31. maj 2018

Antropolog på P1: Illegal indvandrers klatreevner vil nok ‘desværre’ ikke ændre folks syn på migranter

‘Højreorienterede raser over en britisk anholdelse’, skriver en konservativ journalist på borgerlige Jyllands-Posten, og fortæller så, at “Robinson-sagen er således et interessant eksempel i den verserende debat om om massemedier og spredning af fake news”. Det danske mediebillede er på visse punkter forskellige nuancer af samme røde farve.

I dag kom jeg for skade at podcaste gårsdagens udgave af Orientering på P1, og overhørte flere indslag om flygtninge. Først et indslag om den illegale indvandrer Mamoudou Gassama, hvor såvel studievært som hidkaldt ekspert beklagede at mandens klatreevner, ikke gjorde det nemmere for illegale afrikanere at få fast bopæl i Frankrig.

Marianne Skovlund, P1: Tror du den her heltegerning vil ændre folks syn på migranter? Eller på deres vilkår i Frankrig?

Line Richter, antropolog: Det tror jeg ikke, desværre nej. Altså, vi har jo også set at der var en lignende situation under Bataclan-angrebet, terrorangrebene, at en migrant også reddede en gruppe mennesker fra de her terrorister, og han fik også statsborgerskab. Og der er ikke sket synderligt siden ’15.

Marianne Skovlund: Du skal have tak for at være her og fortælle om din phd-afhandling. Line Richter, for Institut for Antropologi på Københavns Universitet.

(Line Richter på Twitter, 2016)

Derefter et par indslag om hvor utåleligt Syrien var for syrere, med Orienterings egen Kirsten Larsen som ekspert. Hun fortalte at der var adskillige grunde til at de søgte Europa. De prisede retsstaten (demokratiet), og det eneste der ikke spillede en rolle var den økonomiske faktor. Lige på det punkt var syriske flygtninge helt og aldeles indifferente. Gad vide om hun selv tror på det.



22. maj 2012

Sociolog Morten Hjørnholm, radikalismeforsker – Tidl. aktiv i Rebel “med cykelkæder, køller og kan…”

Jyllands-Posten bragte søndag hele seks sider om politisk ekstremisme, og selvom det i det store og hele var et opkog af Chris Holmsted Larsens seneste rapport, så må det være på sin plads at omtale her. Der listes ni ekstreme politiske organisationer, herunder tre venstreorienterede, og på den måde gør man små-grupperinger på højrefløjen der ikke kan mødes uden politibeskyttelse, til at fremstå som mere problematiske end venstrefløjens bredt-forankrede, velorganiserede anti-demokrater.

Med DNSB’s befæstede hus i Greve som en mulig undtagelse, findes der ikke en eneste af de nævnte højre-organisationer der har et egentligt hovedkontor. Danish Defence League har godt nok råderet over en staldbygning i Bov, lidt udenfor Padborg i det sønderjyske, men forleden offentliggjorde Antifascistisk Aktion den nøjagtige adresse, så mon ikke det følges op af direkte aktioner.

Omvendt med den yderste venstrefløj, der har lokaler overalt, herunder flere steder i Århus. Det gør det selvfølgelig heller ikke bedre, at Jyllands-Posten grafisk illustrerer ‘Ekstremismens Danmark’ på denne måde. Små røde prikker, store og endnu større sorte ditto.

(Jyllands-Posten, 20. maj 2012, Indblik, s. 4: Ekstremismens Danmark)

Skal man sætte det hele lidt på spidsen, så kan man sige, at problemet er mindst i Århus. Her kan både venstre- og højrefløjen mødes offentligt, da det venstreekstreme miljø i hovedstaden ikke kan mobiliseres hver gang en gruppering til højre for Dansk Folkeparti afholder et offentlige foredrag, eller deltager i paneldebat om udlændingepolitikken o.l.

Eneste organisation der får taletid er Socialistisk Ungdomsfront, og hvor TV-avisen forrige tirsdag lod Daniel Rask (der op til COP15 underviste SUF’ere i gadekamp) tale solen sort, så holder Jyllands-Posten mikrofonen for Victoria Velásquez, der nok ikke er fysisk farlig for sine omgivelser, så dog en del af ‘den røde hær‘, bogstaveligt talt.

(Jyllands-Posten, 20. maj 2012, Indblik, s. 5: ‘Vi blev nødt til at gøre noget’)

Eneste rigtigt interessante er interviewet med ‘Søren’ – Vi blev nødt til at gøre noget (ikke online).

“Søren, som vi har valgt at kalde ham, kom fra et lønmodtagerhjem uden for Aarhus. Begge forældre lå politisk til venstre for midten. Det gjorde Søren også. Som 13-årig meldte han sig ind i SF’s Ungdom, SFU… Som 15-årig blev han lokalformand og kom til møder med Steen Gade og Holger K. Nielsen. …

»Retrospektivt set var det nok mig, der rykkede til venstre,« lyder det i dag fra Søren, som efter et år i en lille forening endte hos Rebel, der samlede unge ikke-kommunister på den yderste venstrefløj.

… omkring 1994 gled humoren ud, for rundt om i Danmark og Norden begyndte højreradikale at slå venstreorienterede ned med køller. Rebels lokaler blev angrebet, og der var visse kvarterer, hvor det ikke var sikkert for venstreorienterede at gå. Samtidig spøgte bombeattentatet mod Internationale Socialister i 1992.

»Vi var nogle stykker, der mente, at vi blev nødt til at gøre noget,« erindrer Søren. De gik i gang med at organisere »friske folk«, som de voldsparate kaldte sig. De skulle både være vagter og deltage i aktioner mod nazister m. v.

De »friske folk« deltog i almindelige demonstrationer mod eksempelvis et nazistisk arrangement. De råbte »dem, der ikke hop-per, de er nazis-ter« som de andre. Men når arrangørerne erklærede demonstrationen for opløst, gik de i gang med den aktion, de på forhånd havde planlagt. I militærstøvler og med cykelkæder, køller og kanonslag løb de af sted mod nazimødet.

Nu havde kampråbet marchrytme og lød »Venstre-, venstre-, venstre-ekstremist«. Det var i orden at bruge vold mod politiske modstandere, mente Søren dengang. …

Søren blev kaldt Skaffer, fordi han var god til at stjæle stiger, maling og spraydåser. Rebellerne foretrak at stjæle fra Mærsk-ejede virksomheder… Søren husker sin misundelse, da konkurrenterne i Rød Ungdom stjal raketter fra og fyrede dem af mod Politigården i Aarhus; symbolet på statens fascistiske undertrykkelse. …

I 1997 blev Søren student… Han uddannede sig til sociolog og underviser i dag fagpersonale i radikale miljøer.”

Den i artiklen omtalte ‘Søren’ er identisk med sociolog Morten Hjørnholm, og ser man lidt på hans tidligere arbejde, så kan man se at han har medvirket med rapporten Forebyggelse af ekstremisme (Social- og Integrationsministeriet, Oktober 2011; Uriasposten) og Politisk ekstremisme i Danmark (Social- og Integrationsministeriet, maj 2012; Uriasposten). To rapporter, der anvender den brede pensel i forhold til højrefløjen, alt imens den nuancerer og udglatter i forhold til venstrefløjens militante.

(Morten Hjørnholm på LinkedIn: “Lectures on militant violent extremism…”)

For at sløre det faktum, at seneste radikaliseringsrapport er skrevet af to personer med en fortid på den militante venstrefløj, har Københavns Kommune VINK-underside ændret Morten Hjørnholms præsentation. Hvor han for to uger siden blev beskrevet som en forsker der havde været en “en del af det autonome miljø”, så er han nu blot en person med “et stort indblik i den udenomsparlamentariske venstrefløj”.

(Morten Hjørnholm, 9. maj 2012; KK.dk via Google cache)

(Morten Hjørnholm, 21. maj 2012; KK.dk)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper