22. september 2013

Mere debat om debatten: Peter Brüchmann vs fri onlinedebat (BT, P1 og Deadline på DR2)

I tirsdags tog BT’s Peter Brüchmann et fundamentalt opgør med fri debat, muligvis en måde at Politiken’isere avisen, og skabe lidt luft til fæle Ekstra Bladet, der ligefrem dyrker frie meningsudvekslinger i et forum kaldet ‘Nationen’ (pun intended). I blogindlægget gik han i rette med ‘Dansk Folkepartis vælgere’, og ‘den fremherskende bodega-stil’ når emner som emner som ‘islam, integration og lignende’ behandles journalistisk. Jeg læste klummen, og selvom der er en grad af sandhed i kritikken, så er det reelt efterrationalisering af holdningscensur.

(Peter Brüchmann, blogs.bt.dk, 17. september 2013: Fis ud af min blog)

I fredags var han gæst i Mennesker og medier på P1, og her fik den fuld skrue om ‘kvalitativ redigering’, ‘at slå græsplænen’, ‘tage et ansvar’, ‘dannelsesidealer’, og ud gennem sidebenet fremgik det klart, at barsk formuleret modstand mod multikultur i sig selv var diskvalificerende.

Fredag eftermiddag blev jeg kontaktet af Deadline (DR2), der ville have mig i panelet samme aften med selvsamme Brüchmann. Jeg havde lige hentet børnene, og svarede spontant nej, tak. Det fortrød jeg nogle timer senere, da jeg forstod at Brüchmanns angreb ikke blot var identitetsbaseret territorieafpisning (kan jeg skrive det? Ja, det kan jeg godt!), men et mere generelt angreb på den frie debat.

Med invitationen i mente, er det selvfølgelig svært at brokke sig over sammensætningen af panelet, men DR2 er DR – og angribende Peter Brüchmann blev suppleret af IT-journalist Dorte Toft, der stadig mener det samme. I modsatte ringhjørne var Weekendavisens Søren K. Villemoes, der uden på nogen måde at forsvare Uriasposten eller ‘højreorienterede blogs’, dog anerkendte eksistensgrundlaget.

Hvor Brüchmann mente fri debat var problematisk i forhold til ‘islam, integration og lignende’, så mente Dorte Toft at problemet var koncentreret omkring emner som “Indvandrere, køn og… klimaforandringer”. Selvom Nynne Bjerre Christensen havde en af sine bedre dage, så leverede hun selvfølgelig ikke det næsten banale modspørgsmål: ‘I vil censurere debatten om emner, hvor I og resten af den talende klasse er uenige med den gennemsnitlige dansker. Er problemet så ikke snarere, det der bliver sagt, end måden det bliver sagt på?’

Svaret blæser i vinden. Den gennemsnitlige dansker gider ikke mere indvandring, gider ikke virkelighedsfjern genus-teori, og er dybt skeptisk overfor klima-religiøse fantaster. Nogle formulerer det pænt, andre mindre pænt, og spørgsmålet er i sidste ende om BT og andre aviser vil være en nicheavis for for karrierende salonsocialister eller en omnibusavis for folkedybet. Deres valg, andres fravalg.

Fra Deadline-debatten, der desværre aldrig hævede sig over ‘debat om debatten’-udgangspunktet. ‘Internetpsykolog’, ahh hold nu op.

Søren K. Villemoes, Weekendavisen: Jeg kan sagtens forstå, at Peter for eksempel er dybt frustreret over måden debatten kan foregå på, på blogs, jeg har selv været blogger engang, og uanset hvad man skrev, så vil der komme den her græshoppesværm af islamhadende demagoger som bare vil suge alt næring ud af debatten, og så efterlade et eller andet ubrugeligt tilbage. Så jeg kan sagtens… Det er lige meget hvad det handler om, så vil det altid ende med at ‘Profeten Muhammed højst sandsynlig var pædofil’. Det vil ske, før eller siden vil debatten ende i det. Så jeg kan sådan set sagtens forstå det, så jeg vil ikke komme og sige at BT skal redigere deres blog på den ene eller anden måde, men hele den her proces med at den offentlige debat ryger mere og mere ud i nogle lukkede fora, den er allerede undervejs, og den tror jeg ikke nogen aviser kan ændre ved, ved at ændre deres debatpolitik på siderne. Folk debatterer mindre og mindre i regi af aviserne, de ryger ud på Facebook, og hvis man bliver vist væk fra BT, så ender man bare på Uriasposten eller andre højreorienterede blogs, hvor man så sidder…

Nynne Bjerre Christensen, DR2-vært: – og hvad så?

Søren K. Villemoes: Altså grundlæggende, så tror jeg ikke du kan ændre tonen generelt, du kan ændre tonen på den ene blog eller den anden blog, eller den ene avisside eller…

Nynne Bjerre Christensen: Du siger, meningerne er der stadigvæk.

Søren K. Villemoes: – Meningerne er der stadig.

[…]

Peter Brüchmann, BT: … vi er nødt til at sige, at ‘på det her diskotek, må du komme ind i gummisko og uden slips, alt, men du må bare ikke slå på hinanden på det her diskotek’. Altså vi skal sætte nogle spilleregler for redigering.

[…]

Nynne Bjerre Christensen: Jeg synes der er noget interessant i det Søren Villemoes siger, at hvis ikke de her folk er på aviserne, så er det måske på Uriasposterne eller alle mulige andre steder.

Dorte Toft, IT-journalist: – Uriasposten, der er det jo for de frelste, de frelste.

Nynne Bjerre Christensen: Det det siger os noget om, det er jo noget om hvordan samfundet er skruet sammen. Det er mennesker i det her samfund der er ekstremt vrede, aggressive, føler at de tilhører et segment som ikke bliver hørt. Det giver os jo en ide om hvordan samfundet er skruet sammen for os der arbejder på medier og med mennesker der ikke taler sådan til hinanden, Søren Villemoes.

Søren K. Villemoes: Jamen alt det der med at redigere avisernes hjemmeside og alt det der foregår, hvor man er meget forsigtig hvad man siger, det har man jo for eksempel i Sverige, altid gjort det sådan. Og det har jo ikke nødvendigvis udviklet sig til en bedre offentlig debat. Det har snarere udviklet sig til parallelle debatkulturer, hvor dem som ikke føler de kan komme til orde, de går så over på nogle højreorienterede blogs, hvor de sidder og bekræfter hinanden i at der er en politisk korrekthed, som undertrykker os. Hvilket iøvrigt underbygger, at vi er undertrykte, og det er også indvandrernes skyld i sidste ende – ‘Og Muhammed er også pædofil’. Så ender den alligevel der. Ved at det foregå på sådan nogle steder som på aviserne – aviserne er nogle af de få steder hvor folk stadig mødes i det offentlige rum for at debattere. Vi bliver mere og afkoblet i små ‘gated communities’, på Facebook og så videre. Så jeg vil mene, at det egentligt er meget godt at vi får de her holdninger ud, hvor alle kan se dem, og støde på dem.

Nynne Bjerre Christensen: – og de bliver ikke mindre tossede af, at Peter Brüchmann skriver, at ‘Jeg gider ikke høre på dig – fis ud af min blog’, som du siger. Vi har talt med en internetpsykolog… som har nogle betragtninger om hvorfor folk synes de kan skrive sådan til hinanden på nettet, ting de aldrig vil sige i det virkelige liv.

[…]

Dorte Toft: Anonymiteten i sig selv kan være et problem, men det kan også i visse tilfælde være en fuldstændig nødvendig ting. Men det er jo ikke kun anonyme… Det er jo ikke kun dem som vi normalt ikke lytter til, der sidder og udbreder sig, fylder kloak’en, det er jo også højtplacerede, højtuddannede mennesker, der så nogle gange er så elegante at de gemmer det bag sådan noget fladpandet satire, og siger haha i’.

Nynne Bjerre Christensen: – men det er jo rigtigt, at det kan være enormt bidragydende, hvis folk kan skrive ind fra alle mulige kanter, også anonymt i whistleblower-sammenhænge, for eksempel.

Søren K. Villemoes: Ja, lige præcis. Her de sidste år er der gået mere og mere trend i at man skal problematisere, at folk skriver anonymt på nettet, samtidig med at vi høre flere og flere folk efterlyse whistleblower-ordninger for offentlige ansatte og alt muligt, hvor de netop kan henvende sig anonymt. … Da Berlingske Tidende indførte, at hvis man skulle skrive noget til deres artikler, så skulle man logge ind via deres Facebookprofil med navn og så videre, fordi så tænkte de, at det ville gøre tonen bedre. Her talte jeg i den forbindelse med en dansk-kurdisk kvinde, som var meget ked af det, fordi hun skrev altid anonymt, fordi hvis hun kom ud med sit navn så ville hun bare blive chikaneret og hetzet af tyrkiske nationalistmænd, så nu var hun bare droppet ud af den debat.

[…]

Peter Bruchmann: … Vi medier har et ansvar på sproget… Vi har et stort ansvar… Vi skal den debat hvor vi kan styre den… Der skal være fri adgang for følelser og det hele…

Søren K. Villemoes: … du kan ikke bevare hastigheden, hvis alle kommentarer skal godkendes. Den politik havde venstreorienterede Modkraft, og det betød bare, at så sad der en eller anden socialist, som skulle godkende, og det kunne tage tolv timer før han.. debatten døde jo.

Dorte Toft: Jeg tror nok lidt mere, at man skal have en konstant overvågning af nogle kloge mennesker, livskloge mennesker, der skal sidde konstant at overvåge… Det er masse af ting der stadigvæk bare kan gå igennem… Vi skal styre det lidt…



3. januar 2012

Peter Brüchmann, BT: Dansk Folkeparti “har stadig en stor – alt for stor – opbakning”

BT’s administrerende chefredaktør Peter Brüchmann skriver på sin personlige hjemmeside, at han i år forlader posten, og bliver selvstændig indenfor ledelse og strategi. Måske er hans nytårs-leder ren positionering – En perlerække.

“Hvis du kigger på det danske mediebillede, er indvandrere synlige for bandekrige, terror, æresdrab, eller – når det bliver lidt mere positivt – et popband som Outlandish, en skuespiller som Farshad Kholghi eller en kirke- og meget-andet-minister som Manu Sareen.

Der er gennem de sidste ti år lavet en del undersøgelser, der viser, at indvandrere er klart underrepræsenterede i medierne som almindelige kilder, som eksperter eller som profiler.

I disse dage bringer B.T. artikelserien ’Perlerække’ om nydanskere, der med succes fungerer i det danske samfund, er på vej mod en større synlighed, og som har en historie at fortælle. I princippet er det helt forkert at fokusere særligt på denne gruppe, fordi et succesfuldt, blandet samfund først er til stede, når den slags er helt overflødigt og gammeldags. Men det er det stadig ikke.

Vi har i Danmark langt til et politisk ikon som Barack Obama, et erhvervs-ikon som Mohamed Al-Fayed (ejer af Harrods, Ritz og Fulham FC) eller et sportsikon som Zlatan Ibrahimovic.

Vi har stadig i 2011 indvandring som et hamrende centralt omdrejningspunkt i en valgkamp, hvor strategerne i rød blok af al magt kæmpede for ikke at komme til at diskutere udlændingepolitik eller i det mindste ikke at kunne blive anklaget for at føre en slap udlændingepolitik. Vi har stadig en stor – alt for stor – opbakning til Dansk Folkeparti.

De kommende generationer vil formentlig byde på væsentligt flere ikoner fra ikke-vestlige lande i det danske samfundsbillede. … Vi bør i den grad også tage ved lære af en af de værste globale oplevelser i 2011: Massakren på Utøya.”

Et par dage før Brüchmanns svada, kunne man i Jyllands-Posten læse endnu en større portrætartikel af Enan Galaly, dansk-egypteren der tog ansvaret for sit eget liv, og skabte hotelkæden Helnan. Herunder et par af tøjreklamerne som i december kunne ses overalt i det ganske land, i aviserne, på togstationer, ved busstoppesteder og lignende.

(Reklamer for Gina Tricot og Change Lingeri, december 2011)

Jeg er imod åbne grænser, fordi Danmark på grund af sin størrelse nemt kan blive domineret af fremmede kulturer. Selvfølgelig skal vi have kulør og inspiration udefra i vores samfund, men de folk, der kommer udefra, skal med al respekt for deres kultur, yde og støtte helheden. De skal ikke bruge Danmark som ramme for at udvikle deres egen kultur. Så kunne de lige så godt været blevet hjemme. Og Danmark skal kæmpe for at bevare dansk kultur.” (Enan Galaly til Århus Onsdag, 2003)

“Der er ingen, der har bedt os om at komme til Danmark. Det er os, der har stået i kø for at komme her, og vi skal ikke lave noget om på Danmark.” (Enan Galaly til Århus Stiftstidende, 2007)

“Hvis jeg, dengang jeg kom til Danmark, havde fået, hvad udlændinge får af hjælp i dag, så var jeg endt som social nasser… Jeg måtte kæmpe for at få noget at spise og et sted at sove. På den måde bevarede jeg mine værdier og respekten for det land, jeg kom til.” (Enan Galaly til JP Aarhus, 2011)



27. februar 2009

‘Kendt skuespiller hylder Hitler på engelsk badehotel’

Så fik BT endelig sin dom. Det ville dog klæde Arne Ullum, Jacob Heinel Jensen og Peter Brückman, at tage dommen til efterretning. Sidstnævntes bortforklaring er absurd, her citeret fra DR Online – Messerschmidt vandt over B.T.

“Arne Ullum bider mærke i, at byretten rent faktisk finder det godtgjort, at Morten Messerschmidt i sin brandert heilede. Det samme gør B.T.’s nuværende chefredaktør, Peter Brückman, der tilføjer:

– Vi vil nu tage stilling til, om det principielle i at kunne viderebringe korrekte oplysninger er vægtig nok til, at den skal ankes.”

Faktuelt er der interessant nyt.

“Selvom dommeren fandt det godtgjort, at Morten Messerschmidt rent faktisk havde heilet, bider retten mærke i, at han samtidig illustrerede overskæg med to fingre.

Derfor var hans heilen ikke en hyldest, men ment i sjov eller som en hån mod Hitler, mener retten…”

“korrekte oplysninger” jvf. Brückman: Kendt skuespiller hylder Hitler på engelsk badehotel

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper