29. april 2018

Morten Uhrskov: “… grov manipulation fra DR Detektors side ikke at nævne denne indlysende forskel.”

Det er ikke populært at sige henover kaffen til langbenede offentlige ansatte, men jeg bliver ikke kineser, bare fordi jeg køber en flybillet til Qingdao. Morten Uhrskov Jensen hudfletter på JP.dk grov manipulation begået af DR Detektor – DR Detektor vildleder groft om andelen af ikkedanskere i år 2100.

“Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti henviste den 23. marts til en knap 13 år gammel beregning, der viste, at etniske danskere vil komme i mindretal hen imod slutningen af dette århundrede, hvis indvandringen fortsætter. I artiklen fra Berlingske er det ret åbenlyst, at lektor i demografi ved Københavns Universitet, Hans Oluf Hansen, der stod bag undersøgelsen fra 2005 opererede med begrebet ‘etnisk dansker’, som han valgte at kalde ‘oprindelige danskere’. …

DR Detektor har undersøgt, om påstandene fra 2005 holder stik i dag. Det gør DR Detektor ved at benytte sig af den fremskrivning, som Danmarks Statistik i samarbejde med forskningsinstitutionen DREAM anvender. Ifølge denne vil 21,4 pct. af befolkningen i Danmark være af ikkedansk afstamning. Hold da op for en forskel mellem 21,4 pct. og ca. 50 pct. Hvad er der på færde her?

Ifølge Danmarks Statistik er man ‘dansker’, blot én af forældrene er født i Danmark og samtidig er dansk statsborger. Det betyder selvsagt, at der allerede fra tredje generation vil være mange, der ifølge statistikken kaldes danskere, skønt de i mange til fælde vil være tredje generations tyrkere, somaliere, pakistanere og så videre. Man fristes til at genkalde sig bøjningen af tillægsordet løgn: Der findes løgn, forbandet løgn og statistik.

DR Detektor lader som om, at finten med næsten kun at henregne første- og andengenerationsindvandrere som ikkedanskere er den rigtige. DR Detektor skriver, at

‘Berlingskes artikel fra 2005 bygger på en anden metode end de officielle tal. Detektor har derfor ikke faktatjekket, om Berlingskes artikel fra 2005 var rigtig, da den blev publiceret.’

Det er DR Detektors måde at skrive på, at man godt ved, at metoden fra 2005 i alt væsentligt byggede på etniske danskere og ikke på kunstgrebet med at kalde langt størstedelen fra tredje generation og frem for ‘danskere’.

Det er meget grov manipulation fra DR Detektors side ikke at nævne denne indlysende forskel. Der er tale om et utilsløret forsøg på vildledning af seere, lyttere og læsere.”

(DR Detektor, 24. april 2018: “… statistikkerne giver i dag et noget andet billede end tidligere forudset”)



10. december 2016

DR-ansat, TV2-kendis uden filter: For frihed minder om pædofile, “lukkede grænser er jo… krigsførelse”

Det bedste ved For frihed er den evne de har til at lokke moddemonstranterne frem. Politikens interview med dramatiker Nynne Roberta Pedersen og skuespiller Rosalinde Mynster var lige lovlig poleret, men afslørede dog, at de ikke havde tænkt videre over problematikken. At dømme efter et længere interview de gav Radio24syv mandag morgen, så var de vitterlig ligeså banale som man kunne frygte.

De indleder med apologi for ‘antifascisterne’, og rabler så helt ud i en perlerække af selvmodsigelser, som Radio24syvs Kristoffer Eriksen fint udstiller. To kunstnertyper der vidste meget lidt om noget, og formentligt aldrig haft en kritisk dialog om Islam, masseindvandring eller multikultur.

Delvis transskription af indslaget, der kan høres på Radio24syv eller Youtube.

Kristoffer Eriksen, Radio24syv: Der bliver tændt et stort bål på Dronning Louises bro som har til hensigt at blokere det her juleoptog fra For frihed

Nynne Roberta Pedersen: Nu vil jeg først og fremmest sige, at det ikke var et stort bål. Der blev lavet en barrikade, helt klart, men det starter som meget få mennesker, der begynder at blokere på Dronning Louises bro.

Kristoffer Eriksen: Var der ikke noget bål?

Nynne Roberta Pedersen: Jov, det var bare et lille bål. Du får det til at lyde som om det var et kæææmpe bål.

Kristoffer Eriksen: Hvor stort var bålet, og hvor stort et stort bål – hvis man sammenligner med et normalt Sankthansbål

Nynne Roberta Pedersen: Meget mindre end et Sankthansbål. Jeg tror der var en ting der ligesom brændte, der lå ude på gaden. Det er slet ikke fordi det er i orden, men det er bare for at sige, at pressen får det her til at virke som om, at der var sindsygt meget vold, og at hele moddemonstrationen var voldelig. Det er vare vigtigt at sige, at det var den ikke. Der var rigtig mange meget fredelige mennesker, som ønskede en fredelig demonstration, og det er sindsygt problematisk at der kommer så meget fokus på volden, og at moddemonstrationen virker som bøllerne, som ligesom forfølger det her stakkels juleoptog. Man skal bare lige huske, at man kan sige, at det at moddemonstrationen virker voldeligt, det skaber enormt meget sympati for For friheds demonstration, men deres budskaber er bare ikke særligt fredelige. Det skal man bare huske, selvom de kommer til at se meget fredelige ud i den her situation.

(“… men deres budskaber er bare ikke særligt fredelige”)

Nynne Roberta Pedersen: … vi har oplevet at størstedelen var vanvittig kede af, at nogle store racistiske udtalelser vandrer på gaderne på Nørrebro. Og som jeg sagde til Rosalinde tidligere, så ville det svare til at en gruppe pædofile mænd der gik ud og sagde, at nu kæmper vi for sikre vejforhold, så tror jeg børnene i stedet vil blive bange. Det kan godt være de vandrede for den her situation med julepynt, men det er en gruppe der aktivt har erklæret sig mod muslimer.

Kristoffer Eriksen: Jeg forstår ikke, du sammenligner For frihed med en gruppe pædofile?

Nynne Roberta Pedersen: Ja, det gør jeg – i deres udtalelser.

Kristoffer Eriksen: Nå, hvad er det de siger, der gør at de kan sammenlignes med pædofili?

Nynne Roberta Pedersen: At racisme også er ulovligt, og vanvittig farligt for de mennesker det rammer.

Kristoffer Eriksen: Hvad er det de siger, som er så alvorligt, at det kan sidestilles med pædofili.

Nynne Roberta Pedersen: Hvad hedder det. De siger at. De snakker for at lukke grænserne. De snakker for at, hvad hedder det.

Kristoffer Eriksen: Kan det sidestilles med pædofili, at gerne vil lukke grænserne?

Nynne Roberta Pedersen: Nej, og det synes jeg bestemt overhovedet ikke. Jov, altså nej. Jeg siger bare, nej, jeg føler også du kører mig ud et sted. Jeg synes ikke det skal sidestilles på nogen måde, og jeg ved godt det kommer til at virke vanvittigt radikalt, det jeg lige har sagt. Jeg siger bare, at folk der taler så aggressivt, og så ensformigt om muslimer, der gang på gang… De opbygger en angst og et had mod muslimer i Europa, som er så voldeligt og aggressivt, og det synes jeg – lukkede grænser er jo også lig med krigsførelse, er jo også lig med at holde folk i en krig et andet sted. På den måde synes jeg bare.

Kristoffer Eriksen: Lukkede grænser er vel ikke lig med krigsførelse.

Nynne Roberta Pedersen: – At holde folk i en krig. Det synes jeg det er. Det synes jeg bestemt det er. Der er krig overalt i verden, fra de steder flygtninge kommer, og hvis vi siger at de ikke må komme her op, så holder vi dem jo praktisk talt i en krig et andet sted.

Kristoffer Eriksen: Det mener du. Størstedelen af Danmark mener noget andet. Du har bare lige sidestillet de her mennesker der demonstrerer, som gerne vil have lukkede grænser, med pædofile.

Nynne Roberta Pedersen: Jeg sidestiller dem med en angst de bringer, de snakker til og imod de muslimer der går på gaden. Der stod folk og græd i butikkerne, af angst for de her mennesker…

[…]

Kristoffer Eriksen: Du argumenterede videre med at det var kriminelt, fordi racisme er kriminelt. Hvad er det de siger, som du mener er kriminelt?

Nynne Roberta Pedersen: De, de generaliserer muslimer, og siger at alle muslimer for eksempel er kriminelle, eller at der er en tendens i de muslimske miljøer, så en bestemt arabisk mentalitet, der gør at de er mere tilbøjelige til at være kriminelle. Det har ham der Nicolai jo været ude og sige.

Kristoffer Eriksen: Men de siger vel ikke, at alle muslimer eller indvandrere er kriminelle. Gør de det?

Nynne Roberta Pedersen: De siger at indvandring er et stort problem for Danmark og for Europa, og at muslimer, at den muslimske mentalitet, Islam er skyld i det. Det synes jeg er en hård generalisering. At det er religionen, at tage en bestemt religion som offer for det.

[…]

Rosalinde Maria Mynster: … hver gang vi siger, at vi må alt i ytringsfrihedens navn, der synes jeg ikke nødvendigvis at vi værner om ytringsfriheden. De må sige hvad de vil. Pegida har ytringsfrihed, men det er også bare vigtigt at… diskutere hvilke budskaber vi kan bruge i vores demokrati. Fordi deres holdninger er ret anti-demokratiske.

Kristoffer Eriksen: For frihed? Hvordan er de antidemokratiske?

Rosalinde Maria Mynster: Fordi de går ind og stigmatiserer folk med en bestemt religion, og der tror jeg bare… Og det må vi holde på, især lige nu, hvor der er den her højresvingning i Europa, hvor folk bliver mere og mere højreorienterede, der er mange af sådan nogle højreorienterede grupper, som begynder også at lave ‘civil ulydighed’, og man kan mærke en opblomstring, og der tror jeg det er rigtigt vigtigt, at modargumentet er mere snedigt, end det vi så i weekenden med det her vold. For det var sindsygt ærgeligt, det trækker enormt meget fra den her diskussion som kunne komme, det trækker enormt meget fra når tingene bliver voldelige, for så er det det der kommer fokus på. Det kunne være enormt smukt hvis man lavede nogle moddemonstrationer som ikke var voldelige, men som kan italesætte hvad der foregår. … Det modarbejder helt vildt meget. Det er sindsygt problematisk. … Vi bliver nødt til at organisere os på nogle bedre måder, fordi For frihed har jo virkelig udmeldt, at de er meget fredelige og anti-voldelige, så det går jo virkelig ikke hvis svaret er voldeligt. Det går jo ikke…

Oploadet Kl. 23:05 af Kim Møller — Direkte link75 kommentarer


18. november 2016

Venstreradikal om sit forsvar for Hizb-ut-tahrir: “Jeg tror Hizb-ut-tahrir har et mål, der ligner mit mål.”

Forrige søndag demonstrerede For frihed foran Korsgadehallen på Nørrebro, der samtidig var vært for Hizb-ut-tahrirs årlige møde. Parolen i år var ‘Forbud og tvang – Den politiske kurs over for Islam i Europa’, og hallen var som altid fyldt med Kalifat-tilhængere. Kønsopdelt, naturligvis.

(Lisbeth Bryhl konfronterer demonstration mod Hizb-ut-tahrir, Korsgade, 6. november 2016)

Blandt den lille flok der demonstrerede mod For frihed, var – udover hasteindkaldte anti-pegida’ere, Lisbeth Bryhl. Tidligere driftsansvarlig i Folkets Hus, nuværende kulturmedarbejder i Støberiet på Blågårdsplads, og således en integreret del af det venstreradikale miljø på Nørrebro. For år tilbage var hun en del af kampen for Ungdomshuset på Jagtvej, men er bedst kendt som talsmand for DKP-forgreningen ‘Forældre mod Politibrutalitet’.

Lisbeth Bryhl blev dagen efter interviewet til Radio24syv. Man siger normalt, at argumenter virker bedre end vold, men ret beset så havde hun set bedre ud hvis hun for rullende kamera, var blevet båret skrigende væk af betjente efter at have angrebet For frihed-demonstranter med et kilo økologiske porrer. I interviewet forklarer hun Radio24syvs Kristoffer Eriksen og Kaare Svejstrup, at Hizb-ut-tahrir i modsætning til For frihed ikke undertrykker nogen, ikke er problematisk for fællesskabet på Nørrebro, og i øvrigt har et mål, der ligner hendes.

Det er svært at forene marxistisk ortodoksi med afgrundsdyb kulturnihilisme, men Lisbeth Bryhl gør et helhjertet forsøg. Hizb-ut-tahrir betyder ‘Frihedspartiet’, og hun mener i ramme alvor at Koran-baserede friheder er bedre for end For friheds danske udgave. Sorte Jihad-flag med den islamiske trosbekendelse, er bedre end Dannebrog med provokerende hvide kors. Det 18-20 minutter lange interview kan høres i sin helhed her.

Radio24syv, vært: … du skrev efterfølgende at Pegida ikke er velkomne på Nørrebro. Hvorfor er de ikke det?

Lisbeth Bryhl, Kulturmedarbejer: Når jeg skriver sådan som jeg gør, så er det ligesom et modsvar til alle de andre jeg ser, mene og skrive noget på Facebook om hvad det er der foregår. Altså, jeg vil gerne prøve at forklare hvad det er for et scenarie jeg ser, da jeg lander dernede. Det jeg ser, det er en gruppe af mennesker som står med deres danske flag, de fylder rimeligt, selvom de ikke er særligt mange, så fylder de meget med deres budskab. De har skilte med og så videre. … Det er her der bor rigtig mange muslimske familier, folk på lavindkomst og så videre. Og det synes jeg er en del af hele scenariet, for at forstå det. Når jeg så står der og afventer hvad der sker, kigger på det, i rigtig lang tid, til jeg også fortæller dem hvad jeg synes – at de skal gå hjem. De de er kommet med, har ingen gang på jord. … og så er der mine naboer, der går frem og tilbage, eller stiller sig op og lytter på en retorik som er meget hadefuld, synes jeg. Altså, det er selvtægt, det er borgerkrig, det er muslimer, det er nej tak til religion, i hvert fald Islam og så videre, og jeg bryder mig ikke om det.

Radio24syv: Man kan også sige, at det jo er en lovlig demonstration. De er utilfredse med Hizb-ut-tahrir, det kan man næsten ikke fortænke dem i, og så stor de og demonstrere med skilte, siger du. Med nogle dannebrogsflag, og nogle meninger, som de helt lovligt har. Hvorfor må de ikke…

Lisbeth Bryhl: Nogle af meningerne må man sige er lovligt, nogle er nok mindre lovlige, hvis de blev kigget efter i kortene. Altså, den her ‘Klar-til-kamp’-retorik, nu må vi også se at bevæbne os, der bliver snart borgerkrig, den er måske mindre lovlig. Men det skal jeg ikke blande mig i, for jeg er ikke ordensmagten. … Det der er mit fokus, det er mine naboer, og det er altid mit fokus. Mine naboer skal ikke gå og være utrygge… Derfor griber jeg til at tale, eller råbe, om man vil. For jeg skal jo høres. Da der er moment for det, der fortæller jeg dem, at det budskab de kommer med, ikke har en gang på jord. De kommer ikke til at kunne splitte os, fra vores muslimske naboer, for det er et ret stærkt fællesskab.

Jeg har godt hørt, at der bliver talt meget om æggekast, og det er en diskussion af metoder… men hvad er det så der virker. Hvordan skal jeg forklare det. Jeg har altid et mål for øje, og det er at have en fredelig sameksistens på Nørrebro.

Radio24syv: Synes du Hizb-ut-tahrir bidrager til det?

Lisbeth Bryhl: Jeg synes Hizb-ut-tahrir, de mennesker jeg kender dem som, bidrager til det. Jeg kender ingen fra Hizb-ut-tahrir, som ikke har den samme interesse som jeg i, at vi i fred og ro kan være på Nørrebro alle sammen. At vi ikke chikanerer hinanden, at vi ikke står og råber grimme ting af hinanden fordi man er det ene eller det andet. Altså, jeg oplever det ikke fra deres side – som personer, at de undertrykker mig eller andre. grupper. Det gør jeg ikke. Hvis jeg gjorde, så ville jeg reagere på det.

(Hizb-ut-tahrir årsmøde 2016, ‘Promotions video #3’; Foto: Youtube)

Radio24syv: De er jo imod kvinderettigheder, de er imod homoseksualitet. Kunne man ikke sige, at det var, at prøve at undertrykke nogle mennesker?

Lisbeth Bryhl: Jov, men altså, jeg synes i skal spørge Hizb-ut-tahrir, hvad det er de mener med alt det der.

Radio24syv: Det har vi prøvet. De vil ikke stille op til interview.

Lisbeth Bryhl: Nåh, okay. Men når man spørger mig, så vil man høre det jeg har på hjertet, og det jeg har på hjertet, det er altså, at vi skal tænke over hvad det er for et mål vi har med det vi gør. .. Jeg kan godt lide at der er tryghed, det er et stort mål for mig. Derfor så går jeg ind og tager – hvad skal man sige, en hånd om dem, i det omfang jeg kan, som er mine naboer, for det er der jeg ser dem i dagligdagen. De fællesskaber vi skaber…

Radio24syv: En af de ting som de sagde inde på talerstolen i går, det var det her: ‘De vestlige frihedsværdier er i fundamental modsætning til Islam. Lader mig sig rive med af dem, så risikerer man at blive ledt på afveje. Det er den slags der ender i homoseksualitet’. Er det ikke ligeså slemt som de ting For frihed stod og råbte?

Lisbeth Bryhl: Altså, jeg vil sige igen, at jeg vil helst have at Hizb-ut-tahrir taler for sig selv. Altså, de har jo ikke været ude på gaden og stå til en demonstration, og blæse mod homoseksuelle. De har siddet i et lukket rum, og sagt de her ting til hinanden. Og når jeg er mindre forskrækket over sådan noget, så er det fordi jeg er vokset op som Jehovas Vidner – Jeg er ikke så bange for den der teokratiske retorik. Jeg ved godt hvad den er gjort af. Spørgsmålet er om det er samfundsomstyrtende? Det tror jeg ikke det er. Det er en holdning, og det synes jeg er væsentligt at adskille – Hvad er ideologi og hvad er handling? For jeg synes at handling er det vi skal være bange for. Ideologier kan man have herfra og til evigheden, uden det overhovedet kommer til at gøre noget.

Radio24syv: Er det en holdning du synes der er bedre plads til på Nørrebro end på For friheds holdning?

Lisbeth Bryhl: Ved du hvad. Jeg synes at alle mennesker må have den holdning de overhovedet har, jeg er faktisk ligeglad, det gør mig faktisk ikke noget som helst. Jeg vil helst ikke tale på Hizb-ut-tahrirs vegne. Jeg vil bare sige, at hvis de handlede. Hvis nogen som helst gruppe, uanset om det er dem eller andre, hvis folk handler på en måde der skaber splittelse eller skaber utryghed, så vil jeg gå ind og gøre et eller andet der. Afhængigt af hvordan situationen er. Det er handlinger jeg interesserer mig for. Så interesserer jeg mig altså ikke meget for ideologier.

Radio24syv: I går i Korsgadehallen, der var kvinder og mænd fuldstændigt adskilt. Altså, man måtte ikke som mand gå over til kvinderne for eksempel. Er det ikke definitionen af netop splittelse.

Lisbeth Bryhl: Hmm, altså jeg er lidt ked af, at jeg er blevet ringet op for at snakke på Hizb-ut-tahrirs vegne, eller for at tage stilling til det. Nu troede jeg, at jeg blev ringet op fordi jeg har et andet perspektiv på det her. Altså så længe de ikke generer nogen som helst i mit kvarter, eller i det hele taget, men der er jo ikke nogen – Jeg vil sige igen som jeg sagde før. Hvis nogen som helst gruppe, ligegyldigt hvem, går ud og begår nogle handlinger som splitter, eller som gør folk utrygge, så vil jeg handle på det. Så vil jeg handle på det. … Jeg kan bare se, at det er sgu borgerkrig der bliver talt om over på den front, eller det er bare rettet med en stor bred pensel mod alle muslimer, og det bryder jeg mig ikke om.

(Hizb-ut-tahrir møde i Korsgadehallen, 6. november 2016; Foto: Facebook)

Radio24syv: Men ifølge din egen argumentation, så burde vi være ligeglad med det, for det er jo bare en holdning.

Lisbeth Bryhl: Nå, men, her er der jo ikke tale om en holdning, her er der jo tale om en handling. Der er tale om en handling, når du står ude på gaden, og blæser ned mod mange muslimske familier, der er lige i det kvarter, som også hang ud af lejlighederne.

Radio24syv: – Men det er vel også en handling at holde et møde i Korsgadehallen, hvor man står og prædiker de ting som Kristoffer lige læste op.

Lisbeth Bryhl: Hmm, ja, det kan du godt argumentere for. Jeg ser ikke de står ude på gaden og basher homoseksuelle. Det ser jeg simpelthen ikke.

Radio24syv: – De går faktisk ind imellem ned ad gaden i store demonstrationer, hvor kvinderne går bagerest og mændene forrest. De er blevet dømt nogle af dem, for at prædike had mod jøder, sådan nogle ting, tidligere. Gør de ikke præcist det samme, som du ikke vil have Pegida-folkene gør?

Lisbeth Bryhl: Nej, det synes jeg ikke. Det synes jeg ikke de gør. … Mit fokus er mit lokalområde, og hvordan vi bedst muligt kan være trygge sammen. Jeg ser ikke en, jeg oplever ikke en, jeg taler ikke med et medlem derfra, som på nogen måde generer mig, min familie, grupperinger, det gør jeg simpelthen ikke.

Radio24syv: Jeg prøver bare at blive klog på, hvorfor du synes at den her forening For frihed er mere problematisk?

Lisbeth Bryhl: Altså, så kan jeg prøve at forklare det på en anden måde. Man skal ligesom tage udgangspunkt i min præmis, når jeg står der i går, jeg er nabo. De her mennesker der står omkring mig og lytter på det her, det er dem jeg færdes med i min udvidede dagligstue hver eneste dag. Det er deres velbefindende, det er deres tryghed, jeg er optaget af. … Jeg er bare et menneske som bor på Nørrebro, som kerer mig om mine naboer. Så derfor så synes jeg, i den situation, hvor der bliver sagt så voldsomme ting ud i en menneskemængde, hvor der også står muslimer. Der har jeg et behov for som medmenneske, at tage til genmæle. … Det har den virkning på mine naboer, at hvis man er bange for som kvinde, at gå på gaden, som kvinde med tørklæde, så ved man, at er er nogen der kan løfte stemme og sige ‘Nej, det vil vi da ikke have… Selvfølgelig skal der ikke være nogen der griber til selvtægt, fordi de er vrede’. Det er her mit fokus er.

Radio24syv: Hvad synes du om den selvtægt, som de her autonome udviste. Dem som kastede kanonslag og æg efter demonstrationen.

Lisbeth Bryhl: Jeg synes det er skide-irriterende, at jeg ikke kan gå ned og drikke min kaffe fredeligt søndag, som jeg plejer. Jeg synes det er død-irriterende. Jeg synes det er skide-irriterende for nu at sige det så pænt som jeg kan, hele retorikken og hele historien bliver – at der er blevet kastet med ting. Jeg synes det er ærgeligt, fordi det handler altså om at beskytte, eller stille op omkring et fælles mål. Og det fælles mål er et fredeligt nabolag, som vi har normalt.

Radio24syv: – Synes du det var forkert, at de gjorde det? Altså, kastede æg efter demonstrationen?

Lisbeth Bryhl: Ved du hvad? Ligesom jeg siger, at jeg heller ikke gider diskutere andres ideologier, så vil jeg altså helst ikke tages til indtægt for, at der er nogen der kaster med sten. Jeg kunne aldrig drømme om at gøre det. Eller hvad det er de kastede med. Jeg aner ikke hvad de kastede med. Jeg bruger min stemme, og jeg bruger mine handlinger til at vise mine naboer hvad jeg mener om det. Jeg synes faktisk det er meget mere interessant…. Det er jo ikke sådan, at der foregår en hetz mod homoseksueller eller transkønnede eller andet på Nørrebro. Det gør der jo bare ikke. Hvad kan det skyldes? Det synes jeg er super-interessant at undersøge. Det vil jeg meget hellere snakke om.

Jeg synes målet er det vigtigste, og hvad er egentlig målet. Jeg tror målet er det samme vi har. Jeg tror Hizb-ut-tahrir har et mål, der ligner mit mål. Jeg tror Pelle (Dragsted, Kim) har et mål, som ligner mit mål, men hvordan når vi derovre. Det synes jeg er super-interessant.

Radio24syv: Havde det været en bedre dag på Nørrebro, hvis Hizb-ut-tahrir havde afholdt deres møde inde i Korsgadehallen, og ingen udenfor ligesom havde ytret holdning til det.

Lisbeth Bryhl: Hmm, jeg havde haft en mere fredelig dag… Selvfølgelig kan jeg ikke sidder og sige, at det er i orden at kaste med æg mod andre mennesker, det ville jo være skørt, men det ville være meget bedre, hvis vi bare kunne få lov at gøre det. Pegida eller hvad det er de hedder, de skal da også have lov til at sige hvad de vil, men de skal da også vide, at det kommer til at blive modsagt. Selvfølgelig gør det det.

Radio24syv: Jeg bliver lige nødt til at spørge ind til en sidste ting. Du sagde, at du troede, at du og Hizb-ut-tahrir egentligt gerne ville de samme ting.

Lisbeth Bryhl: – Ja, et mål for en bedre. Jeg tror helt givet, at alle mennesker i verden vil have et bedre og lykkeligere liv for sig selv. Det tror jeg. Og det er selvfølgelig et meget stort mål. Man kan jo mene om dem, hvad man vil, men jeg er sikker på, at det samme slags mennesker som jeg er, eller du er. De vil bare gerne have et godt fredeligt dejligt liv, hvor deres værdier eksisterer eller råder. Hvis de ikke kan det, så må man tilpasse sig så meget som de nu kan. Jeg har jo heller ikke den verden, jeg gerne vil have.

Radio24syv: Men problemet er jo, at det omfatter sig selv, som du siger. De vil have det bedste liv for sig selv, men de vil jo ikke have det bedste liv for homoseksuelle eller frafaldne muslimer, som skal slås ihjel, og så videre. Kunne man ikke sige, eller jøder, som de også prædiker had imod. Det er vel ikke en verden man gerne vil have?

Lisbeth Bryhl: Nej, altså. Nu siger jeg det igen. Jeg vil så nødigt udtale mig på deres vegne. Det er ikke derfor jeg har sagt ja til at være med i dag. Jeg er sikker på. Jeg er stensikker på, at alle dem jeg kender fra Hizb-ut-tahrir… at de vil det samme. De vil egentligt bare gerne have et godt og fredeligt liv. Så kan det være, at vores værdier er meget forskellige…

(Lisbeth Bryhl forklarer sig på Facebook, 6. november 2016)

Afrunding. For yderligere om For friheds demonstration henviser jeg til tidligere post, samt en række Youtube-videoer på forskellige profiler. Et godt overblik der inkluderer Lisbeth Bryhl kan ses her. Angrebet på For frihed fornemmes her. Det Bryhl postulerer er ulovlig ’selvtægtsretorik’ kan høres i talerne, eks. Tanja Groths Her kan også ses bannere med paroler såsom ‘Hizb-ut-tahrir – Forbud og tvang til alle’.



28. oktober 2015

‘Iagttager’ Shansen i Radio24syv: “Hør hende fortælle om det højre-ekstremistiske miljøs udvikling…”

Jeg hører stort set ikke radio mere, men har ladet mig fortælle at Radio24syv (for Gud ved hvilken gang), har ryddet sendefladen for at konfrontere indvandringskritikere der har ytret sig radikalt i lukkede grupper på Facebook. Det startede i går med følgende intro.

“‘Breivik er en frihedskæmper’ og ‘det er fornuftigt at sætte ild til asylcentre’. Sådan lyder nogle af kommentarerne i Facebook-gruppen ‘Den Danske Forening’. 24syv Morgen har ringet til personerne bag kommentarerne for at høre, om de i virkeligheden mener det, de skriver. (Radio24syv, 27. oktober 2015)

Et af indslagene havde titlen ‘Højreradikale organiserer modstandkamp mod flygtninge på Facebook’ (stavefejl bevaret, Kim), og lidt senere ‘Bryder højreradikale loven når de arrangerer modstandskamp på Facebook?’. I dag var det så Chris Holmsted Larsens tur: ‘Forsker: Vi skal tage højreekstremisme alvorligt!’, og så var banen kridtet op til ‘Shansen’-identiteten, der for tiden kalder sig Margrethe Monika Mølgaard Rasmussen.

Radio24syv-vært Kristoffer Eriksen præsenterede hende som “mangeårig aktivistisk iagttager af den radikale højrefløj”, og trods et langt interview kom der ikke et eneste kritisk spørgsmål. Shansen forklarede at nationalister og nynazister planlagde aktivisme og konspirerede i hemmelige Facebook-grupper. Det drejede sig om alt fra klistermærke-ophængning til ‘noget terror-relateret’. Mange havde lovlige våben, og nogle holdt sågar øje med grænsen.

Adspurgt om vi får svenske tilstande med daglige asylcenterbrande, svarede hun at der var et samarbejde henover sundet, som var bekymrende. Eksempelvis havde danskere deltaget i Pegida-demonstrationer i Malmø. Problemet var blevet så stort, fordi mange havde købt Dansk Folkepartis retorik. Indslaget kan høres her.

(‘Shansen’ som højreekstremisme-‘iagttager’ i 24syv Morgen, 28. oktober 2015)

“Margrethe Monika Mølgaard Rasmussen er en mangeårig aktivistisk iagttager af den radikale højrefløj, og er blogger og redaktør på sitet P77, der overvåger hemmelige grupper på Facebook, etc. Hun overvågede eksempelvis den norske massemorder Anders Breivik inden han likviderede 77 mennesker ved et terrorangreb i 2011. Hør hende fortælle om det højre-ekstremistiske miljøs udvikling gennem de seneste 10 år. (Radio24syv, 28. oktober 2015)



22. april 2015

Australsk løsning på bådflygtninge-problematik: “NO WAY – You will not make Australia home”

Dansk politik handler stort set kun om bådflygtninge i disse dage. Internationale socialister såsom Johanne Schmidt-Nielsen mener naturligvis ikke indsatsen skal målrettes menneskesmuglere, der er med til at undergrave den suveræne nationalstat. Ingen overraskelser her. Mere moderate socialister vil lade EU stå for fordelingen, men befolkningsoverskuddet i Afrika kan vi naturligvis ikke løse uden at assimilere velfungerende nationalstater i et kaotisk Stor-Afrika. 1.000.000 står i skrivende stund klar til afrejse i Nordafrika.

I forhold til at undgå druknede bådflygninge, er der godt nyt fra Australien, der i 2013 besluttede at bådflygtninge skulle sendes retur på stedet, og under ingen omstændigheder kunne søge asyl, hvis det lykkedes dem at nå land. Her citeret fra ABC – Operation Sovereign Borders: log of boat arrivals and other asylum seeker incidents (via Hodjanerne)

“Since December 2013 there has been one confirmed boat arrival with 157 people on board. The asylum seekers were initially held at sea on a Customs boat. They entered Immigration Department custody on July 27, 2014, and were taken to Curtin Detention Centre before being transferred to Nauru.

On September 18, 2014, the Federal Government revealed that 12 asylum seeker boats have been turned back at sea since its border protection policy was implemented. …

Since the Coalition was elected, 23 boats carrying about 1,200 asylum seekers have arrived in Australia, but all bar one of those arrived before December when authorities started turning boats around.

On December 4, 2014, Mr Morrison released a statement which read: ‘Ten of 11 full months of 2014 have passed without a successful people smuggling venture to Australia. Just one such venture has arrived this year – 128 days ago.'”

(Den australske regerings ‘Sovereign Borders’; Youtube)

Debat mellem Rasmus Jarlov og Margrethe Auken om bådflygtninge i 24syv Morgen, 20. april 2015 – Hvem har ansvaret? – og kan Danmark eller EU ændre på situationen?

Margrethe Auken, Socialistisk Folkeparti: Vi skal tage os sammen til at lave noget med hinanden, altså det er faktisk indskrevet i Lissabontraktaten at sådan nogle ting også skal løses med solidaritet som fortegn… De her mennesker, altså rigtig mange af dem, skal flygte, de har ikke noget alternativ, ikke nogen overlevelsesmuligheder næsten hvis de bliver i de her lande som er brudt sammen. De kan ikke være der. Jordan, Libanon, Tyrkiet faktisk, kan ikke tage flere. Og Libyen er en sammenbraset stat, og vi ser jo de flygter alligevel – jeg ved ikke hvad det er for en underlig retorik? … De bliver jo ved med at komme, selvom de drukner i krasselige mængder.

Rasmus Jarlov, De Konservative: De håber på at få opholds tilladelse i Europa, og det lykkedes rent faktisk for mange af dem.. løsningen må være at EU beslutter hvor mange man vil tage imod også behandle deres sager i nærområderne, i stedet for at man har et system hvor man belønner folk der tager med menneskesmuglere ud på de her meget farlige rejser.

Margrethe Auken(SF): Nej, men der er noget der er lavet af guld i os allesammen og det er barmhjertighed. Jeg er rystet over at høre at nu en konservativ, en ting er at vi har haft det ekstreme højre der har sagt de der gruelige ting han siger her.



1. december 2014

Radio24syvs Kristoffer Eriksen i underlødigt angreb på DF’s kulturordfører baseret på usand TV2-artikel

Medierne behandler generelt Dansk Folkeparti bedre i dag end for år tilbage, men der er stadig tidslommer. Der er eksempelvis stadig frit lejde i halv-journalistiske underholdningsprogrammmer, som man kunne høre i fredagens Monte Carlo på P3. At der også er lidt for aktivistiske journalister, kunne man høre tidligee samme dag på Radio24syv, hvor Kristoffer Eriksen interviewede Alex Ahrendtsen, kulturordfører for Dansk Folkeparti. Emnet er Ole Bornedals ‘1864’.

Kristoffer Eriksen, Radio24syv: … synes du ikke det er sådan lidt berufsverbot, at politikere skal blande sig i hvordan historiske fakta skal håndteres i produktionen af en dramaserie. …

Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti: … vi kan ikke gå så vidt, at den kunstneriske frihed går så vidt, som til at omskrive historien. Så det her skal ses som en hjælp, ikke en indblanding. … Vi bliver nødt til at respektere historien, og den faktuelle ramme.

[…]

Kristoffer Eriksen: Men altså du har jo selv tidligere været kreativ i din omgang med fakta og fiktion. I en valgvideo fra 2011 står du og taler med en ung indvandrer. En ældre dame bliver overfaldet og røvet i baggrunden, og så sker det her, det skal vi lige høre.

[… Lyd fra Alex Ahrendtsens valgvideo, 2011 …]

Kristoffer Eriksen: Ja, de der kriminelle indvandrere de skal bare ud, siger du så, hvorfor personen du taler med kaster en sten efter dig. Du hævdede, at det var baseret på en virkelig hændelse, men det viste sig at være en faktuel forkert fremstilling. Det var nemlig altså nogle pæredanske fyre der havde kastet sten efter en politiker i vollsmose. Hvorfor må du gerne rutte med sandheden, når en dramatiker ikke må?

Alex Ahrendtsen: Hehe, en uge efter den video var der to somaliere der overfaldt en gammel dame derude.

Kristoffer Eriksen: Jamen, det var efter videoen.

Alex Ahrendtsen: Ja, og der har også været masser af overfald ude i Vollsmose, nu bor jeg der selv derude, så det ved jeg en hel del om. Jeg forstår ikke rigtigt hvorfor du trækker det ind?

Kristoffer Eriksen: Fordi Fyns Politi var også ude og sige dengang, at der ikke er flere overfald derude end der er andre steder. Og der gik du selv ud og manipulerede lidt. Må politikere godt manipulere i deres valgvideoer?

Alex Ahrendtsen: Haha. Jeg kan simpelthen ikke tage sammenligningen med 30 sekunders valgvideo, der handlede om at kriminelle indvandrere skal sendes ud af landet – hvad faktuelt forkert er der i det? Det er en holdning. Det er jo ikke en historisk fiktion jeg laver.

Kristoffer Eriksen: Nåh nej, men det er noget du går til valg på. Altså det bør da være rimeligt sandfærdigt, det en politiker han siger.

Alex Ahrendtsen: Det er da også sandfærdigt, at der er kriminelle indvandrere i Vollsmose, og at nogle af dem kaster med sten, og at ældre mennesker bliver overfaldet, at jeg synes de skal sendes ud af landet, hvis de ikke har statsborgerskab.

Kristoffer Eriksen: Ja, men det du sagde dengang, det var at scenen er inspireret af en virkelig begivenhed, tidligere på året hvor en mand fra Enhedslisten der bor i Vollsmose, han blev kaldt racist, og fik kastet sten efter sig. Det viste sig jo så ikke at holde vand, fordi det var nogle pæredanske fyre der gjorde det her.

Alex Ahrendtsen: Nej, det var palæstinensere der kastede sten. Det er jo faktisk optaget af TV2 Fyn med Ryan Ry Olsen, så jeg ved ikke hvor du har dine oplysninger fra, jeg synes det er noget underligt noget, at du nu indrager det i denne her diskussion om DR.

Kristoffer Eriksen: Det har jeg fra en artikel på TV2 Nyhederne. Den blev publiceret 29. august 2011.

Alex Ahrendtsen: Ja, men det er jo ikke alt hvad du læser på medierne, som er sandfærdigt.

(Ryan Ranunkel fra Enhedslisten, 9. oktober 2010; TV2 Fyn, TV2 Nyhederne)



26. november 2014

Jørgen Fahlgren, Beboerformand: Greve Byråd vil ikke ‘erkende virkeligheden i Askerød og i Hundige’

Før Radio24syv iværksatte en kampagne for at redde mediedækningen af multikulturen i Tingbjerg, havde journalist-aktivisten Kristoffer Eriksen bragt flere indslag om multikulturen i Askerød. Herunder lidt fra et interview med Jørgen Fahlgren, beboerformand i Askerød, bragt på Radio24syv den 10. oktober under den lyserøde overskrift – Sådan er politiet kommet bandekriminaliteten til livs i Askerød.

Kristoffer Eriksen, Radio24syv: Jeg har nu fået besøg af Jørgen Fahlgren, beboerformand her i Askerød, og selvom du anerkender at der er sket fremgang her i Askerød, specielt med kriminaliteten, så mener du at politiet og kommunen maler et lidt for lyserødt billede af bydelens udvikling.

Jørgen Fahlgren, Beboerformand: Ja, det er helt korrekt, hvad du siger der, og det er ikke bare mig der siger at det er for lyserødt – det er ren postkort, og det er lidt for idylisk, det billede som borgmesteren Pernille Bechmann maler, og det som Bo Mouritzen, der er leder af Greve Nord-projektet maler. … Vi har et problem med de der tidligere bandemedlemmer, og de der unge mænd, nu er de blevet mænd – før var de store drenge, nu er det mænd på 18 til 30 år. Vi har et problem med dem. De står og har stået rundt om i Askerød, de har stået ved indkørslen, ved Fælleshuset, ved STAMhuset og blokeret, og chikaneret beboerne. Det har de så ikke gjort en måned eller to…

[…]

Kristoffer Eriksen: … og lige præcist Pernille Bechmann havde jeg besøg af tidligere på morgenen. Hun er Greves borgmester, men hun sagde, og nu citerer jeg bare, ‘vi har nogle afdelingsbestyrelser der lukker sig om sig selv’. Det fremhæver hun som et af de vigtigste problemer her i området. Det er jo dig hun peger på! Du er beboerformand.

Jørgen Fahlgren: Det er lige præcis mig. Jeg sprang også ti meter op i stolen, da jeg hørte det klokken 6.30 her til morgen.

Kristoffer Eriksen: – Den gjorde avs.

Jørgen Fahlgren: Nej, den gjorde ikke av. Det er historieforfalskning så det batter noget. Dem der lukker sig om sig selv, dem er ikke vil erkende virkeligheden i Askerød og i Hundige, det er faktisk Greve Byråd, og det er i særdeleshed borgmesteren. Den gamle borgmester var heller ikke for god, men Barlach erkendte dog at der var problemer. Og jeg kan huske at han spurgte mig, hvad de største problemer er i Askerød, og jeg svarede, at det er den fuldstændige skæve beboersammensætning, og den store store arbejdsløshed blandt beboerne. Arbejdsløsheden i Askerød er 30 procent, på landsplan er den fem. Beboersammensætningen – over halvdelen kommer fra ikke-vestlige lande, og det er traumatiserede familier, familier der er samspilsramte, og ikke er så ressurcestærke som borgmesteren vil bilde befolkningen ind.

Kristoffer Eriksen: … det bliver jeg nødt til at holde dig lidt op på. Der er jo godt nok 54 procent efterkommere og indvandrere i Askerød, men de laver jo ikke så megen kriminalitet, at det er på en ghettoliste.

Jørgen Fahlgren: Nej, man har lavet kriterierne om. Nu er der fem kriterier for at være på en ghettoliste, før var der tre. Men i virkeligheden betyder det ikke noget om man har de lister eller ikke har dem. Det betyder ikke noget om man er et udsat boligområde eller en ghetto eller hvad. Det der betyder noget er de to faktorer: Er der mange indvandrere, folk fra 3. verdenslande, der er samspilsramte, der er traumatiserede, der har deltaget i borgerkrige. Hvis man anbringer dem, to tredjedele er det i Askerød. Hvis de er anbragt i et lille boligområde, og de er de i Askerød, så giver det problemer, og vi har behov for hjælp. Det med at jeg og min afdelingsbestyrelse lukker sig om sig selv, det er helt forkert. Vi går den ene gang efter den anden til spørgetime i Greve Byråd, og forklarer dem de problemer vi har, og beder om hjælp, og vi får det sjældent.

Oploadet Kl. 13:13 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer

Lisbeth Knudsen: Person tæt på rød socialborgmester vil udhænge hetzet Tingbjerg-præst som ‘racist’

Seneste udgave af Presselogen på TV2 News havde Tingbjerg som emne, og med afsæt i Berlingske-artikler og Radio24syvs modhistorie, blev det til en længere debat om journalistisk ansvarlighed. Det var tydeligt, at ledende socialdemokrater og repræsentanter for politiet, ikke ønskede debatten ud fra et præmis om at påvisning af reelle problemer blot skabte flere problemer. Jeg har gjort Lisbeth Knudsens bemærkning til overskrift, for det illustrerer ligesom hvor langt visse personer er villige til at gå for at lukke munden på kritiske røster.

Fra Den dobbelte virkelighed i Tingbjerg.

Kristoffer Eriksen, Radio24syv: De erhvervsdrivende, politiet, beboerforeninger, beboerne vi taler med. De siger jo, at det her simpelthen er løgn. Det er gamle sager. Dem er fem år gamle sager. Det er historiske sager, som nu bliver foresidemateriale på Berlingske.

Lisbeth Knudsen, Berlingske: Den købmand som i Radio24syvs udsendelser fremstår som den mest positive overhovedet omkring hvad der foregår derude. Han fortæller i vores historie med ham, fordi vi har også bragt nogle af dem der er positive, der fortæller han, at han for fjorten måneder siden, da han skulle vidne i retten, fordi nogle havde stjålet lottokuponer hos ham – så blev hans bil overmalet. På arabisk stod der ‘Pas dig selv’, i det der blev malet på hans bil. Så det spørgsmål som vi stiller, er om det det nye normale, som det skal være i Tingbjerg? … Radio24syv … har hørt en kampagne som er helt unuanceret.

Lisbeth Knudsen: Jeg bliver nødt til at sige. Jeg sidder her med en mail fra en person som er meget tæt på socialborgmesteren, som forsøger at indgå en byttehandel med os, hvis vi vil være med til at svine præsten til som racist, og beskrive hvor racistisk han er. Det synes jeg vidner om, hvad det er der foregår i Tingbjerg.

(Socialborgmester Jesper Christensen på Facebook, 26. oktober 2013)

Michael Dyrby, TV2: … det er da fair nok, at andre medier går ind i historien for at afprøve, hvad holder og hvad holder ikke. Jeg synes måske Radio24syv har gjort det til en mission i den her uge. … De har ligesom dedikeret ugen til at vise et andet billede, og jeg synes – når man hører radioværten her i begyndelsen sige, at vi har kæmpet hele ugen for at gendrive Berlingskes historier, og det synes i er lykkedes rigtig godt. Så er man jo en slags kampagnejournalist.

[…]

Jørgen Ramskov, Radio24syv: Vi har en rapporter gående rundt i området, for at få folk til at fortælle hvad der sker. Han møder en gymnasieelev, som siger at han synes det er enormt utrygt, for hvis man sidder nede på torvet og drikker øl, så får man nogle på lampen. Og så spørger vores rapporter ham, om det er noget han selv har oplevet. ‘Nej, det er noget jeg har hørt.’

[…]

Jens Harder Højbjerg, Københavns Politi: … vi mener faktisk ikke at Berlingske har levet op til vejledende regler for god presseskik. … Vi har lidt et problem med – ved at påvise problemer, kan man også være med til at skabe problemer. … Det fremgår jo faktisk af vejledende reglerne for god presseskik, at krænkende og agtelsesforringende skal man bringe samtidig med angrebet. Hvis Berlingske havde ventet en lille smule…

Lisbeth Knudsen: – Nej, må du jo – vi har vel lov til at referere fra et beboermøde.

Jens Harder Højbjerg: … Vi hilser enhver debat velkommen, vi ønsker bare, at det billede der bliver tegnet af Tingbjerg, også refererer den anden side af sagen. De positive udviklinger der også er.

[…]

Jørgen Ramskov: Pressen bliver nogle gange beskyldt for at skabe utryghed, og hvis der er en forbrydelse, så tager vi den når den sker. Når han bliver anholdt, når han bliver sigtet, tiltalt og dømt. Så er der begået fem forbrydelser. Det er den diskussion, som jeg synes er interessant her.

Jens Harder Højbjerg: I det aktuelle tilfælde, der lytter jeg også meget til vicepolitiinspektør Tommy Laursen, der siger at alene det at påvise reelle problemer i Tingbjerg, den måde det bliver gjort på, kan være med til at skabe ekstra problemer. De samarbejdspartnere og de ildsjæle, der arbejder for at skabe en positiv udvikling i Tingbjerg bliver faktisk slået lidt tilbage, eller noget tilbage af den her negative dækning. … Den her kampagne som Berlingske har kørt, har i hvert fald ikke virket positivt for den gode udvikling.

Tommy Laursen, lokalpolitiet: Journalisterne synes jeg skulle være lidt opmærksom på, at når vi nu pakker fisk ind i avisen i morgen, så har vi altså et helt lokalsamfund som skal leve videre, med det område efterfølgende. Det synes jeg er en væsentlig pointe, at man ligesom tager sit ansvar for den artikel man skriver, og i hvert fald forsøger at komme i bund med den. Og lade alle parter komme til orde. Det synes jeg egentligt ikke at man har gjort, først senere hen i forløbet, men der var skaden sket.



22. november 2014

Radio24syv lader DF-hader skønmale ghetto – Borgmester: Tingbjerg skal ikke være rekvisit i valgkamp

Jyllands-Posten fortsætter sin pseudo-journalistiske kritik af Den Korte Avis, og efter Berlingske har interviewet en række Tingbjerg-beboere om deres virkelighed, har Radio24syv ligefrem dedikeret et 25 timer langt tema, der har til hensigt at stoppe bekymringen. Journalisten bag modhistorien er Kristoffer Eriksen, der under valgkampen i 2011 lancerede en kampagne for at vise hvad Dansk Folkeparti ‘i virkeligheden’ står for.

Interview med ‘John’ i Berlingske – ‘Jeg vil ikke tilbage. Aldrig i livet’.

“Bydelen, der blev opført ved Utterslev Mose, skulle være med til at virkeliggøre den socialdemokratiske velfærdsdrøm om at flytte arbejderklassen ud af byens beskidte baggårde. I dag har 70 pct. af beboerne anden etnisk baggrund end dansk, og bydelen er præget af store sociale problemer. I den forstand gik drømmen galt for både Tingbjerg og John. …

John oplevede, at Tingbjerg ændrede karakter omkring 2005. Kvarteret, der til at begynde med var et rart sted at være, blev et utrygt sted at bo og opholde sig. Det begyndte med en container i flammer, som senere efterfulgtes af flere containere i brand. …

Efter ildspåsættelserne blev kriminaliteten i Tingbjerg kun værre. En ung mand blev dræbt af skud, der blev stukket ild til en boligbloks kælder, og familien selv havde indbrud. En morgen, hvor John skulle på arbejde, fandt han sin bil uden sidespejle. De var knækket af. En anden morgen var bilruden knust, og en tredje morgen da Johns bildæk flade. Skåret op.

… statistikkerne ændrer ikke ved, at nogle oplever Tingbjerg som utrygt, herunder John.

‘Det var usikkert ikke at vide, hvad jeg kom hjem til efter en arbejdsdag. Jeg sagde nej til invitationer, fordi jeg var bange for, hvad der ville ske, mens jeg var væk. Et nyt indbrud? Mere ild?’ …

Kulminationen på Johns tilværelse i Tingbjerg blev mursten. Familien var gået i seng, da de hørte badeværelsesvinduet splintre og fandt en mursten på gulvet. Nogen havde kastet den ind fra gaden. Ti minutter efter lød samme smæld efterfulgt af en klirren fra soveværelset. Endnu en mursten. ‘Se,’ siger John og finder politiets billeder frem. Murstenen ligger i parrets seng.

‘Det er sengens fodende, men vi kunne lige så godt have haft vores hoveder dér. Hvordan kan man leve på den måde,’ spørger John, der mener, at murstenene skyldtes, at Tingbjergs kriminelle ikke kunne overtale hans børn til at begå kriminalitet.”

(Politiets anmeldelsesstatistik 2011-2014, der viser en god udvikling)

Overborgmester Frank Jensen kommenterer – Drop skræmmebillederne af Tingbjerg.

“Berlingskes historier og leder om Tingbjerg bygger på et spinkelt grundlag. … Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, at præsten nu tilsyneladende har fået en brosten gennem vinduet til sit kontor, fordi han ytrer sig i den offentlige debat. Men det ændrer ikke ved, at vi bør have en debat, som bygger på fakta…

På Radio24syv i en anden del af Berlingske-koncernen har man en mere nuanceret og faktuel tilgang til Tingbjerg. På Facebook fortæller journalist Kristoffer Eriksen, at han i sommer boede i Tingbjerg for at lave 25 timers dokumentar sammen med sin kollega Ayşe Dudu Tepe. Om Berlingskes artikel skriver han:

‘Den her historie om Tingbjerg har virkelig grebet mig. Især fordi den på ingen måde passer med det billede, jeg fik af bydelen, da jeg boede der det meste af sommeren. Og det passer heller ikke med noget, som nogen af de mere end 100 mennesker, som Ayşe Dudu Tepe og jeg talte med i perioden. Ja, lige med undtagelse af kirken, herunder Ulrich Vogel og hans medarbejdere i Diakoniens hus, som så vidt jeg kan se er de eneste kilder, som Berlingske har på den her historie. ‘Radio24syvs journalist skriver videre, at Radio24syv har forsøgt at efterprøve påstandene om, at de lokale forretningsdrivende betaler beskyttelsespenge ved faktisk at tale med dem. De forretningsdrivende afviser blankt påstandene. … Hvis man skal udtrykke det pænt, så kan man nok tillade sig at sige, at Berlingske undlod at researche historien ihjel.‘ …

Der er ingen tvivl om, at Tingbjerg er et udsat boligområde… Alene i kommunens budget for 2015 har vi sat penge af til ni indsatser. Vi satser blandt andet på feriecamps for udsatte børn, og så har vi afsat 25 millioner kr. til cykelstier, som åbner Tingbjerg mod resten af byen. …

Tingbjerg har ikke brug for mediepanik og råben op om mafia og parallelsamfund. Tingbjerg har ikke brug for at være dørmåtte og rekvisit i en kommende valgkamp. … lad os nu droppe de letkøbte skræmmebilleder.”

(Kristoffer Eriksen på Facebook, 21. november 2014; via Eva Agnete Selsing)



17. september 2011

Journaliststuderende iscenesatte valgmøde: Hvad ‘Dansk Folkeparti i virkeligheden’ står for

“Fup-kandidat jokede med DF”, skrev 24 timer fredag, og samme vinkel anlagde Nordvestnyt.dk – Fupkandidat gjorde grin med DF.

“Folketingskandidaten Ulla Margrethe Hansen (K) var ved at tabe både næse og mund, da hendes modkandidat fra Dansk Folkeparti med et rejste sig under et vælgermøde og undsagde sit eget partis udlændingepolitik.

– Han sagde, at han under debatten var blevet meget klogere på udlændingepolitik, og han slet ikke havde været klar over, hvad det var Dansk Folkeparti i virkeligheden stod for. Derfor anbefalede han nu de fremmødte til i stedet at stemme på en af os andre…fortæller Ulla Margrethe Hansen til dagbladet Nordvestnyt. Det hele foregik under et vælgermøde mandag formiddag på Reersø Kro.”

Dansk Folkeparti var ikke indbudt til debatte, der var arrangeret af fiktive ‘First voters’, der ifølge TV2 Øst var oprettet til lejligheden af to journaliststuderende, herunder en Nicolai Achton. Han har tidligere gjort i lignende projekter, ofte sammen med journaliststuderende Kristoffer Eriksen, der tilbage i 2009 var gæst i P1 Reportagen for at fortælle om sine ‘løgne’.

Da jeg sidste år fik tre groteske emails med homo-erotiske undertoner, var det netop underskrevet en ‘Kristoffer Eriksen’. Jeg svarede ikke, men sendte dem til politiet, inkl. IP-adresse.

(Tre mails fra ‘Kristoffer Eriksen’, 9., 19. og 31. oktober 2010; Uriasposten)

Opdate. Min antagelse viste sig at holde stik.

(Nicolai Achton og Kristoffer Eriksen: Den dag DF så lyset)

Oploadet Kl. 11:15 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper