11. marts 2021

Rødt byråd i Minneapolis ‘defundede’: Flere mord, flere skyderier, “… det rammer i dag sorte hårdest.”

Selvbestaltede sorte vagter patruljerer med automatvåben under retssagen mod Derek Chauvin, skriver Berlingske, og man får næsten det indtryk, at tanten her post-Trump igen kan bedrive journalistik. Her en fin artikel af Michael Bjerre, der fortæller, at ‘Defund Police’-parolen blev politik i venstreorienterede Minneapolis, hvad har medført mere vold, flere mord – primært blandt sorte. Fra Berlingske – De udsultede politiet i kølvandet på George Floyds død. Nu eksploderer skyderier og mord. ‘De har blod på hænderne’.

“Black Lives Matter-demonstrationer mod politibrutalitet i USA sidste år udviklede sig til krav om at skære i politiets budgetter i kølvandet på George Floyds død. I hans hjemby, Minneapolis, gjorde byrådet alvor af sagen. Men det var fatalt. For antallet af mord og skyderier eksploderede. Og det rammer i dag sorte hårdest.

Don Samuel lever midt i helvede. … Han peger på et hus, hvor en mand blev myrdet, og et andet, hvor en kvinde mistede livet. Foran et tredje blev en bil ramt af fire skud, fortæller han. Foran et fjerde blev en kvindes bil ramt af otte skud, mens hendes spædbarn var i bilen. Og foran et femte hus blev en kvinde banket sønder og sammen midt på gaden og slap kun med nød og næppe med livet i behold.

Vi lever i daglig frygt. Folk tør ikke gå ud. Flere er så nedbrudte, at de er gået i terapi. Nogle har sendt deres børn i sikkerhed hos andre familiemedlemmer. Og flere forsøger at sælge deres huse for at komme væk, fordi vores politikere har skåret så kraftigt i politiet, at det ikke har ressourcer til at beskytte os,’ siger Don Samuel.

… Byrådets demokratiske leder, Lisa Bender, fortalte til CNN, at de ville indlede en årelang samtale med byens borgere for at få input til, ‘hvordan den offentlige sikkerhed skal se ud’ i fremtiden.

Hun sagde også, at hun kunne forestille sig en fremtid uden politi, selvom hun erkendte, at der stadig var ‘lang vej igen’, og at dette ville kræve en ‘enorm investering’.

(Byrådsformand Lisa Bender på Twitter, 4. juni 2020)

Oploadet Kl. 00:16 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


10. februar 2021

Mens MSM hetzede ‘Putins marionet’, bekæmpede Trump etablering af russisk rørledning i Østersøen

Fredag kunne man høre mellemøstforsker Lars Erslev Andersen kommentere menneskerettighederne i islamiske oliestater, og specifikt nævnte han Saudi-Arabiens mord på Jamal Khashoggi, der forargede ‘amerikanerne, bortset fra Trump-regeringen’. Der var dog håb igen, præsident Joe Biden ville nu sætte hårdt mod hårdt.

Der er ingen dansk vinkel på Khashoggi-drabet, og i forhold til menneskerettigheder vil det nok være mere relevant at diskutere Ruslands fængsling af oppositionslederen Aleksej Navalnyj. For os der husker de mange spekulative ‘Russian collusion’-historier i massemedierne, er det påfaldende så kritisk Trump var overfor Putins planer om at bygge olierørledninger til Vesten – de såkaldte Nord Stream 1 og 2.

Knud Brix rullede forleden historien ud i podcasten Genstart, med hjælp fra tidl. udenrigsminister Martin Lidegaard. Det er artige ager. I 2011 drak Lars Løkke Rasmussen fadøl med Putin i Tivoli, og Lidegaard erkender, at han var naiv, da han have ministeransvaret i 2014-15. Selvom Clinton/Biden kaldte Trump for ‘Putins marionetdukke’, så modarbejdede Trump stædigt Ruslands geopolitiske tiltag. Trump ville sanktionere europæiske virksomheder, der hjalp Putin med rørledningen, og Putin fejrer nu Bidens sejr med genoptagelse af Nord Stream 2.

En masse debat om et marginalt emne, serveres med en kindhest til Trump. Omvendt er der ingen videre kritik af danske politikere, der trodsede Trumps advarsler om Putins Rusland i et større geopolitisk spil, der har direkte relevans til Danmark. Ja, faktisk tærskede medierne langhalm på Trumps postulerede venskab med Putin.

Her lidt fra udsendelsens afslutning.

Knud Brix, DR: Donald Trump er igennem hele sin præsidentperiode rasende over Nord Stream 2. På et NATO-topmøde i 2018 angriber han Tyskland. Han anklager uden blussel Angela Merkel for at gøre sig til Putins gidsel, og helt afhængig af russisk gas. … Diskussionen kulminerer i 2019.

Martin Lidegaard, tidl. udenrigsminister: Det næste kapitel er jo ret vildt. For her siger Donald Trump, på bedste Trump-manér – ‘Prøv lige at høre, jeg er sådan set ligeglad hvad vi er enige eller uenige om’, ‘Jeg kommer til at straffe alle de europæiske virksomheder, som på den ene eller anden måde indgår i det her projekt’ – ‘Dem straffer vi økonomisk’.

Knud Brix: Hvorfor har han så meget imod gasledningen?

Martin Lidegaard: USA har to interesser her. Det ene er man vil stække Rusland sikkerhedspolitisk. Men det andet er, at der er en kæmpe kommerciel interesse fra USAs side, fordi man gerne vil sælge sin egen gas til Europa. … De har flere motiver. …

Knud Brix: Du er vel enig med Trump i målet. Er han så ikke bare effektiv?

Martin Lidegaard: Man er nødt til at skille tingene ad. Jeg er sådan set enige med USA i, at det har været åndsvagt af Tyskland at bygge den her ledning på nuværende tidspunkt. Men det står også klart, at man ikke kan have en situation, hvor et land påtvinger andre sin udenrigspolitik, med økonomisk straf, hvis ikke de makker ret. Det er ikke den form for samarbejde, man skal have med allierede.

Knud Brix: Det her fører jo sådan set til at byggeriet blev udskudt, og sat i stå. … Det var jo også det du gerne ville. … Midt i januar genoptages byggeriet af Nord Stream 2 pludselig, efter mere end et års pause… Den bratte genstart af gasledningen, falder sammen med at Trump forlader Det Hvide Hus. Tror du at det er tilfældigt at byggeriet genoptages dage efter at Trump er ude af kontoret?

Martin Lidegaard: Jeg er helt overbevist om, at når man nu er gået i gang med at færdiggøre Nord Stream 2, så er det fordi man antager, at Biden-administrationen ikke vil fortsætte Trumps sanktioner. Det er ikke noget vi ved – det er noget, som de antager. Vi ved faktisk ikke hvor Biden står i det her. … Det var næsten ubærligt, at man ikke brugte Nord Stream 2 til at stille krav, og presse russerne mere end man gjorde. Nu kommer Nord Stream 2, og så er det bare om at være på mærkerne, og sørge for at at russerne ikke udnytter det til noget som helst, som ikke er i vores interesse.

(Genstart, En giftig gasledning, DR.dk, 4. februar 2021)

MSM

‘Trumps handelsminister tjener millioner på at sejle gas gennem Øresund for Putins inderkreds’ (Politiken, 6. november 2017)

‘Putins kok stegte valgflæsk for Trump’, Jyllands-Posten, 18. februar 2018)

‘Biden har fortalt Putin alt det, Trump ikke turde eller ville sige til ham’ (Michael Bjerre, Berlingske, 28. januar 2021)

(Nord Stream 2-rørlinje; Foto: Euractiv)



30. juli 2020

Berlingske om Trumps forsvar af føderale bygninger: “‘Jeg siger ikke, at Trump er fascist’… ‘Men…'”

Intet kan overraske mig mere, men det er nu alligevel vildt, at nedenciterede artikel kan læses i en borgerlig avis. I et forsøg på at forsvare føderale bygninger i Portland fra venstreradikale angreb, har præsident Trump indsat DHS-agenter. Journalist Michael Bjerre fordrejer konteksten, og giver Trump den store motivanalyse, baseret på demokraternes modstand. Føderale agenter kaldes ’stormtropper’, associeres med ‘Gestapo-metoder’, og slutteligt citeres en professor, der mener Trump anvender ‘klart fascistiske metoder’. Trump Derangement Syndrome.

Hvad ville de kalde Trump, hvis han faktisk brød loven? Fra Berlingske.dk – En hær af hemmelige agenter i USAs gader er Trumps nye valgvåben (af Michael Bjerre; kræver login).

“Med indsættelse af op mod 75.000 føderale agenter i demokratisk ledede byer, som ifølge Donald Trump er præget af anarki, vil præsidenten vise, at han er sidste bastion for opretholdelse af lov og orden. Men med sine ’stormtropper’ bruger han Gestapo-metoder og kaster benzin på bålet, lyder kritikken. …

… i dag satser Trump benhårdt på at vinde præsidentvalget 3. november ved at sælge sig som en stærk ‘lov og orden’-præsident i kølvandet på forsommerens store protester for raceretfærdighed efter politidrabet på George Floyd i Minneapolis. …

Med ordren hyrede præsidenten Department of Homeland Security (DHS) – altså specialtrænede agenter under ministeriet for hjemlandets sikkerhed – til at forsvare monumenter og føderal ejendom mod ‘anarkister og venstreorienterede ekstremister’. Denne gruppe af hårdtslående agenter var ellers ikke tiltænkt at skulle sættes ind mod landets egne borgere.

… For Trump var Portland en gave. Situationen i byen gav ham nemlig en ny mulighed for at slå på, at de protesterende blot var yderliggående ekstremister uden andet mål end lovløshed og anarki. …

… Forleden sagde Trump til Fox News, at han er klar til at udsende 50.000 til 75.000 føderale agenter til alt fra Chicago til New York og Albuquerque for at sikre lov og orden. Alt sammen sker i håb om at vinde stemmer…

Jason Stanley, professor i filosofived Yale University og forfatter til bogen ‘Hvordan fascisme virker’, kommer i et stort interview til Businessinsider med en kraftig advarsel.

‘Jeg siger ikke, at Trump er fascist,’ siger han og tilføjer: ‘Men Trump bruger helt klart fascistiske metoder.’ Jason Stanley bemærker, at når man har et slags hemmeligt politi, der hverken er et rigtigt politi eller et rigtigt militær, men som præsidenten kan sætte ind, så kan det være ‘fristende’ at bruge dette imod politiske modstandere, sådan som Trump nu gør.”

(Berlingske, 29. juli 2020, s. 12)

“‘Daddy, are you still refusing to call Trump a fascist when you talk to the news? Mommy says you should just say he’s a fascist.'” (Jason Stanley på Twitter, 29. juli 2020)

(Onlineudgaven på B.dk: ‘ventreorienterede ekstremister’)

Oploadet Kl. 02:18 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer


1. april 2020

MSM classic: ‘Trump gjorde Kina til syndebuk. Og Jose Gomez stak en kinesisk familie ned i rent had’

For et par uger siden antydede en højtstående kinesisk embedsmand, at Coronavirussen måske havde sit ophav i USA, og konspirationsteorien spredte sig hurtigt på sociale medier. Trump brugte efterfølgende udtrykket ‘den kinesiske virus’, ikke ulig første afsnit af den nye podcast-serie fra journalist og historiker Adam Holm, der bærer titlen ‘Den Spanske Syge’ (Spanish Flu).

Herunder dagens Trump-bashing fra Berlingske.dk – Trump gjorde Kina til syndebuk. Og Jose Gomez stak en kinesisk familie ned i rent had.

“Jose Gomez stak og stak og stak med sin kniv. Og den kinesisk-amerikanske far og hans søn på to og datter på seks år var hjælpeløse. …

Hadforbrydelser mod asiatiske amerikanere vokser ifølge FBI, fordi mange amerikanere i dag bebrejder dem for coronavirussen. Trump anklages for at have båret til bålet ved at have udbredt og blåstemplet udtrykket ‘den kinesiske virus’ . …

Jose Gomez vedstod over for politiet, at han havde forsøgt at dræbe ‘den kinesiske familie’, fordi den ifølge ham var ansvarlig for, at der var coronavirus i USA.

… Professor Russell Jeung, formand for San Francisco Stats Universitets afdeling for Asiatiske Amerikanske Studier, vurderer tilmed, at det hidtidige datamateriale viser, at asiatiske amerikanere kan blive chikaneret endnu mere end muslimske amerikanere blev efter terrorangrebet på USA 11. september 2001.

‘Den store bekymring er, at det anti-asiatiske had vil blive dybere og mere rodfæstet på grund af den politiske retorik,’ siger han til Mercury News. …

Mange amerikanere har taget udtrykket ‘Den kinesiske virus’ og ‘Wuhan virussen’ og ‘den udenlandske virus’ til sig efter, at præsident Trump og andre republikanske toppolitikere, herunder udenrigsminister Mike Pompeo, har brugt disse betegnelser i stedet for ‘coronavirus’ eller ‘covid-19’ .”

(Berlingske.dk, 1. april 2020)



26. maj 2014

Fantastiske valg til EU-skeptikere: Morten Messerschmidt (DF: 26,7 pct), Nigel Farage (UKIP: 27, 5 pct)

Europaparlamentsvalget er vel overstået. Dansk Folkeparti blev valgets helt store vinder med en opbakning på hele 26,7 procent. Det gav fire mandater, et mere end regeringsbærende Socialdemokratiet og to mere end oppositionsledende Venstre. De personlige stemmetal er ikke optalt endnu, men alt tyder på at Morten Messerschmidt får flere personlige stemmer end tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens fik ved det historiske 2004-valg. Når Uffe Ellemann og Mogens Lykketoft taler solen sort om populistiske tossekandidater, så er det reelt folkets vilje de ikke anerkender.

(Det endelige resultat af Europaparlamentsvalget i Danmark, 25. maj 2014)

Konservative Bendt Bendtsen blev genvalgt, muligvis fordi han i tolvte time indså nødvendigheden af permanent grænsekontrol, og EU-positivisterne må overordnet erkende, at ’slow-boiling’-afviklingen af nationalstaten i bund og grund finder sted mod befolkningens ønske. Trods Lars Løkke Rasmussens belejlige nedtur, så høstede Socialdemokraterne sit niende valgnederlag i træk under Helle Thorning-Schmidt. Det har intet med finanskrise eller kommunikation at gøre – at være jubel-europæer er ganske enkelt politisk selvmord.

Herfra skal der lyde hæderlig omtale til Liberal Alliance, der undlod at gå i valgforbund med Venstre, og hermed ikke sikrede føderalisten Morten Løkkegaard fire år mere. Forhåbentlig kommer de ind næste gang, og tiltrækker flere EU-skeptiske VK-vælgere.

Dansk Folkeparti har ifølge en analyse mistet 15.000 stemmer til de mere kompromisløse EU-modstandere i Folkebevægelsen mod EU. Nogle har sikkert stemt på Thorkild Sohn (medlem af nationalkonservative Dansk Samling), og hermed givet stemmer til Rina Ronja Kari. Hun er som forgængeren aktiv i kommunistiske Enhedslisten, og opponerede meget sigende ikke, da partifællen Johanne Schmidt-Nielsen på valgaftenen omtalte den tværpolitiske bevægelse som ‘venstreorienteret’.

(BBC, 26. maj 2014: Farage hails ‘extraordinary’ UKIP win in European election; Mere: WSJ)

Det blev i det hele taget et fantastisk valg for EU-skeptikerne. UKIP fik et fantastisk valg i Storbritannien, Front National fik et tilsvarende i Frankrig, og der var hæderlige valg til Sverigedemokraterna, De Sande Finnere og lignende konstellationer. EU-modstanden antager i lighed med EU-tilhængerne mange forskellige former.

Trods den gode udvikling, så står det klart, at fremgangen for EU-skeptiske partier ikke umiddelbart giver reel indflydelse. Det store problem for højrefløjen, er her som altid, at de af realpolitiske årsager har travlt med at distancere sig fra ligesindede i udlandet. Mediernes rolle er enorm.

Messerschmidt vil formentlig afvise Front National/Geert Wilders-grupper, fordi Jean Marie Le Pen er citeret for groteske udtalelser. Noget af det skal nok passe, men egentligt er det fuldstændig irrelevant for at et eventuelt EP-samarbejde. Omvendt så risikerer Messerschmidt ikke at kunne komme med i den konservative ECR-gruppe, fordi han som ung fik en racismedom for en DFU-plakat. Franskmændene godt ved at massepartiet Front National anno 2014 ikke består af frådende holocaustbenægtere, men udlandet ved det ikke. Og bliver det ikke fortalt.

(LA-gruppeformand fryder sig over liberale EU-skeptikeres tilbagegang; Facebook)

Medierne gør det således næsten umuligt for nationale EU-skeptikere at samarbejde på tværs af grænserne. “20 nyanser av brunt”, skriver svenske Expressen, og kæder nationalsocialistiske Gyldent Daggry sammen med Dansk Folkeparti, UKIP, De Sande Finnere mv. Som om kostskole-konservative Nigel Farage og ansigtstattoverede skinheads i camouflagetøj har et ideologisk fællesskab.

Medierne associerer systematisk centrum/højre EU-modstand med højreradikalisme, og det faktum fremmer entydigt EU-positivisternes dagsorden.

(Expressen, 25. maj 2014: Bruna Europa…; Forside: ‘Skam Jer Europa’)

De danske medier var underlødige i valgkampen, og fortsætter tilsyneladende stilen. Radikale Nils-Christian Nilson, der skriver for Ekstra Bladet, sammenblander objektiv nyhedsdækning med subjektiv opinion. Gyldent Daggry er et af de mest ‘uappetitlige’ partier i Europa, UK Independence Party ledes af “den lidt fordrukne populist Nigel Farage”, Sverigedemokraterna af “Jimmie Åkesson (som har en nynazistisk fortid)” lyder det eksempelvis.

Jimmie Åkesson har aldrig været nazist, hvorimod den helt store vinder i Grækenland, Syriza, ledes af eks-kommunisten Alex Tsipras. Hans gamle parti KKE var i øvrigt et af fire ‘hammer & Segl’-partier på de græske valgsedler. Nationale EU-skeptikere associeres med nazisme og højreradikalisme, hvorimod eks-kommunister eufemisk omtales som ‘venstrefløjspartiet’ eller ‘venstreorienteret’.

På samme måde i Berlingske, hvor Michael Bjerre, opridser valgresultatet med ‘Højreekstreme sejrer på tværs af Europa’ illustret af flagbærende tyske nynazister. Dansk Folkeparti nævnes ikke specifikt, men det gør eksempelvis UKIP og det ‘højreekstremistiske Frihedsparti’ i Østrig. I konteksten inkluderes også Geert Wilders’ Frihedsparti i Holland.

Liberale og konservative er højreekstreme, hvis de ikke bifalder EU’s afvikling af den velfungerende nationalstat. Det samme er Dansk Folkeparti (der på mange måder er et socialdemokratiseret velfærdsparti), der derfor ikke helt er så højreekstreme som de antikapitalistiske nationale socialister i Gyldent Daggry. Etiketterne bruges som politisk rambuk for den rød/blå alliance af EU-positivister, og det har ganske enkelt intet med virkeligheden at gøre.

Man kan håbe at EU smuldrer indefra, men imperiebyggere kan vanskeligt ændre kurs, så mon ikke toget kører videre i samme retning. Folkelig opbakning er ønskelig, men ikke en absolut nødvendighed jævnfør EU’s konstruktion. Henrik Day Poulsen ironiserer på sin Berlingske-blog.

“Margrethe Vestager, Helle Thorning og flere borgerlige politikere må forholde sig til den gamle vittighed om DDR’s Erich Honecker, der var på togrejse med Stalin og Hitler, hvor togsporet pludselig stopper.

Toget standser pludselig pga., at der ikke er flere togspor og de tre herrer siger følgende:

Hitler: ‘Hvad fanden sker der, vi skyder togføreren’.

Stalin: ‘Vi skyder ejeren af togene og alle hans ansatte’.

Honecker sætter sig roligt ind i kupeen, kigger ud og siger ganske roligt:

‘Så kører vi’.



6. februar 2011

“Egyptens demokratiske fremtid ‘bliver’ lige så lys som tilstanden i revolutionsgardens Iran.”

Den egyptiske opstand kan ende med at bringe et ‘pro-vestligt, stabilt eller demokratisk’ styre til magten, men kun én af delene, for nu at parafrasere en sjældent god Uffe Ellemann. Den slags realisme, er næsten fraværende i de danske medier, hvor fokus er på demokrater på ‘Friheds-pladsen’ i Cairo, og ikke på begreberne – jf. det i Egypten forbudte Frihedsparti (Hizb ut-Tahrir).

Læserbrev fra historiker Torben Hansen i lørdagens Jyllandsposten.

En demokratisk revolution i Egypten?
Per Nyholm og Mads A. Westberg kommenterer (3/ 2) det politiske opbrud i Egypten, men sætter kikkerten for det blinde øje, når det gælder islamisk fanatisme. Nyholm skriver endda, at demonstranterne ikke forlanger jihad.

Men det er der faktisk mange, der gør – i form af et krav om krig mod Israel. Problemet er årtiers grundig islamisering. En meningsmåling fra researchcentret Pew viser, at 59 pct. ønsker islamisterne – Det Muslimske Broderskab – til magten, mens kun 27 pct. peger på sekulære politikere. Desuden ytrede 20 pct. sympati for Al Qaida, mens tallene var 30 pct. for Hizbollah og 49 pct. for Hamas (en aflægger af broderskabet).

Med hensyn til strafferet – en central del af shariaen – ønsker 84 pct. dødsstraf for at forlade islam, 82 pct. ønsker stening for utroskab, mens 77 pct. går ind for pisk og håndsafhugning for tyveri. Egyptens demokratiske fremtid tegner til at blive lige så lys som tilstanden i revolutionsgardens Iran.

(BT og Berlingske Tidende, 5. februar 2011: Broderskabet som al-Qaeda hader)

Læs også Lars Hedegaard i samme avis – Frihedens korte forår.

“Også den iranske revolution i 1979 blev båret frem af unge kvinder med flagrende hår og unge mænd med hovederne fulde af ædle ideer. Få uger senere var kvinderne pakket ind fra top til tå, og frihedskæmperne sad i det islamiske regimes torturcentre.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper