1. oktober 2020

For Biden & MSM er militante antifa blot ‘en ide’: Kræver Trump tager afstand fra antifas modstandere

Tirsdagens Trump/Biden-debat illustrerer meget godt den ideologiske blindhed, der præger centrum/venstre, og ikke mindest deres medier. Efter måneder med venstreradikale optøjer i regi af Black Lives Matter og diverse antifa-grupperinger, kan Biden stadig neglicere problemstillingen: Antifa er blot ‘en ide, ikke en organisation’. Omvendt med Trump. Han skal stå til ansvar for enhver modstand, og selv private vagtværn er problematiske. Altså, ikke folk der hærger midtbyer, men folk der vil stoppe folk der hærger midtbyer.

I den omtalte debat blev Trump bedt om at tage afstand fra Proud Boys, som man kunne kalde ‘en godartet hooligan-gruppering’. De er ikke racister, går ind for lov og orden, men er omvendt ikke bleg for at konfrontere antifa’erne. Det sidste er et problem for centrum/venstre, der definerer enhver modstand mod selverklærede ‘antifascister’ som værende fascisme. Trumps ‘Stand back and stand by’ chokerer dem, men hvorfor egentligt. Hvis ‘defund police’-revolutionære får magten på gaden, så bliver der ikke plads til at være uenig med antifa. Det er kun nogle uger siden Proud Boy Aaron Jay Danielson blev myrdet af BLM-støttende venstreradikal i Portland.

De danske medier kalder Proud Boys for ‘hvide nationalister’ eller white supremacister’, og så slap de også denne gang for at undersøge sagen. En professor, som i øvrigt er sort, anslår at mellem ti og tyve procent af Proud Boys er ‘people of color’. Tidligere har et samoansk medlem været i medierne, og man skal være ideologisk blind, for at ikke at undre sig over, at gruppens leder er mørklødet. Stram op!

(Enrique Tarrio, leder af Proud Boys, MSM’s ‘White supremacist’-leder)

“… Proud Boys, som er sådan en white supremacy-gruppe (BT-journalist Sanne Fahnøe, 30. September 2020)

“Enrique Tarrio, their overall leader, is a Black Cuban dude. The Proud Boys explicitly say they’re not racist,’ Mr. Reilly told The Washington Times. ‘They are an openly right-leaning group and they’ll openly fight you — they don’t deny any of this — but saying they’re White supremacist: If you’re talking about a group of people more than 10% people of color and headed by an Afro-Latino guy, that doesn’t make sense.'” (Wilfred Reilly til Washington Times, 30. September 2020)

“Proud Boys beskriver sig selv som ‘vestlige chauvinister, der nægter at undskylde den moderne verden’ og blev introduceret af gruppens daværende leder og medstifter af mediet Vice, Gavin McInnes, i 2016. I begyndelsen af gruppens levetid associerede den sig med alt-right-bevægelsen, men i 2017 begyndte McInnes at tage afstand fra den del af den højreradikale bevægelse. Forklaringen lød, at mens alt-rights hovedfokus lå på race, lagde Proud Boys, som i dag har to sorte ledere øverst i organisationen, sit fokus på et opgør med ‘politisk korrekthed’, med ‘hvide menneskers skyldfølelse’ og på modstand mod indvandring.” (Politiken, 1. oktober 2020)

(Tusitala ‘Tiny’ Toese, 24-årig samoaner, aktiv i Proud Boys; Foto: Youtube)

Oploadet Kl. 10:31 af Kim Møller — Direkte link91 kommentarer


25. februar 2017

Information: Trump er et dumt svin, ikke syg – “… en stigmatiserende fornærmelse af de psykisk syge”

Trump-bashingen fortsætter med uændret kraft, og jeg bliver nødt til at filtrere det rutinemæssige antipati fra. I torsdags bragte BT historien om at Trump ville gå af på grund af en rigsretssag, da “han kommer til at udføre handlinger, der sætter den nationale sikkerhed i fare” eller begår svindel, noget der “gavner hans egen pengepung”. En artikel om forbrydelser Trump vil begå i fremtiden, er afgjort nævneværdig.

Gårsdagens bashing ved Anna von Sperling i Information tager dog prisen. Hun fortæller, at det er fristende at kalde Trump for psykisk syg, men afviser det, med henvisning til en forsker, der mener det stigmatiserer psykisk syge at blive slået i hartkorn med præsidenten. Fra Information.dk – De fleste dumme svin er helt raske i hovedet.

“… Trump er ikke helt normal… Men betyder det nu også, at han i klinisk forstand har en sindslidelse? … Fristende er det da, men det går ikke. Psykisk sygdom er et kompliceret fænomen, og det kræver personlige samtaler, observation, indsigt i hele personens medicinske historie, samtale med pårørende osv. at stille en solid diagnose. …

Og hvad skal vi så stille op med en diagnose? Lad os antage, at Trump er psykisk syg. Betyder det, at han så automatisk er uegnet? … Et studie udført af medicinhistoriker Jonathan Davidson estimerer, at 18 ud af de 37 første præsidenter personligt baksede med en sindslidelse.

Fordi: Man kan være psykisk syg og god til sit job, og man kan være rask som få og stinkende dårlig til det. Og mennesker klarer ganske udmærket at være dumme svin uden at være syge, ligesom langt de fleste onde gerninger begås af helt raske mennesker. …

Dr. Allen Frances, professor i psykiatri ved Duke University, fastlagde kriterierne for diagnosen ‘narcissistisk personligheds forstyrrelse’. Han afviser, at Trump lever op til disse kriterier, da han ikke selv synes at lide under sin opførsel.

‘Hr. Trump er skyld i lidelse frem for at opleve den, han er blevet rigeligt belønnet, ikke straffet, for sit storhedsvanvid, sin selvoptagethed, sin mangel på empati. Det er en stigmatiserende fornærmelse af de psykisk syge (der for størstedelens vedkommende opfører sig ordentligt og har gode hensigter) at blive slået i hartkorn med hr. Trump (om hvem man ikke kan sige det samme).‘”

(Jodie Foster basher Trump i forbindelse med Oscar-arrangementet 2017; Foto: Dumbarton Reporter)



18. februar 2014

Springer ventelisterne over: “… kommunalt støttet kønsopdelt svømning for indvandrerkvinder”

Hvis man vil have mere Islam i det offentlige rum, er det blot at fortsætte udviklingen. Dansk Folkeparti er imod særrettigheder, hvad journalist Sanne Fahnøe tilsyneladende anser for at være irrationel ‘rasen’. Fra BT – DF raser: Invandrer-kvinder fastholdes i parallel-samfund.

“Gardinerne er rullet helt ned, og de mandlige livreddere er blevet bedt om at blive hjemme, når DGI-byen i København søndag åbner for kommunalt støttet kønsopdelt svømning for indvandrerkvinder.

– Det kan være nødvendigt at skabe visse rammer og forhold, som fx kun at tillade kvindelige instruktører på holdene, samt at trække gardiner for vinduerne. Dette gælder også i forbindelse med vores kvindesvømning i DGI-byen – her afspærres alle vinduer med sorte gardiner, og der er kun kvinder (inkl. kvindelige livreddere) tilstede.

Sådan skriver Studenter Settelmentets Boldklub på deres hjemmeside om rammerne, når etniske kvinder søndag får mulighed for at springe ventelisterne til de overbookede svømmehold over og modtage svømmeundervisning mod en lille betaling. Resten er på de private donorer HeyMobil! og TDC’s regning…”

(Foredrag om Islam og seksualitet på Blågårdens Biblioteket: “Kun for kvinder”)

Oploadet Kl. 23:13 af Kim Møller — Direkte link20 kommentarer


10. juni 2009

Politiken refererer NGO: EU bør lovgive mod anti-semitiske partier, såsom Dansk Folkeparti

Det stemmer på ingen måde overens med virkeligheden, men det lugter jo altid lidt. Politiken refererer – Jøder angriber Dansk Folkeparti.

“Grupper af jøder på tværs af Europa er stærkt bekymrede over, at partier på den yderste højrefløj fik mange stemmer ved EU-valget i søndags.

»Succesen for rabiate partier som Frihedspartiet i Holland, Frihedspartiet i Østrig, Dansk Folkeparti og andre vil sørgeligt nok opildne dem, som omfavner farlige koncepter som ekstrem nationalisme, racisme, antisemitisme og fremmedhad«, skriver den Europæiske Jødiske Kongres, som består af grupper fra hele Europa, i en officiel udtalelse…

Stemmeoptællingerne fra Europaparlamentsvalget viser, at partier på den yderste højrefløj i Holland, Østrig, Ungarn, Storbritannien, Rumænien og Danmark fik store valgsejre ifølge AP. Den Jødiske Kongres mener, at valget er et udtryk for, at tolerancen i Europa er forsvindende lille, og at EU straks bør skride ind med antiracistisk lovgivning.



16. maj 2009

Mere om Politikens forvrængning af Mogens Camres interview med franske RFI

Mogens Camre giver svar på tiltale.

“I Politiken i dag skriver Martin Aagaard, Thomas Lauritzen og Sanne Fahnøe om mine udsagn om de politiske forhold i Rumænien og Bulgarien. På bladets forside er det blevet til “Camre: Skandinaver er klogere end folk fra øst”. Det har jeg ikke sagt, og artiklen indeholder en række udsagn, som ikke er fremsat af mig.

Hele interviewet med den engelsksprogede Radio France International handler om, hvor meget selvbestemmelse EU’s medlemslande skal afgive til EU, og risikoen for udhuling af demokratiet i Europa.

Jeg har ikke sagt, at Rumænien og Bulgarien burde fratages deres indflydelse på EU’s beslutninger – hvilket alle ved er helt urealistisk. Jeg har derimod sagt, at det er uheldigt, at lande som er så korrupte og tilbagestående får indflydelse på EUs beslutninger og dermed beslutningskraft over os. Det er direkte forkert, når Politikens netversion skriver, at jeg har sagt, at landene er “less clever” – det korrekte citat fra radiointerviewet lyder i Radio France International’s tekstgengivelse:

“Når jeg ser på afstemningsreglerne, ser jeg, at lande som Rumænien og Bulgarien har mange flere stemmer end Danmark, Sverige og Finland, og jeg tror ærlig talt, at vi er dygtigere end de er – vi har meget mere gennemsigtighed, demokrati og social velfærd. Og vi synes ikke, at folk, som ikke har skabt sunde samfund, skal bestemme for os”.

Politiken citerer korrekt, at jeg har sagt, at det ikke handler om landenes intelligens men skriver alligevel en billedtekst, der lyder: “Østeuropæere som rumænere og bulgarere er ikke begavede nok til EU-parlamentet”. Det har jeg aldrig udtalt, og det er en fordrejning af hele problemet med de pågældende lande.”

Reaktionerne.

Margrethe Auken, SF: Udtalelserne er “forfærdelige”; Camre er en “tæppetisser” (Ekstra Bladet, 13/5-09)

Dan Jørgensen, S: “Dansk Folkeparti skal være ret glade for, at det ikke er intelligensen, der afgør, hvor mange mandater de får.” (Politiken, 13/5-09)

Pelle Dam, SFU-formand: “Manden må jo være blevet gal. Mogens Camre er igennem en længere periode kommet med udmeldinger, der synes mere eller mindre sindssyge, men denne gang rabler det da for alvor.” (SFU.dk, 13/5-09)

Mere.

  • 7/5-09 Radio France Internationale – Leading right-wing MEP claims south-eastern Europe is...
  • 13/5-09 Politiken – Camre: Østpolitikere »ikke kvikke nok« til EU (ændret overskrift).
  • 13/5-09 Jarl Cordua – Camre siger bare sandheden.
  • 

    11. oktober 2008

    Jörg Haider, 1950-2008

    Østrigske Jörg Haider omkom ved et trafikuheld natten til i dag, og som man kunne forvente kører medierne atter løs med de samme negativt-ladede etiketter, der rammer enhver politiker eller parti der afviser multikulturalismen og den europæiske føderation.

  • 11/10-08 (07.38) DR Online – Østrigeren Jörg Haider er død.
  • “Haider blev for alvor internationalt kendt, da han i slutningen af 1980’erne sagde, at Hitler-Tysklands Tredje Rige havde haft en ordentlig beskæftigelsespolitik, og at nazisternes koncentrationslejre i virkeligheden bare var tvangsarbejdslejre.

    De udtalelser forfulgte Jörg Haider gennem årene, også selv om han senere delvist trak udtalelserne tilbage.

    Til gengæld markerede han sig med en serie højreekstreme og fremmedfjendske udtalelser…

  • 11/10-08 (11.33) – Nekrolog: Østrig har mistet sin Glistrup (af samme Fahnøe).
  • “Med den højrepopulistiske partileder Jörg Haiders død i en bilulykke, mister Europa og Østrig en stærk politisk stemme.

    Jörg Haider stod igennem sin politiske karriere i spidsen for de to højrepartier FPÖ og BZÖ, som begge vandt jordskredssejre. Han var en forførende politiker… »Da han startede i politik, var det først og fremmest hans dynamik og sproglige begavelse, der gjorde, at han kunne slå mange politikere i tv-dueller. Han var et wake up call for den østrigske partielite, fordi han satte ord på en protest imod, at der ikke skete mere på de store felter i politikken som sundhed og indvandring«, siger han [lektor Flemming Stubkjær] og drager paralleller til Fremskritdspartiet og Dansk Folkepartis måde at råbe magthaverne op på…

    Haider havde især en stærk tiltrækningskraft på unge mænd:

    »Han har haft stærk evne til at tiltrække yngre mænd, som er kommet frem via ham. De blev kaldt Haiders drenge. Han udviste en hårdhed og brutalitet over for dem og krævede ubrydelig troskab. Han var en stærk leder«, siger han.

    Den store tiltrækningskraft på unge mennesker blev understreget af, at 43 procent af unge stemte på et af de højrepopulistiske partier ved det seneste valg…

    Det var især på den markante invandringspolitik, at Haider gjorde sig bemærket, og nogle har direkte beskyldt ham for at være racistisk.

    I 2000 boykottede en lang række regeringsledere i Europa, med Danmarks daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen i spidsen, Østrig, efter at Haider indgik i regering med hans daværende parti FPÖ, og han er blandt andet blevet kritiseret for at have udtalt, at den nazistiske beskæftigelsespolitik var udemærket.

    Han havde ikke de indvandrerskeptiske holdninger fra fremmede:

    »Jörg Haider blev født i 1950 i en nazistisk familie, hvor begge forældre havde været medlem af det nationalsocialistiske parti, og det har sikkert påvirket hans holdninger, som dog blev noget mere moderate med årene«, siger Flemming Stubkjær.

    Det viste han, da han afviste et besøg fra Pia Kjærsgaard i 2000.

  • 11/10-08 (12.00) – Radioavisen.
  • Frank Nellemann, DR: … omstridte…. kontroversielle… højreekstreme… indvandrerfjendske… Nu er Haider død, men hans politik lever videre.

    […]

    Torsten Ellermann Eriksen, Radioavisen: Hvad er din egen holdning til Jörg Haider?

    Michael Huber, sociolog: For at sige det kort – jeg ville ikke vælge ham.

    Torsten Ellermann Eriksen: Du ville ikke vælge ham.

    Michael Huber: – Nej.

    Torsten Ellermann Eriksen: … hvorfor stemte østrigerne i den grad på ham?

    Michael Huber: I Østrig selv er begrundelsen mest at det er protest… Den anden – tror jeg, er at der stadigvæk findes en stor gruppe af højreradikale, eller højreorienterede, skal man hellere sige, østriger som er meget nemme til at overtale til at gå i den der højrepopulistiske retning.

    […]

    Torsten Ellermann Eriksen: Hvordan bedømmer du hans betydning for Østrigs omdømme i udlandet?

    Haider er højreradikal, fordi han ikke er socialdemokrat. Højrenationalist, fordi han undsiger EU. Højrepopulist, fordi han er folkelig. Vi ser det samme herhjemme. Pia Kjærsgaard bliver betragtet som populist, selvom hun må leve med livvagter døgnet rundt, og i en nylig måling for Ritzaus Bureau suverænt er den politiker “flest danskere er uenige med”.

    De få gange medierne kalder et venstrefløjsparti for populistisk, så er det typisk SF der kritiseres for at gå Dansk Folkeparti i beddene. Det samme med Barack Obama, der lover vælgerne guld og grønne skove, uden at være populist. Samtidigt agiterer han åbent for protektionisme (og indirekte isolationisme), men er ikke venstrenationalist.

    Mere.

  • 2/10-00 BBC – Joerg Haider: Key quotes.
  • “”In the past, some remarks have been attributed to me in connection with Nazism which were certainly insensitive or open to misunderstanding… I am personally sorry for this, firstly because I believe I hurt the feelings of people who were themselves victims of Nazism or whose relatives were, and secondly because the statements were not in line with the personal values of tolerance and humanity which are the basis of my political work.” (november 1999)

  • 11/10-08 Daily Telegraph – From beer hall orator to controversial far Right leader… (associationer en masse).
  • 11/10-08 Kärnten ORF – LH Jörg Haider bei Verkehrsunfall gestorben (god artikel).
  • 11/10-08 Bloomberg – Joerg Haider, Who Praised Hitler’s Labor Policy, Dies.
  • “Haider shot to prominence in 1991 with comments praising the labor policies of the Third Reich for eliminating unemployment… His most-infamous comment came during a 1991 debate in the Carinthia provincial parliament when Haider, then governor, declared that the Third Reich managed to eliminate unemployment through an “orderly employment policy… which the government in Vienna cannot manage.””

  • 12/10-08 Ekstra Bladet – Leder: Europa blev mindre sort.
  • “Haider var sort i politisk forstand. Han var ud af en nationalsocialistisk familie… Som det er set før med højrebevægelser, der bygger mere på voldsom retorik og følelser end på politisk fornuft, så endte også Haiders parti med at blive splittet på grund af voldsom intern uenighed… Haider var en stærk mand i østrigsk politik, og det er selvfølgelig foruroligende, at en tredjedel af landets vælgere ved flere valg har sluttet op om så højreradikale bevægelser som Frihedspartiet og BZÖ.

    Med sin placering midt i Europa har østrigerne taget imod rigtig mange indvandrere. Ikke mindst fra de mange fattige lande i Østeuropa. Frygten for de fremmede brugte Haider kynisk i sine taler, og han spillede flittigt – med nazistiske undertoner – melodien om, at fattigdomsflygtningene ville tage fra østrigerne.”

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper