14. marts 2016

Ulla Sandbæk (Å): Sunni-Islam i Syrien er ‘den meget moderate Islam’, “… den blide fortolkning”

For et år siden betegnede Ulla Sandbæk, Alternativets udenrigsordfører, Hamas som værende en ‘frihedskæmperbevægelse’. Søndag aften var hun gæst i Deadline, og skulle her debattere hvorvidt barnebrude på danske asylcentre skulle fjernes fra manden. Hun henviste til erfaringer fra ophold i Palæstina og Jordan, og argumenterede for, at der var forskel på ‘arrangerede ægteskaber’ og tvangsægteskaber. Venstres Markus Knuth havde det nemt, på trods af Nynne Bjerre Christensen. Bemærk det fremhævede.

Ulla Sandbæk, Alternativet: … der er fire forskellige tolkninger af sharia, så jeg mener ikke nødvendigvis at man accepterer sharia, slet ikke at man accepterer sharia fordi man siger, at man ikke vil skille de her mennesker ad. … Jeg tror ikke man sige, at fordi det i Afghanistan er på en måde, så er det på samme måde i Syrien. Der er meget stor forskel på Afghanistan og Syrien, men for mig er det meget forskelligt, om det er et arrangereret ægteskab, eller det er et tvangsægteskab.

Markus Knuth, Venstre: … det er noget der har dybe rødder i, som sagt, den mere sorte del af Islam… Det går helt tilbage til – ifølge Koranen, der blev profeten Muhammed blev gift med en ni-årig, og det er helt okay. Jeg ser det her som en glidebane. Hvis man stille og roligt begynder at acceptere den her sharia, dele som kryber sig ind i det danske kultur og lovgivning. Hvad er så det næste? Skal vi så også acceptere at folk kommer hertil med flere koner…

Ulla Sandbæk: Nu er de jo sunnier i Syrien, så det er ikke ‘det sorte islam’. Det er derimod det meget moderate Islam, og de flygter jo netop fra IS, som er det sorte Islam, så der er ingen grund til at tro at de er de ’sorte’. De har den blide fortolkning af Islam. Så derfor tror jeg da bestemt ikke at man bliver tvangsgift, selvom det da godt kan hænde i Syrien. Men man bliver gift tidlig, det bliver man blandt andet for at beskytte kvinden, hvis familien ikke længere kan beskytte hende, så bliver hun beskyttet af en mand. Han skal være lidt ældre, for han skal først have et arbejde, for at han også kan forsørge hende.

(Ulla Sandbæk i Deadline, 13. marts 2016)

Henrik Dahl kommenterer på Facebook.

“Grundlæggende kan jeg godt lide at blive interviewet af Nynne Bjerre Christensen. Hun er dygtig og velforberedt… I går aftes gik det imidlertid galt. En hurtig optælling (som måske vil flytte sig marginalt, hvis jeg dobbelttjekker – men ikke substantielt) viser, at studieværten afbrød Marcus Knuth tolv gange. … Til sammenligning blev Ulla Sandbæk afbrudt tre gange.

… Ulla Sandbæks konkrete viden om Syrien og om islam er altså mangelfuld i en grad, så man egentlig ikke bør tage hende alvorligt. Men hun bliver ved – og studieværten gør intet for at standse hende (man må håbe på Detektor). …

I et ortodokst, islamisk samfund tilhører en kvinde altid nogen. Enten tilhører hun sin far, eller også tilhører hun sine brødre (og øvrige, mandlige slægtninge). Eller hun tilhører sin mand. Alt dette – som Ulla Sandbæk ikke ved eller ikke siger – skal vi jo have med, for at samtalen om barnebrude overhovedet giver mening. … Men alt dette taber studieværten og programmets tilrettelæggere på gulvet.

De bliver (sådan oplever jeg det i hvert fald) ved og ved med at sidestille vestlige/danske kærlighedsforhold (‘Romeo og Julie-modellen’) med mellemøstlige, patriarkalske ægteskabs- og familiemønstre.”



19. december 2014

Pia K: Da jeg rejste indvandringsdebatten i Folketinget udvandrede S, SF og De Radikale ‘demonstrativt’

DR2 bragte onsdag et interview med Pia Kjærsgaard. Herunder et citat fra Sådan blev jeg Pia Kjærsgaard (28 min).

Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti: … jeg var jo faktisk i Folketinget, den første der rejste debatterne, der var også folk ude omkring, men i Folketinget var jeg den første. Det har selvfølgelig gjort, at det er det folk stadigvæk forbinder med mig. At jeg der i sidst-80’erne, hvor virkningerne begyndte at vise sig, at jeg så rejste folketingsdebatter. Og jeg må indrømme, at når jeg sidder og fortæller det i dag, så forstår jeg ikke at det er rigtigt, men det er virkeligt rigtigt, at politikere under de debatter fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, de udvandrede demonstrativt.



19. juli 2014

Erslev Andersen: Israel har interesse i Hamas-krig, ønsker ikke en ‘liberal demokratisk’ etstatsløsning

I gårsdagens Deadline, havde Nynne Bjerre Christensen inviteret Politikens Marcus Rubin og DIIS’ Lars Erslev Andersen til at give en aktuel analyse af Israel/palæstina-konflikten. Det blev ringere end man kunne frygte, og var reelt en grov motivanalyse af konfliktens ene part, med Hamas på ideologisk frihjul.

Delvis transskription af indslagene.

Nynne Bjerre Christensen, Deadline: Fortæl mig Marcus Rubin, du er Politikens Mellemøstkorrespondent. Har Israel en interesse i at udradere Hamas fuldt ud og helt i forbindelse med sådan en landoffensiv?

Marcus Rubin, Politiken: Nej, det tror jeg ikke…

[…]

Nynne Bjerre Christensen: Vil denne her offensiv lykkedes for israelerne?

Lars Erslev Andersen: Det kan man sige med temmelig stor sandsynlighed, det vil den ikke. … Man kan ikke løse den her problemstilling med militær magt. … Man kan måske få smadret en del ting, man kan få smadret nogle raketter, man kan få fyldt nogle tunneler ud, man kan få dræbt nogle Hamas-ledere, ja. Og når man har gjort det, så kan man få en våbenhvile, og så kan man se tilbage på enorme ødelæggelser og mange døde. Og så varer der ligeså lang tid til den bliver brudt, og så er vi tilbage. Og det er jo det mønster vi har set desværre, så hele den her forestilling om, at man kan gå ind og destruere terrornetværket, eller infrastrukturen som de kalder det, det kan man ikke. Man bliver nødt til at tage nogle andre midler i hånde, og det er jo politiske.

Nynne Bjerre Christensen: Men hvad siger du til Marcus Rubins lidt kyniske analyse af, at Hamas og Israel jo egentligt står meget godt til hinanden, og begge parter kan have en interesse i at holde konflikten i kog.

Lars Erslev Andersen: Jeg er meget enig i, at Israel kan have en interesse i at have en lavintencitetskonflikt… fordi der er ingen interesse for en tostats- eller en etstatsløsning. Så lang tid der ikke er det i Israel, jamen, så er den situation jo sådan set den. … Med hensyn til en etstatsløsning, så er der jo mange unge palæstinensere, som er utilfreds med både Fatah-ledelsen og Hamas, som ikke tror på alle de der projekter, som siger, at den eneste vej frem er en stat, to nationer, lige rettigheder. Det er uspiseligt for Israel, fordi det vil jo betyde, at jøderne vil kunne komme i mindretal ad åre. Og dermed mister Israel jo altså identiteten som jødisk stat.

Nynne Bjerre Christensen: Det betyder i princippet, at man giver palæstinenserne et israelsk pas.

Lars Erslev Andersen: Ja, og at man lader israelerne stå for driften af staten, og hermed også curriculum i skoler, men selvfølgelig under lige rettigheder.

Nynne Bjerre Christensen: – og åbner parlamentet selvfølgelig også for alle der vil blive valgt ind.

Lars Erslev Andersen: – Lige præcis. En liberal demokratisk stat.

[…]

Lars Erslev Andersen: … Jeg håber da ikke det er udsigtsløst, men det forudsætter jo, at an er villige til at lade være med at se igennem fingre med at folkeretten systematisk bliver overtrådt, hver evig eneste dag. Det betyder at det internationale samfund, herunder USA, skulle gå ind og sige, at det her er faktisk uacceptabelt. At Israel gør det, det kan man forstå så lang tid de har en accept til at gøre det. At det internationale samfund og USA tillader det, det er meget vanskeligere at forstå. Der skal vi nok til at forstå amerikansk indenrigspolitik, og den slags.Blokaden af Gaza-befolkningen er også ulovligt. Så lad os da få nogle vare ind, så folk får noget mad. Det skete ikke.

Nynne Bjerre Christensen: Lars Erslev Andersen. Du siger at nøglen til det her ligger i USA… og så er vi tilbage til den magtfulde jødiske lobby i amerikansk politik osv. …

Lars Erslev Andersen: Løsningen ligger i amerikansk indenrigspolitik.

(Deadline, DR2, 18. juli 2014: ‘Har Israel en interesse i at udrydde Hamas’)



22. september 2013

Mere debat om debatten: Peter Brüchmann vs fri onlinedebat (BT, P1 og Deadline på DR2)

I tirsdags tog BT’s Peter Brüchmann et fundamentalt opgør med fri debat, muligvis en måde at Politiken’isere avisen, og skabe lidt luft til fæle Ekstra Bladet, der ligefrem dyrker frie meningsudvekslinger i et forum kaldet ‘Nationen’ (pun intended). I blogindlægget gik han i rette med ‘Dansk Folkepartis vælgere’, og ‘den fremherskende bodega-stil’ når emner som emner som ‘islam, integration og lignende’ behandles journalistisk. Jeg læste klummen, og selvom der er en grad af sandhed i kritikken, så er det reelt efterrationalisering af holdningscensur.

(Peter Brüchmann, blogs.bt.dk, 17. september 2013: Fis ud af min blog)

I fredags var han gæst i Mennesker og medier på P1, og her fik den fuld skrue om ‘kvalitativ redigering’, ‘at slå græsplænen’, ‘tage et ansvar’, ‘dannelsesidealer’, og ud gennem sidebenet fremgik det klart, at barsk formuleret modstand mod multikultur i sig selv var diskvalificerende.

Fredag eftermiddag blev jeg kontaktet af Deadline (DR2), der ville have mig i panelet samme aften med selvsamme Brüchmann. Jeg havde lige hentet børnene, og svarede spontant nej, tak. Det fortrød jeg nogle timer senere, da jeg forstod at Brüchmanns angreb ikke blot var identitetsbaseret territorieafpisning (kan jeg skrive det? Ja, det kan jeg godt!), men et mere generelt angreb på den frie debat.

Med invitationen i mente, er det selvfølgelig svært at brokke sig over sammensætningen af panelet, men DR2 er DR – og angribende Peter Brüchmann blev suppleret af IT-journalist Dorte Toft, der stadig mener det samme. I modsatte ringhjørne var Weekendavisens Søren K. Villemoes, der uden på nogen måde at forsvare Uriasposten eller ‘højreorienterede blogs’, dog anerkendte eksistensgrundlaget.

Hvor Brüchmann mente fri debat var problematisk i forhold til ‘islam, integration og lignende’, så mente Dorte Toft at problemet var koncentreret omkring emner som “Indvandrere, køn og… klimaforandringer”. Selvom Nynne Bjerre Christensen havde en af sine bedre dage, så leverede hun selvfølgelig ikke det næsten banale modspørgsmål: ‘I vil censurere debatten om emner, hvor I og resten af den talende klasse er uenige med den gennemsnitlige dansker. Er problemet så ikke snarere, det der bliver sagt, end måden det bliver sagt på?’

Svaret blæser i vinden. Den gennemsnitlige dansker gider ikke mere indvandring, gider ikke virkelighedsfjern genus-teori, og er dybt skeptisk overfor klima-religiøse fantaster. Nogle formulerer det pænt, andre mindre pænt, og spørgsmålet er i sidste ende om BT og andre aviser vil være en nicheavis for for karrierende salonsocialister eller en omnibusavis for folkedybet. Deres valg, andres fravalg.

Fra Deadline-debatten, der desværre aldrig hævede sig over ‘debat om debatten’-udgangspunktet. ‘Internetpsykolog’, ahh hold nu op.

Søren K. Villemoes, Weekendavisen: Jeg kan sagtens forstå, at Peter for eksempel er dybt frustreret over måden debatten kan foregå på, på blogs, jeg har selv været blogger engang, og uanset hvad man skrev, så vil der komme den her græshoppesværm af islamhadende demagoger som bare vil suge alt næring ud af debatten, og så efterlade et eller andet ubrugeligt tilbage. Så jeg kan sagtens… Det er lige meget hvad det handler om, så vil det altid ende med at ‘Profeten Muhammed højst sandsynlig var pædofil’. Det vil ske, før eller siden vil debatten ende i det. Så jeg kan sådan set sagtens forstå det, så jeg vil ikke komme og sige at BT skal redigere deres blog på den ene eller anden måde, men hele den her proces med at den offentlige debat ryger mere og mere ud i nogle lukkede fora, den er allerede undervejs, og den tror jeg ikke nogen aviser kan ændre ved, ved at ændre deres debatpolitik på siderne. Folk debatterer mindre og mindre i regi af aviserne, de ryger ud på Facebook, og hvis man bliver vist væk fra BT, så ender man bare på Uriasposten eller andre højreorienterede blogs, hvor man så sidder…

Nynne Bjerre Christensen, DR2-vært: – og hvad så?

Søren K. Villemoes: Altså grundlæggende, så tror jeg ikke du kan ændre tonen generelt, du kan ændre tonen på den ene blog eller den anden blog, eller den ene avisside eller…

Nynne Bjerre Christensen: Du siger, meningerne er der stadigvæk.

Søren K. Villemoes: – Meningerne er der stadig.

[…]

Peter Brüchmann, BT: … vi er nødt til at sige, at ‘på det her diskotek, må du komme ind i gummisko og uden slips, alt, men du må bare ikke slå på hinanden på det her diskotek’. Altså vi skal sætte nogle spilleregler for redigering.

[…]

Nynne Bjerre Christensen: Jeg synes der er noget interessant i det Søren Villemoes siger, at hvis ikke de her folk er på aviserne, så er det måske på Uriasposterne eller alle mulige andre steder.

Dorte Toft, IT-journalist: – Uriasposten, der er det jo for de frelste, de frelste.

Nynne Bjerre Christensen: Det det siger os noget om, det er jo noget om hvordan samfundet er skruet sammen. Det er mennesker i det her samfund der er ekstremt vrede, aggressive, føler at de tilhører et segment som ikke bliver hørt. Det giver os jo en ide om hvordan samfundet er skruet sammen for os der arbejder på medier og med mennesker der ikke taler sådan til hinanden, Søren Villemoes.

Søren K. Villemoes: Jamen alt det der med at redigere avisernes hjemmeside og alt det der foregår, hvor man er meget forsigtig hvad man siger, det har man jo for eksempel i Sverige, altid gjort det sådan. Og det har jo ikke nødvendigvis udviklet sig til en bedre offentlig debat. Det har snarere udviklet sig til parallelle debatkulturer, hvor dem som ikke føler de kan komme til orde, de går så over på nogle højreorienterede blogs, hvor de sidder og bekræfter hinanden i at der er en politisk korrekthed, som undertrykker os. Hvilket iøvrigt underbygger, at vi er undertrykte, og det er også indvandrernes skyld i sidste ende – ‘Og Muhammed er også pædofil’. Så ender den alligevel der. Ved at det foregå på sådan nogle steder som på aviserne – aviserne er nogle af de få steder hvor folk stadig mødes i det offentlige rum for at debattere. Vi bliver mere og afkoblet i små ‘gated communities’, på Facebook og så videre. Så jeg vil mene, at det egentligt er meget godt at vi får de her holdninger ud, hvor alle kan se dem, og støde på dem.

Nynne Bjerre Christensen: – og de bliver ikke mindre tossede af, at Peter Brüchmann skriver, at ‘Jeg gider ikke høre på dig – fis ud af min blog’, som du siger. Vi har talt med en internetpsykolog… som har nogle betragtninger om hvorfor folk synes de kan skrive sådan til hinanden på nettet, ting de aldrig vil sige i det virkelige liv.

[…]

Dorte Toft: Anonymiteten i sig selv kan være et problem, men det kan også i visse tilfælde være en fuldstændig nødvendig ting. Men det er jo ikke kun anonyme… Det er jo ikke kun dem som vi normalt ikke lytter til, der sidder og udbreder sig, fylder kloak’en, det er jo også højtplacerede, højtuddannede mennesker, der så nogle gange er så elegante at de gemmer det bag sådan noget fladpandet satire, og siger haha i’.

Nynne Bjerre Christensen: – men det er jo rigtigt, at det kan være enormt bidragydende, hvis folk kan skrive ind fra alle mulige kanter, også anonymt i whistleblower-sammenhænge, for eksempel.

Søren K. Villemoes: Ja, lige præcis. Her de sidste år er der gået mere og mere trend i at man skal problematisere, at folk skriver anonymt på nettet, samtidig med at vi høre flere og flere folk efterlyse whistleblower-ordninger for offentlige ansatte og alt muligt, hvor de netop kan henvende sig anonymt. … Da Berlingske Tidende indførte, at hvis man skulle skrive noget til deres artikler, så skulle man logge ind via deres Facebookprofil med navn og så videre, fordi så tænkte de, at det ville gøre tonen bedre. Her talte jeg i den forbindelse med en dansk-kurdisk kvinde, som var meget ked af det, fordi hun skrev altid anonymt, fordi hvis hun kom ud med sit navn så ville hun bare blive chikaneret og hetzet af tyrkiske nationalistmænd, så nu var hun bare droppet ud af den debat.

[…]

Peter Bruchmann: … Vi medier har et ansvar på sproget… Vi har et stort ansvar… Vi skal den debat hvor vi kan styre den… Der skal være fri adgang for følelser og det hele…

Søren K. Villemoes: … du kan ikke bevare hastigheden, hvis alle kommentarer skal godkendes. Den politik havde venstreorienterede Modkraft, og det betød bare, at så sad der en eller anden socialist, som skulle godkende, og det kunne tage tolv timer før han.. debatten døde jo.

Dorte Toft: Jeg tror nok lidt mere, at man skal have en konstant overvågning af nogle kloge mennesker, livskloge mennesker, der skal sidde konstant at overvåge… Det er masse af ting der stadigvæk bare kan gå igennem… Vi skal styre det lidt…



26. september 2012

Rune Eltard-Sørensen på DR2: “… kritikken af kapitalismen forsvinder ikke før kapitalismen er afskaffet.”

Johanne Schmidt-Nielsens spindoktor Pelle Dragsted (BZ, AFA, Enhedslisten) er efterhånden fast gæst i Deadline på DR2, men han er langtfra den eneste venstreradikale der kan ses på kanalen. Søndag aften var emnet for debatten i Deadline ‘den aktivistiske venstrefløj’, og hidkaldt var socialdemokraten Jesper Kinch-Jensen (tidligere VS, ATTAC) til en debat med Rune Eltard-Sørensen (Globale Rødder, Modkraft) og Rene Karpantschof (BZ, Københavns Universitet).

DR2-vært Nynne Bjerre Christensen var ikke helt ukritisk, men godtog indirekte det venstreradikale udgangspunkt, og afkrævede ikke svar på hvad det konkret var Eltard-Sørensen og René Karpantschof ønskede, udover ‘antikapitalisme’ og ‘et andet system’. Selvom Jesper Kinch-Jensen tydeligvis er en luftig realpolitiker, lød han næsten fornuftig blandt de to forstenede venstreradikale, med Rune Eltard-Sørensen som den mindst medietrænede – og mest ærlige.

Kommunisme blev ikke omtalt en eneste gang, og det er lidt påfaldende når nu de to tydeligvis havde revolutionen som mål, og de sågar mente (kommunistiske) Enhedslisten var for midtsøgende. Indslaget kan ses her.

(Karpantschof til autonom demo, Kbhn 2007 – Eltard-Sørensen til EDL-demo, Århus 2012)

Delvis transkribtion.

Nynne Bjerre Christensen, DR2: Jeg har samlet Jer her i dag for at spørge, henvover generationer, hvad man vil opnå med disse forholdsvis primitive graffiti og aktivisme af denne her karakter. Rune Eltard-Sørensen. Hvad er det man prøver at omstyrte eller ændre ved at skrive sådan? Jeg ved at du kender lidt til nogle af de folk som har været med i det her, og også ved tidligere angreb af denne karakter.

Rune Eltard-Sørensen, Modkraft: Ja, denne her gruppe valgte jo at forklare sig på Modkraft i form af en aktionserklæring, og sådan som jeg læser deres erklæring, så har det både et internt sigt og et eksternt sigte. Internt ønsker man at signalisere solidaridaritet med de folk der er fængslet, sigtet eller tiltalt for politisk arbejde efter terrorparagrafferne, og man ønsker også at opfordre til yderligere solidaritet fremad. Udadtil, altså i forhold til det eksterne, resten af samfundet, der ønsker man at få lømmelparagraffen, terrorparagrafferne og kriminaliseringen af venstrefløjen på dagsordenen, og det er blandt andet derfor vi er her i dag.

Nynne Bjerre Christensen: Så dagsordenen er i hvert fald kommet. René Karpantschof, kan du genkende denne her måde at drive politik på. Altså vi hører terrorparagraffen og lømmelpakken er meget centrale. Fra det i tidligere lavede, for ti-tyve år tilbage i tiden, altså at man forsøger at sætte dagsordenen i forhold til noget man jo også bare kunne skrive legitimt om i dagbladet Politiken.

René Karpantschof, sociolog: Ja, altså, jeg kan godt genkende, både fra min egen tid som aktivist, og historisk set, som jeg også har forsket i, at der er nogle grupper som har radikale budskaber, altså radikale i den forstand at de ikke er en del af den etablerede politiske debat, og ikke den dagsorden partierne har. Altså der er nogen der kommer med nogle mere radikale budskaber, de selv mener går mere til bunds i problematikkerne, og så understreger de det med mere radikale metoder også – der vækker opsigt. Fordi at, de her grupper bliver, med de resourcer de har, sjældent hørt, hvis ikke de understreger det med et eller andet på gaden også.

Nynne Bjerre Christensen: Uanset, at det ikke er et særligt sofistikeret budskab.

René Karpantschof: Ja, ‘Fuck kapitalismen’ er faktisk et meget godt budskab, det er formentligt uddybet i nogle længere skrifter, men det er jo eksempler på at der er nogle der stiller grundlæggende spørgsmålstegn ved om vi skal have det økonomiske system vi har i dag.

Nynne Bjerre Christensen: Jesper Kinch-Jensen, du forlod jo det aktivistiske miljø for en del år siden, da du bevægede dig ind på en klassisk midtsøgende rejse, og er endt i dag hos Socialdemokraterne. Hvorfor forlod du denne her del af miljøet, og denne her måde at argumentere på.

Jesper Kinch-Jensen, Socialdemokraterne: Jamen, jeg synes stadig jeg har idealerne, ind i det politiske maskinrum, som jeg også har med fra dengang. … Jeg har svært ved, når Rune eksempelvis i Politiken skriver ‘Fuck systemet’, givet systemet fuck-fingeren, så er der en vældig energi og radikalitet i det, som jeg godt kan lide, men jeg kan bedre lide at energien ligger der – hvad er det så man vil. Hvordan vil vi videre, positivt. Det har jeg svært ved at finde i de venstreradikale bevægelser.

[…]

Rune Eltard-Sørensen: Det man kæmper for er at skabe nogle frie rum, hvor man bryder med kapitalismen, og andre former for undertrykkelse ved at opbygge projekter og fristæder hvor man ligesom frigør sig fra staten og frigør sig fra markedet. … På mange måder går det godt på den yderste venstrefløj og i det venstreradikale miljø, man rækker også ud efter nye samarbejdspartnere, det kan være de lokale borgere på Nørrebro, det kan være flygtninge, det kan være fagbevægelsen, det kan være klimabevægelsen, og man har jo de sidste par at man faktisk har haft succes med bredere mobiliseringer. Jeg tror ikke man skal tælle antal graffiti eller knuste ruder, man skal ligesom også se på hvad der var i forhold til Kirkeasyl og nogle af sultestrejkerne, forsøgte at mobilisere befolkningen og det har resulteret i, været medvirkende til, at nogle konkret opnår at få asyl i Danmark. Og derudover, at man har kunne ændre det politiske billede, så det lige nu er Enhedslisten der sidder og forhandler asylaftale og ikke Dansk Folkeparti. Jeg mener de folkelige bevægelser har været medvirkende til det.

Nynne Bjerre Christensen: … i har en velvillig Københavns Kommune med sig, man har nogle huse, man har millionstøtte, men alligevel siger man ‘Fuck kapitalismen’ – altså, hvori består utilfredsheden, der er da meget at glæde sig over, og hvis man ønsker et andet miljø, en anden verden med bæredygtighed, så kan man da bare bygge sit halmhus – det er jo et frit land vi lever i.

Rune Eltard-Sørensen: Det er rigtigt, men jeg tror ikke, jeg får nogle øre til at falde af, ved at sige, at vi er midt i en finanskrise, og derfor er det økonomiske system enormt afgørende for vores liv. Det er globalt, og det er ikke demokratisk. Det er på børserne, det er cheferne der bestemmer på arbejdspladserne, og det vil sige, at i og med vi snakker om et demokrati, at man bare kan bygge sit halmhus, jamen, det det kan du måske godt, men altså de store beløb og den virkelige magt den er stadig ikke demokratisk i dagens Danmark.

Nynne Bjerregaard Christensen: Ja, René Karpantchof, det med Occupy Wall street, og den der bevægelse som Rune refererer til, kunne det ikke blive sådan et nyt løftende projekt efter Murens fald, og alt det der skete med antikapitalismen.

René Karpantschof, sociolog: Jov, men det ser bare ikke ud til at det bliver det. Occupy er et af de eksempler på, at der siden Murens fald har været forskellige forsøg på, også på globalt plan, at formulere et nyt socialistisk projekt, der svarer til det gamle vi havde før Murens fald. Men det er ikke blevet så slagkraftigt endnu.

Nynne Bjerre Christensen: Opfatter du det sådan, at der er en identitetskrise på den yderste venstrefløj, at man tumler lidt forvildet rundt?

René Karpantschof: Ja, det kan man godt sige. Der er i hvert fald ikke den samme slagkraft i den samlende vision som før Murens fald. Før Murens fald havde vi jo ligesom to verdener overfor hinanden, kapitalismen og socialismen. Og socialismen dengang godt nok en blandet landhandel af stalinister og salsa-socialister på Cuba, ikke desto mindre følte man at en anden verden var muligt. Det er lidt sværere at se i dag. De grupper vi har i dag, også i Danmark, især med Ungdomshuset, de viser at det godt nok er et frit land – især hvis man har penge. Fordi de resultater Rune har nævnt er jo ikke kommet fordi man har fået lov, det er jo noget man har tilkæmpet sig, man har faktisk gået ind og krævet at det politiske system, at de omfordeler nogle af resurcerne til at samfundet, så unge også har et frirum hvor de kan folde sig ud i. Det var ikke sket uden den aktivisme.

[…]

Nynne Bjerre Christensen: … kan du se opridset af nogle positive politiske resultater…

Jens Kinch-Jensen: Altså jeg var selv med i ATTAC, og var meget grebet af det, det var i 21 lande, og så gik det op i venstrefløjsfraktioner osv., men nu har vi på socialdemokratiets kongres vedtaget at vi går ind for finansiel transaktionsskat. Altså, der er da en sammenhæng der. En masse sammenhænge mellem de bevægelser der foregår, og så det der sker… noget starter med bevægelser og halmehytter, som jeg tror du sagde, og miljøbevægelse, som nu er en del af regeringens grundlag.

Nynne Bjerre Christensen: Der er så også nogle fjendebilleder falder bort… om erhvervslivet.

Rune Eltard-Sørensen: Det gør det måske nok for nogle, men jeg tror ikke kritikken af kapitalismen forsvinder før kapitalismen er afskaffet. Fordi den er udemokratisk indrettet. Det er vores arbejdsmarkedet stadig grundlæggende, og det er ødelæggende for miljøet, og det samme med statsborgerskab – der bliver gjort forskel på mennesker i forhold til om du har papirene i orden eller ikke har, og den kriminalisering af mennesker den fortsætter jo, indtil man har fundet en løsning på det, og det vil fortsætte med at give konflikter.

Jens Kinch-Jensen: Altså, jeg tror kapitalismekritikken kan tage udgangspunkt i tre ting, og der er jeg meget enig med dig. Hvad gør den ved naturen?… hvad gør den med relationer mellem mennesker?… jeg tror vi har brug for en kapitalismekritik, der også griber ned, i det der hvor økonomien før har været politikens hjælpevidenskab, så tror jeg det er psykologien og socialpsykologien kan være det. Hvad er årsagen til at over 60 procent af dem der i Odense Kommune er på førtidspension er det på grund af psykisk sårbarhed. Vi snakkede lidt om det før, med alkohol – i virkeligheden. Hvad er det i vores samfund der gør, at så mange mennesker er sårbare.

Rune Eltard-Jensen: Vi skal tænke i fællesskaber fremfor individer.

Jesper Kinch-Jensen: Det er jeg meget enig i.

(Jesper Kinch-Jensen, valgvideo om integration; Youtube)

Rune Eltard-Jensen: – og der har venstrefløjen et svar.

Nynne Bjerre Christensen: Der er vi tilbage ved det realpolitiske, René Karpantschof. Vi har en socialdemokratisk regering, nu også med SF og Enhedslisten, der aldrig har haft en stærkere indflydelse. Hvordan påvirker det den yderste venstrefløj, symboliseret ved disse her malingkastere.

Rene Karpantschof: Det gør ikke den store forskel, sådan umiddelbart… men jeg tror nok… at de venstreradikale er skuffede over den S/SF-Radikale regering vi har. Fordi det mere end nogensinde ligner mere og mere en regering der går ind på kapitalismens betingelser, istedet for at se på hvor vi vil hen med samfundet. Der bliver talt om vækst, og det tror jeg nok de på venstrefløjen, altså den radikale, er en kæmpeskuffelse. Nu havde man chancen for at sige, kan vi ikke bruge alle de resourcer vi har i samfundet på at skabe mere tid, skabe mere bæredygtighed.

Nynne Bjerre Christensen: Vi har et Enhedslisten der aldrig har haft større indflydelse.

René Karpantschof: Enhedslisten, i hvert fald i folketingssammenhænge, taler jo nogenlunde ud fra den samme agenda, at vi skal forbedre de arbejdsløses vilkår ved at lave en form for vækst, ikke noget sådan et virkeligt radikalt budskab, som at vi kunne lade kollektive interesser styre produktionen, og sådan.

Nynne Bjerre Christensen: Hvad siger du til det her Rune Eltard, med Enhedslisten. Flytter Enhedslisten med ind på midten?

Rune Eltard-Sørensen: Jeg vil sige, at Enhedslisten har suget nogle tidligere aktivister til sig, og på den måde så er forsvundet nogle kræfter til den parlamentariske bevægelse, hvor folk går ind og arbejder på det parlamentariske grundlag.

Nynne Bjerre Christensen: Bliver de ikke formildet af, at Enhedslisten har den indflydelse. At de sidder med i forhandlinger i udlændingespørgsmål.

Rune Eltard-Sørensen: Der er måske noget der bliver formildet, og kan en tillid til systemet, men den grundlæggende tillidskrise eksisterer stadig i forhold til det økonomiske system og i forhold til parlamentarismen. Fordi den er utilstrækkelig i forhold til at løse de problemer vi står overfor. Befolkningen er nødt til selv at gå aktivt ind og påvirke deres hverdag, og skabe nogle frirum, og nogle opgør med den her undertrykkelse. Man kan ikke bare sidde og vente på Christiansborg, man kan ikke sidde og vente på at cheferne selv begynder at dele ud af overskuddet, eller afgive noget magt.

Nynne Bjerre Christensen: Det lyder som om der stadig er aktivisme på venstrefløjen…



9. november 2010

DR2-vært: “Siger du det er Dansk Folkepartis skyld, at muslimske mænd slår deres kvinder?”

Når en radikal politiker fremstår som fornuftens røst i en tv-debat, så er der noget helt forrykt ved modparten. Deadline havde i går sat Manu Sareen og Elmas Berke fra Q-Freedom stævne, for at debattere ‘æresrelateret vold’, eller mere præcist, muslimske mænds vold mod muslimske kvinder.

Elmas Berke indledte med at give Dansk Folkeparti skylden, hvad overraskede både DR2-værten Nynne Bjerre og radikale Manu Sareen. Da Sareen senere i udsendelsen problematiserede den sociale kontrol, der ifølge hans erfaringer fik ikke-religiøse piger til at gå med tørklæde og efterleve islamiske normer, så var den gal igen. Talskvinden for ‘Q-Freedom’ syntes ikke det var noget at tale om, idet Danmark var et frit land, hvor folk selv måtte bestemme om de ville gå med tørklæde eller ikke. At debattere æresrelateret vold, og se det som yderste led i en kæde af kultur/religiøs radikalisering lå hende meget fjernt.

Slutteligt pointerede Berke, som lyn fra en klar himmel, at muslimerne skulle ud af offerrollen, og rettede et skarpt angreb på venstrefløjen, der af frygt for at blive sat i bås med højrefløjen, undlod at kæmpe minoritetskvindernes sag. Hun fattede næppe den dybe selvmodsigelse.

Direkte link til indslaget: I & II.

Elmas Berke, Q-Freedom: Som Manu Sareen rigtigt var inde på, så bunder den i kultur-radikalisering, og i den forbindelse, der kan jeg simpelthen ikke komme uden om – Jeres udsendelse i dag, har også dækket meget bredt – Dansk Folkepartis forslag, og man bliver nødt til i den her sammenhæng, at gøre opmærksom på, at så længe vi med vores ekskluderende og stigmatiserende retorik, taler hen over hovederne på befolkningen, som er medborgere her i landet, så længe vi ikke betragter dem som… (afbrydes)

Nynne Bjerre, DR-Vært: – Siger du det er Dansk Folkepartis skyld, at muslimske mænd slår deres kvinder?

Elmas Berke: Nej, det gør jeg ikke. Det er et problem fordi, man bliver presset op i et hjørne, altså du kan have den fredeligste hest som står i sin fold, hvis du gang på gang prikker til den hest, så er jeg bedøvende ligeglad med den baggrund du har, om du er dansk eller etnisk andet, så vil du på et tidspunkt stejle, og det udmønter sig i, at frustrationen skal ud på en eller anden måde.

Nynne Bjerre: Altså, vi har et velfærdssamfund, som har nogle af de højeste sociale satser, du kan få gratis uddannelse, du kan stort set få hvad du peger på, hvis du selv gør en indsats. Så man kan jo ikke sige, at det er et af de lande i verden hvor folk er allermest pressede. Er det stadigvæk din bedste forklaring, at det er Dansk Folkepartis skyld.

Elmas Berke: – Overhovedet ikke. Det er overhovedet ikke Dansk Folkepartis skyld – alene. Der hvor jeg mangler en indsats, det er at muslimer i det her land fralægger sig offerrollen, tager ansvar for sit eget liv, og begynder at påskønne hvad det er for et samfund de lever i. Der er alle mulige chancer for at bryde den sociale arv, vi har været inde på nogle af punkterne i jeres indslag. Der er alle mulige muligheder for at skabe sig et fantastisk liv i det her samfund, hvor du oven i købet får betaling for at tage en uddannelse, men ehh, jeg kan ikke andet end vende tilbage til selve kernen i problemet – vi har folk der ikke bliver inkluderet i det her samfund.

Nynne Bjerre: Men Manu Sareen er du enig i, at det her er en primær forklaringsmodel, at folk, familier, mænd er marginaliseret, og derfor så går det galt derhjemme.

Manu Sareen: Altså jeg ville ønske det kun var Dansk Folkepartis skyld, det her, det er det ikke. Det er et fænomen vi ser i hele Europa, den her kulturelle radikalisering…

[…]

Manu Sareen: … Jeg hørte det her forleden dag, da jeg var på besøg på en handelsskole, at rigtig mange minoritetskvinder havde holdt hinanden i skak, hvor der ligesom havde været en konkurrence om, hvem der er mest ærbar, hvem der har en’s mødom intakt, og så videre. Og vi kan også se det omkring at gå med tørklæde også – kvinder som ikke engang er religiøse, tager tørklædet på, fordi der er en voldsom kontrol og et sladder, og jeg kan love dig for, at det går hurtigt. Jeg havde en ung kvinde… (afbrydes)

Elmas Berke: – Jamen Manu Sareen har den udelukkende noget at gøre med, at det er en form for oprør, eller har det noget at gøre med, at oprøret skal udmøntes på en eller anden måde. Altså, jeg kender flere kvinder som bevidst har valgt at tage tørklædet på – det er et frit valg. Så længe det er et frit valg, så er der ikke nogen der blander sig – det gør vi heller ikke.

Nynne Bjerre: Men det kan jo godt være et udtryk for at man holder hinanden i skak.

Elmas Berke: Uanset hvordan vi vender og drejer det, så vender vi altid tilbage i samme udgangspunkt. Nogen tager det her tørklæde på i trods, og det er jo ikke der vi skal hen.

Manu Sareen: Nej, og det er heller ikke der jeg er. Jeg taler bare om dem, som i lige har hørt om, dem som er undertrykte, som har et problem.

(Deadline, DR2, 8. november 2010; Debat ml. Sareen og Berke)

I et indslag under debatten kom der tal på bordet. Hvor der i 2006 var 109 sager om ‘æresrelateret vold’, var der sidste år 185 sager, og tendensen var stigende. To citater fra Stigende antal sager om æresvold.

“Vi har piger, som har været spærret inde, lænket til radiatorer. Vi har piger, som når de kommer til os er gule og blå, af slag eller spark, eller slået med en eller anden genstand.” (Anita Johnson, Direktør RED)

På Dansk Kvindesamfunds krisecentre i København er to tredjedele af pladserne belagt af kvinder med anden etnisk baggrund, ofte er de fra Irak, Iran, Kurdistan, Tyrkiet og Libanon. På Krisecenter Århus og Krisecenter Odense har 60 procent af kvinderne etnisk baggrund. Et tal der har været stabilt i fem år. Og der er pres på krisecenteret i specielt Odense. Hver år afviser centeret 300 kvinder på grund af overbelægning. Og pladsproblemer kender man godt til i Grevinde Danner Stiftelsen i København. I 2009 afviste de 225 kvinder der ikke var plads til, 80 til 100 familier kommer gennem Grevinde Danners system hvert år. To tredjedele af dem har anden etnisk baggrund end dansk.” (Tom Carstensen, Deadline Undersøger)



4. september 2010

Om Kurt Strand: “Manden er gudhjælpemig blev udnævnt til formand for Cavling-komiteen.”

Klumme i torsdagens Jyllandsposten af Tage Clausen – Infam manipulation (ikke online).

“Visse myter får deres eget liv i medierne… En af de mest sejlivede og for ophavsmanden ubehagelige er, at daværende finansminister Thor Pedersen i forbindelse med finanslovforslaget i 2006 skulle have bebudet, at vi snart kom til at eje hele verden.

Faktum er, at han tværtimod advarede mod at tro på de langsigtede prognoser, som pegede i den retning…

»Hvis vi bruger vores store, fine tusindårsmodeller, ja, så har vi løst globaliseringen. For over tid ender det med, at vi ejer hele verden. Og så er det problem så at sige løst. Men måske viser det dog udfordringen i at bruge langsigtede modeller. At de nok har en begrænsning alligevel.«

Han advarede altså udtrykkeligt mod at tro på de modeller, som pegede i retning af den urealistiske forudsigelse. Siden har det med tåbelige journalisters hjælp hængt ved, at han skulle have udtrykt sig brovtende om, at vi snart ville eje hele verden.

I lørdags var det DR’s tur til igen-igen at fremture med det fejlagtige citat. Det havde Thor Pedersen protesteret over, og det førte i Deadline tirsdag aften til en af de mest infame og ubehagelige manipulationer, der er set og hørt i DR i nyere tid, og det siger en hel del.

Den mere end almindeligt selvhøjtidelige Kurt Strand annoncerede en såkaldt præcisering…

Hvorefter Kurt Strand afspillede et tv-klip ude af sammenhæng og klippede efter: » så er det problem så at sige løst.« »Således præciseret i rette kontekst,« erklærede Kurt Strand og præsenterede dermed en infamt, manipulerende journalistik, som bringer skam over ikke alene ham og DR, men hele det journalistiske fag.

Formålet var tydeligvis at få Thor Pedersen til at fremstå som et fjols, og det lykkedes til overmål over for enhver, som ikke kender sagens rette sammenhæng. For os andre, som gør, er det Kurt Strand , der står tilbage som en manipulerende ondsindet fjols…

Seerne kan glæde sig over, at denne ubehagelige journalistiske manipulator snart forlader Danmarks Radio, men journalistikken må leve med ham, oven i købet på en fremtrædende plads. Manden er gudhjælpemig blev udnævnt til formand for Cavling-komiteen.”

(Deadline, 28. august 2010: Intro til Propagandisterne)

Thor Pedersen (2006-sekvens): – over tid ender det med vi ejer hele verden.

Nynne Bjerre Christensen, DR2: Ja, det var en veltilfreds Thor Pedersen, der som finansminister i 2006 fremlagde regeringens finanslovsforslag. Siden har økonomisk krise, stigende ledighed, og offentlige underskud tvunget regeringen til at ændre retorikken, og forberede befolkningen på hårde tider.

(Deadline, 31. august 2010: Thor Pedersen præciserer…)

Kurt Strand, DR2: I Deadline lørdag aften citerede vi den tidligere finansminister Thor Pedersen, for i 2006, at sige, at det gik så godt i Danmark, at vi på sigt ville komme til at eje hele verden. Men ordene er grebet ude af deres kontekst mener Thor Pedersen…

Oploadet Kl. 03:17 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


2. april 2010

Cavling-komiteens formand: “SF… er det efterhånden venstreorienteret mere?”

Foranlediget af en klumme i mandagens Berlingske Tidende, hvor Bent Blüdnikow påtalte den Journalistiske Kammerateri med direkte henvisning til “Cavlingkomiteens politisk korrekte nervetråde”, debatterede Blüdnikow og Cavling-komiteens Carsten Ingemann emnet i gårsdagens Deadline. Herunder et par citater…

Nynne Bjerre Christensen, DR2-vært: Favoriserer I, i Cavlingkomiteen venstresnoet journalistik?

Carsten Ingemann, formand Cavling-komiteen Nej, vi favoriserer god journalistik…

Nynne Bjerre Christensen: – men det kunne nu godt se ud som om, at nærmest mange af de her vindere er formuleret i forkontoret hos SF.

Carsten Ingemann: SF, ja! – er det efterhånden venstreorienteret mere?

Bent Blüdnikow, historiker: … når det virkeligt gælder, og hvor i giver priser hvor man kan tolke noget ideologisk-politisk ind i de priser, så går det galt, og så havner vi over i den venstreorienterede base. Vi kan nævne Olav Hergels pris fra 2006 – ganske ordinære artikler om flygtningebørn og flygtninge i asylcentre. Meget sympatisk tænkt og fuldkommen ordinært, ikke noget nyt, følelsespornografi, hvor Flemming Rose samme år kæmpede en fantastisk kamp om ytringsfriheden, og i kunne have givet den til ham, som udtryk for Cavlingpris-komiteens støtte til ytringsfrihed uden begrænsninger… Jeg kan nævne andre eksempler hvor det er gået galt. Peter Øvig Knudsen, hvor han havde planket< sin bog fra Lars Willemoes, der fra årene 1989 til 1994 havde skrevet præcist det samme.

Nynne Bjerre Christensen: Det lyder som om man godt må træffe et politisk valg, hvis bare det er et valg du er enig i?

Bent Blüdnikow: Jeg har ikke noget imod at der også er en politisk holdning, når man uddeler priser – hovedsageligt skal det være strengt journalistisk, men al journalistik har jo også en ideologisk baggrund. Der vil jeg bare gerne have, at den også kunne gives til en Orla Borg fra Jyllandsposten der har skrevet om integration, men aldrig har fået den, eller en Kim Møller fra Uriasposten, den her blogger, som har lavet fantastiske ting – hvorfor får de… eller en Jesper Vind fra Weekendavisen

[…]

Nynne Bjerre Christensen: Bent, lad mig lige spørge dig om en ting til. Kan man ikke godt være en borgerlig journalist, eller stemme borgerligt når man går ind i stemmeboksen, og så alligevel have et behov for at tale den lille mands sag. Altså journalister er jo den fjerde statsmagt, og ikke traditionelt sat i verden for at forsvare regeringen, eller Novos eller Mærsks interesser. Er det ikke naturligt at journalistik kommer til i sin essens at fremstå venstreorienteret?

Bent Blüdnikow: Journalister skal gå efter både magten og alle mulige andre, og man skal selvfølgelig ikke være borgerlig journalist og lade være med at gå efter regeringen, selvfølgelig skal man gøre det, det gør vi jo også, borgerlige journalister – heldigvis. Men der hvor Cavlingpris-komiteen så viser sit politisk-ideologiske ansigt – det er de her sager, hvor man kan sige, at der er et politisk indhold, og der skejer i ud, og rammer ved siden af. Og jeg ville altså gerne have, at den blev givet så til Orla Borg eller en Kim Møller, eller en Jesper Vind.

Apropos.

  • 1/4-10 180 Grader – Her er de 10 indstillinger til Årets idealist 2009 (undertegnede er indstillet).
  • 

    5. marts 2009

    Margrethe Auken, Erik Fosse – og lidt perspektiv

    Jeg er holdt op med at høre Orientering på P1, men af og til strejfer jeg en genudsendelse og bliver hængende. I tirsdags kom jeg for skade at overhøre et indslag, der intet havde at gøre med journalistik. Orienterings Hanne Foighel berettede om en konference i Egypten der havde til formål at skaffe økonomisk støtte til palæstinenserne, og gav så SF’s Margrethe Auken en ekspertrolle om forholdene i Gaza.

  • 3/3-09 Orientering, P1 – Penge på vej til genopbygning af Gaza (Hanne Foighel).
  • Hun gengav næsten ordret en pressemeddelse hun offentliggjorde i sidste uge, og den eneste markante forskel, jeg lige kan se, er at hun i pressemeddelsen medtog følgende sentens:“Der er intet der støtter Israels påstande om at militæret gik målrettet efter Hamas’ affyringsramper”. I indslaget er ikke et eneste ord om Israels motiver, heller ikke fra journalist Hanne Foighel, der præsentererer Margrethe Auken som neutral observatør. Hun er alt andet, og det kan ingen være i tvivl om, heller ikke venstreorienterede P1-redaktører.

  • 22/2-09 SF – Margrete Auken med delegation til Gaza (om rejsen).
  • 26/2-09 SF – Auken i Gaza: Israel gik bevidst efter fabrikker og skoler (pressemeddelse).
  • Hanne Foighel, P1: … op til konferencen i Egypten igår, har en lang række internationale diplomater og politikere besøgt Gaza, for ved selvsyn at danne sig et indtryk af krigens ødelæggelser… Den danske EU-parlamentariker Margrethe Auken deltager ikke i donorkonferencen, men hun var også – sammen med en gruppe EU-parlamentarikere på factfinding-rejse i Gaza i sidste uge. Her er nogle af hendes indtryk.

    Margrethe Auken, SF: Jeg havde i forvejen hørt, at Israel var gået meget meget målrettet efter skoler, hospitaler og fabrikker – altså hele civilstrukturen, og det var jo sådan forbløffende – hvorfor det? Er det ikke bare, er det bare for at terrorisere civilbefolkningen, det er det tit i en krig. Men alligevel var der noget i det her, som var så ejendommeligt, og der kommer vi så ind på en meget stor cementfabrik. Ja, altså sådan en fabrik der pakker cement, den eneste i hele Palæstina-området, som iøvrigt også leverer til Israel – en stor dyr fabrik, der er bygget for palæstinensernes egne penge i ’91, tror jeg det er. Og der kunne man simpelthen se, at der havde israelerne kørt ind med kampvogn – går vi ud fra – på området, så er de stået ud af kampvognen, dvs. de har ikke været bange for at få raketter i knolden. For så står man altså ikke ud af en kampvogn, og så går de hen, og har anbragt miner under de store bærende konstruktioner, i denne her fabrik. Det er så solidt bygget, at det var ikke faldet sammen, men faldet så meget sammen, at det var fuldstændigt ødelagt. Så noget gør man jo kun, hvis det er det man vil – man vil ødelægge denne her store fabrik. Jeg tænkte, hvad sø… hvad er det de vil. Hvorfor skal folk smadres på den her måde, og så så jeg kort efter det der hedder Den Amerikanske Skole, som har fået sig en ordentlig gang raketter i knolden. En kæmpestor skole med 230 elever, som er blevet bombet. Og altså, åbentlyst bombet målrettet. Og så står jeg og snakker med nogle af de palæstinensere som er ansvarlige for den skole, og så går det op for mig hvad der er sker. At det billede af, de veluddannede, civilserede, driftige palæstinensere, det skal væk. En palæstinenser – i hvert fald en i Gaza, er en der er maskeret i hvert fald op til næsen, med grønne tørklæder omkring, maskingevær over skulderen, tom i knolden og kun ude på terror. Det er selvfølgeligt frygteligt for palæstinenserne, men det er også forfærdeligt for israelerne, for så bliver de jo fastholdt i billedet af, at de ikke kan leve sammen med palæstinenserne – og det bliver de jo nødt til, hvis de skal have en chance for at leve hernede de næste 20, 30, 100 år.

    […]

    Hanne Foighel: … det er Margrethe Aukens vurdering, at EU og resten af verden, istedet for at give pengene til palæstinenserne nu, burde lægge vægt på at tvinge Israel til at åbne grænserne til Gaza fuldstændigt og med det samme, som hun siger.

    Margrethe Auken fremfører blot palæstinensernes argumentation, og røber med sine eksempler hvor upålidelig hun er som observatør.

    Uden cement er det svært for Hamas at bygge tunneler, våbenbunkere og lignende, og der er således ikke noget odiøst i at Israel bomber fabrikken. Før krigen eksalerede sidste år, tillod Israel palæstinenserne at tage cement over grænsen til civilt brug – det stoppede: Hamas Uses ‘Humanitarian Cement’ to Prepare for War (29/10-08).

    Israel har til gengæld ingen umiddelbar interesse i at bombe Den Amerikanske Skole, som palæstinensiske islamister flere gange selv har angrebet (se evt. Youtube), men når skolen blev brugt som base for angreb mod Israel, så skal den naturligvis tages ud af spillet (Ynet, 1/3-09). Det er krig – ikke et teselskab i Boston.

    Erik Fosse, igen igen.

    Den venstreradikale norske læge Erik Fosse vader i hæder, og er sågar nomineret til den norske pendant til Cavlingprisen. Han var onsdag i Danmark, og kørte rutinen.

  • 4/3-09 Orientering, P1 – Lægers roller i krigszoner (Birgitte Vestermark, Erik Fosse).
  • (Deadline, 4/3-09 22.30 – Erik Fosse taler, Nynne Bjerre Christensen lytter)

    ‘Disproportional’.

    (Stealth Conflicts: Death toll comparisons)

    

    14. januar 2009

    Deadline om Gaza-konfliktens propaganda – den israelske, forstås

    Et af emnerne for søndagens sene udgave af Deadline på DR2, var mediemanipulation. Et indslag som kommer få dage efter to norske kommunistlæger tapeserede nyhedsbureauerne med politisk propaganda.

    Indslaget havde den overordnede overskift: De pågældende indslag havde overskriften: “Hvordan skal man balancere de Nyheder, der kommer fra Gaza-striben hver dag?”, og fokus var 100 pct. rettet mod Israel. Der indledtes med et kort oprids af søndagens krigshandlinger, og efter efter at have fortalt, at ofrene primært var kvinder og børn, ignorede DR2-journalist med følgende bemærkning, at der overhovedet var andet end civile ofre i Gaza.

    Kristian Danholm, DR2: …det har været Israels forklaring på de store civile tab, der nærmer sig 900 døde.

    Næste indslag var et interview med Rime Allaf, der blev præsenteret som forsker fra Chatham House. De kunne lige så godt have inviteret Hamas.

    Nynne Bjerre Christensen, Deadline: Tidligere på dagen talte jeg den syriske forsker Rime Allaf… hun mener det er fejlagtigt, når medierne er optaget af, at balancere konflikten mellem palæstinenserne og israelerne.

    Sidste indslag var et interview med adjunkt Sune Haugbølle, der vistnok var tiltænkt at være modvægt. Det var han langtfra. Han sagde intet om Israel, men brugte sin taletid på at udglatte Rime Allafs syn på konflikten, og så ellers redegøre for forskelle på dækningen af krigen de arabiske medier imellem.

    Mere om Gaza-konflikten.

  • 13/1-09 Metroxpress – Omar Marzouk: Israel har tabt i Gaza.
  • “Den israelske hær opfører sig som en bande af blodtørstige sindssyge galninge… Jeg fordømmer Israel langt mere, end jeg fordømmer Hamas…”

  • 13/1-09 Jerusalem Post – ‘IDF white phosphorus use not illegal’.
  • 13/1-09 Angantyrs hjørne – Asmaa Abdol Hamid på Flakhaven: Zionismen er det 21. århundredes racisme
  • “Er drab på civile mennesker en overdrivelse, er mord på børn overdrivelse, er nedslagtning af det palæstinensiske folk, brugen af biologiske våben og folkedrab kun en overdrivelse.”

    (Hamas-sympatisør)

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper