13. september 2011

Mogens Lykketoft revser Svenning Dalgaard: “Politisk ligger han til højre for Djengis Khan.”

Svenning Dalgaard er tidligere KU’er, men det er mange år siden, længe før Murens fald, da Mogens Lykketoft stadig plejede omgang med latinamerikanske diktatorer, ja, faktisk helt tilbage i 1960’erne, da Lykketoft samlede penge ind til det kommunistiske regime i Nordvietnam og ‘befrielsesfronten’ i Sydvietnam. Fra Ekstra Bladet – Lykketoft sviner Svenning.

“Lykketoft er så utilfreds med reporterens dækning af statsministerens færden, at han nu retter et direkte angreb mod Dalgaards uafhængighed.

– Politisk ligger han noget til højre for Djengis Khan (højreorienteret mongolsk hersker, red.). Så det er måske ikke så objektivt igen, når han skal kommentere, hvem der klarer sig bedst, siger Mogens Lykketoft til Ekstra Bladet.”

(Huế-massakren, februar 1968. Senere på året samlede Lykketoft penge ind til morderne)

NB: Gad i øvrigt vide hvad der er højreorienteret ved Djengis Khan. Gik han ind for lav skat, trimmede han den offentlige sektor, indførte han brugerbetaling på dele af sundhedssektoren?

Oploadet Kl. 14:35 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer


13. december 2010

Svenning Dalgaard: For Bolivia var det ‘vigtigere at redde socialismen, end at redde miljøet’

I sidste uge rapporterede Svenning Dalgaard fra COP16 til TV2 News, og han sagde blandt andet, at det var umuligt at nå til enighed, fordi Bolivia mente, at det var ‘vigtigere at redde socialismen, end at redde miljøet’. Nogle dage skrev Ritzaus Bureau følgende, her citeret fra DR Online – Bolivia havde egen klimadagsorden.

“Bolivia havde sin helt egen dagsorden på FN’s klimakonference i Mexico, og det var ved at gå galt ved afslutningen af mødet, da landet som det eneste i verden gik imod et slutdokument…

Det startede tidligere på ugen, da landets præsident, Evo Morales, mødte op i Cancun og tordnede mod kapitalismen og den rige verden.

– Vi er kommet her for at redde planeten. Kapitalismen er her for at redde kapitalismen, lød hans advarsel.

[…]

Men det mexicanske formandskab var ikke til sinds at lade sig kyse og meddelte den bolivianske delegation, at den ikke havde “vetoret” over, hvad 192 andre lande var enige om, heriblandt også Venezuela.

Bolivias klimaforhandler syntes, det var ufint spil.

– Vi har overværet en beskidt krig for at isolere os og tvinge os op i et hjørne, sagde han.

– Vi mener, at USA har haft stor indflydelse, da denne tekst grundlæggende er København-erklæringen, som USA førte frem, sagde han.”



14. december 2008

Katrine Winkel Holm: “… det bliver sandsynligvis EU, der ændrer dansk udlændingelov.”

Forleden proklamerede TV2s Brussels-korrespondent Svenning Dalgaard, at Irland med sine nyforhandlede undtagelser havde opført sig “dybt usolidarisk” med resten af Europa. 2008 var året hvor min EU-skepsis blev til modstand, og havde Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU ikke været to udgaver af rød internationalisme, så havde jeg nok investeret i et medlemskab. EU-forien blandt borgerlige politikere er skræmmende, ikke mindst når den leveres med målrettet kynisme i foragt for demokratiet som vi kender det.

Katrine Winkel Holm i dagens Jyllandsposten – Ud at køre med EU-toget.

“Statsminister Anders Fogh Rasmussen er glad. Efter al sandsynlighed skal irerne nemlig nok en gang stemme om Lissabon-traktaten, som de forkastede i forsommeren.

Deraf Foghs glæde, som han udtrykte på EU-topmødet i Bruxelles, hvor han… også kom med gode råd til sin irske regeringskollega. Der er ingen grund til at haste en ny folkeafstemning igennem, lød det fra Fogh. »Vi ved fra erfaringer i Danmark, at der skal gå noget tid efter et nej til en folkeafstemning«.

Ja, det véd danske toppolitikere alt om. Godt et år f.eks. – det tidsrum der gik fra juni 1992 til maj 1993 – er en periode, der kan anbefales, hvis man skal have en bitter traktatpille til at glide ned i genstridige, men glemsomme vælgeres hals. Vælgere er, forstår man på vores erfarne statsminister, lidt ligesom børn: Vi glemmer hurtigt – men heller ikke så hurtigt.

Ordene gav et oplysende indblik i Fogh Rasmussens taktiske univers. Det virker, som om det herinde først og fremmest drejer sig om, hvordan man får befolkninger, der har stemt ”forkert”, til at stemme ”rigtigt”. Har Fogh og de andre EU-chefer overhovedet respekt for et befolkningsflertals afgørelse? Eller tænker de kun på, hvordan man fjerner den besværlige knast, som irerne, der fik den afstemning, Fogh ikke ville give danskerne, ganske rigtigt udgør for EU?

Irernes nej standser jo EU-toget på dets videre vej frem, så skal det køre videre, skal nej’et væk. Danskerne skal ifølge Fogh også ud at køre med EU-toget, men hvor kører det os egentligt hen?

Det gav sidste uge oplysning om. Prisen for en plads i en EU-topkupé er, at vores udlændingepolitik overlades i EF-domstolens varetægt. Sådan må man tolke onsdagens afklaring på sagen om Metock-dommen, der har ligget og ulmet siden i sommer. Det er efterhånden blevet klart, at EF-domstolens kontroversielle afgørelse ikke kun rører ved et lille hjørne af dansk udlændingepolitik, men er en bombe under de hovedprincipper, der blev indført i 2002: Den nok så bekendte faste og fair udlændingepolitik.

Foghs reaktion på dommen var i første omgang beroligende for tilhængere af dansk suverænitet: Den danske udlændingepolitik ligger fast, lød det med fasthed i stemmen. Godt. Men så kom fortsættelsen: Vi vil ikke tage et opgør med EF-domstolen, men bøjer os for dens afgørelse. Selvmodsigelsen var til at tage og føle på: Vi bøjer for en dom der underminerer den udlændingepolitik, vi samtidig hævder ligger fast…

Mens Fogh i løbet af efteråret øvede sig i denne vanskelige kunst, forsøgte regeringen at få EU-kommisionen og de andre EU-lande til at ændre det direktiv, som Metock-dommen baserede sin underminering af dansk lovgivning på. Det er det forsøg, der led skibbrud i onsdags.

Her gjorde EU-kommisionen det nemlig klart, at man ikke agter at ændre et komma i direktivet. Danmark får altså ikke EU til at ændre direktivet, det bliver sandsynligvis EU, der ændrer dansk udlændingelov.”

Apropos.

  • 10/12-08 Jyllandsposten – Totalt nederlag for Fogh i EU.
  • “Den danske regering led i dag et totalt nederlag, da EU-kommissionen i en ny rapport afviste enhver tanke om at ændre i det omstridte opholdsdirektiv… EU-kommissær Barrot var på et pressemøde tydeligt irriteret over de mange spørgsmål om, hvorfor der ikke skal tages højde for de danske, østrigske og irske bekymringer over direktivet…

    ”Længe leve direktivet,” sagde Barrot på pressemødet i Bruxelles.

    Oploadet Kl. 11:31 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper