4. oktober 2012

Demokratiets pres er ‘muligvis årsagen til’ at “højreorienterede i dag har skiftet kommunikationsstrategi”

Det er selvfølgelig godt at samfundsforskere har opdaget, at gaderne ikke er fyldte med voldelige Romper Stomper-nazi-skins, men vil man gøre karriere på universitetet, så betyder det selvfølgelig blot, at nazismen i dag manifesterer sig anderledes. De ser anderledes ud, og… (indsæt trommesolo) – har en anden politik.

Selvom artiklen omhandler forskning i tysk nazisme ender den med at nævne Uriasposten. Jeg ved ikke om Rikke Louise Peters er forbenet marxist som RUC’ Chris Holmsted Larsen, men hun giver store udslag på mit kulturmarxisme-radar. Nazisme og højreekstremisme bruges i flæng, men en mere brugbar variabel er demokrat/ikke-demokrat. Anskuer man det i den optik, så står det lysende klart, at etiketterne blot en måde at asfaltere vejen mod det multikulturelle samfund, de af ideologiske årsager ønsker.

Mit demokratiske sindelag er i hvert fald ikke en ‘kommunikationsstrategi’, som det så smukt lyder i denne akademiske udlægning af ‘en borgerlig er en nazist der ikke er afsløret’. Fra Videnskab.dk – Sådan gør nazister unge til ekstremister.

“Det er ved at være lang tid siden, vi har hørt noget til nazister og skinheads. Førhen marcherede de – og andre højre-ekstremister – i gaderne, mens de råbte slagord. Men det lader til, at den kampagneform i dag bliver betragtet som dybt forældet. I hvert fald syd for grænsen i Tyskland, hvor strategien er en helt anden.

I stedet for at råbe deres budskaber til folk, går den ekstreme højrefløj nu i dialog med borgerne. Særligt med et anti-muslimsk udgangspunkt.

»De forskellige partier og organisationer har en helt klar kampstrategi: De forsøger at fremstå som stuerene og møde folk i øjenhøjde via blogs og sociale medier som Facebook og Twitter. De vil nå borgerne – særligt de unge – på en dialogisk måde,« siger Rikke Peters, postdoc ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet. …

Rikke Peters forskning tager udgangspunkt i det højreradikale miljø i Tyskland. Dér er nynazisterne konstant under pres fra det demokratiske samfund. … Presset fra demokratiet er muligvis årsagen til, at de højreorienterede i dag har skiftet kommunikationsstrategi. De klæder sig nu som andre politikere og ligner i det hele taget ’pæne’, borgerlige mennesker.

(Rikke Louise Peters, ph.d.-studerende; collage)

Et eksempel på det er organisationen ’Pro NRW’, der – under dække af at ville forsvare ytringsfriheden – vil uddrive islam fra delstaten Nordrhein-Westfalen. …

Når de højreekstreme klæder sig pænt og ikke marcherer i gaderne, kommer man let til at tro, at de slet ikke udfordrer demokratiet, som de gjorde tidligere.

»Det er let at sige, at det højreorienterede miljø ikke spiller den store rolle i dag. Der er jo ingen problemer med skinheads i gaderne. Men til gengæld er de andre steder, især på internettet, hvor de ikke er så synlige.«

»Tidligere havde retssystemet, politikerne og de almindelige borgere let ved at tage afstand fra de højreekstreme. Men på internettet og i de sociale medier kan de uimodsagt lufte deres anti-muslimske kerneideer,« siger Rikke Peters. …

I mange år har kernen i den ekstreme højrefløjs retorik været frygten for islams påvirkning af de vestlige samfund.

(Chris Holmsted Larsen, ph.d.studerende; Facebook)

De sociale medier er også en del af de danske højreekstremisters mediestrategi. Det fortæller ph.d.-studerende Chris Holmsted Larsen fra Institut for Kultur og Identitet på RUC, hvor han forsker i politisk ekstremisme i Danmark.

»… helt generelt ser vi faktisk den samme strategi i Tyskland og herhjemme: Den yderste højrefløj bruger internettet og de sociale medier meget aktivt.« …

Ud over ’Danskernes Parti’ nævner han også andre eksempler på, at det ekstreme højre følger samme strategi i Danmark som i Tyskland: Han fortæller, at bloggen ’Uriasposten’ er et debatforum for både ekstreme og mere moderate højreorienterede. Og ’Danish Defence Leagues’ Facebook-side er et godt eksempel på et sted, hvor højreorienterede kommer i kontakt med unge danskere.

»Mange går ind på deres side uden at vide, hvad der er for noget. Dér læser de nogle holdninger og trykker ’like’ til nogle ting uden at vide, hvem der står bag. Det kan blive indgangen til et højreekstremt netværk,« siger Chris Holmsted Larsen.”



19. juli 2010

Forsker: Frihedsrådets kommunister ville have et retsopgør med den demokratiske elite

Artiklen er ikke ligefrem overbevisende, men det er sjældent historien belyses med den vinkel. Fra Videnskab.dk – Modstandsfolk truede dansk demokrati.

“Da Nazityskland angreb Sovjetunionen 22. juni 1941, indledte kommunisterne i Danmark en partisankrig, som Frihedsrådet tilsluttede sig. Ligeledes var Frihedsrådets efterkrigsprogram ‘Når Danmark atter er frit’ udtænkt af kommunister…
Deres totalitære holdninger havde stor indflydelse på rådets politik…

Blandt andet tilsluttede Frihedsrådet sig kommunisternes krav om et omfattende efterkrigsopgør med de folk, som modstandsbevægelsen mente gik nazisternes ærinde. Et opgør, som kunne bringe kommunisterne tættere på magten i Danmark…

I november 1943 – godt halvandet år før Danmarks befrielse 5. maj 1945 – havde Frihedsrådet fremlagt det såkaldte efterkrigsprogram, ‘Når Danmark atter er frit’.

På overfladen handlede programmet om, hvordan Danmark efter krigen kunne vende tilbage til demokratiske tilstande. Og hvordan vejen tilbage til demokrati gik gennem et opgør med såkaldte »skyldige og medansvarlige for krænkelsen af Danmarks selvstyre og retsgrundlag under besættelsen«.

Nærlæser man programmet, bliver det tydeligt, at de store ord om et ’opgør’ dækkede over en udrensningsstrategi.

Hvis programmet blev gennemført fuldt ud, ville det føre til et opgør med de demokratiske politikere og de embedsmænd, der var loyale over for dem. Altså Danmarks demokratiske magtelite. Retsopgøret skulle være et opgør med demokratiske politikere.

[…]

Hans forskning viser, at rigsretssagerne ville være vand på kommunisternes mølle. Udrensningen ville ramme de eliter inden for politik og administration, som kommunisterne gerne ville afløse. Og derefter ville kommunisterne have mulighed for – via nye love – at sætte sig tungt på magten.

I det kommunistiske efterkrigsprogram, ‘Folkets vilje – landets lov’ fra 1944, står, at Danmarks Kommunistiske Parti efter krigen ville indføre en lov, der forbød al modarbejdelse af folkestyret.

»Eventuelle rigsretsanklager kunne tjene som argument for den lov. En farlig ting, for når man som magthaver først har sådan en lov, er det let at skille sig af med politiske modstandere – man skal bare anklage dem for at modarbejde folkestyret,« siger Michael Kjeldsen…

»Frihedsrådet fik ikke held med sit opgør – og tak for det, siger jeg. I min forskning prøver jeg at opridse logikken i, hvad de havde gjort, hvis de havde fået magt, som de havde agt. Det havde truet demokratiet og kunne have åbnet vejen for kommunisterne,« siger Michael Kjeldsen.”

Oploadet Kl. 19:56 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper