24. maj 2011

Journalistisk spin-control: Venstreradikale om venstreradikale

Det er svært for massemedierne helt at ignorere de mange tilfælde af venstreradikal hærgen, men journalistisk set kunne det næsten ikke gøres mere overfladisk. Herunder et par aktuelle eksempler fra DR Online og Deadline (DR2), men problemet er desværre ikke isoleret til røde DR.

René Karpantschof, ekspert.

I kølvandet på besættelsen af Søminedepotet, kritiseres politiet af De Konservative og Dansk Folkeparti for ikke at have grebet ind. Ritzaus Bureau mener ekspert-analysen skal laves af René Karpantschof, tidligere aktiv på den yderste venstrefløj. Her citeret fra DR Online.

Det var særdeles fornuftigt, at Københavns Politi ventede til tidligt mandag morgen med at rydde det besatte Søminedepotet. Det siger Rene Elley Karpantschof, der blandt andet forsker i vold og protester ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

– Hvis de havde grebet ind i lørdags, var forstyrrelserne og problemerne vokset til et langt højere niveau. Et indgreb på det tidspunkt var også fyldt med ukendte faktorer, siger han.”

(DR Online, 23. maj 2011: Ekspert: Klogt at vente med Sømine-rydning)

Niels Fastrup, freelance-efterforsker.

Politiet forlængede mandag fængslingen af de brandstiftende venstreradikale, der i sidste måned blev taget på fersk gerning, og det gav et langt indslag i mandagens sene Deadline. Studievært Martin Breum fortæller indledningsvis, at “det er flere år siden, at så alvorlige mistanker om politisk begrundet vold er rettet i Danmark”, og han ignorerer som de øvrige medier den igangværende sag mod AFA/Redox-militante sigtet efter paragraf 114f, den ‘milde terrorparagraf’ med en straframme på op til seks år.

Breum fortæller endvidere, at “Vi skal se på hvem disse er”, men der kom ingenting man ikke kunne google sig til, og intet, absolut intet, af det Niels Fastrup fortalte, bragte nyt frem. Nedenstående plet-transkription er foretaget lige efter Breum har introduceret den tidligere Modkraft-ansatte, som en freelancer med “kilder blandt de unge”, der har “efterforsket denne præcise sag i de sidste dage og uger”.

Niels Fastrup, journalist: … det er det såkaldte venstreradikale miljø, kan man kalde det, som har sin base, sit stronghold på Nørrebro i København, som er et miljø, som jo mener, i vid udstrækning, at det op til en vis grænse, er det tilladt at bruge militante midler i den politiske kamp… Der er ingen tvivl om, at flere af de anholdte kommer formentligt fra, går jeg ud fra, Ungdomshuset eller fra det miljø… Min fornemmelse er, at det der har motiveret de her, kan være frustration eller vrede over, hvad skal man sige, politiets meget hårdhændede indsats i forbindelse med klimatopmødet…

Politiet mener jo at der stadigvæk, måske er medgerningsmænd på fri fod, og det, vi kan ikke udelukke, at der måske er flere involveret, men… Jeg tror ikke det er voldsomt mange flere.. jeg har ikke noget der indikerer, at der skulle være flere, det vil jeg godt understrege…

Jeg ved ikke hvorfor de præcist har valgt Politiskolen, det kan også hænge sammen med, at det er et let mål, et relativt ubevogtet mål, der er ikke nogen om aftenen… Hvis der er en politisk mål begrundelse her, og det er der noget der tyder på, så…

(Breum: ‘intet politisk manifest… er det så bare drengestreger’) Ja, det er i hvert fald også en vurdering man kunne anlægge.. det kunne jo godt indikere, at der ikke har været den store forkromede politiske plan her, det er jo i hvert fald en mulig vurdering…

(Deadline, 23. maj 2011)

Niels Fastrup er ikke en tilfældig (venstreorienteret) journalist. I 2006 blev han ansat på venstreradikale Modkraft, hvor han samarbejdede med Martin Lindblom, grundlægger af Antifascistisk Aktion. Det var de to der fik det første interview med Blekingegadebanden. Fastrup var journalisten, der startede Perker/perle-sagen, som fyldte medierne januar 2009.



23. september 2008

Ekstra Bladet: Racisme kan knuse Obama

De fleste sorte amerikanere foretrak Barack Obama fremfor hvide alternativer, og stort set alle vil den 4. november stemme på Barack Obama, og det kunne danske aviser ikke drømme om at problematisere. Fra Ekstra Bladet – Racisme kan knuse Obama.

“… en undersøgelse viser, at Obamas mørke hudfarve vil koste ham cirka seks procentpoint opbakning ved stemmeurnerne til november – nok til at vende en jordskredssejr til nederlag.

Det kan være med til at forklare, hvorfor Obama – i et valgår, hvor alle ydre faktorer peger i retning af en demokratisk sejr – har svært ved at trække fra John McCain i meningsmålingerne…

Den bekymrende undersøgelse viser, at fire ud af ti hvide amerikanere har svært ved at sige noget pænt om deres afroamerikanske landsmænd: ‘Dovne’, ‘voldelige’ og ‘pralende’, hører blandt de dominerende fordomme.

De republikanske vælgere har flest fordomme, men også hos demokraterne er de fremtrædende. Hver fjerde hvide demokratiske vælger har ifølge undersøgelsen fordomme over for sorte…

Paul Sniderman fra Stanford University står bag undersøgelsen og frygter, at racisme vil afgøre præsidentvalget.

  • Sep. 2008 Political Pulse – Poll: Racial views steer some white Dems away from Obama (EBs kilde).
  • Den oversete vinkel.

  • 15/7-08 Quinnipiac University Polling Institute – Women, Blacks Give Obama 9 – Point Lead Over McCain.. (“black voters back Sen. Obama 94 – 1 percent”).
  • Opdate 24/9-08. 24timer refererer historien under overskriften…men Obama har stigende problemer med sin baggrund.

    “Og netop hvide arbejderes modvilje mod at stemme på en sort kandidat er et spørgsmål, som bekymrer demokraterne. En undersøgelse fra Stanford University viser, at Obamas hudfarve har negativ betydning for 10 procent af de hvide vælgere, og at det kan koste helt op til seks procent af stemmerne.”

    Opdate 9/10-08. DR2 Udland havde Informations USA-korrespondent Martin Burcharth i studiet til en snak om præsidentvalgkampen og hans netop udgivne bog Kometen.

    Martin Breum, DR2: Men vi ved også, at der er rigtig mange hvide vælgere i de her svingstater… Er der nogen som helst udsigt til at de her mennesker vil stemme på en sort mand…? Jamen, er det ikke rigtigt, at der er rigtig mange undersøgelser nu som tyder på at fem-seks, otte-ti procent af vælgerne faktisk ikke vil stemme på en sort mand.

    Martin Burcharth, Information: – af de hvide vælgere. Der er lige kommet en undersøgelse ud fra Stanford University i San Francisco, som hævder at op imod seks procent af den hvide befolkning vil gå ind i de her stemmebokse, og så sige – nul, han er sort. Det kan vi ikke leve med…

    Opdate 16/10-08. Fra Deadline på DR2 17.00.

    Eva Jørgensen, Deadline: Den faktor, det må jeg også lige have med – det faktum at Obama er sort. Hvor tungt tror du det vejer når alle meningsmålinger har kørt og alt er sagt og så videre og så videre – hvor tungt vejer den så?

    Frank Esmann, USA-korrespondent: Det spiller en rolle. Vi kalder det elefanten – den usynlige elefant i det politiske rum. Vi kan ikke vide om de sidste otte procent der ikke har besluttet sig for hvem de vil stemme på, når de går ind i stemmeboksen. Min vurdering er, at der er nogen i det miljø – der siger i sidste ende, at ‘Nej, vi kan ikke stemme på en sort’.

    

    10. marts 2008

    Michael Sandfort om DR og Barack Obama

    Fra gårsdagens Berlingske Tidende. Michael Sandfort om DR.

    Fortsat valgkamp
    Efter den mislykkede kampagne for at få et hjemligt regeringsskifte sætter Danmarks Radio nu alle sejl til for at få Barack Obama valgt som USAs næste præsident. Martin Breum i DR2 Udland (5/3) udvalgte derfor eksperten Spencer Ackerman til at sige, at Hillary Clinton er chanceløs mod Obama, og at hendes kandidatur kun fortsætter for at skade Obama mest muligt. Dernæst kunne eksperten Jeremy Mayer fortælle, at 12-15% af amerikanerne er racister, når de ikke stemmer på Obama fordi han er sort, men at det ikke betyder noget for Obamas vinderchancer, idet racisterne alligevel stemmer republikansk. Dermed sagde Mayer implicit, at op imod 30% af alle republikanere er racister. Således fik DR elegant og rutineret anvendt licensmidler til at stille alle parter i valgkampen i et dårligt lys med undtagelse af stationens egen kandidat og vælgere. Man kunne sikkert også finde en ekspert, der kalder det racisme, når sorte stemmer på en sort, fordi han er sort, men det kunne DR naturligvis aldrig finde på.

    Oploadet Kl. 18:24 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer
    

    13. september 2007

    Martin Krasnik vs Jørgen Bæk Simonsen i Deadline

    Selvom Jørgen Bæk Simonsen sjældent får modspil i medierne, så fremstår han alligevel ofte som en intellektuel af en anden verden. I fredagens sene Deadline på DR2 fik han råt for usødet af Martin Krasnik, og hvis Bæk Simonsen tidligere har virket som tomsnakkende multikulturalist, så virkede han denne gang som en parodi på sig selv. Martin Breum er ordstyrer, der indleder debatten med at spørge: “Hvorfor får nogle muslimer trang til at sprænge bomber og slå civile ihjel?”

    Fuld transkription.

    Martin Breum, DR: Og så velkommen nu til dig Jørgen Bæk Simonsen, du er islamforsker ved Københavns Universitet ved Carsten Niebuhr-afdelingen. Og med os fra Århus er Martin Krasnik, journalist og kommentator ved Weekendavisen. Velkommen til dig. Martin Krasnik, lad os starte over i det århusianske. Du skriver i din avis idag, at der mangler en helt afgørende faktor i alle de tanker som myndighederne og andre gør sig om hvordan man skal forhindre radikalisering – altså at flere muslimer bliver til terrorister i Danmark. Hvad er det der mangler?

    Martin Krasnik, Weekendavisen: Ja altså, man fokuserer på alle mulige forklaringer, fordi man så gerne vil have forklaret det her – man fokuserer på spørgsmålet om identitet som integrationsministeren gør her, altså det der med at unge muslimer er fanget mellem deres forældres kultur, f.eks. den pakistanske og så den danske kultur, de hører ikke rigtigt til nogle steder, og så finder de deres egen, meget religiøse, rene kultur, der afgrænser dem fra både forældre og samfund. Så er der den der handler om økonomi. At det er sociale taberes nødråb om hjælp, og det er som oftest blevet fuldstændigt afvist af, at mange af dem man har arresteret har været fuldstændigt velintegreret, og i alt fald også fra gode sociale forhold. Og så er der den politiske. Det er en ny politisk ideologi, at man vælger den her islamisme, som sådan en slags ny socialisme i religiøse gevandter, altså det er imod vestens kapitalistiske system.

    Martin Breum: Hvad er det der mangler?

    Martin Krasnik: Det der mangler, det er jo så det der forener alle de unge ekstreme muslimer her, og det er jo selvfølgelig at de er MUSLIMER, og det er der ikke særligt mange som vil tale om, af en eller anden mærkelig grund. Men det bliver man simpelthen nødt til at tage fat på, bliver nødt til at konstatere. Det der forener de mange unge der bliver arresteret, både i denne her unge, og også i de sidste par år – det er unge muslimer.

    Martin Breum: Hvad er det Martin Krasnik, det er jo ikke nogen hemmelighed at det er muslimer, hvad betyder det, hvorfor er det vigtigt at huske på det?

    Martin Krasnik: Jamen fordi, det er vigtigt at huske på fordi, at når et menneske vælger at blive religiøs muslim, så vender han sig selvfølgelig om mod religionen – og hvad er det religionen fortæller ham han skal gøre. Hvad er det religionen fortæller ham at han skal tænke om samfundet. Hvordan forholder islam sig til forholdet mellem individet og samfundet, og der er der nogle svar i islam, som der ikke nødvendigvis er i andre religioner. Der er altså nogle svar i islam, som man bliver nødt til at forsøge at finde.

    Martin Breum: Vi kommer tilbage til dig. Jørgen Bæk Simonsen, der er altså noget i islam som er med til at anspore de her mennesker til terrorisme, det ligger om du vil, i Koranen og de andre hellige skrifter. Hvad siger du til det?

    Jørgen Bæk Simonsen, islamforsker: Det er jo fuldstændigt korrekt, at når man kigger på koranens samlede tekstudbud, så er der en lang række forskellige situationer, og en lang række forskellige muligheder. Det der er helt afgørende, det er at spændvidden af de muligheder der er tilstede, er lige så vid, er lige så vidtfavnende som jeg overhovedet kan række, og derfor er det absurd, og det er meningsløst at ville søge forklaringen på at nogle muslimer, enkelte muslimer, vælger at gøre dette eller hint, fordi de er muslimer. Det er jo sådan med islam, som det er med alle mulige andre religioner, at det er ikke noget i sig selv, det er de mennesker som tror på den religiøse tradition de tilhører, der sætter ord på og handler derefter. Og der er nogle som går galt i byen, og der er nogle som efter andres opfattelse går rigtigt.

    Martin Breum: Hvad siger du til det? Det er jo rigtigt, der er over en milliard muslimer, og der er jo ikke terrorister alle sammen.

    Martin Krasnik: Nej, og det er der jo heller ikke nogen der påstår. Men det jeg påstår, som man skal se lidt nærmere på, det er at ale religioner er ikke ens, alle religioner er ikke lige nemme at udnytte til politiske formål. Alle ideologier er heller ikke ens. Så det Jørgen Bæk siger, det svarer jo til at man siger at der ikke er noget galt med kommunismen, der er ikke noget galt med – fuldstændigt uden sammenligning, nationalsocialismen, næh det var nazisterne den var galt med, og jeg sammenligner det ikke, jeg siger bare, der er selvfølgelig forskel på religion ligesom der er forskel på politiske ideologier, og der er nogle ting i islam, som adskiller sig fra de andre store religioner vi kender.

    Martin Breum: Jørgen Bæk, Jørgen Bæk.

    Martin Krasnik: – som gør det nemmere at udnytte politisk.

    Jørgen Bæk Simonsen: Der er fuldstændigt rigtigt, som Martin siger, der er nogle politiske potentielle muligheder, ligesom der er nogle potentielle muligheder i det gamle testamentes udsagn om øje for øje, tand for tand. Det der på en eller anden måde skurrer i mine ører, det er at det her indkodes som en eller form for automatik. Der forudsættes at nå nogle bestemte udsagn at læse i en tekst, så vil nogle mennesker, der tilhører den tradition som teksten er udtryk for, så vil de handle sådan. Det er meget afgørende at huske på, at alle de terrorister vi overhovedet er i stand til at opstille profiler om, der er vi nødt til at finde en kombination af et utal af forklaringer, det er fuldstændigt korrekt, at den islamiske tradition er et element, men den islamiske tradition er ude af stand til at være en forklaringsmodel dertil, at eksempelvis velfungerende og iøvrigt tilsyneladende velintegrerede personer vælger at agere politisk/religiøst/ideologisk på en bestemt måde. Det er en rationel beslutning.

    Martin Breum: Martin Krasnik, jeg må lige spørge dig igen, for du siger jo, man ikke bliver terrorist af at læse Koranen, hvorfor er det så, så helt afgørende at holde fast i den religiøse dimension for dig. Hvorfor er det, hvorfor er det ikke som Jørgen Bæk Simonsen siger, alle mulige andre faktorer der i virkeligheden afgør hvordan man reagerer på sin læsning.

    Martin Krasnik: Hvis det nu var alle mulige andre faktorer, hvad er så for eksempel identitetsfaktoren, det der med at man føler sig socialt udgrænset. Hvad er så forklaringen på at for eksempel unge fattige uuddannede osv. jamaicanere eller nigerianere i Sydlondon ikke er begyndt at sprænge busserne i London i luften. Hvorfor er det hele tiden muslimer som gør det? Der er da selvfølgelig en forklaring, og det Jørgen Bæk gør, syntes jeg, er at hele tiden nedprioritere den religiøse forklaring, og lad mig lige forklare hvad jeg mener med det, vi taler sådan rundt om det. Det jeg mener, det er selvfølgelig at islam er både en lovreligion, ligesom jødedommen, men det er også en universalistisk religion, altså den har en hel politisk vision, den har nogle visioner for hvordan samfundet skal hænge sammen, og denne vision skal helst udbredes. Det er der jo slet ikke i jødedommen, som overhovedet ikke er missionerende, og hvis man er en meget religiøs muslim, så bevæger man sig direkte ind i den her gråzone mellem hvad religionen siger om individet, om hvordan man skal opføre sig i forhold til Gud, bede og så videre, spise og faste, og hvordan man skal gebærde sig i samfundet.

    Martin Breum: Godt.

    Martin Krasnik: – det er den gråzone der er utroligt svært for muslimer at diskutere, fordi ekstreme meget religiøse muslimer har ligesom sat sig på den diskussion.

    Martin Breum: Det skal vi have et svar på. Jørgen Bæk Simonsen.

    Martin Krasnik: – lad mig lige tale ud. Fordi i islam eksisterer der den her gråzone, det gør der ikke så meget i andre religioner.

    Martin Breum: Jørgen Bæk Simonsen.

    Jørgen Bæk Simonsen: Det er fuldstændigt korrekt, at der er en intens, en meget voldsom debat og diskussion om hvordan teksten udlægges. Jeg synes det er afgørende at fastholde, at lige præcis den dynamik er noget af det der er en den religiøse traditions styrke, at den så under bestemte omstændigheder, kan udløses i grusomme terrorhandlinger, det er vi enig om.

    Martin Breum: Nu synes jeg ikke du svarer på det Martin Krasnik siger – nemlig at islam adskiller sig ved at være en lovreligion, og en religion som har bestemmelser om hele samfundets indretning.

    Jørgen Bæk Simonsen: Det her er en af de mangfoldige løse postulater. Det er fuldstændigt korrekt, at man sagtens kan finde middelalderlige lovforeskrifter om hvordan muslimer skal handle, men (at) gå ud og snakke med muslimer i dagens Danmark – de sidder ikke og læser de middelalderlige bøger, de sidder til gengæld og læser teksterne i bestræbelserne på at gå ind i en dialog med det omgivende samfund.

    Martin Breum: Så, forstår jeg dig ret: Alle religioner opfordrer lige meget til terrorisme eller lige lidt?

    Jørgen Bæk Simonsen: Altså, det tror jeg er et forkert postulat. Der er ingen som helst tvivl om, at der er elementer i den islamiske tradition, der har et potentiale som vi eksempelvis kender fra Det Gamle Testamente. Det er – religionshistorisk fuldstændigt korrekt. Men det der jo er afgørende, det er at selvom disse udsagn er der, så er vi jo da i den heldige situation, at verdens 1,3 milliarder muslimer agerer i forhold til traditionen vidt forskelligt.

    Martin Breum: Godt. Martin Krasnik. Lad os lige prøve at gå lidt videre her. Hvis du nu – lad os sige du er justitsminister, eller integrationsminister i morgen. Med den forståelse du har af problemet her, hvad skal der så ske, hvad skal man konkret omsætte din indsigt i.

    Martin Krasnik: For det første, så er man nødt til i den offentlige debat at fravriste Dansk Folkeparti monopolet på overhovedet at tale om islam som en fare, som vi skal passe på. Vi bliver simpelthen nødt til at tage en samfundsdebat der involverer så mange muslimer som muligt, om hvad der i islam der har den her meget uheldige sideeffekt, som vi ser. Og så bliver vi selvfølgelig også nødt til at overvåge de religiøse overhoveder, og gør noget ved det faktum at religiøse overhoveder, som vi lige så før – Mustafa Chendid, som jo altså er det åndelige for muslimerne i Danmark, der forleden sagde til en international avis, at han da siger til sine undersåtter at de skal overholde loven i Danmark, fordi de bor i Danmark. Og det er altså et spirituelt åndeligt overhovedet – det han burde sige var selvfølgelig, at gå ud og dræbe civile, det er fuldstændigt umenneskeligt i forhold til religionen. Det hører man simpelthen ikke.

    Martin Breum: Jørgen Bæk Simonsen.

    Martin Krasnik: Det er noget helt andet strategisk, fordi vi bor i Danmark, så skal vi overholde loven. Det dur jo simpelthen ikke.

    Martin Breum: En sidste bemærkning Jørgen Bæk Simonsen. Hvad siger du til det her katalog af ideer.

    Jørgen Bæk Simonsen: Jeg synes at det er helt afgørende, at så mange som muligt deltager i diskussionen om hvordan vi hver især forholder os til den tradition vi føler vi er en del af.

    Martin Breum: Skal man stramme kravene til imamerne, ganske kort.

    Jørgen Bæk Simonsen: Ej, jeg mener at noget af snakken om imamerne er voldsomt overdrevet. Det er helt fuldstændigt rigtigt, at Mustafa har fredagsprædikener i Det Islamiske Trossamfund, men det betyder jo ikke, at de 800 mennesker der sidder og lytter til ham i hver evig eneste henseende er enig med ham. De har det med deres såkaldt åndelige vejleder, som alle vi andre har det med vores respektive vidt forskellige politisk/åndelige eller hvad det kan være af overhoveder.

    Martin Breum: Tusind tak skal du have, og tusind tak til dig Martin Krasnik.

    Martin Breum gjorde det rimeligt, men det er tankevækkende og meget symptomatisk, at det netop er Krasnik som konfronteres med de integrationsmæssige konsekvenser af hans analyse – hvorvidt hans analyse virker konstruktivt eller ikke, og ikke omvendt – Jørgen Bæk Simonsen der skal forsvare hvorvidt det giver mening at tolke islamisk terrorisme uafhængigt af de kilder terroristerne legitimerer sig med. Afgørende for debatten er således ikke hvilken analyse der bedst beskriver virkeligheden, men hvilken analyse der bedst baner vejen for multikulturen. Ærgeligt at Breum ikke benyttede lejligheden til at konfrontere Bæk Simonsens mange uld-i-mund formuleringer.

    Tankevækkende er det også, at Bæk Simonsen, der er cand. mag. i arabisk og skrev doktordisputats om islams tekstgrundlag, konsekvent nægter at forholde sig til kilderne, og reelt taler som en integrationsforskende sociolog/antropolog. Hvor Krasnik besindigt argumenterer for sin tolkning, så fremlægger Bæk Simonsen sin analyse docerende, som om det var den absolutte videnskabelige sandhed. Hans gestikuleren afslører et personligt engagement, og hans ord i debatmæssige sammenhænge sammenholdt med hans tidlige forfatterskab, blotlægger en polemiker med forskerkasket.

    Bæk Simonsen afviser i debatten bl.a. at islam skulle være en lovreligion, og ignorerer fuldstændigt Krasniks pointe – at islam ikke blot er en religion, men en fuldfed ideologi. Et par citater fra Bæk Simonsens forfatterskab før islam blev noget marxisterne brugte til at positionere sig politisk.

    “Islam har således fra sin spæde begyndelse været engageret i en kamp om den politiske magt, og der findes i koranen en lang række bestemmelser, der har naturlige politiske og samfundsmæssige konsekvenser.” (Islam. Politik og religion i Mellemøsten, 1983, Kbhn., s. 12f)

    “Notwithstanding that Muhammad believed himself to act by god-given right, it must be maintained that the courses and developments of history cannot be reduced to a battlefield of divine intervention. Thus, a historical analysis of the genesis and early development of the caliphal tax system must be based on an interpretation of the events and circumstances in the Arabian Peninsula in the decade following 622 and without special reference to religious, or as I prefer to call them, ideological, prenouncements.” (Studies in the genesis and Early Development of the Caliphal Taxation System…, 1988, Kbhn., 24)

  • 13/5-06 Uriasposten – Islamofobi-konference i Bella Centret – Jørgen Bæk Simonsen i….
  • 10/9-07 Uriasposten – Martin Krasnik: Jørgen Bæk Simonsens analyse er absurd.
  • 

    10. september 2007

    Tam debat om Nybroe-sagen i Deadline på DR2

    Den sene Deadline på DR2 havde sidste torsdag valgt at sætte fokus på Nybroe-sagen, men de kunne i princippet ligeså godt have ladet værre. Tammere debat er sjældent set, hvad på sin vis var en naturlig konsekvens af den enlige DR-opponent Deadline valgte at invitere i studiet.

    Martin Breum lagde ud med at præsentere sagen, og konfronterede så DR’s Nyhedschef Ulrik Haagerup med kritikken. Haagerup lignede en ræv skræmt af Hubertusjagtens fanfarer, og gjorde sig umage med absolut intet at sige.

    Martin Breum, DR2: Det her skal ikke have konsekvenser for andre end Jeppe Nybroe?

    Ulrik Haagerup, DR Nyheder: Ikke efter min vurdering, men det skal have konsekvenser – for det er jo ikke andre som har gjort præcist det.

    […]

    Martin Breum: Nu siger du han har gjort det alene. Det ved vi jo ikke, der er andre, der er folk som har ansvar for den udsendelse, der har medvirket i og så videre.

    Ulrik Haagerup: Det ved jeg – det ved jeg! (afbryder).

    […]

    Ulrik Haagerup: Jeg er glad for den her sag…

    Senere i programmet var der så det, der vistnok skulle have været en direkte duel mellem DR’s Seer- og Lytterredaktør Jacob Mollerup og journalist Niels Rohleder, tidl. Information. Kort efter kom Haagensen til, men reelt blev det ikke til meget debat, hertil var de alle for enige. Rohleder var inviteret i studiet, fordi han i en artikel i Information havde kritiseret DR, men han kom ligesom Mollerup & Haagerup ikke udover banaliteterne, og det gjorde det selvfølgelig ikke bedre han samtidigt benyttede lejligheden til at ride personlige kæpheste.

    Jacob Moller, DR-redaktør: Den her sag er en meget god anledning til at diskutere den udvikling der er i moderne nyhedsudsendelser, som jo er under et voldsomt konkurrencepres… Så bliver man presset ud i at lave et indslag endnu mere appetitvækkende…

    Jacob Mollerup: Man må se de reelle dilemmaer

    Niels Rohleder: Et af problemerne her – det er når man skildrer krigshandlingerne der foregår i Afghanistan og Irak med deltagelse af danske tropper, i et eller andet omfang, så er det jo noget som sker som ‘embedded reporting’, på soldaterne, på officernes, på regeringens præmisser, der er en vidtgående kontrol med hvad der kommer ud, journalisterne lever og bor sammen med soldaterne, solidariserer sig med dem og så videre – de kan ikke lave så meget afslørende journalistik… det bliver følelsesfjernsyn, det bliver ikke faktabaseret og det bliver grundlæggende ikke kritisk, og det er denne her sag et symptom på.

    

    30. december 2006

    Kritisk journalistik antager mange former – to eksempler fra fredagens DR

    Fra fredagens DR. To interviews som på grund af vinkel og attitude ender væsensforskelligt.

    1) 29/12-06 (18.30) DR, TVavisen – Ingen ophold til Irakere, siger DF (3,16 min).

    En gruppe præster kræver at afviste asylansøgere skal have amnesti, og Pia Kjærsgaard er i studiet for at redegøre for Dansk Folkepartis holdning. Hun pointerer at irakerne har fået afslag efter Udlændingeloven, og at der således ikke er mere at komme efter rent politisk.

    Reimer Bo gider i realiteten slet ikke diskutere Dansk Folkepartis holdning, og vælger istedet at kritisere det forhold at Dansk Folkeparti har udsendt en pressemeddelse om palæstinenser-særloven af 1991, der blandt andet fortæller at 42 pct. af palæstinenserne endte i kriminalitet og hele 74 pct. stadig er på offentlig forsørgelse.

    Reimer Bo: “Fordi Pedersen er kriminelle, så er Hansen det da ikke nødvendigvis… Men ved du om der er nogen af de 583 irakere som der her er tale om, der har til hensigt at begå kriminalitet, hvis de får opholdstilladelse i Danmark?

    Pia Kjærsgaard påpeger at han fordrejer sagen, idet et folketingsflertal har vedtaget loven og asylansøgningerne er behandlet efter reglerne. Reimer Bo anlægger Rottweiler-attitude, hidser sig op, og afslutter interviewet med disse ord.

    Reimer Bo: “Jeg stiller spørgsmålene, du svarer og seerne bedømmer og tager stilling, tak ska’ du ha’.”

    2) 29/12-06 (22.30) DR2, Deadline – Ingen løsning for Ungdomshuset i sigt (9,37 min).

    En gruppe venstreradikale med tilknytning til Ungdomshuset hærgede d. 16. december dele af Nørrebro, og Overborgmester Ritt Bjerregaard er i studiet for at redegøre for sin holdning til hele affæren. Hun afviser at Københavns Kommune skulle have et ansvar, og pointerer at eventuelle uroligheder er en politiopgave. Martin Breum erkender at kommunen juridisk ikke har et ansvar, og forsøger istedet at give Ritt Bjerregaard (og hendes foregængere) et “politisk moralsk” ansvar for konflikten. Da Ritt Bjerregaard affærdiger det samme spørgsmål stillet på forskellige måder, antager Martin Breum puddel-attitude, falder ned, og afslutter interviewet således.

    Martin Breum: “Tak fordi du kom.”

    

    24. marts 2006

    Kamal Qureshi på slap line under debat med Rikke Hvilshøj

    Foranlediget af en række indvandrerpolitikers Marienborgmøde med Anders Fogh Rasmussen, havde Deadline til den sene udsendelse i onsdags inviteret integrationsminister Rikke Hvilshøj i studiet til en debat med SF’s integrationordfører Kamal Qureshi, der vanen tro forsøgte at problematisere Dansk Folkepartis rolle i dansk politik. Det blev en seværdig affære, hvor Qureshi hurtigt opdagede han ikke deltog i et magasinprogram på P1. Her lidt fra debattens afslutning.

    Martin Breum: Hvordan tror du det ville gå med sammenhængskraft her i landet, hvis man førte integrationspolitik, uden om de mennesker? (de 1/6-1/5 der støtter DF)

    Kamal Qureshi: Jeg kan jo konstatere, at hvis vi kigger på den værdikamp, som regeringen jo har sagt er meget vigtigt for regeringen – den værdikamp regeringen fører med Dansk Folkeparti, jeg deler, med det globale syn jeg har, værdierne med Gitte Seeberg, erhvervslivet og andre, og man kan sige at det der er forskellen på Danmark og en lang række andre Europæiske lande, som jo også har deres højrepartier. Det er lige præcis, at Danmark ikke gør som det Niels Due anbefaler. Danmark samarbejder med højrefløjen, og lader politikken domineres af dem. Det man har gjort i andre europæiske lande, det er jo… [Breum afbryder]

    Martin Breum: Du svarer ikke rigtigt på det jeg spørger om!

    Kamal Qureshi: Jamen, jeg vil gerne svare på det du spørger om. Fordi det der er pointen, det man har gjort i en lang række andre europæiske lande, der har man jo lavet integrationspolitik på brede flertal hvor 60-70 pct. af befolkningen står bag linien. Men hvor man ikke har ladet 5-6 pct. af de mest racistiske, ekstreme grupperinger i befolkningen bestemme politikken for flertallet af befolkningen. Det er jo det der er problemet. Det er jo ikke problemet at Dansk Folkeparti er integreret, problemet er at de er de eneste som får lov til at bestemme hele flygtningepolitikken.

    Rikke Hvilshøj: Op imod 80 pct. af befolkningen støtter regeringens udlændinge- og integrationspolitik… [afbrydes af Qureshi]

    Kamal Qureshi: De har ikke noget alternativ, Rikke, de har ikke noget alterantiv. [Hvilshøj fortsætter]

    Rikke Hvilshøj: … og langt den meste lovgivning er vedtaget hen over midten på udlændinge- og integrationsområdet. Det er igen realiteter, men problemet er jo Kamal, der er jo ikke fordi SF vil gå hen og støtte en venstre/konservativ regering.

    Kamal Qureshi: Vi vil da gerne lægge stemmer til jeres integrationspolitik, hvis i laver en integrationspolitik som er hæderlig, anstændig og ikke er domineret af Dansk Folkeparti. Så lægger vi gerne stemmer til.

    Rikke Hvilshøj: Åh Kamal, du har et mål, du vil have en anden regering…

    

    5. marts 2006

    Deadline om Rushdies manifest – Magaard & Boserup skitserer islamforskningens poler

    Den sene Deadline handlede lørdag blandt andet om Rushdies manifest, og det blev en seværdig affære. Efter en kort præsentation af manifestet, var der et interview med kommunisten Maryam Namazie, der var en af underskriverne. Hun sagde mange rigtige ting om islamisme, men det er en surrealistisk oplevelse at høre en kommunist tale om menneskerettighedskrænkelser, og… om så meget andet.

    Dagens vært, Martin Breum må også nævnes – når han i introduktionen til ovennævnte insinuerer et paradoks kun Politikens kernelæsere kan se.

    “Welcome Maryam Namazie. We are in the middle of a cartoon crisis, and then your manifesto calls for hard resistance against islamism. Why is that?”

    Så var det tid til debat, og emnet var som en naturlig konsekvens af manifestets karakter, spørgsmålet om hvorvidt islamisme som fænomen er sammenlignelig med andre totalitære ideologier såsom fascisme og stalinisme. Gæsterne var ph.d. Tina Magaard [AU] og ph.d. Rasmus A. Boserup fra Carsten Niebuhr-instituttet [KU], og de gav basalt set en gennemgang af polerne i dansk islamforskning anno 2006. Begge har studeret islamisme, og begge har et dybere kendskab til samme i den magrebinske variant. Men, tro mig – de var ikke enige i noget som helst.

    Magaard i det højre ringhjørne repræsenterede den filologiskbaserede analyse, og har sit fokus i det statsvidenskabelige. Tolkning: Islamisme er en totalitær ideologi, fordi den arbejder udfra en endegyldigt defineret sandhed, hvad umuliggør demokrati og menneskerettigheder.

    Boserup i det venstre ringhjørne repræsenterede den postkoloniale analyse, hvor fokus mere er på den kulturelle selvkritik og kommende multikultur, og han arbejder pt. på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Tolkning: Islamisme kan da nok være totalitær, men er ikke nødvendigvis udemokratisk.

    Vil man vide hvorfor Boserup forsøger at snakke demokrati frem af islamistiske Korantolkninger, så må man læse lidt indad. Her hans afsluttende kommentar:

    “Jeg vil gerne skære meget klart igennem, at det er utroligt vigtigt at vi tager vores rolle på os i Vesten, og hjælper de demokratiske kræfter der findes rundt omkring i Mellemøsten, men det er sådan at hvis vi gerne vil demokratisere Mellemøsten, så kan det ikke gøres uden islamisterne. Det er et fuldstændigt naivt projekt, at vi siger, at nu finder vi alle de gode sekulære kræfter frem, og beder dem om at indføre demokrati, for det vil være et meget stækket demokrati…”

    Boserup har selvfølgelig ret i at islam i Mellemøsten er ekstremistisk, og derfor samarbejder Vesten jo også med den ikke-sekulære irakiske regering – velvidende at en inddæmmet islamisme er bedre end mere Korantro varianter. Såvidt Mellemøsten, men hele diskussionen handler jo om Muhammedtegninger i et land med et rodfæstet demokrati. I Danmark burde det vel være demokratiets præmisser der råder, og det er vel også en væsentlig pointe, at står vi ikke ved demokratiets forrang fremfor religiøse dogmer, så bliver det alt andet lige ikke nemmere at af-islamisere mellemøstlig politik.

    

    28. november 2004

    Martin Breum vil modvirke følgagtigheden i medierne med flere midler til Ritzaus Bureau

    Deadlines Martin Breum havde i torsdagens Berlingske Tidende en kronik om Modinet-rapporten omhandlende de danske mediers dækning af Irak-krigen, og han nøjes ikke bare med at godtage konklusionen. Følgagtigheden skal modvirkes med en solid gang…:

    “Men når vi nu med forskernes analyse i hånden må konstatere, at dilemmaet med ubalancerne og manglerne i krigsdækningen er kollektivt, var det måske værd at overveje en fælles indsats for at komme videre. De store medier ejer i forvejen i fællesskab et helt nyhedsbureau, Ritzaus, der mod et ekstratilskud givetvis ville være glad for at opbygge en egentlig, selvstændig og facetteret dækning i Irak (evt. i samarbejde med irakiske journalister), sådan at den samlede danske presse fik et tiltrængt supplement til det eksisterende udbud af nyhedsmateriale.”

    Oploadet Kl. 21:51 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper