5. august 2017

Videnskab.dk: Klimabenægtere er ikke kildekritiske, men man kan ‘vaccinere’ mod misinformation…

Blandt de seks nye ‘fellows’ på Ulrik Haagerups ‘Constructive Institute’, der skal ‘genskabe respekten om nyhedsjournalistikken’ er DR Nyheders Sabrina Uldbæk Skjødt. I sidste uge gengav hun for DR konklusionen af en undersøgelse om afdøde NFL-spillere – stort set alle havde hjerneskader. Talmaterialet var forkert, og hun ignorerede undersøgelsens mange indlejrede forbehold, eks. “… estimates of prevalence cannot be concluded”.

Ovenstående artikel blev rettet på opfordring, men tilbage står, at journalistikkens bidske vagthunde ofte viser sig at være haledikkende labradoodler, der bekræfter egne fordomme.

Her lidt fra en Trump-bashende artikel på Videnskab.dk. Den er skrevet af RUC-studerende Louise Schou Drivsholm, der tydeligvis vil bekæmpe ‘klimabenægtere’ (alene ordet). Stemmer du forkert, så skyldes det manglende viden, men fortvivl ikke – der findes en ‘vaccine’ mod den slags. Desuagtet skal hun have ros for at bringe en ganske fin guide til at gennemskue massemediernes agitprop. Kildekritik har det med at ramme bredt.

Fra Videnskab.dk – Fem tegn: Sådan spotter du benægtelse af klimaforandringer.

“I et studie fra 2009 publiceret i tidsskriftet European Journal of Public Health diskuterer forskerne Pascal Diethelm og Martin McKee fem karakteristika, som de, der benægter videnskabelige sandheder, gør brug af.

De fem karakteristika er:

Falske eksperter
‘Eksperterne’ virker måske kvalificerede, men enten har de ikke relevant videnskabelig ekspertise, eller også er deres synspunkter uoverensstemmende med veletableret viden.

Logiske fejlslutninger
Argumenter, som er logisk falske, og dermed fører til en ugyldig konklusion. Det kan eksempelvis ske ved misrepræsentation eller forsimpling af forskning eller stråmandsargumenter.

Umulige forventninger
Krav om urealistiske beviser før forskning accepteres som videnskabelig gyldig.

‘Cherry Picking’
At fremhæve udvalgt data eller forskning, mens andet ignoreres med henblik på at få det ønskede verdensbillede bekræftet.

Konspirationsteorier
Hvis alle tidskrifter og forskere på området er enige om en videnskabelig konklusion, benægterne er uenige i, kan de forsøge at forklare det med, at forskerne er del af en større konspiration.

(Grafik: The Conversation)

Det er muligt at gøre noget bevidst for at undgå eller opdage fornægtelsen af videnskab. Det konkluderer et nyt studie publiceret i tidsskriftet PLOS One.

Studiet undersøger virkningen af ‘vaccinationer’. Ikke mod sygdomme, men mod misinformation. Vaccinationsteorien siger, at hvis de metoder, der bruges til at sprede misinformation, afsløres over for folk, så kan det udruste dem med redskaber til at genkende og afvise falske påstande.

Studiet fokuserer specifikt på misinformation om og benægtelse af menneskeskabte klimaforandringer. Forskerne bag ville undersøge, om ‘vaccinering’ kunne styrke folks modstand mod falsk repræsentation (se faktaboks) i medierne og et forsøg på at betvivle 97 procent-enigheden blandt eksperter om, at global opvarmning er menneskeskabt.

I begge tilfælde viste studiet, at jo mere forsøgspersonerne var klædt på med information om teknikkerne bag videnskabsbenægtelse og misinformation, jo bedre ‘vaccineret’ var de.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper