30. juli 2020

Berlingske om Trumps forsvar af føderale bygninger: “‘Jeg siger ikke, at Trump er fascist’… ‘Men…'”

Intet kan overraske mig mere, men det er nu alligevel vildt, at nedenciterede artikel kan læses i en borgerlig avis. I et forsøg på at forsvare føderale bygninger i Portland fra venstreradikale angreb, har præsident Trump indsat DHS-agenter. Journalist Michael Bjerre fordrejer konteksten, og giver Trump den store motivanalyse, baseret på demokraternes modstand. Føderale agenter kaldes ’stormtropper’, associeres med ‘Gestapo-metoder’, og slutteligt citeres en professor, der mener Trump anvender ‘klart fascistiske metoder’. Trump Derangement Syndrome.

Hvad ville de kalde Trump, hvis han faktisk brød loven? Fra Berlingske.dk – En hær af hemmelige agenter i USAs gader er Trumps nye valgvåben (af Michael Bjerre; kræver login).

“Med indsættelse af op mod 75.000 føderale agenter i demokratisk ledede byer, som ifølge Donald Trump er præget af anarki, vil præsidenten vise, at han er sidste bastion for opretholdelse af lov og orden. Men med sine ’stormtropper’ bruger han Gestapo-metoder og kaster benzin på bålet, lyder kritikken. …

… i dag satser Trump benhårdt på at vinde præsidentvalget 3. november ved at sælge sig som en stærk ‘lov og orden’-præsident i kølvandet på forsommerens store protester for raceretfærdighed efter politidrabet på George Floyd i Minneapolis. …

Med ordren hyrede præsidenten Department of Homeland Security (DHS) – altså specialtrænede agenter under ministeriet for hjemlandets sikkerhed – til at forsvare monumenter og føderal ejendom mod ‘anarkister og venstreorienterede ekstremister’. Denne gruppe af hårdtslående agenter var ellers ikke tiltænkt at skulle sættes ind mod landets egne borgere.

… For Trump var Portland en gave. Situationen i byen gav ham nemlig en ny mulighed for at slå på, at de protesterende blot var yderliggående ekstremister uden andet mål end lovløshed og anarki. …

… Forleden sagde Trump til Fox News, at han er klar til at udsende 50.000 til 75.000 føderale agenter til alt fra Chicago til New York og Albuquerque for at sikre lov og orden. Alt sammen sker i håb om at vinde stemmer…

Jason Stanley, professor i filosofived Yale University og forfatter til bogen ‘Hvordan fascisme virker’, kommer i et stort interview til Businessinsider med en kraftig advarsel.

‘Jeg siger ikke, at Trump er fascist,’ siger han og tilføjer: ‘Men Trump bruger helt klart fascistiske metoder.’ Jason Stanley bemærker, at når man har et slags hemmeligt politi, der hverken er et rigtigt politi eller et rigtigt militær, men som præsidenten kan sætte ind, så kan det være ‘fristende’ at bruge dette imod politiske modstandere, sådan som Trump nu gør.”

(Berlingske, 29. juli 2020, s. 12)

“‘Daddy, are you still refusing to call Trump a fascist when you talk to the news? Mommy says you should just say he’s a fascist.'” (Jason Stanley på Twitter, 29. juli 2020)

(Onlineudgaven på B.dk: ‘ventreorienterede ekstremister’)

Oploadet Kl. 02:18 af Kim Møller — Direkte link40 kommentarer


1. april 2020

MSM classic: ‘Trump gjorde Kina til syndebuk. Og Jose Gomez stak en kinesisk familie ned i rent had’

For et par uger siden antydede en højtstående kinesisk embedsmand, at Coronavirussen måske havde sit ophav i USA, og konspirationsteorien spredte sig hurtigt på sociale medier. Trump brugte efterfølgende udtrykket ‘den kinesiske virus’, ikke ulig første afsnit af den nye podcast-serie fra journalist og historiker Adam Holm, der bærer titlen ‘Den Spanske Syge’ (Spanish Flu).

Herunder dagens Trump-bashing fra Berlingske.dk – Trump gjorde Kina til syndebuk. Og Jose Gomez stak en kinesisk familie ned i rent had.

“Jose Gomez stak og stak og stak med sin kniv. Og den kinesisk-amerikanske far og hans søn på to og datter på seks år var hjælpeløse. …

Hadforbrydelser mod asiatiske amerikanere vokser ifølge FBI, fordi mange amerikanere i dag bebrejder dem for coronavirussen. Trump anklages for at have båret til bålet ved at have udbredt og blåstemplet udtrykket ‘den kinesiske virus’ . …

Jose Gomez vedstod over for politiet, at han havde forsøgt at dræbe ‘den kinesiske familie’, fordi den ifølge ham var ansvarlig for, at der var coronavirus i USA.

… Professor Russell Jeung, formand for San Francisco Stats Universitets afdeling for Asiatiske Amerikanske Studier, vurderer tilmed, at det hidtidige datamateriale viser, at asiatiske amerikanere kan blive chikaneret endnu mere end muslimske amerikanere blev efter terrorangrebet på USA 11. september 2001.

‘Den store bekymring er, at det anti-asiatiske had vil blive dybere og mere rodfæstet på grund af den politiske retorik,’ siger han til Mercury News. …

Mange amerikanere har taget udtrykket ‘Den kinesiske virus’ og ‘Wuhan virussen’ og ‘den udenlandske virus’ til sig efter, at præsident Trump og andre republikanske toppolitikere, herunder udenrigsminister Mike Pompeo, har brugt disse betegnelser i stedet for ‘coronavirus’ eller ‘covid-19’ .”

(Berlingske.dk, 1. april 2020)



5. august 2019

Berlingske: “Har Trump et medansvar for hadforbrydelser og masseskyderier som i El Paso? Måske”

Hvis man er imod indvandring og multikultur, så er det svært at opbygge en platform på de store sociale medier. Fredelige demokrater blokeres, hvis blot de ytrer støtte til Tommy Robinson eller lignende. Man kan dog stadig stemme på politikere, der bekæmper indvandring og multikultur, men stod det til internationalisterne så skulle politikerne også holde sin mund. Modstand mod indvandring mobiliserer militante indvandringsmodstandere…

Tryk avler modtryk, og brede dele af befolkningen vil til evig tid bekæmpe befolkningsudskiftningen, uanset hvordan problematikken diskuteres politisk. Hvis internationalisterne for enhver pris vil gennemføre deres revolution, så må de forvente modstand her der og alle vegne. Det bliver ikke kønt, men Trump er ikke fjenden. Man kunne omvendt argumentere for at han er løsningen.

(Analyse i Berlingske ved USA-korrespondent Michael Bjerre, 1. august 2019)

“Det fremgik også af DR’s nyheder i går aftes. Trump skal have gjort sig skyldig i en hård retorik mod latinoer og indvandrere, fastslog tv-ansigterne som den største selvfølgelighed af verden. Man behøver ikke at bevise det, for det er almindelig viden.

Vi mangler imidlertid henvisninger til hadefulde udtalelser om sorte, latinoer og immigranter i almindelighed, som man jo nemt skulle kunne finde, hvis der var hold i racismeanklagerne.

Trump har brugt en hård retorik mod voldelige bander som M-13, narkosmuglere, menneskehandlere og folk, der bryder USA’s lovgivning ved ulovlig indvandring. Det har demokraterne – mod bedre vidende – fået til, at han hader alle fremmede, selv om han gang på gang har understreget, at han går ind for indvandring, hvis den sker ad de lovlige kanaler. …

Trump holder ikke en tale uden at bryste sig af den rekordlave arbejdsløshed blandt sorte, latinoer og kvinder. Man kan diskutere, om det er præsidentens fortjeneste, men man kan ikke betvivle, at han tydeligvis er stolt af denne udvikling. Og det er jo mærkeligt, hvis han var racist. Så skulle han glæde sig, hvis det gik skidt for farvede.” (Lars Hedegaard, 5. august 2019)



26. maj 2014

Fantastiske valg til EU-skeptikere: Morten Messerschmidt (DF: 26,7 pct), Nigel Farage (UKIP: 27, 5 pct)

Europaparlamentsvalget er vel overstået. Dansk Folkeparti blev valgets helt store vinder med en opbakning på hele 26,7 procent. Det gav fire mandater, et mere end regeringsbærende Socialdemokratiet og to mere end oppositionsledende Venstre. De personlige stemmetal er ikke optalt endnu, men alt tyder på at Morten Messerschmidt får flere personlige stemmer end tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens fik ved det historiske 2004-valg. Når Uffe Ellemann og Mogens Lykketoft taler solen sort om populistiske tossekandidater, så er det reelt folkets vilje de ikke anerkender.

(Det endelige resultat af Europaparlamentsvalget i Danmark, 25. maj 2014)

Konservative Bendt Bendtsen blev genvalgt, muligvis fordi han i tolvte time indså nødvendigheden af permanent grænsekontrol, og EU-positivisterne må overordnet erkende, at ’slow-boiling’-afviklingen af nationalstaten i bund og grund finder sted mod befolkningens ønske. Trods Lars Løkke Rasmussens belejlige nedtur, så høstede Socialdemokraterne sit niende valgnederlag i træk under Helle Thorning-Schmidt. Det har intet med finanskrise eller kommunikation at gøre – at være jubel-europæer er ganske enkelt politisk selvmord.

Herfra skal der lyde hæderlig omtale til Liberal Alliance, der undlod at gå i valgforbund med Venstre, og hermed ikke sikrede føderalisten Morten Løkkegaard fire år mere. Forhåbentlig kommer de ind næste gang, og tiltrækker flere EU-skeptiske VK-vælgere.

Dansk Folkeparti har ifølge en analyse mistet 15.000 stemmer til de mere kompromisløse EU-modstandere i Folkebevægelsen mod EU. Nogle har sikkert stemt på Thorkild Sohn (medlem af nationalkonservative Dansk Samling), og hermed givet stemmer til Rina Ronja Kari. Hun er som forgængeren aktiv i kommunistiske Enhedslisten, og opponerede meget sigende ikke, da partifællen Johanne Schmidt-Nielsen på valgaftenen omtalte den tværpolitiske bevægelse som ‘venstreorienteret’.

(BBC, 26. maj 2014: Farage hails ‘extraordinary’ UKIP win in European election; Mere: WSJ)

Det blev i det hele taget et fantastisk valg for EU-skeptikerne. UKIP fik et fantastisk valg i Storbritannien, Front National fik et tilsvarende i Frankrig, og der var hæderlige valg til Sverigedemokraterna, De Sande Finnere og lignende konstellationer. EU-modstanden antager i lighed med EU-tilhængerne mange forskellige former.

Trods den gode udvikling, så står det klart, at fremgangen for EU-skeptiske partier ikke umiddelbart giver reel indflydelse. Det store problem for højrefløjen, er her som altid, at de af realpolitiske årsager har travlt med at distancere sig fra ligesindede i udlandet. Mediernes rolle er enorm.

Messerschmidt vil formentlig afvise Front National/Geert Wilders-grupper, fordi Jean Marie Le Pen er citeret for groteske udtalelser. Noget af det skal nok passe, men egentligt er det fuldstændig irrelevant for at et eventuelt EP-samarbejde. Omvendt så risikerer Messerschmidt ikke at kunne komme med i den konservative ECR-gruppe, fordi han som ung fik en racismedom for en DFU-plakat. Franskmændene godt ved at massepartiet Front National anno 2014 ikke består af frådende holocaustbenægtere, men udlandet ved det ikke. Og bliver det ikke fortalt.

(LA-gruppeformand fryder sig over liberale EU-skeptikeres tilbagegang; Facebook)

Medierne gør det således næsten umuligt for nationale EU-skeptikere at samarbejde på tværs af grænserne. “20 nyanser av brunt”, skriver svenske Expressen, og kæder nationalsocialistiske Gyldent Daggry sammen med Dansk Folkeparti, UKIP, De Sande Finnere mv. Som om kostskole-konservative Nigel Farage og ansigtstattoverede skinheads i camouflagetøj har et ideologisk fællesskab.

Medierne associerer systematisk centrum/højre EU-modstand med højreradikalisme, og det faktum fremmer entydigt EU-positivisternes dagsorden.

(Expressen, 25. maj 2014: Bruna Europa…; Forside: ‘Skam Jer Europa’)

De danske medier var underlødige i valgkampen, og fortsætter tilsyneladende stilen. Radikale Nils-Christian Nilson, der skriver for Ekstra Bladet, sammenblander objektiv nyhedsdækning med subjektiv opinion. Gyldent Daggry er et af de mest ‘uappetitlige’ partier i Europa, UK Independence Party ledes af “den lidt fordrukne populist Nigel Farage”, Sverigedemokraterna af “Jimmie Åkesson (som har en nynazistisk fortid)” lyder det eksempelvis.

Jimmie Åkesson har aldrig været nazist, hvorimod den helt store vinder i Grækenland, Syriza, ledes af eks-kommunisten Alex Tsipras. Hans gamle parti KKE var i øvrigt et af fire ‘hammer & Segl’-partier på de græske valgsedler. Nationale EU-skeptikere associeres med nazisme og højreradikalisme, hvorimod eks-kommunister eufemisk omtales som ‘venstrefløjspartiet’ eller ‘venstreorienteret’.

På samme måde i Berlingske, hvor Michael Bjerre, opridser valgresultatet med ‘Højreekstreme sejrer på tværs af Europa’ illustret af flagbærende tyske nynazister. Dansk Folkeparti nævnes ikke specifikt, men det gør eksempelvis UKIP og det ‘højreekstremistiske Frihedsparti’ i Østrig. I konteksten inkluderes også Geert Wilders’ Frihedsparti i Holland.

Liberale og konservative er højreekstreme, hvis de ikke bifalder EU’s afvikling af den velfungerende nationalstat. Det samme er Dansk Folkeparti (der på mange måder er et socialdemokratiseret velfærdsparti), der derfor ikke helt er så højreekstreme som de antikapitalistiske nationale socialister i Gyldent Daggry. Etiketterne bruges som politisk rambuk for den rød/blå alliance af EU-positivister, og det har ganske enkelt intet med virkeligheden at gøre.

Man kan håbe at EU smuldrer indefra, men imperiebyggere kan vanskeligt ændre kurs, så mon ikke toget kører videre i samme retning. Folkelig opbakning er ønskelig, men ikke en absolut nødvendighed jævnfør EU’s konstruktion. Henrik Day Poulsen ironiserer på sin Berlingske-blog.

“Margrethe Vestager, Helle Thorning og flere borgerlige politikere må forholde sig til den gamle vittighed om DDR’s Erich Honecker, der var på togrejse med Stalin og Hitler, hvor togsporet pludselig stopper.

Toget standser pludselig pga., at der ikke er flere togspor og de tre herrer siger følgende:

Hitler: ‘Hvad fanden sker der, vi skyder togføreren’.

Stalin: ‘Vi skyder ejeren af togene og alle hans ansatte’.

Honecker sætter sig roligt ind i kupeen, kigger ud og siger ganske roligt:

‘Så kører vi’.



6. februar 2011

“Egyptens demokratiske fremtid ‘bliver’ lige så lys som tilstanden i revolutionsgardens Iran.”

Den egyptiske opstand kan ende med at bringe et ‘pro-vestligt, stabilt eller demokratisk’ styre til magten, men kun én af delene, for nu at parafrasere en sjældent god Uffe Ellemann. Den slags realisme, er næsten fraværende i de danske medier, hvor fokus er på demokrater på ‘Friheds-pladsen’ i Cairo, og ikke på begreberne – jf. det i Egypten forbudte Frihedsparti (Hizb ut-Tahrir).

Læserbrev fra historiker Torben Hansen i lørdagens Jyllandsposten.

En demokratisk revolution i Egypten?
Per Nyholm og Mads A. Westberg kommenterer (3/ 2) det politiske opbrud i Egypten, men sætter kikkerten for det blinde øje, når det gælder islamisk fanatisme. Nyholm skriver endda, at demonstranterne ikke forlanger jihad.

Men det er der faktisk mange, der gør – i form af et krav om krig mod Israel. Problemet er årtiers grundig islamisering. En meningsmåling fra researchcentret Pew viser, at 59 pct. ønsker islamisterne – Det Muslimske Broderskab – til magten, mens kun 27 pct. peger på sekulære politikere. Desuden ytrede 20 pct. sympati for Al Qaida, mens tallene var 30 pct. for Hizbollah og 49 pct. for Hamas (en aflægger af broderskabet).

Med hensyn til strafferet – en central del af shariaen – ønsker 84 pct. dødsstraf for at forlade islam, 82 pct. ønsker stening for utroskab, mens 77 pct. går ind for pisk og håndsafhugning for tyveri. Egyptens demokratiske fremtid tegner til at blive lige så lys som tilstanden i revolutionsgardens Iran.

(BT og Berlingske Tidende, 5. februar 2011: Broderskabet som al-Qaeda hader)

Læs også Lars Hedegaard i samme avis – Frihedens korte forår.

“Også den iranske revolution i 1979 blev båret frem af unge kvinder med flagrende hår og unge mænd med hovederne fulde af ædle ideer. Få uger senere var kvinderne pakket ind fra top til tå, og frihedskæmperne sad i det islamiske regimes torturcentre.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper