26. marts 2019

Solidaritet.dk: 1,3 mio. skattekroner til nyt venstreradikalt medie, tidligere DR-vært i ‘advisory board’

Modkraft.dk udåndede i 2017, og siden opstod Konfront.dk. Nu er det så Mediehuset Solidaritet og Solidaritet.dk, der så vidt jeg kan se det, er en modernisering af Venstresocialisternes tidsskrift under samme navn. De kalder sig ‘et uafhængigt medie’, men personkredsen afslører ikke overraskende at vi har at gøre med Enhedslisten plus det løse. Mediehuset Solidaritet har fået 1,3 mio. kroner i statslig mediestøtte, men forvent ikke et ramaskrig i MSM på linje med den der ramte Den Korte Avis for år tilbage, da de fik en brøkdel under samme ordning.

I Solidaritets såkaldte ‘advisory board’ sidder blandt andet tidligere AFA’er Pelle Dragsted og den tidligere DR-vært Anja Bo. Altså, tidligere nyhedsvært på Deadline, DR2 og DR2 Morgen. Den lader vi stå et øjeblik.

Fra Journalisten.dk – Danmarks nye røde netmedie: Medierne er for borgerlige.

“Lørdag gik det socialistiske netmedie solidaritet.dk i luften med en vision om ‘at få de historier og vinkler frem i lyset, som du ikke læser andre steder”.

Redaktionen består af journalist med en fortid på dagbladet Information Kim Kristensen. Redaktør for nye medier Tamara Rønbach har været tilknyttet Socialistisk UngdomsFront og Enhedslistens Landskontor. Idéhistoriker Morten Hammeken er ansvarshavende redaktør. …

Bag mediet står Mediehuset Solidaritet, der har modtaget 1,3 millioner kroner i udviklingsstøtte fra Kulturstyrelsen. Målet er at give historier med et socialt perspektiv større opmærksomhed, end de får i det øvrige mediebillede, forklarer Morten Hammeken.”

(Jesper Legarth Qvist, tidl. freelancer for Modkraft, nu Mediehuset Solidaritet, Kbhn., 16, marts 2019)

Oploadet Kl. 11:08 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer


6. juni 2014

Thulesen-Dahls grundlovstale ifølge retorikere: “Han er meget bidsk og aggressiv, en dårlig vinder…”

Jeg deltog også i år i Dansk Folkepartis grundlovsarrangement på Lykkesholm Slot, og synes egentligt Kristian Thulesen-Dahl leverede en god tale med fokus på det essentielle. Deadlines ekspertpanel var naturligvis helt uenige, men en grundlovstale skal selvfølgelig handle om historie og dansk suverænitet, ikke om økonomi og konkrete lovforslag. Herunder lidt fra analysen i gårsdagens sene Deadline.

Anja Bo, Vært: Hvad er det han siger her?

Heidi Jønck-Clausen, Retoriker: Det er en usædvanlig bidsk grundlovstaler han holder her… Meget bidsk, meget aggressiv, og jeg forstår det egentligt ikke, han burde hvile på laurbærbladene og være glad. Det er han i hvert fald ikke. Han går hardcore efter Helle Thorning-Schmidt. Beskylder hende for at ikke svare til spørgetimerne… Og Poul Nyrup der sagde i aldrig blev stuerene 1990 (Claus Bryld: 1999) – Undskyld, selvfølgelig, bringer han også på banen. Det undrer mig bare, hvorfor nu det. Han er meget bidsk og aggressiv, en dårlig vinder, fordi han burde nyde det her men han virker presset, og det syntes jeg er underligt.

[…]

Claus Bryld, Historiker: Ja, altså så længe han ikke bliver mere konkret, så er det altså svært. Det er klart han taler til Dansk Folkepartis vælgere. Men jeg tror ikke han taler til hovedparten af de danske vælgere. Så.. og jeg mener også det er en bidsk tale. … Det drejer sig kun om at vi skal bevare dansk selvbestemmelse og dansk suverænitet, og at vi ikke på noget tidspunkt må give slip på den osv. men det er meget ukonkret, så det er en agitationstale vil jeg sige.

[…]

Mathias Grütner, Retoriker: Jeg er helt enig i det der er blevet sagt. Det grænser til det upassende de steder hvor han så laver angrebene på Socialdemokratiet.

Anja Bo: Og det der med at være en dårlig vinder det har vi et klip med her, se hvad han får sagt.

Heidi Jønck-Clausen: Egentligt er jeg meget overrasket over den her tale. … Jeg tror han var i dårligt humør, da han skrev den her tale, og da han holdt den her tale. Jeg synes simpelthen det er dårlig retorik, og det er upassende i forhold til situationen.

(Kristian Thulesen-Dahl under Grundlovstalen, Lykkesholm Slot, 5. juni 2014)



11. oktober 2013

Tom Carstensen renser luften: EDL er ikke en racistisk organisation, medierne har været unuancerede…

På New Statesman postulerer en George Eaton, at Tommy Robinsons retræte fra English Defence League, blot er en taktisk manøvre, i det han i virkeligheden slet ikke har ændret holdning. Ingen ved rigtigt noget endnu, men man har da lov at håbe, at Tommy Robinson stadig foretrækker Churchill fremfor Quilliam.

Robinsons farvel til English Defence League er ‘gefundenes fressen’ for medierne, også de danske, der i flere år har perfektioneret en virkelighedsuafhængig omtale af den engelske bevægelse. Tre indslag fra gårsdagens P1 Morgen, DR2 Morgen og P1 Orientering illustrerer helt præcist hvad der gik galt. Journalisterne begyndte at tro på egen propaganda, som den sobre Tom Carstensen fortæller DR2’s Anja Bo mellem linierne.

Det startede tidligt i går, da P1 Morgen havde interviewet Ph.d.-studerende Jacob Senholt om udviklingen. Han forsker i højreorienterede bevægelse, hvad P1 meget sigende betegnede som ‘højreekstreme bevægelser’. Fra indslaget – Højrekstremister i krise.

Intro, P1-vært: (larm) Sådan her lyder det når den højreekstremistiske gruppe English Defence League støder sammen med politiet under gadeprotester i London. Volden er dog nu blevet for meget siger stifteren, og derfor forlader han nu sin egen organisation.

Intro, P1-vært 2: Vi taler med en ekstremismeforsker om afskeden…

[…]

P1-vært: Vi skal til Storbritannien. Stifteren af den britiske højreekstremistiske gruppe English Defence League… Tommy Robinson har stået i spidsen af adskillige islamkritiske demonstrationer der har resulteret i vold og anholdelser.

P1-vært: (Tommy Robinson taler) … politisk islam spreder sig ud over landet, sagde han dengang til pressen sagde han dengang omgivet af maskerede tilhængere. … Jacob Senholt, God morgen. Ph.d-studerende ved Aarhus Universitet, og forsker i højreekstremisme i Europa.

Jeg har set flere interviews med Tommy Robinson i kølvandet på udmeldelsen, og han taler ikke om voldelige EDL’ere, men medlemmer der demonstrerer med bannere, han ikke føler repræsenterer ham. Højreorienteret er ikke det samme som højreekstremistisk, og racistiske banner er ikke det samme som vold.

Et par timer senere blev Tom Carstensen interviewet live fra London til DR2 Morgen, og han havde ikke meget til overs for indgroende journalistiske dogmer i relation til English Defence League. Indslaget bar titlen Leder forlader højreekstrem gruppe, og så var der ellers skridttæsk til DR2-vært Anja Bo.

Niels Krause-Kjær, DR2: Nu skal vi til en anden sag, som også er lidt problematisk, i hvert fald. Det er stifteren af den britiske højreekstremiske gruppe English Defence League, der har sagt farvel til sin egen organisation. Tommy Robinson har stået i spidsen for adskillige islamkritiske gadeprotester, der har resulteret i vold og masseanholdelser. Men nu forlader han gruppen, fordi den ifølge ham selv er blevet for ekstrem. Den 30-årige Robinson fortæller at han stadig vil bekæmpe Islam, men at han i stedet for vold og demonstrationer vil gøre det med, hvad han kalder demokratiske ideer…

Anja Bo, DR2: – og så kan vi sige god morgen til Tom Carstensen. Journalist bosiddende i London, der altså har fulgt English Defence League i en årrække. Hvad er det der sker i øjeblikket her.

Tom Carstensen, korrespondent: Han har ifølge ham selv, haft svært ved at styre på de interne linier, hvilke mennesker der er i organisationen. Der har i alle år den har eksisteret været en masse vedholdende historier, om at der var nogle nazister som forsøgte at infiltrere den, og nu synes han selv det er blevet for meget. Senest var der en demonstration i Manchester hvor der mødte nogle folk op med nogle nazistiske flag, og det er den første demostration han ikke selv har været til, og han er så ikke i stand til at holde disse mennesker ude længere, siger han. Han har været i fængsel i en periode, og der var der også nogle forsøg på at de vil overtage gruppen. … Han vil ikke lægge ansigt til folk, der har de her holdninger, fordi han ikke selv har dem, og det er det der sker.

Anja Bo: Så der er ekstrem, og lidt for ekstrem, måske ifølge Tommy Robinson. … Prøv lige at tage os med ind i English Defence Leagues selvforståelse her, for jeg synes jo ellers ikke det virker som om, det er en gruppe eller en organisation som sådan der er fred og frihedselskende vel.

Tom Carstensen: Frihedselskende. Hvis du sætter dig ned og læser hvad de siger, så har de aldrig sagt andet end at de elskede frihed. Der er nogen som læser mere ind i dem, men det er en enkeltsagsorganisation, og de bliver tit, synes jeg, en lille smule misforståede, og slået i hartkorn med sådan nogle totalitære grupper, skal vi sige nazistiske grupper. De har ikke sådan et stort partiprogram. De har en sag, at de bekæmper islamisme.

(Arkivbilleder i baggrunden: Det væltede hegn ved demonstration i Luton)

Anja Bo: Men lad mig lige prøve at spørge dig. Du siger, at der er en risiko for at vi opfatter English Defence League sådan lidt for unuanceret. Men altså der er jo tale om en gruppe her, som er erklæret racistisk ik’. De vil bekæmpe øh (bliver afbrudt før hun siger Islam, Kim)

Tom Carstensen: – Det er forkert!

Anja Bo: Forkert?

Tom Carstensen: De er ikke erklæret racistiske. Der er forskellige farver, for nu at tale lige ud af posen, også ved demonstrationerne. Jeg har selv været ved nogle af dem. Du ser både sorte, og der er også folk med pakistansk baggrund, som ikke er muslimer, som ikke er vilde med islamisme. Så det er simpelthen ikke rigtigt, når man kalder dem racistiske, når vi tager ordet racisme i den traditionelle forstand. Det handler om Islam og islamisme, som man er i mod.

Anja Bo: Okay, så. Man er simpelthen religionsfjendtligt, men i og for sig ikke i forhold til hvor folk kommer fra. Så blev det sat på plads. (sukker højlydt, og genvinder fatning) … Det lyder jo, som om, at der med Tommy Robinsons exit er åbnet op for en ubehagelig, eller en endnu mere ubehagelig udvikling. Er det rigtigt forstået?

Tom Carstensen: … han og Caroll har været grunden til at man har holdt de her ting i ave. … Hvis der er folk der har nogle mere radikale holdninger, så bliver det sværere at styre. Så vil vi se grimmere ting end vi har set tidligere.

Senere på dagen fortsatte Tom Carstensen analysen på Orientering på P1, og her supplerede han analysen med flere væsentlige detaljer.

Tom Carstensen: … politiets rolle skal også med her. De har været ganske hårde ved Robinson, og ofte underlagt ham forskellige restriktioner. Senest da han blev anholdt for at gå to minutter over tiden i sin tale, til en demonstration på kanten af Tower Hamlets. En del af London, og den del af Storbritannien, der har flest muslimer, og hvor borgmesteren er smidt ud af Labour for sine forbindelser til radikale islamister. … På et videoklip på Youtube, kan man se de to blive anholdt af politiet. Det lidt underlige er, at kort forinden er Kevin Caroll blevet angreb af hvad der formodes at være en mand med tilknytning til den yderste venstrefløj. Venstrefløjsaktivister mener Caroll gjorde noget ved venstrefløjsaktivisten inden, men det fremgår ikke at tidligere videomateriale. Det var ikke det de blev anholdt for. De blev anholdt for at obstruere politiet. Sagen skal for retten i næste uge. Der har været flere tilfælde på, at deltagere i EDL-demonstrationer har givet udtryk for deciderede racistiske holdninger, og fremvist symboler af den karakter. Derfor flød bægeret over for nyligt, i forbindelse med en demonstration i Manchester. (Robinson taler)

Tom Carstensen: ‘Den første demonstration jeg ikke var med til i tre år, var den i Manchester. Her så man White Pride-flag og andre ting der bestemt ikke repræsenterer mig.’ … EDL har også flere gange været forsøgt kuppet af folk med andre dagsordener. … Der var på intet tidspunkt under pressemødet, noget der tydede på, at han har ændret holdninger. Han er stadig imod det han ser som islamismens farlige indflydelse i Europa… Ligegyldigt hvad så vil en ny ledelse, der ikke nyder den samme respekt som Robinson har gjort det, kunne få problemer, med at holde balladen om ikke ved et minimum, så nogenlunde i ave. Men man skal også huske, at de fleste anholdte ved disse demonstrationer faktisk har været moddemonstrationer fra venstrefløjen.



16. maj 2008

Ingen har talt om burkaer i danske retsale…

Debatten om islamistiske symboler i danske retstole fortsætter og fortsætter, og som vanligt er debatten drejet væk fra emnet, og over på Dansk Folkepartis holdning til samme. Alle, lige fra Asmaa Abdol-Hamid til Konservativ Ungdom er forargede over plakater med burkaklædte dommere, og i Deadline onsdag eftermiddag (17.00) kunne man høre det hele opsummeret af DR2s seneste yndighed.

Anja Bo, DR2: “Hvorfor er det I indrykker en annonce med en burkaklædt dommer, når det aldrig har været en burka der er på tale i retsalene?

(Off topic: Anja Bo på Myspace: RUC, pro-Hizbollah, Chomsky…)

Flere af de virkeligheds-afspejlende islamdebatter vi har idag, blev betragtet som skræmmekampagner for 5-10 år siden, og det er tydeligt at selverklærede humanister ser islamismens faresignaler nogle år forskudt. Det er dog alligevel tankevækkende, at burkaer i annoncer pludselig betragtes som et foreløbigt klimaks for ‘muslimhetz’ herhjemme.

I marts sidste år problematiserede Århus Kommune, det at nævninge og domsmænd hovedsageligt bestod af “ældre, højtuddannede, etnisk danske mænd”, og Borgerservice i Århus besluttede som noget nyt, at annoncere specielt efter unge fra etniske minoriteter, og kampagnen skulle – med Borgerservice-chefens ord – måske særligt rettes mod “kvinder i Gellerup”

  • 7/3-08 DJØF Online- Fra politiske til frivillige domsmænd (kilde til ovenstående).
  • Historien nåede medierne i midten af april, og et telegram fra Ritzaus Bureau understregede det overordnede formål med kampagnen.

    “Ny ordning med annoncering efter nævninger og domsmænd på gaden var en succes i Århus. Flere yngre og nydanskere vil fra næste år fylde godt i retssalene.

    Der er for få burkaer, hættetrøjer og høje hæle i de danske retssale. Derfor valgte Århus Kommune i marts noget utraditionelt at annoncere efter lægdommere for at sikre repræsentativiteten.”

    Flere medier gengav historien.

  • 16/4-07 Urban – Flere nydanskere og yngre bliver lægdommere i Århus (I).
  • 16/4-07 Fyens Stiftstidende – Flere nydanskere og yngre bliver lægdommere i Århus (II).
  • 16/4-07 Kristeligt Dagblad – Flere nydanskere og yngre bliver lægdommere i Århus (III).
  • Kort fortalt. Århus Kommune vil have lægdommere (nævninge og domsmænd) der afspejler befolkningens sammensætning, og målretter derfor sin kampagne imod kvindelige muslimer. Ritzaus Bureau opstrammer historien lidt, og pointerer at Århus Kommune efterspørger burkaer. Ikke en loppe gør.

    Når så Dansk Folkeparti et år senere bringer to plakater med kvindelige dommere iført burkaer er helvede løs. Der er selvfølgelig forskel på juridiske dommere og lægdommere, men sidstnævnte er på en række punkter ligestillede med førstnævnte, og burkaklædte i den dømmende rolle er på ingen måde usandsynligt.

    Mere.

  • 2/5-08 Information – Hård kritik af DF-annonce med burka (“…ingen har talt om dommere i burka”).
  • 8/5-08 Uriasposten – “… hvis Dansk Folkeparti siger, at alle muslimer skal gasses?” .
  • 13/5-08 Politiken – BRH.: Dommertørklædet og de to regimenter (“en diskret KFUM-nål”).
  • 14/5-08 P1 debat – Skal tørklæder forbydes i retssalen? (Mette Gjerskov, S: “ansigtspiercinger”).
  • 16/5-08 Snaphanen – Lone Nørgaard: Vi skal tilegne os viden om islam (kommentar til BRH).
  • 22/5-08 Jyllandsposten – Torben Elsig-Pedersen (R): Paranoia (“slips og sort habit”).
  • 24/5-08 Nyhedsavisen – Jørgen Poulsen: DF er som nazisterne.
  • Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper