15. april 2017

Minister i skjult optagelse: “Jeg har ikke opfattelsen af, at der er nogen viden, der kan skade nogen.”

Tirsdag kunne Politiken på baggrund af en hemmelig lydoptagelse afsløre, at Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen sidste år under et møde i Miljøstyrelsen, omtalte aktindsigter som værende ‘en sygdom i samfundet’. Hører man udtalelserne i sin helhed er der intet odiøst i udmeldingen, og kioskbaskeren var ret beset ‘fake news’.

Fra Den Offentlige – Minister får tæsk for udtalelser om aktindsigt: Du gætter ikke hvad han faktisk sagde.

“Her følger en udskrift af ministerens udtalelser:

– Som forsker er jeg selv enormt optaget af, at der er åbenhed om de metoder, man anvender – og om de resultater, man når. Derfor har jeg lanceret et helt nyt setup for den forskningsbaserede myndighedsbetjening. I de kontrakter, vi indgår med universiteterne, skal der ikke være dobbelt lukketheds-klausuler eller noget som helst.

– Jeg har ikke opfattelsen af, at der er nogen viden, der kan skade nogen. Derfor skal den viden være tilgængelig. Men – og der er et vigtigt men – der skal være mulighed for, at man politisk kan arbejde med noget af den viden i en kort periode.

– Der kan være forhandlingspositioner, der ikke skal ud i verden og være kendt, inden man har en endelig aftale. Hvis vi for eksempel arbejder med udvikling af store arealer, og folk spekulerer i at få dem solgt, inden en aftale var indgået…

– Men ellers er jeg meget optaget af den åbenhed, der skal være omkring det forskningsbaserede.

– Jeg mener, det er en sygdom i vores samfund, at der bliver søgt om aktindsigt i alt mellem himmel og jord – og at man ikke har mulighed for i en arbejdsproces at kunne passe ting til, uden at det skulle opfattes som, at nu vil man skjule noget – eller at man vil ødelægge noget eller vil det ene eller det andet. …

– Bare man kan finde et lille hjørne, man kan puste op med en ikke-faktuel viden – eller på baggrund af en aktindsigt med et eller andet dokument – så har man straks en kæmpe opmærksomhed i pressen. Så er der samråd, og så skal vi handle på baggrund af det – frem for, at vi havde tid til at tilvejebringe information og tilrettelægge de processer, der skal være.”

Oploadet Kl. 12:58 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer


5. maj 2016

Politiken tager Venstre-regeringens trylletal for pålydende: ‘Flygninge vil gavne økonomien’

Jeg er offline hele dagen, men propagandaen holder aldrig pause. I dag tematiserer Politiken over flere sider, hvordan ‘Flygninge vil gavne økonomien’. Den får fuld skrue med overskrifter såsom ‘Når flygtninge går fra minus til plus’, og klassikeren ‘Flygtet fra Syrien: ‘Jeg er sikker på, at vi bliver en gevinst.’ (s. 4).

Integrationsforskerne har taget fejl i tyve år, og præmisserne der giver de belejlige overskrifter er næppe bedre end tidligere. Venstre-regeringen har malet sig op i et hjørne, og er nødt til at bygge videre på luftkastellet, for alternativt måtte de tage et opgør med EU og stoppe den igangværende masseindvandring. Bemærk i øvrigt, at selvom det er et positivt scenarie, så vil en forøgelse af befolkningen med to procent flygtninge frem mod 2020, blot forbedre BNP’en med 0,15 procent ‘årtier ude i fremtiden’.

Skønlitterært værk i Politiken – Regeringens egne embedsmænd: Flygtninge vil gavne økonomien.

“De knap 100.000 flygtninge, som forventes til Danmark frem mod 2020, vil på sigt have en positiv effekt på dansk økonomis holdbarhed. Selvom regeringen advarer om, at et stigende antal flygtninge koster staten milliarder af kroner de næste fire år, vurderer Finansministeriet, at det tab vil blive vendt til et samlet plus, når det endelige regnestykke skal gøres op på sigt.

Det fremgår af beregninger fra regeringens konvergensprogram, hvor man som noget nyt har regnet på flygtningestrømmens effekt på dansk økonomi, når man kigger årtier ud i fremtiden. Konkret er det regeringens forventning, at de mange flygtninge forbedrer dansk økonomi med 0,15 procent af bnp, eller hvad der svarer til 2,7 milliarder kroner.

‘Konklusionen er sådan set meget klar: Statens indtægter fremadrettet vil være større end statens udgifter, når man måler på strømmen af flygtninge og deres efterkommere isoleret. Det betyder, at tilstrømningen af flygtninge ikke forringer mulighederne for at opretholde de velfærdsordninger, vi har i dag, når man kigger langt ud i fremtiden’, forklarer Marianne Frank Hansen, souschef og økonom ved Dream, der har leveret data til Finansministeriets beregninger.

Når flygtninge kan ende som en økonomisk gevinst – ifølge Politikens oplysninger allerede i 2035 – er forklaringen, at regeringen forventer en stigende beskæftigelsesfrekvens blandt nytilkomne de næste par år. Derudover forventer regeringen, at efterkommere af de nuværende flygtninge om to generationer vil have samme beskæftigelsesfrekvens som etniske danskere.”

(Politiken, 5. maj 2016, udsnit af forside)

“Det understreger med al ønskelig tydelighed, hvor underlødigt det er, når man siger, at danskerne må vælge mellem humanisme og velfærd.” (Morten Østergaard, Det Radikale Venstre)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper