30. december 2017

Interview med Aurelija Aniulyte, Identitær Danmark: “Vi vil gerne vende den demografiske udvikling..”

Det spirer i højrefløjens lerede jorde, og kort før jul bragte Orientering på P1 et interview med Aurelija Aniulyte fra Identitær Danmark. Hun er af litauisk oprindelse, men lad dig ikke narre.

“Vi vil gerne vende den demografiske udvikling…” (Aurelija Aniulyte)

Oploadet Kl. 10:10 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


12. oktober 2017

Football Lads Alliance: Krigsveteran til 30.000+ fodboldfans – “As far as I’m concerned, we’re at war.”

Mandag skrev jeg her på siden, at Football Lads Alliance samlede 10.000 til lørdagens demonstration i London. Jeg gad ikke skabe en diskussion om antallet, men det var alt for lavt sat. Der var nok nærmere et sted mellem 30.000 og 40.000, langt flere end English Defence League kunne samle, da de stadig var aktiv.

Jeg pointerede, at demonstrationen ikke var omtalt i de danske medier, men det var en sandhed med modifikationer. Journalist Tom Carstensen har lavet en del om den nye bevægelse, herunder en længere podcast, hvor han blandt andet interviewet John Meighan, en Tottenham-fan, der sammen med den tidligere SAS-soldat Phil Campion talte til demonstrationen.

Tom Carstensen på Nordicbet.dk – Titusinder gik i FLA-demo i London – meget lidt i britiske medier.

“Det er bestemt ikke hverdagskost, at 30.000+ fodboldfans – en del af den hårdere slags – går sammen og demonstrerer i London. …

Frem til dagen før demonstrationen tror jeg i ramme alvor, at jeg med dækning på Nordicbet, P1 og Kristeligt Dagblad har lavet mere journalistik om den nye gruppe end samtlige britiske landsdækkende Tv-stationer og aviser til sammen. …

Mens man i BBC eksempelvis har brugt meget tid på at fortælle om den prospanske demo i Barcelona i weekenden kan jeg simpelthen ikke finde noget om Football Lads Alliance-demonstrationen i hjertet af London. Altså mere end 30.000 personer demonstrerer, og ikke et ord på det licensbetalte medie.

… hverken The Times, The Telegraph, The Guardian, The Observer, The Sun, The Mirror, ITV, Channel 4 eller BBC synes altså det var værd at rapportere om.

… racismedelen falder i hvert fald en smule til jorden, når man ser at der var folk af ikke kun hvid baggrund med i demonstrationen. Her var sorte, sikher og gurkhaer. Og når man ser interviews med sorte fodboldfans, der siger, at de på intet tidspunkt har følt sig racistisk behandlet. …

Independent gengiver nærmest ukritisk gruppen Stand Up To Racisms beretninger om, at der altså er tale om en racistisk gruppe. Men det bliver bare ikke rigtigt underbygget af fakta. …

Alt i alt er jeg en anelse bekymret for oplysningen af den almindelige brite, når de store medier i den grad undlader at dække en demonstration som denne.”

Oploadet Kl. 21:31 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer


14. december 2016

P1-indslag om venstreradikal hetz mod For frihed-deltagere: “… jeg bliver nødt til tage den kamp her.”

Sidste år bragte Orientering på P1 et ganske fint indslag om Redox, og gruppens eventuelle engagement i overfald på For frihed-demonstranter. Med udgangspunkt i tre nylige hærværksepisoder rettet mod fotograf Eyvind Dekaa, advokat Rasmus Paludan og en anonym mand fra Sydhavn, bragte journalist Tom Carstensen onsdag en opfølgning.

For frihed udspurgte Redox-fotograferne under demonstrationen forrige lørdag, men havde ikke mere held end Orientering på P1. Delvis transskription af For frihed-demonstranter får privat ejendom smadret.

Tom Carstensen, P1: I forbindelse med en af demonstrationerne fik han sin bil fotograferet. Det var da For frihed lavede en aktion i forbindelse med Krystalnatten på Nørrebro.

Eyvind Dekaa, fotograf: … vi blev mildest talt jaget ud af demonstrationen. Der var så en Redox-fotograf der fulgte efter os, og filmede hvilken bil jeg kørte væk i, og så to uger efter, så blev den totalt hærget. Der blev skrevet ‘racist – Fuck Pegida’ med spraymaling på bilen, blev ridset, og fire dæk blev stukket – den stod på fælgerne om morgenen.

Tom Carstensen: Hvad tænker du? Det er jo på privatadressen.

Ejvind Dekaa: Altså, det er fuldstændigt absurd at kalde mig racist. Nu er du i mit hjem og du kan se, at jeg har en brun kone og brune børn.

Tom Carstensen: Redox, som han siger var dem der tog billeder af hans bil, kalder sig en dokumentationsgruppe og tilhører den yderste venstrefløj. Modstandere mener der er stort tilhørsforhold mellem Redox og voldelige grupper på den yderste venstrefløj.

[…]

Tom Carstensen: ‘Morten’ har været til en lang række For frihed-demonstrationer, også han har fået sin bil smadret fornyligt. … han har opdaget hvordan personer på den yderste venstrefløj har privatadresser på politiske modstandere. Og her hjælper det ikke at have hemmelig adresse, som han selv har. For adressen står alligevel i de såkaldte stillerlister.

‘Morten’, For frihed: Det har vi set Redox omgå ved at, du kan altid henvende dig på en kommune og få udleveret stillerlister efter for eksempelvis kommunal- eller regionsvalg. Det er enhvers ret at gå ind og udbede sig dem. Ethvert parti kan gå ind på kommunen og få at vide hvem det er der har fået udleveret de her stillerlister, og der kan vi se, at det er navnene fra Redox-kredsen, der får udleveret stillerlister. Det er for samtlige indvandringskritiske partier.

Tom Carstensen: Morten fortæller også, at han har oplever det som meget organiseret. At når der er demonstration, at overfald koordineres via Twitter.

‘Morten’: Vi ser den her kreds fra Redox, de er udstyret med pressekort, og de bliver simpelthen brugt til at komme ned bag politiets linjer, så de kan følge os ned på perronerne, det er for eksempel på Vesterport. Hovedbanegården. Så går de med deres telefoner hele tiden, twitter afgangstidspunkter og hvor mange For frihed-deltagere der tager mod Hellerup eller Frederikssund-toget. Og det er med det formål, at så står der simpelthen grupperinger på de næste perroner, og kan hoppe på toget og udsætte folk for – Vi har haft voldelige overfald, trusler på livet, sågar røveri, som er foregået videre ud af S-togslinjen mod For frihed-deltagerne.

Tom Carstensen: – Siger ‘Morten’, hvis kone er bekymret.

‘Morten’: Altså, hun er bange for om at de kan finde på at angribe hende og vores to små børn, altså, hvor langt vil de gå?

Tom Carstensen: Men holder du så op med at være politisk aktiv på grund af det?

‘Morten’: Aldrig i livet. Det overbeviser mig egentligt mere om hvor vigtigt det er at stå op imod det her. Jeg skal bare kigge engang på mine børn, så ved jeg, at jeg bliver nødt til tage den kamp her. Fordi ellers er det dem der ikke må mene noget, når de bliver store.

Tom Carstensen: Selve angrebet mener ‘Morten’ og andre i For frihed, at de kommer fra anonyme personer i Antifascistisk Aktion, en venstreradikal gruppe der ved flere lejligheder har stået bag vold.

[..]

Tom Carstensen: Eyvind Dekaa møder ikke længere op og filmer demonstrationer.

Eyvind Dekaa: Det er jo også svært at fortælle en 9-årig hvorfor der kommer politi på besøg hos os, hvad der er sket med bilen, og hvorfor er der nogen der er gale på hendes far. Så jeg stiller mig ikke op og filmer de her demonstrationer mere. Så vandt de første omgang, det må man sige. Det er kedeligt, men hvad fanden skal jeg gøre. Min familie har højere prioritet end de idioter.

P1-vært: Hverken Redox eller Antifascistisk Aktion er vendt tilbage på Orienterings henvendelser om at medvirke her i radioen.

(Simon Bünger og Rasmus Preston fra Redox under For frihed-demonstration, 3. december 2016)

“Vi er bevidste om diverse beskyldninger på forskellige blogs, og vi er pt i færd med at undersøge mulighederne for at føre en injuriesag mod disse blogs.” (Redox om Uriasposten, maj 2015)



24. juli 2015

“Du gør meget ud af at skelne – at det her er i hvert fald ikke en nazistisk blog… Hvorfor er det vigtigt?”

Når Orientering på P1 dedikerer en hel time til europæisk højreradikalisme forventer man automatisk det værste, men det kunne have været meget værre. Chris Holmsted Larsen fik modspil af Tom Carstensen, og det havde en afdæmpende effekt. Holmsted Larsen mente ikke at Danskernes Parti var demokratisk, da man jo også kunne ‘bruge demokratiet til at afskaffe demokratiet’. Det kunne han have sagt om Enhedslisten.

Tom Carstensen pointerede blandt andet, at det slet ikke gav mening at samle modsatrettede ideologier under ‘højreradikalisme’-etiketten, og selv Holmsted Larsen var tilbøjelig til at give ham ret. P1-værten Marianne Skovlund var dog uenig, og mente eksempelvis ikke at det gjorde den store forskel om man kaldte Uriasposten for nazistisk eller nationalkonservativ. Jeg ser frem til den dag P1 bruger en time på venstreradikalisme, og diskuterer hvorvidt det er rimeligt at kalde Socialdemokratiet for stalinistisk.

Fra gårsdagens udgave af Orientering på P1 – Tema: Højreradikale grupper i Europa.

Chris Holmsted Larsen, forsker: Det er vigtigt, at sige, at vi har ikke at gøre med en samlet højreekstrem bevægelse hverken i Danmark eller i Europa. Det er et kludetæppe af forskellige partier og grupper, som interagerer, som også har mange modsætninger i forhold til hinanden, både politisk og ideologisk.

Marianne Skovlund: Tom Carstensen, kan du sætte lidt flere ord på de der nationalkonservative.

Tom Carstensen, P1: Ja, i Danmark er det det her parti Dansk Samling, internationalt er det nogle andre partier. I Danmark er det meget et blogmiljø, der er for eksempel Uriasposten der er meget læst, og som nogle gange af modstandere bliver kaldt nazibloggen, men det er ganske enkelt forkert. Det er en nationalkonservativ blog. Du har en række bloggere, du har en Mikael Jalving – ham vil jeg også kalde nationalkonservativ…

Marianne Skovlund: Hvem er Michael Jalving?

Tom Carstensen: Det er en blogger fra Jyllands-Posten…

Marianne Skovlund: Du gør meget ud af at skelne – at det her er i hvert fald ikke en nazistisk blog – det er en nationalkonservativ blog. Hvorfor er det vigtigt?

Tom Carstensen: – Fordi jeg synes, det er ret vigtigt, fordi de i bund og grund er hamrende uenige om langt det meste. De er måske enige om, at indvandrere er et problem, og at der ikke skal være så mange i Danmark. Hvordan man så skal håndtere det, er de også uenige om. Det ene er nationalkonservatisme og det andet er nationalsocialisme, så det er to meget forskellige tankegange…

Marianne Skovlund: Er du enig med Tom Carstensens vurdering, at Uriasposten er en gruppe som er toneangivende når vi taler nationalkonservatisme.

Chris Holmsted Larsen: Det er en meget magtfuld blog i hvert fald. Og hvis man kigger på hvor mange der besøger den her blog, det er også en blog der bliver brugt til at angive politiske modstandere med mere. Men der er ingen tvivl om at den betyder meget. Dem der bruger bloggen er fra hele det højreorienterede spektrum, men det er rigtigt, at dem der styrer den, har ikke nazistisk sindelag eller herkomst. Det er jeg enig i.



22. maj 2015

P1 om chikane og vold fra den radikale venstrefløj – Redox: “Vi er bevidste om diverse beskyldninger..”

Det hører til undtagelsen, at medierne går kritisk til de venstreradikale. Et glimrende indslag af Tom Carstensen i onsdagens Orientering gik i dybden med et par af de For frihed-relaterede historier, som jeg har blogget om de senere uger. Vinklen gjorde det umuligt for Chris Holmsted Larsen at tale udenom, og man forstår godt at Redox, RA og AFA ikke ønskede at medvirke. Herunder lidt fra indslaget – Mere vold og chikane fra radikal venstrefløj.

Tom Carstensen, P1 Orientering: Redox fik for nogle år siden, i forbindelse med det man kaldte den store hackersag, lukket sin hjemmeside af Datatilsyet, fordi man fandt den ulovlig. Redox er siden genopstået og har registreret sig hos Pressenævnet, og kalder sig i dag et medie og har en ansvarshavende redaktør. Redaktøren Simon Bünger, møder op til For frihed-demonstrationer og tager billeder af demonstranterne. Disse billeder ligges så, med navne i det omfang man har dem, op på hjemmesiden og ryger i organisationens offentliggjorte rapporter. Så det man gjorde inden man blev lukket, det gør man stort set stadig – men nu som registreret medie. Redaktøren for Redox, er også meget aktiv på Twitter under demonstrationerne, og han kritiseres kraftigt af blandt andet den nationalkonservative blog Uriasposten for sin Twitter-strøm i forbindelse med demonstrationerne. Og hvis man følger disse tweets under den forrige For frihed-demonstration, den 11. maj, så kan man ikke helt lade være med at spekulere på, om de tweets han sender ud, ikke udgør en fare for For friheds demonstranter.

Researchkollektivet Redox vil ikke stille op til mundtlig interview, men de har sendt en orientering. I den nægter de at have noget at gøre med chikane og overfald. Mailen lyder sådan her: Det har vi intet med at gøre. Derimod har Redox’ fotograf ved flere lejligheder blevet både truet og angrebet ved Pegidas demonstrationer. Vi er et medie, og det er totalt uacceptabelt, at vi ikke kan udføre vores arbejde uden trusler. Vi er bevidste om diverse beskyldninger på forskellige blogs, og vi er pt i færd med at undersøge mulighederne for at føre en injuriesag mod disse blogs, står der i emailen. Redox har ikke svaret på spørgsmål om de konkrete tweets, og hvad de kan betyde for For friheds demonstranters sikkerhed. Orientering vil også gerne have spurgte både Antifascistisk Aktion og Revolutionære Antifascister hvad de siger til at de udpeges som grupper der er ansvarlige for chikanen og overfald. Antifascistisk Aktion har ikke vendt tilbage, og Revolutionære Antifascister har meddelt at de ikke vil stille op til interview. … Tror du det bliver som i Sverige?

Chris Holmsted Larsen: Ja, det kommer jo an på om modparten svarer igen. Indtil nu har det været en ret ensidig affære i forbindelse med Pegida-demosntrationerne. At det er den yderste venstrefløj som har været den udfarende part.

(Venstreradikale konfronterer politiet ifm. For frihed-demonstration, 4. maj 2015)

“Man skal efter al sandsynlighed finde gerningsmændene i det militante antifascistiske miljø.” (Chris Holmsted Larsen, DR.dk, 20. maj 2015)



9. maj 2015

Undertegnede refereret på Euroman.dk: Der er (desværre) ingen opblusning på den radikale højrefløj…

Flere og flere danskere har fået nok af multikultur, men intet tyder på at ‘højreradikale’ grupper er i fremgang. Brødteksten er sådan set i orden, men der er slet ikke dokumentation for den bombastiske vinkling. Lars Grønbæk Larsen fra Danish Defence League formulerer det meget godt. De grupperinger som medierne bekvemt betegner som ‘højreradikale’, har i virkeligheden meget lidt med hinanden at gøre, og har vel egentligt mindre til fælles end Socialdemokraterne har med Danmarks Kommunistiske Parti. Langt de fleste danskere er kritiske overfor Islam og indvandring – de fleste er velorienterede, ikke nødvendigvis højreorienterede.

Undertegnede refereret på Euroman.dk – Højre-radikale og nationalistiske grupper vokser: ‘Mange kontakter os og fortæller, at nu har de fået nok’.

“Da Omar Abdel Hamid El-Hussein dræbte to mennesker i København skubbede han samtidig en række danskere ud i politisk aktivisme på den yderste højrefløj.

Journalist Tom Carstensen, der har fulgt den radikale og ekstreme højrefløj tæt i snart ti år, kan nu fortælle, at flere grupper på den yderste nationalistiske fløj som direkte konsekvens af angrebet i København har oplevet en stigende tilgang af medlemmer og interesserede.

En af de grupper er Danish Defence League, der er en afstikker af den engelske gade-protestorganisation English Defence League.

‘Vi oplever en generel stigende interesse blandt unge mennesker og får flere henvendelser fra folk, der er interesserede i at blive aktive på den ene eller anden måde,’ fortæller talsmand Lars Grønbæk til euroman.dk.

[…]

Ud over de gadeaktive grupper, så findes der også en række nationalsindede blogs på nettet. Den mest toneangivende og besøgte er Uriasposten.

Den er Nationalkonservativ i sit udsyn, og blogindlæggene handler ofte om de dårlige sider ved indvandring, er kritisk mod de etablerede medier og venstrefløjen.

Indehaver Kim Møller fortæller til Euroman.dk, at han oplevede en stigning i besøgstal – men han forventer også, det sker, når der eksempelvis bliver udskrevet folketingsvalg lige om lidt.

Han mener ikke, at man samlet set kan tale om en stor opblusning på den radikale højrefløj – og at det er ærgerligt, da det betyder, at der ikke er balance i tingene.

Det sidste skal nok ses som en henvisning til, at den radikale venstrefløj er noget mere aktive i gadebilledet, ifølge ham.

[…]

Og selvom der altså er tilgang til grupperne på den yderste nationalistiske fløj, så betyder det næppe, at man i fremtiden vil se en stærk samlet højrefløj. Dertil er forskellen for store – det medgiver Lars Grønbæk fra Danish Defence League.

‘Den nationale fløj spænder ret bredt. Problemet er, at folk har vidt forskellige holdninger. Nogle er helt vilde med Israel, og andre hader Israel. Nogen diskuterer race – andre diskuterer kultur og religion. Og det er jo nok den slags, der gør, at man er meget splittet.’

‘Det er jo også det, der gør, at jeg ikke er interesseret i at samarbejde med gud og hver mand. Jeg mener ikke nødvendigvis, at den nationale fløj kan samles. Jeg tror, man er for langt fra hinanden.'”

Oploadet Kl. 12:50 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer


12. februar 2014

Tom Carstensen (P1): Medierne ignorerede Breiviks brev – DR Dokumentar hængte counterjihadister ud…

Sober gennemgang af Breivik-brevets modtagelse af Tom Carstensen i et indslag i mandagens udgave af Orientering på P1. Han er London-korrespondent, og slipper således for at sidde alene i DR-byens kantine. Kan høres her: Brev fra Breivik med nye afsløringer.

(Se evt. tidligere poster om brevet: I & II og tendensiøse dokumentarer: NRK & DR)

Tom Carstensen, P1: English Defence League, Stop Islamiseringen af Danmark, og Jihadwatch. Alle tre bevægelser er dele af den såkaldte counterjihadbevægelse. Grupper der bekæmper Islams indflydelse i Vesten, fordi de mener den er farlig for vestlig kultur og levevis. Disse grupper og personerne bag blev flittigt nævnt i massemorderen og terroristen Anders Breiviks manifest, som kom frem efter han udførte sine angreb i Oslo og Utøya. Det blev i mange vestlige medier udlagt som om, at Breivik støttede disse grupper, omend han i sit manifest blandt andet skrev, at at English Defence League ikke var stærke nok i deres meninger. Men han roste også nogle ting de lavede, brugte samme retorik som dem, nævnt dem så tit, så det i mange medier blev sat lighedstegn mellem Breivik og grupperne.

[Speak fra DR Dokumentaren ‘Et ekstremt netværk’]

Tom Carstensen: Blandt andet i DR Dokumentaren Et ekstremt netværk, der handler om det netværk af Stop Islamiseringen af Danmark og andre counterjihadbevægelser har på tværs af landegrænser.

[Mere speak fra omtalte udsendelse]

Tom Carstensen: I starten af programmet gengives den kobling, som norsk politi var hurtigt ude med, at der var forbindelse mellem Breivik og disse counterjihadgrupper. Og den forbindelse var 100 procent tilsigtet fra Breiviks side. Han ønskede at angrebet blev sat i forbindelse med disse grupper. Hvorfor? Fordi han ønskede at skade dem. Det har Breivik fornyligt skrevet i et brev han har sendt til en lang række medier. For ham handlede det om at beskytte det han kaldte etnonationalister og fremprovokere en mediekampagne imod counterjihadbevægelsen, som han ser som antinationalister, fordi de er internationale.

I alt 30 medier fik brevet fra Breivik – ingen af dem har skrevet om Breiviks indrømmelse udover EXPO, det venstreradikale svenske tidsskrift. Breivik sendte blandt andet brevet til Wall Street Journal, Die Welt og Ekstra Bladet. Alle tre skrev, at de havde modtaget brevet, og at Breivik brokkede sig over tortur, men ingen af dem nævnte at han skrev, at han altså også med vilje havde fået pressen til at gå efter counterjihadbevægelsen. Kun blogs og uafhængige nyhedssites med stærke politiske holdninger har skrevet om brevet. Det er steder som Jihadwatch der er drevet af Robert Spencer, og er en del af counterjihadbevægelsen. Det er Gates of Vienna, der er en blog der også tilhører det antiislamiske politiske miljø. …

I brevet står der altså også, at hans dengang støtte til counterjihadbevægelsen var fusk, og at hans virkelige ideologiske holdninger lå i etnonationalismen. At han omfavnede counterjihadbevægelsen for at fjerne fokus fra sine virkelige allierede…

Robert Spencer driver hjemmesiden Jihadwatch, og arbejder tæt sammen med en anden blogger Pamela Geller. De to har støttet English Defence League og er meget direkte i deres kritik af Islam. Spencer blev i en del medier direkte beskyldt for at have inspireret Breivik til sin handling. Nu langer Spencer kraftigt ud efter medierne. Til hjemmesiden Frontpage Mag, der også er meget politisk, siger han: ‘Da Breiviks manifest kom ud, var jeg på NBC for første gang i ti år. Jeg var på forsiden af New York Times, jeg var på BBC og hundrede andre steder. Alle steder blev jeg beskyldt for mordene. Men nu hvor Breivik siger at han er nazist, og ikke influeret af counterjihadbevægelsen, men derimod forsøgte at ødelægge den, hvor er så alle medierne?’, spørger Spencer retorisk. Med henvisning til at selvsamme medier intet har gjort ved den del af historien.

Også den norske antijihadistiske blogger Fjordman, der blev ret kendte efter Breiviks angreb, ja, det var faktisk historier om at han var Breivik, der dog viste sig at være forkerte, er ude med riven. Specielt New York Times der hængte Fjordman ud på forsiden, er han godt og grundigt træt af.

… Også den danske Stop Islamiseringen af Danmark krævet en undskyldning… En lang række medier satte en forbindelse mellem Breivik og bevægelserne, altså herunder også DR. …. Nu har Breivik gjort det klart, at han ikke bryder sig om Anders Gravers og de andre counterjihadgrupper…

Oploadet Kl. 15:01 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer


12. november 2013

Redox i MSM: Cecilie Roed Schultz ‘kan ikke vurdere’ om der er hold i beskyldningerne mod AFA & Redox

Både TV2 Fyn og TV2 Syd har bragt indslag der problematiserede det forhold at Redox, ved hjælp af aktindsigt i stillerlister, har fået adgang til navne og adresser på mere end 200 formodede politiske modstandere. I gårsdagens udgave af Vejle Amts Folkeblad kommenterer Arne Mariager Redox’ suspekte motiver, og pointerede, at problemet med ‘Den farlige fjerdepart’ er så alvorligt, at valgloven må ændres. Ny toner må man sige, og det er lige før man glemmer at den tidligere chefredaktør konsekvent omtaler Researchkollektivet Redox som værende ‘Retox’.

(Maja Larsen, der i lighed med Claus Svaart Haagensen og tiltalte AR søger aktindsigt for Redox)

Fremragende indslag på P1 hvor Tom Carstensen med den ene arm bundet på ryggen, udstiller Cecilie Roed Schultz’s dobbeltspil i forhold til politisk kriminalitet. Det fremgår også klart, at hun som kommunistisk revolutionær, har alvorlige problemer med det liberale demokrati. Demokrati er dialog fortæller hun, hvorefter hun afviser dialog med folk hun mener er antidemokrater. Folk der kæmper politisk for flere folkeafstemninger.

Fra Orientering på P1 – Enhedslisten medlem får modstanders valgvideo fjernet.

Cecilie Roed Schultz, Enhedslisten: … Jeg anerkender dem ikke som en legal deltager i vores demokrati, det gør jeg ikke. Jeg synes ikke nazisme er en holdning. Nazisme er systematiseret vold mod bestemte personer.

Tom Carstensen, P1: Vi taler om et parti der stiller lovligt op til kommunalvalget. Er det demokratisk at prøve at få deres reklamer standset?

Cecilie Roed Schultz: Ja, altså, jeg synes ikke jeg har gjort noget udemokratisk. Jeg har sagt min holdning, og demokrati er jo også en dialog. Man kan i hvert fald forvente, eller bør forvente, at de ting man siger, der kan man risikere at der er nogen der svarer på det, eller har en holdning til det. Jeg synes det er et tegn på at demokratiet fungerer, at nogen reagerer på det de møder, som de ikke bryder sig om. … Men demokrati kan aldrig nogensinde blive et krav om dialog, og platform for sin ideologi. … Man har ret til at ytre sig, og det har de også stadig. Men man har ikke krav på at blive hørt bestemte steder.

[…]

Tom Carstensen: Cecilie Roed Schultz har flere gange udtrykt støtte til både Redox og Antifascistisk Aktion. De to grupper havde medlemmer på anklagebænken ved den nyligt overståede såkaldte hackersag, hvor der var tiltalt for at føre ulovlig efterretningsvirksomhed over 6000 mennesker med tilknytning til højrefløjen, og for tilfælde af vold og hærværk. Dommene blev dog meget milde… Anklagemyndigheden har siden anket til Landsretten.

Specielt Antifascistisk Aktion beskyldes ofte af folk på højrefløjen for at stå bag vold og mødeterror, hvor de angriber eller saboterer politiske møder.

Cecilie Roed Schultz: Jeg har rigtig stor respekt for personer, som tør står frem og oplyse om Danskernes Parti og andre fascister, og derfor roser jeg også Redox og AFA for de ting. Jeg er også klar over, at der er beskyldninger omkring AFA og Redox, som hmm det kan jeg ikke vurdere om der er hold i. Jeg kender ikke noget til vold for eksempel i de her organisationer.

Tom Carstensen: AFA har på et tidspunkt stoppet et møde med Daniel Carlsen og De Konservative i København, hvor man med magt stoppede et politisk møde. Er det demokratiske midler?

Cecilie Roed Schultz: Ehm, nej, det er det ikke, det synes jeg ikke det er, men jeg kan godt forstå, hvis man kender til den her trussel de er imod vort demokrati, at man føler sig nødsaget til, at gøre alt man kan komme på for at forhindre dem i at sprede deres hadske ideer. Jeg har ikke lyst til at støtte op om den slags konkrete ting.

(Tiltalte ABT fra Fredericia, 2005, Fynske Antifascister, Antifascistisk Aktion, Reseachkollektivet Redox)



11. oktober 2013

Tom Carstensen renser luften: EDL er ikke en racistisk organisation, medierne har været unuancerede…

På New Statesman postulerer en George Eaton, at Tommy Robinsons retræte fra English Defence League, blot er en taktisk manøvre, i det han i virkeligheden slet ikke har ændret holdning. Ingen ved rigtigt noget endnu, men man har da lov at håbe, at Tommy Robinson stadig foretrækker Churchill fremfor Quilliam.

Robinsons farvel til English Defence League er ‘gefundenes fressen’ for medierne, også de danske, der i flere år har perfektioneret en virkelighedsuafhængig omtale af den engelske bevægelse. Tre indslag fra gårsdagens P1 Morgen, DR2 Morgen og P1 Orientering illustrerer helt præcist hvad der gik galt. Journalisterne begyndte at tro på egen propaganda, som den sobre Tom Carstensen fortæller DR2’s Anja Bo mellem linierne.

Det startede tidligt i går, da P1 Morgen havde interviewet Ph.d.-studerende Jacob Senholt om udviklingen. Han forsker i højreorienterede bevægelse, hvad P1 meget sigende betegnede som ‘højreekstreme bevægelser’. Fra indslaget – Højrekstremister i krise.

Intro, P1-vært: (larm) Sådan her lyder det når den højreekstremistiske gruppe English Defence League støder sammen med politiet under gadeprotester i London. Volden er dog nu blevet for meget siger stifteren, og derfor forlader han nu sin egen organisation.

Intro, P1-vært 2: Vi taler med en ekstremismeforsker om afskeden…

[…]

P1-vært: Vi skal til Storbritannien. Stifteren af den britiske højreekstremistiske gruppe English Defence League… Tommy Robinson har stået i spidsen af adskillige islamkritiske demonstrationer der har resulteret i vold og anholdelser.

P1-vært: (Tommy Robinson taler) … politisk islam spreder sig ud over landet, sagde han dengang til pressen sagde han dengang omgivet af maskerede tilhængere. … Jacob Senholt, God morgen. Ph.d-studerende ved Aarhus Universitet, og forsker i højreekstremisme i Europa.

Jeg har set flere interviews med Tommy Robinson i kølvandet på udmeldelsen, og han taler ikke om voldelige EDL’ere, men medlemmer der demonstrerer med bannere, han ikke føler repræsenterer ham. Højreorienteret er ikke det samme som højreekstremistisk, og racistiske banner er ikke det samme som vold.

Et par timer senere blev Tom Carstensen interviewet live fra London til DR2 Morgen, og han havde ikke meget til overs for indgroende journalistiske dogmer i relation til English Defence League. Indslaget bar titlen Leder forlader højreekstrem gruppe, og så var der ellers skridttæsk til DR2-vært Anja Bo.

Niels Krause-Kjær, DR2: Nu skal vi til en anden sag, som også er lidt problematisk, i hvert fald. Det er stifteren af den britiske højreekstremiske gruppe English Defence League, der har sagt farvel til sin egen organisation. Tommy Robinson har stået i spidsen for adskillige islamkritiske gadeprotester, der har resulteret i vold og masseanholdelser. Men nu forlader han gruppen, fordi den ifølge ham selv er blevet for ekstrem. Den 30-årige Robinson fortæller at han stadig vil bekæmpe Islam, men at han i stedet for vold og demonstrationer vil gøre det med, hvad han kalder demokratiske ideer…

Anja Bo, DR2: – og så kan vi sige god morgen til Tom Carstensen. Journalist bosiddende i London, der altså har fulgt English Defence League i en årrække. Hvad er det der sker i øjeblikket her.

Tom Carstensen, korrespondent: Han har ifølge ham selv, haft svært ved at styre på de interne linier, hvilke mennesker der er i organisationen. Der har i alle år den har eksisteret været en masse vedholdende historier, om at der var nogle nazister som forsøgte at infiltrere den, og nu synes han selv det er blevet for meget. Senest var der en demonstration i Manchester hvor der mødte nogle folk op med nogle nazistiske flag, og det er den første demostration han ikke selv har været til, og han er så ikke i stand til at holde disse mennesker ude længere, siger han. Han har været i fængsel i en periode, og der var der også nogle forsøg på at de vil overtage gruppen. … Han vil ikke lægge ansigt til folk, der har de her holdninger, fordi han ikke selv har dem, og det er det der sker.

Anja Bo: Så der er ekstrem, og lidt for ekstrem, måske ifølge Tommy Robinson. … Prøv lige at tage os med ind i English Defence Leagues selvforståelse her, for jeg synes jo ellers ikke det virker som om, det er en gruppe eller en organisation som sådan der er fred og frihedselskende vel.

Tom Carstensen: Frihedselskende. Hvis du sætter dig ned og læser hvad de siger, så har de aldrig sagt andet end at de elskede frihed. Der er nogen som læser mere ind i dem, men det er en enkeltsagsorganisation, og de bliver tit, synes jeg, en lille smule misforståede, og slået i hartkorn med sådan nogle totalitære grupper, skal vi sige nazistiske grupper. De har ikke sådan et stort partiprogram. De har en sag, at de bekæmper islamisme.

(Arkivbilleder i baggrunden: Det væltede hegn ved demonstration i Luton)

Anja Bo: Men lad mig lige prøve at spørge dig. Du siger, at der er en risiko for at vi opfatter English Defence League sådan lidt for unuanceret. Men altså der er jo tale om en gruppe her, som er erklæret racistisk ik’. De vil bekæmpe øh (bliver afbrudt før hun siger Islam, Kim)

Tom Carstensen: – Det er forkert!

Anja Bo: Forkert?

Tom Carstensen: De er ikke erklæret racistiske. Der er forskellige farver, for nu at tale lige ud af posen, også ved demonstrationerne. Jeg har selv været ved nogle af dem. Du ser både sorte, og der er også folk med pakistansk baggrund, som ikke er muslimer, som ikke er vilde med islamisme. Så det er simpelthen ikke rigtigt, når man kalder dem racistiske, når vi tager ordet racisme i den traditionelle forstand. Det handler om Islam og islamisme, som man er i mod.

Anja Bo: Okay, så. Man er simpelthen religionsfjendtligt, men i og for sig ikke i forhold til hvor folk kommer fra. Så blev det sat på plads. (sukker højlydt, og genvinder fatning) … Det lyder jo, som om, at der med Tommy Robinsons exit er åbnet op for en ubehagelig, eller en endnu mere ubehagelig udvikling. Er det rigtigt forstået?

Tom Carstensen: … han og Caroll har været grunden til at man har holdt de her ting i ave. … Hvis der er folk der har nogle mere radikale holdninger, så bliver det sværere at styre. Så vil vi se grimmere ting end vi har set tidligere.

Senere på dagen fortsatte Tom Carstensen analysen på Orientering på P1, og her supplerede han analysen med flere væsentlige detaljer.

Tom Carstensen: … politiets rolle skal også med her. De har været ganske hårde ved Robinson, og ofte underlagt ham forskellige restriktioner. Senest da han blev anholdt for at gå to minutter over tiden i sin tale, til en demonstration på kanten af Tower Hamlets. En del af London, og den del af Storbritannien, der har flest muslimer, og hvor borgmesteren er smidt ud af Labour for sine forbindelser til radikale islamister. … På et videoklip på Youtube, kan man se de to blive anholdt af politiet. Det lidt underlige er, at kort forinden er Kevin Caroll blevet angreb af hvad der formodes at være en mand med tilknytning til den yderste venstrefløj. Venstrefløjsaktivister mener Caroll gjorde noget ved venstrefløjsaktivisten inden, men det fremgår ikke at tidligere videomateriale. Det var ikke det de blev anholdt for. De blev anholdt for at obstruere politiet. Sagen skal for retten i næste uge. Der har været flere tilfælde på, at deltagere i EDL-demonstrationer har givet udtryk for deciderede racistiske holdninger, og fremvist symboler af den karakter. Derfor flød bægeret over for nyligt, i forbindelse med en demonstration i Manchester. (Robinson taler)

Tom Carstensen: ‘Den første demonstration jeg ikke var med til i tre år, var den i Manchester. Her så man White Pride-flag og andre ting der bestemt ikke repræsenterer mig.’ … EDL har også flere gange været forsøgt kuppet af folk med andre dagsordener. … Der var på intet tidspunkt under pressemødet, noget der tydede på, at han har ændret holdninger. Han er stadig imod det han ser som islamismens farlige indflydelse i Europa… Ligegyldigt hvad så vil en ny ledelse, der ikke nyder den samme respekt som Robinson har gjort det, kunne få problemer, med at holde balladen om ikke ved et minimum, så nogenlunde i ave. Men man skal også huske, at de fleste anholdte ved disse demonstrationer faktisk har været moddemonstrationer fra venstrefløjen.



5. oktober 2013

Orientering på P1 nævner henkastet AFA/Redox-retsagen: ‘Kamp mellem yderfløjene i Danmark’

I går var det tre uger siden retsagen mod ledende medlemmer af Antifascistisk Aktion og Researchgruppen Redox startede, og mediemæssigt er der stadig noget nær radio-tavshed. Orientering på P1 er ingen undtagelsen, og i torsdags, da P1 endelig nævnte retsagen, var det henkastet – i en længere smøre mest omhandlende Danskernes Partis søgsmål mod Redox og SFI.

Orienterings Tom Carstensen er ikke landets ringeste journalist, men der er noget helt galt med den redaktionelle vægtning. Når man som P1 ofte tematiserer politisk ekstremisme, hvad er så vigtigere for deres dækning, end fysisk at være i retsagen under den mest omfattende sag om politisk motiveret kriminalitet siden Brandstifterbanden (ligeledes venstreekstrem). Den såkaldte ‘hackersag’ inkluderer i øvrigt sigtelser for grov vold. Hvilke del af ‘flaskeslag i hovedet’, er det faguddannede journalister ikke forstår?

Overskriften er lige efter bogen – Kamp mellem yderfløjene i Danmark. Herunder en bid der inkl. undertegnede.

Tom Carstensen, P1: … Orientering har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Redox.

En anden pudsig ting som gør at man tænker sit, det er at rapporten om Danskernes Parti kommer præcist samtidig med den store hackersag med tilknytning til Redox og Antifascistisk Aktion skulle for retten. Sagen kom for Københavns Byret i september, og går tilbage til 2010 da politiet anholdt en række servere, en slags venstrefløjens efterretningstjeneste blev det kaldt.

Siden blev Redox’ hjemmeside lukket af Datatilsynet fordi man mente den overtrådte loven. Ved en af de første retsdage i sagen omkring hacking var stemningen ifølge flere anspændt. Den nationalkonservative blogger Kim Møller, der driver bloggen Uriasposten, skrev på sin blog, at han var i retsbygningen sammen med sin ven. Der var også cirka 30 autonome skrev han, og han følte sig så truet, at han følte sig nødt til at forlade bygningen, og nævner en venstreradikal ved navn, som værende meget aggressiv. Orientering kender den pågældende person, men han har ikke reageret på vores henvendelse.

I dag er Redox så faktisk genopstået…

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper