29. maj 2013

P1-journ’ om indvandrer: ‘For min skyld kunne du have smidt ham ud vinduet, mens toget stadig kørte’

Journalist Tom Carstensen kan ofte høres i Orientering på P1 om højreekstremisme, og selvom han er langt bedre end Niels Lindvig og den øvrige P1-redaktion, så er det underliggende præmis altid, at enhver form for modstand mod Islam og indvandring er udtryk for ekstremisme. Indslagene om English Defence League i kølvandet på jihadist-drabet i Woolwich var i den henseende lige efter bogen.

Herunder et lille klip fra Facebook, hvor Tom Carstensen kommenterer en hændelse i et S-tog, og udtaler sig på en måde der ville være udtryk for højreekstremisme, hvis han tilhørte en politisk gruppering der ville minimere samfundsproblemer relateret til islamisk indvandring.

Martin H.: Hvorfor opdrager folk ikke deres snotunger? Jeg oplevede en lille knægt i S-toget, der gentagende gange generede en ældre dame, der (hvilket jeg havde set) sad stille og roligt i toget. Da jeg til sidst tog fat i armen på ham og rev ham ud af togvognen, væk fra kvinden og bad ham om at opføre sig ordentlig og lade damen være i fred, hed det sig, at det var fordi, hun var racist!? Åh, hvor bliver man træt…

Rani B.: Må du godt bare tage fat i fremmede børns arme og rive dem ud af togvogne?

Tom Carstensen: Rani – jeg har på fornemmelsen, at Martin mener kupéen. Og næh, det må man vel ikke. Men der er også grænser for, hvad folk skal finde sig i. Og det ændrer vel ikke på, at koblingen mellem, at man beder folk opføre sig ordentligt til at man så partout er racist er komplet latterlig men desværre meget udbredt. Jeg vil personligt hellere bo i et samfund, hvor folk siger fra som Martin gjorde end i et samfund, hvor ingen blander sig på offentlige steder, hvis folk går over stregen.

Martin H.: Vel hjemme ved computeren: Drengen var sammen med to kammerater. De opførte sig bogstavligt talt som aber – de svingede sig i de rør, der er i loftet, som man kan holde fast i, og hoppede på inventaret. Det kunne jeg så men godt leve med, selvom jeg blev mere og mere provokeret. Da en af drengene så for tredje gang åbnede døren fra mellemgangen (hvor de stod, og hvor jeg var gået ud for at stå) ind til kupéen for at anråbe den ældre dame, der ikke just lignede en, der synes, at det var ret sjovt – og denne gang gik ind i kupéen og nærmede sig damen – gik jeg efter ham, tog fat i hans arm, rev ham tilbage i mellemgangen og spurgte, hvad han havde gang i, hvad damen havde gjort og hvorfor han ikke kunne lade hende være.

Han sagde først, at det var fordi hun skulle af (toget kørte ikke længere). Jeg fortalte ham, at det kunne hun ganske givet styre, uden at han blandede sig. Og så var det, at han sagde: Hun er racist! Må jeg spørge, om hun er racist, spurgte han så.

Gu’ må du da ej, svarede jeg. Herefter spurgte kammeraten, om jeg vidste, hvem hans bror var? Næ, hvor skulle jeg vide det fra? Kender du LTF? Han er medlem af LTF. Nå, jamen så tror jeg også, at han mener, at man skal være god ved de ældre. Toget stoppede, og vi steg alle af. Uopdragende unger!

Tom Carstensen: Hvor dejligt. En ung mand, der først truer og kalder en ældre dame, der intet har gjort racist, dernæst truer med sin gangsterbror. For min skyld kunne du have smidt ham ud vinduet, mens toget stadig kørte. Uden at åbne det først.

Oploadet Kl. 14:29 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


12. februar 2013

P1-indslag om Projekt Antifa-film: Ensidig film af personer med ‘tilknytning til det venstreradikale miljø’

Orientering på P1 bragte i fredags et 9 minutter langt indslag om Produktionskollektivet Opbruds nye film om højreradikal vold i Århus. Der mangler nogle kritiske spørgsmål til bagmændene om deres forhold til Redox og AFA samt deres eventuelle rolle i den kommende retsag, men alene det at Tom Carstensen går journalistisk til emnet, gør ham automatisk til en af de bedre. Fra Venstreradikale laver film om højreradikal vold

Karen Hjulmand, P1-Vært: En ny dokumentarfilm om den racistiske hooligangruppe White Pride sætter fokus på den politiske vold i Århus. Orientering har fået lov til at se filmen inden den får premiere i morgen. Filmen er en gennemgang af de mange overfald begået af højreradikale i Århus, de seneste ti år. Men filmen er lavet af en gruppe med klare tilknytninger til det venstreradikale miljø. Tom Carstensen, med speciale i højre- og venstreradikale grupper vurderer at filmen derfor på nogle måder er problematisk fordi den bliver noget enøjet. Han fortæller her.

Tom Carstensen, P1: Århus har i mange år haft problemer med politisk vold. Byen har i forhold til København og andre større danske byer markant større mængde folk der tilhører den yderste højrefløj. Dele af den gruppe og elementer på den radikale venstrefløj har i årevis bekriget hinanden på ord og handling, med højrefløjen som dem der står bag flest overfald.

En ny film lavet af Produktionsselskabet Opbrud med tilknytning til den yderste venstrefløj sætter fokus på den del af volden der kommer fra det højreradikale miljø. … Filmen fokuserer på en række aktivister fra den yderste venstrefløj, der har oplevet vold fra højreradikale, primært fra gruppen White Pride. Det er en dobbeltgruppe forstået på den måde, at det er både en hooligangruppe som slås til fodbold og følger AGF, og en politisk gruppe som kæmper en politisk kamp med voldelige midler. Folkene bag filmen siger at filmens formål er at skildre konsekvenserne for de venstreradikale, der er blevet overfaldet. Flere er mærket af hændelserne og nogle er flyttet ud af byen. …

At White Pride er voldsberedte er ingen hemmelighed, de nægter det ikke engang. Orientering har flere gange talt med medlemmer af gruppen, og var med for nogle år siden da de gik på jagt efter venstreradikale i Århus’ gader efter en anti-White Pride-demonstration i byen tidligere på dagen. …

White Pride har ikke ønsket at medvirke i dette indslag, fordi producenterne af dokumentarfilmen tilhører den yderste venstrefløj, man betragter det derfor, som en del af det der i mange medier er blevet omtalt som en fløjkrig mellem højre og venstre i Århus. Et ordvalg venstrefløjen ikke bryder sig om, fordi de fleste fysiske angreb kommer fra højrefløjen. Men White Pride fortalte til Orientering, at der altså også var angreb den anden vej. …

At højrefløjen de seneste år har været mest aktigve og hyppige når det kommer til politisk vold er ingen hemmelighed. Men når man ser filmen sidder man dog tilbage med fornemmelsen af, at det venstreradikale miljø i Århus ikke har stået bag nogle overfald eller politiske angreb, og fremstillingen kan virke noget ensidigt. For politiet har flere gange bekræftet, at der også har foregået angreb den anden vej. …

Et eksempel på en fremstilling der kan virke noget ensidigt, er da filmen viser glip fra da Danish Defence League i marts sidste år. Her viser man billeder af et par Defence League-deltagere der råber, og nogle der kastede et par ting. Men man undlader helt at fortælle, at ud af de 89 anholdelser der var den dag, var kun to af de anholdte fra Defence League-demonstrationen, resten af de anholdte havde tilknytning til det venstreradikale miljø eller var unge med indvandrerbaggrund. Og de tre folk bag filmen har som sagt også tilknytning til det venstreradikale miljø, og det indrømmer de også gerne. En af dem er Rasmus Preston.

Rasmus Preston, Projekt Antifa: Århus har et problem, som består i, at der er en organiseret gruppe på højrefløjen, som begår overfald på deres meningsmodstandere.

(Rasmus Preston blandt voldelige venstreradikale under filmoptagelser; Århus, 31. marts 2012)

Tom Carstensen: Filmen kan ses som en del af den informationskrig der foregår mellem det yderste højre og det yderste venstre i Danmark. Det er en krig foregår med blandt andet registringer af politiske modstandere og hacking. I disse dage overvejer Rigsadvokaten om syv mennesker med tilknytning til Antifascistisk Aktion, en voldsberedt gruppe på den radikale venstrefløj, skal tiltales efter den milde terrorparagraf, for at være med i en sammenslutning der har til hensigt ved magtanvendelse, at udøve indflydelse på offentlige anliggender eller fremkalde forstyrrelser af samfundsordenen, som det hedder. Det skrev Politiken for nogle dage siden.

Myndighederne har længe været opmærksom på den kamp der foregår mellem højre- og venstrefløjen. Det har blandt andet kostet en lukning af hjemmesiden Redox, der overvåger højrefløjen. Datatilsynet lukkede hjemmesiden fordi tilsynet efter Redox gik til Politiken, der bragte en række historier om det højreorienterede netværk ORG i 2011, fandt at en række af de rapporter der lå på Redox’ hjemmeside overtrådte loven. En af hovedkilderne i filmen ‘Det mørke Århus – Når politik har en pris’, er talsmand for Redox. Den informationsjagt og jagt efter oplysninger om politiske modstandere har flere gange kostet anholdelser og sigtelser for lovovertrædelser. Politiet konfiskerede i 2010 fra venstreradikale, computere med informationer som bankoplysninger, skolegang, navne på familier, ja selv mailkorrespondancer, på folk på højrefløjen. I alt 3.000 mennesker var registrerede.

Filmen hænger ikke folk ud med navn, men billeder af folk med tilknytning til højrefløjsmiljøet bruges flittigt. Et normalt redskab i registreringskampen mellem højre og venstre, og at filmen er en del af denne kamp, og i hvert fald ses som sådan af højrefløjen, blev tydeliggjort da mailboksen bipper under produktionen af dette indslag. Folk med tilknytning til højrefløjen har nu lavet et langt dokument, der med navne og billeder viser hvem folkene bag filmen er, og hvilke grupper på den radikale venstrefløj de tilhører. En af dem der er i dokumentet er Rasmus Preston. Han ser ikke noget problem med, at man fremstiller problemerne i Århus udelukkende set med venstrefløjens briller, og kalder det en dokumentarfilm.

Rasmus Preston: Ja altså, vi er fra flere sider blevet beskyldt for at det et stykke propaganda-arbejde, men jeg synes, at det er en dokumentarfilm som viser det her problem i Århus på en god og sand måde, og så må det være op til folk selv at dømme.

Tom Carstensen: Ser du den som en del af den informationskonflikt, den dokumentationskrig der har kørt mellem højre- og venstrefløjen, som jo stadig kører.

Rasmus Preston: Vi står åbent frem med den her film, og vi har ikke noget imod at fortælle hvem vi er, og hvad vi står for. Det er klart at vi tilhører venstrefløjen, og på den måde også har en interesse i ligesom at afdække det her, men jeg synes vi gør det på en retfærdig måde overfor det materiale vi har, og på de begivenheder der har været. Og så kan man kalde det informationskrig eller hvad man vil.

Tom Carstensen: I Jeres film der hænger I ikke folk ud med navne, men der er masser af billeder af folk der er uslørede, er det ikke et problem, når de ikke har mulighed for at tage til genmæle. Der kan jo være nogen imellem der mener at de ikke burde være i de billeder?

Rasmus Preston: Det er selvfølgelig altid en afvejning af, om forskellige faktorer, men vi mener det er retfærdiggjort ved at vi har fået de her billeder fra Researchkollektivet Redox, som har dokumenteret overfor os og også overfor andre tidligere – For eksempel i Århus 2008-rapporten, at de folk der optræder på billederne er en del af det voldelige højrefløjs miljø, og der mener vi at det i en dokumentationssammenhæng er det i orden at bringe de her billeder.

Karen Hjulmand: Redox som billederne kommer fra, er altså som nævnt i indslaget, det researchkollektiv, der både har fået lukket sin hjemmeside af Datatilsynet, og hvor folk med tilknytning til kollektivet har fået konfiskeret IT-udstyr. Det var Tom Carstensen der har lavede indslaget. Filmen har premiere i Århus i morgen, hvor fagforeningen FOA lægger lokaler til.



18. oktober 2012

Der er også ‘moderate islamkritikere’, lød det på P1, hvorefter venstreradikal organisation fik taletid

Selvom Tom Carstensen er på DR’s lønningsliste, så er han ikke den værste ekstremisme-ekspert her i landet. Onsdagens indslag på P1 Orientering om ‘Moderate islamkritikere’ der forsøger at vinde dagsordenen fra (ikke-moderate) English Defence League bærer dog kraftig præg af P1’s parallelvirkelighed.

(P1 Orientering, 17. oktober 2012: Moderate islamkritikere forsøger at vinde dagsordenen…)

Fra den officielle omtale.

“I Storbritannien kommer kritikken af muslimsk indflydelse på samfundsforhold ofte fra grupper som English Defence League og andre med udspring på højrefløjen. Det har nærmest gjort det til tabu i moderate kredse, og mange politikere er ifølge kritikere bange for at sige fra over for islamisk indflydelse.

Men der er også grupper og organisationer, der ikke tilhører højrefløjen, der kæmper indædt mod islamisk indflydelse i landet. … Politikerne ikke gør nok ved problemet, fordi de er bange for at miste stemmer blandt de muslimske vælgere, lyder beskyldningen fra organisationen One Law For All.”

P1’s Tom Carstensen har talt med Anne Marie Waters fra One Law for All, og fortæller selvfølgelig ikke at hendes afstandtagen fra EDL kunne være motiveret af hendes politiske virke for Arbejderpartiet Labour. Organisationens anden talskvinde hedder iøvrigt Maryam Namazie, fungerende medlem af centralkomitéen i WPI, Irans Arbejderkommunistiske Parti. Det postulerede moderate alternativ til EDL inkluderer således erklærede antidemokrater. Samme paradoks kendes fra det trotskistisk-dominerede Unite against Fascism.

(Maryam Namazie, One Law for All – vært på kommunistiske NC-TV, grafik fra hendes blog)

” It is a revolution that this country does not want… Sharia is most definitely a threat to our democracy.” (Formålserklæring, English Defence League)

Oploadet Kl. 01:16 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


15. august 2011

Orientering på P1 om Redox og Uriasposten – Erik Storrud varetægtsfængslet

Torsdag i sidste uge sidestillede Orientering på P1 Uriasposten med Redox. Tom Carstensen er ikke den værste blandt mange rød-øjede ‘eksperter’, men der er selvfølgelig stor forskel på en nationalkonservativ blog der i vid udstrækning baseres på åbne kilder, og anonyme Redox der systematisk overtræder loven, og i praksis ikke kan adskilles fra tæskeholdet Antifascistisk Aktion.

Således faldt ordene: De radikale højre- og venstrefløjsmiljøer overvåger hinanden.

Tom Carstensen, P1: … folk med indsigt i den yderste venstrefløj er ikke i tvivl om at Redox tilhører det venstreradikale miljø, og højrefløjen beskylder ligefrem Redox for at overdrage sine oplysninger til voldelige elementer på venstrefløjen, der så bruger oplysningerne til at få fat i og tæve folk med højreradikale synspunkter. Ingen tvivl om, at Redox er en meget stor spiller i den informationskrig, der er mellem det yderste højre og venstrefløjen. Gruppen har i årevis fulgt de højreradikale miljøer tæt, og skrevet rapporter om deres gøren og laden. Den seneste sag er blot sidste sag i rækken af overvågninger og informationsindsamling der er blevet offentliggjort. Og Redox’ arbejde overvåges også tæt, og nogle gange er der blevet sået tvivl om det er lovligt registreringerne foregår. Højrefløjsaktivister vises med billeder og fulde navne, og beskrivelser af hvad man mener de laver. Det var blandt andet indsamling af oplysninger om højrefløjen, der kostede en ung mand med tilknytning til den yderste venstrefløj en varetægtsfængsling på 24 dage. Ifølge Ekstra Bladet var han en del af Redox. Politiets Efterretningstjeneste og forskellige politikredse, var gået sammen om en efterforskning, der mundede ud i en ransagning af mandens hjem og bil. På beslaglagte computere fandt politiet personfølsomme oplysninger om personer med tilknytning til højrefløjen, og i mandens bil fandt de knojern og jernrør. I en pressemeddelsel skrev PET, at en del af oplysningerne formodes at være tilvejebragt gennem hacking eller lignende. PET skrev også, at computerserveren indeholdt oplysninger om voldelige overfald på nogle af de personer som var registreret i databaserne. Den unge mand blev sigtet for både vold, og for at støtte grupper, der har til hensigt at udøve magtanvendelse for at få indflydelse på offentlige anliggender.

[…]

Ligesom Redox, så bruger de højreorienterede grupperinger også overvågning, og offentliggørelse af oplysninger om politiske modstandere. På diverse blogs, foraer og websider, nævnes venstreradikale med navn, og der sættes ord på, og nogle gange billeder på de gerninger man mener de har udført. Det sker på blandt andet Uriasposten, der eksempelvis den 8. august satte navn på en af de venstreradikale, der var mødt op til en demonstration mod en koncert i Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse i Hundige.

‘Demonstrationen endte i voldelige sammenstød og venstreradikale kastede flasker mod politiet. Og på Uriasposten ligger billeder og fuldt navn på en venstreradikal, der angiveligt slår og sparker en betjent under urolighederne.‘”

Jungletrommerne fortæller at ‘antifascisten’ Erik Storrud nu er varetægtsfængslet.

(Projektantifa.dk, 14. august 2011)



3. august 2011

DR definerer højreekstremisme: Ikke nødv. racistisk, støtter Israel, bekymret for islamisering

Hvis højreekstremisme blot dækker over ‘bekymring for islamisering’, så må DR opfinde et nyt og skarpere begreb der dækker undertegnede. Jeg foreslår ‘krypto-militant ultra-rabiat højreekstremist’. Kronik af Thue Kjærhus i dagens udgave af Kristeligt Dagblad – Politik og moralisme i kølvandet på den norske tragedie (kræver login).

“I forbindelse med et interview i TVAvisen, hvor en højt profileret samfundsforsker i relation til terroren i Oslo fik til opgave at reflektere over og kommentere faren fra højreradikalismen, blev jeg gjort bekendt med, at jeg var potentiel højreradikal. Min hustru, datter og søn undgik heller ikke kategoriseringen: potentielle højreradikale.

Det var ikke rare betragtninger at blive præsenteret for, set i lyset af massakren på Utøya. Samfundsforskeren, hvis analyser og konklusioner fremstod uimodsagt og som indiskutable sandheder i TV-Avisen, delte den danske højreradikalisme op i to. En gruppe, som var racister i klassisk forstand, altså var advokater for den opfattelse, at nogle racer var andre overlegne. Altså betragtninger, der ligger på linje med nazisterne. Samfundsforskeren noterede, at denne gruppe var ganske lille i Danmark. Nej, den store gruppe af højreradikale, som jeg altså potentielt skulle tilhøre, var kendetegnet ved, at man havde politiske og kulturelle sympatier for Israel og var kritisk over for islam og muslimsk indvandring til Europa.

Denne definition gjorde vores kernefamilie til potentielle højreradikale. Familien har nemlig altid været pro-israelsk. Det var min far, mor og mine bedsteforældre. Og det er mine voksne børn, som går på universitetet og gymnasiet. Vi er endvidere af den opfattelse, at en for voldsom muslimsk indvandring til Danmark kan medvirke til at destabilisere tillidssamfundet og de normer, det danske samfund er baseret på. …

I debatten om Islam og indvandringen er de pragmatiske argumenter blevet udgrænset og erstattet af ideologiske. Det er efter min vurdering medvirkende til, at debatten bliver så uforsonlig og moralsk. Dagbladet Politiken er et godt eksempel på, at det er ideologien og det ikkepragmatiske, der er i zenith i debatten om indvandring, multikulturalisme og det danske højre. Det har derfor også været alt for fristende for Politiken i kølvandet på terroren i Norge at gøre gældende, at Breivik delte synspunkter med Dansk Folkeparti.

Politiken har således ikke været synderlig optaget af at formidle, at DF har demokratiske holdninger og ikke-totalitære holdninger til politik. Hvis avisen nævnte noget i den retning, var det højst i en bisætning. Det var måske derfor ikke så mærkeligt, at Politikens læsere efter kommentarerne på avisens blogs at dømme var enige om, at DF er højreradikalt.

Hvorvidt Politikens stigmatiseringer af centrum-højre er medvirkende til at skabe fundamentet for de trusler, som Pia Kjærsgaard (DF), Søren Krarup (DF) og Naser Khader (K) er udsat for, kan jeg ikke svare på. Men Politikens og dens læseres holdninger virker i hvert fald ikke befordrende på Hal Kochs diktum: at demokrati er samtale.”

(TVavisen, 27. juli 2011 Kl. 18.30: Mere kriminalitet)

DR-vært: … og netop højreekstremisme er kommet i fokus efter Breiviks massakre i Norge. Tom Carstensen har dækket højreekstremisme tæt for Danmarks Radio. Han beskriver to retninger.

Tom Carstensen, DR: Der er de decideret racistiske, det er racetænkning, det er den hvide europæiske race, og det skal ikke være andet i Europa end det. Det er det man ofte forbinder med nazisme. Og så er der den mere anti-islamiske, som ikke nødvendigvis er racistisk, og meget ofte ikke er det, og tit og ofte støtter staten Israel. Men som er meget bekymret over det de kalder islamiseringen af Europa.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige side



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper