1. februar 2017

Jørgen Leth om Donald Trump: “Han er et monster… jeg mener det kan betyde verdens ende”

Filminstruktør Jørgen Leth fylder 80 år til sommer, men er forlængst over dato, ikke ulig sønnen Kristian Leth. Jeg kom tilfældigt ind i ‘Spørge Jørgen på Radio24syv’, hvor Zissel (den skingre stemme fra Den Korte Radioavis), talte med Jørgen Leth om Donald Trump. Det prægede ikke det her program, men for god ordens skyld – Zissel Astrid Kjertum-Mohr stillede ved kommunalvalget i 2013 op for Enhedslisten.

Indslaget kan høres på Radio24syv.dk.

Zissel Astrid Kjertum-Mohr, Radio24syv: En anden lytter vil gerne vide hvad du synes om John F. Kennedy?

Jørgen Leth, filminstruktør: Jamen, ham beundrede jeg da meget, han var da en fremragende figur som stod for det gode, og det kan man da ikke lade være med at tænke på nu, hvor de har fået et monster som Trump, som præsident. Som vi er så bange for. Med Kennedy som ellers var ude i nogle virkelige farlige situationer, med atomvåben, Cuba og Rusland, Sovjetunionen som det hed dengang. Han klarede det jo. Han var en god kraft, han stod for det gode, det lykkedes jo også for ham at komme ud af de kriser, internationale kriser. Ham kan jeg godt lide. Ham kan jeg selvfølgelig godt lide – jeg synes også han var en flot figur, en flot mand. Han kunne godt lide kvinder, det kan jeg også godt lide. Han var en rigtig god præsident efter min mening. Jeg tror også han er meget respekteret, generelt, hans figur i historien er sikret.

[…]

Zissel Astrid Kjertum-Mohr: Så får du et andet spørgsmål. Giver vi Donald Trump for meget opmærksomhed?

Jørgen Leth: Nej, det gør vi ikke. Han er et monster, og jeg tænker på ham alt for meget. Men heller ikke alt for meget, fordi det er, jeg mener det kan betyde verdens ende, faktisk, i sin yderste konsekvens. Det er vi nødt til at tage alvorligt. Altså, jeg tænker på mine børn, når jeg ser ham, og jeg synes det er sindsygt farligt. Sindsygt farligt! Jeg står op om morgenen og tænker på Trump, jeg går i seng om aftenen og tænker på Trump, så jeg er en af dem der tænker meget på ham, og diskuterer det meget med alle mine børn. Følger meget med, og det er ikke sådan at det kun er Politikens versioner vi læser. Vi læser Washington Post, Vi læser New York Times, vi læser The New Yorker, vi læser alt hvad der skrives om ham. Vi udveksler alt hvad vi kan om det, og vi har været igennem en fase inden valget, hvor vi tænkte, hvor vi diskuterede om det gik alligevel, men det er jo tydeligt at det ikke går. Fra dag til dag bliver det værre. Fra dag til dag. Hvordan skulle man kunne tale for meget om ham, overhovedet ikke. Man er nødt til at tage ham alvorligt, han er jo som det hedder den vestlige verdens leder i den position han har, og kan føre os lige direkte i afgrunden, og på den måde han opfører sig hele tiden, fra dag til dag, så er der noget der tyder på at han ikke har betænkninger ved at styre os fuldstændig ind i en mur. Det er jo forfærdeligt det der sker. Ganske forfærdeligt. Så det kan jeg ikke se, at man kan bruge for meget opmærksomhed på, overhovedet ikke.

(Zissel Astrid Kjertum-Mohr, Radio24syv-vært, tidl. byrådskandidat for Enhedslisten; Foto: Enhedslisten)

Oploadet Kl. 21:57 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper