28. juli 2017

Multikulti-ideologer adopterede pige fra Burkino Faso: “… er kun hjemme hos os nogle dage hver uge.”

For 10-15 år siden var Malene og Carsten Fenger-Grøndahl en aktiv del af den danske debat om indvandring, solidt placeret på yderste venstre flanke. Hvor den mandlige idehistoriker siden er blevet forlagsdirektør på Aarhus Universitet, så er Malene Fenger-Grøndahl endt som journalist, og kan ofte høres på P1. Hun var medinitiativtager til ‘Danmarks Løver’, der havde til formål at bekæmpe Dansk Folkeparti, og vi befinder os ideologisk set et sted mellem Minoritetspartiet og Enhedslisten.

Set i den optik, så får gårsdagens portræt af familien Fenger-Grøndahl et andet lys. Udgangspunktet er 10-årige Barbara, der indlevende fortæller om sin 9-årige adoptiv-søster Safia. Fra Jyllands-Posten – Det er så hårdt at være sammen med hende, men det er også hyggeligt og godt (ikke online).

Min søster Safia kommer fra Burkino Faso i Afrika. Jeg var med nede og hente hende.

Jeg var tre år, så jeg kan kun huske nogle få ting. På børnehjemmet var der kun kvinder, så hun blev bange, da hun så min fars skæg. Og hun var bange for min mor, fordi hun var helt hvid. Men hun gik lige hen til mig, og så legede vi. Dengang vidste vi ikke, at hun var handicappet. Nu har hun fire diagnoser.

Hun har adhd, tilknytningsforstyrrelser, sproglige og motoriske vanskeligheder, og så er hun udviklingshæmmet.Hun bor et andet sted nu og er kun hjemme hos os nogle dage hver uge. Nu har vi meget nemmere ved at være sammen med hende. Før var det svært, fordi det var så hårdt at være sammen med hende hver dag.

[…]

For en måned siden flyttede hun hen til et sted for børn med særlige vanskeligheder.

Jeg var ret ked af det, da jeg fandt ud af, at hun skulle bo et andet sted og ikke hjemme ligesom andre niårige… Hun har været i aflastning før, så hun havde prøvet det. Men hun reagerede alligevel ret voldsomt. …

Jeg har tænkt ret meget over, hvad der skal ske i Safias fremtid. Jeg ved, at jeg nok skal få en god fremtid. … Med Safia er det lidt noget andet. Jeg er helt sikker på, at hun aldrig kan få et almindeligt job. Måske kan hun være i aktivitetscenter, hvor hun kommer hver dag og laver noget kreativt. Hun skal bo et sted, hvor der er folk, der kan hjælpe hende, men jeg tror, at jeg kommer til at være ret tit sammen med hende, og at vi skal hygge sammen og slappe af.”



7. december 2016

Den lange march gennem institutionerne: Faktalink udgives af DBC med Bo Weimann som IT-direktør

I går bloggede jeg Pernille Vermunds indlæg om ‘Faktalink’, der bruger Redox til kilde om For frihed, og i øvrigt intet har om ‘venstreekstremisme’. Faktalink er en akkumuleret samling artikler om samfundsrelevante emner, og omtaler sig selv som værende “et arbejdsredskab for folkeskolens ældste klasser, gymnasielever, lærere og bibliotekarer samt studerende, journalister og researchere”.

Det første der springer i øjnene, er det faktum at sidens to artikler om ‘højreekstremisme’ er skrevet af Malene Fenger-Grøndahl. Kendt venstreorienteret, der ikke forsøger at sløre sin kærlighed til mellemøstlig kultur, og blandt andet er tilknyttet ‘Forening for Moske og Islamisk Center’ og ‘Center for Integration’.

Faktalink udgives af Dansk BiblioteksCenter, der er et offentligt ejet aktieselskab. Der er lig i lasten, som man kan læse hos Computerworld – Blekingegadebandens ’stemme’ er IT-direktør (17. marts 2009).

“Stemmen i Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden er Bo Weymann. Nu kan ComON afsløre, at Bo Weymann er IT-direktør i Dansk Bibliotekscenter, der blandt andre er ejet af stat og kommuner. Bo Weymann var med i Blekingegadebandens inderkreds og blev idømt syv års fængsel for sine kriminelle handlinger.

Mogens Brabrand Jensen, der er direktør i Dansk BiblioteksCenter har ingen betænkeligheder ved at have Bo Weymann ansat. …

‘Ingen ansatte har taget afstand fra, at Bo er ansat. De har været lige så intereserede i sagen som alle andre. De har været nysgerrige omkring, om han var stemmen. Men ingen har taget moralsk afstand fra hans handlinger,’ siger Mogens Brabrand Jensen til ComON. …

Bo Weymann ønsker ikke selv at deltage i denne artikel, men bekræfter via sin sekretær, at den nye stavemåde af efternavnet, er det oprindelige slægtsnavn.”

(t/h: Rudi Dutschke, 1968, en af flere der satte ord på den lange march gennem institutionerne)

Meget få faggrupper er så røde som bibliotekarerne, og formanden for Danmarks Biblioteksskole var i 2007 den senere professor Lars Qvortrup, der indledte sin karriere med et bevidsthedssociologisk kampskrift, der problematiserede Danmarks Radio fra et revolutionært klassekamp-perspektiv.

Den lange march gennem institutionerne har gjort venstrefløjen glade for statslige medier.



17. oktober 2012

Hizb ut-Tahrir vil kriminalisere homoseksualitet – Forsker: “De er gode til at sætte tingene på spidsen…”

Når vestlige demokrater forklarer, at islamister agter at islamisere, kalder forskere dem for højreekstremister. Når islamister siger det samme er de blot “gode til at sætte tingene på spidsen og gøre folk nysgerrige”. Fra Berlingske – »Kalifatet vil sprede sig til hele den muslimske verden. Inklusiv Spanien«

“Første indslag på Hizb ut-Tahrirs skandinaviske årskonference er programsat til 13.30. Vanen tro skal gæsterne høre foredrag og debatter om vejen mod det panislamiske kalifat…

[…]

Hizb ut-Tahrirs anti-demokratiske budskaber har tidligere vakt voldsom kritik i Danmark. Talsmanden mener imidlertid, Vesten bør gribe i egen barm. …

Tolerancen kender på den anden side grænser. Også i kalifatet. Homoseksualitet vil blive behandlet som kriminalitet. Det lægger Chadi Freigeh ikke skjul på.

Det store fremmøde betyder dog ikke nødvendigvis, at der er stor opbakning til de yderliggående synspunkter, mener en kender af partiet.

– Der er masser, der har været til deres arrangementer uden at blive tilknyttet. Modsat er partiet selvfølgelig med til at skabe klangbund for en mere radikal måde at tænke på, siger Malene Fenger-Grøndahl, der er journalist og medforfatter til en bog om Hizb ut-Tahrir.

– De er gode til at sætte tingene på spidsen og gøre folk nysgerrige.



19. april 2010

Dag Heede: Queer-teori medfører at “den hvide heteroseksuelle mand” skal afgive magt

P1 kan altid finde en forsker, der kæmper for at nedbryde vestlig civilisation. Her lidt fra Eksistens , forrige søndag, hvor emnet var ‘queer-teori’. Fra Michael Foucault til Judith Butler i et anden virkelighed.

  • 11/4-10 Eksistens, P1 – Queer – verden set gennem perverse briller (af Malene Fenger-Grøndahl).
  • Delvis transkription.

    Dag Heede, lektor: Man kan sige, at Judith Butler gør noget analogt ved kønnet, som Foucault gjorde ved seksualiteten. Hun ser det ikke som noget iboende i den enkelte krop, men vender op og ned på årsag og virkning, og siger at køn’ning er en af de måder hvorved kroppe gøres forståelige i vores kultur… Det hun så siger er, at køn’ning ikke er en entydig og statisk faktor, men køn’ning er en lang proces, der aldrig er færdig, og heller aldrig er fuldkommen. Og når jordmoderen og lægen tager det der blæver op, og starter en køn’ning ved udsagnet – ‘det er en dreng!’, eller ‘det er en pige!’, så er det ifølge Judith Butler ikke først og fremmest en konstatering af et faktum, men igangsættelsen af en meget meget lang proces, som bliver gentaget så mange gange, at vi tilsidst tror på det. Nemlig, at vi er naturaliserede, indoptager en forestilling om at vi er henholdsvis det ene eller det andet køn. Men det er altså ifølge Butler, kan vi ikke tale om drenge og piger, men vi kan tale om boy’ing og girl’ing. Altså køn’ningen som et konstant vedvarende processuelt aspekt, som skal gentages igen og igen, og som har indbygget i sig, at det er originalt, men i virkeligheden, er det ifølge Judith Butler, bare en kopi af en kopi af en kopi af en kopi, som slet ikke har nogen original.

    […]

    Malene Fenger-Grøndahl: … men selvom litteraturen er hans foretrukne felt, så ser han gerne at queer-teori vinder indpas i mange andre fagområder, og også gerne i de politiske diskussioner.

    Dag Heede: Udover, at vi selvfølgelig skal læse Karen Blixen og Tove Ditlevsen, og Herman Bang, og Klaus Rifbjerg, fuldstændig om, og anderledes, så har det også nogle oplagte politiske konsekvenser, som er meget vigtige. Noget af det som gør at ligestillingsdebatten og ligestillingsbestræbelserne overhovedet ikke flytter sig ud af stedet – det er fordi, at vi stadigvæk er fastlåst i de hersens statiske forestillinger om mænd og kvinder, som nogle størrelser der ikke kan flyttes, og som essenser. Det der skal ske er at man skal tænke køn’ningen som en dynamisk proces, det er man simpelthen nødt til, og det her er ikke filosofiske tankespil, det er fordi, at sådan ser verden omkring os ud – den flytter sig. Vi har transmænd, vi har transkvinder, vi har mange mange flere køn, og både forskningen, men også den politiske administration bliver nødt til at forholde sig til alt det her spændende der sker omkring os, og det kan den ikke, hvis den fastholder de der binære positioner. Hvis man tror stadigvæk at verden og himmelrummet er opdelt i mænd og kvinder ala populære tåbeligheder, såsom at mænd kommer fra Mars og kvinder kommer fra Venus. Det der skal ske er at en af de her tvangsmekanismer, det som Judith Butler kalder ‘den heteroseksuelle matrix’, altså den støbeform, som er helt afgørende for at ‘kønne’ kroppe, at den skal demokratiseres… det der er problemet ved ‘den heteroseksuelle matrix’, er, at den er essentielt udemokratisk fordi den er hierarkisk. Den ene term, manden – er over kvinden. For at ligestillingsbestræbelserne overhovedet skal fungere, så er det vigtigt, at kønnet dynamiseres, og ‘den heteroseksuelle matrix demokratiseres’.

    Malene Fenger-Grøndahl: Men, det kunne godt lyde som noget, som man sådan lidt provokerende (kunne sige): er det ikke bare måske kvinderne, fordi de ligger under i det her hierarki, og så de homoseksuelle og de transseksuelle, der har en interesse i at vi alle sammen begynder at kikke sådan på verden.

    Dag Heede: Jov, det er da klart. Der er nogle som vil have gavn af det, og den kategori som vil skulle afgive magt, det er selvfølgelig den hvide heteroseksuelle mand, men sådan er det. Vi kan ikke give alle magt, og hvis magt og demokrati skal omfordeles, og vi skal have den der radikale demokratisering, som jeg mener er det 21. århundrede skriger på, så er der nogle som skal afgive magt.

    Malene Fenger-Grøndahl: Og hvad sker der hvis vi rent faktisk tør løsne op, og kikke sådan her på verden. Der sker i hvert fald noget med vores egen lille havfrue. Hvad vil der ellers ske hvis vi kikker ud på verden?

    Dag Heede: Altså jeg tror, at queer-teoris store force er, at den sådan set kun er et hjul i et meget større maskineri, og jeg tror måske i sidste ende, det handler om at hylde forskellighed og kunne omgås med forskelle på en anden måde, end de her stivnede naturaliserede vanetænkningskategorier, som jeg tror fører til en eller anden magtpolitisk status quo, og en eller anden fastfrysning. Jeg tror, altså, på samme måde som vi er pinedød nødt til at forholde os til, at vi lever i en verden med anderledes grænser, med anderledes typer vibrationer. Vi er nødt til at tænke forskelle, vi er nødt til at tænke mangfoldighed… Hvis vi kan acceptere forskellighederne som en force, som en dynamo og som en rigdom, det tror jeg at queer-teorien kan hjælpe til med.

    Queer-teorien er selvfølgelig i sig selv ikke tilstrækkelig, det skal selvfølgelig kobles sammen med nationalitetsteorier, omkring køn, og noget af det som er meget vigtigt, det er selvfølgelig den her nye transteori, at vi har mange flere køn, og vi har simpelthen kroppe som siger noget andet… Kroppe bliver lavet, køn bliver lavet… det skal forskningen selvfølgelig også kunne håndtere.

    (Deadline, 21. marts 2005 – debat om H.C. Andersens seksualitet)

    

    2. februar 2010

    Thomas Hoffmann: – vanskeligt for mig som forsker at påstå jihadister fortolker islam forkert

    Religionsrapport’en på P1 er sjældent værd at høre, og med Malene Fenger-Grøndahl som vært, forventer man ikke det store når islam er emnet. Denne uges udgave om forholdet mellem islam og terrorisme var ikke desto mindre en undtagelse, idet P1 gav plads til både sociologiske og filologiske forklaringer. Ann-Sophie Hemmingsen fra DIIS stod for det sociologiske, og aflirede i tyve minutter de samme banaliteter, vi fornyligt hørte fra Manni Crone og Lene Kühle på samme kanal.

    Det filologiske stod lektor Thomas Hoffmann for. Indledningsvis fortælles det, at han skrev ph.d. om ‘Koranens poetiske kvaliteter’, og han omtales derfor belejligt som Koranforsker, ikke islamforsker. Programomtalen flyder med eufemismer (Muhammed “påtog sig en rolle som hærfører”), men selvom Malene Fenger-Grøndahl flere gange forsøgte at dreje samtalen væk fra kilderne, så lykkedes det ikke helt, og man må sige, at Thomas Hoffmann var opgaven voksen. Vi har med andre ord en universitetsforsker der udtaler sig om islam, på baggrund af islam – helt uhørt.

  • 1/2-10 Religionsrapport, P1 – Islam og terrorisme – er der en sammenhæng? (57 min).
  • Delvis transkription.

    Malene Fenger-Grøndahl: Jeg spurgte Thomas Hoffmann, hvad han som Koranekspert, kan sige om forholdet mellem muslimernes hellige tekst på den ene side, og den terrorisme der begås med henvisning dertil på den anden side. Misbruger og fejlfortolker terroristerne Koranen, eller er der rent faktisk stof i Koranen der kan legitimere terrorisme, voldelige handlinger, angreb på civile.

    Thomas Hoffmann, lektor: Ja, altså, jeg vil sige, at Koranen og den meget vigtige tekstsamling der hedder hadith, som handler om Muhammeds gøren og laden, og de tidlige muslimers gøren og laden, de er jo spundet ind i en mere sammenhængende fortælling om Muhammeds og de tidlige muslimers liv. Og den her fortælling er i høj grad en fortælling om konflikter, og også om væbnede konflikter, om voldelige sammenstød og overfald. Det er jo fortællingen om Muhammed og de tidlige muslimers fødsel som samfund i Mekka, og hvordan de langsomt bliver undertrykt af de polyteistiske mekkanere, som fører til at Muhammed og hans samfund må udvandre fra mekka, og så udvandrer de så til det der bliver Medina, og derfra etablerer de så at sige en slags islamisk stat, eller en islamisk styreform, og ud fra den her islamiske stat, der kæmper de, indgår de i konflikter med mekkanerne, med de omgivne beduinsamfund, og også internt i det medinesiske samfund med muslimer, der opfører sig som såkaldte hyklere eller andre religiøse samfund såsom jøderne, som kommer til at lide en krank skæbne i Medina senere hen. Så der er masser af voldeligt krigsmateriale i såvel Koranteksterne, i hadithteksterne, som i selve teksterne om Muhammeds liv, og de her tekster her om Muhammeds liv, de fremstår jo, for de fleste muslimer som, hvad skal man sige – eksemplariske, som noget der er forbilledligt – Profeten er ”uswa hasana’ det skønne eksempel, det er ham man skal se op til både i ånden, og i praksis. Og det er derfor, at når moderne muslimer spejler sig i Muhammed og Muhammeds tid, som var en voldelig og konfliktfyldt tid, så kan der let komme sådan en slags spill over-effekt, hvor det her krigeriske potentiale fra Muhammeds tid, genspiller sig i moderne nutid.

    Malene Fenger-Grøndahl: Så der er altså noget potentiale, til at se verden som konfliktfyldt, og måske også til at legitimere det, at man kæmper aktivt. Men mange muslimer vil jo også sige, jamen islam betyder jo egentligt fred, det kommer af samme rod som ordet salaam, fred, og hele formålet med Koranen og islam, det er at man skal leve i fred med Gud, med sin omverden og med sig selv, og det er det vi får anvisninger på i Koranen. Og det er så en fuldstændig anderledes udlægning. Hvis vi så går ind og zoomer ind på Koranen, hvad står der, hvad er det for nogle ting der står som afspejler den her tilblivelseshistorie, som du har skitseret.

    Thomas Hoffmann: Ja, Allerførst vil jeg gerne lige kommentere det her med at islam skulle betyde fred. Det er også lidt af en moderne fortolkning, der er kommet til, i lyset af, at der har været så meget kritik af at islam er en krigerisk religion, og det er ganske rigtigt, at salaam har samme rod som islam – altså fred. Men egentligt kommer ordet islam af verbet aslama, som betyder at underkaste sig. Og hvem underkaster man sig, man underkaster sig Gud, som er Herren, som er Kongen, som er universets hersker. Så den oprindelige etymologi er knap så fredsorienteret, som den her nye, som er ved at komme i spil, men som jeg altså tror er kommet i spil, fordi der er netop den her massive diskurs omkring islam som en krigerisk religion ik’. Men det er jo sådan set kun godt at muslimer vælger at begynde at omtolke etymologien, for på den måde at fokusere på det fredselskende element i navnet. Men det er som sagt en tilsnigelse, både historisk og også etymologisk.

    Malene Fenger-Grøndahl: … hvad er det så der står i den her Koran?

    Thomas Hoffmann: Fordi at Muhammed var engageret i de her kampe mod forskellige dele af sin omverden, og som Gud ledte ham i, jamen så er der forskellige vers der omhandler de her kampe, hvor Gud så at sige nedsender krigeriske vers. Hvis jeg kan prøve at finde nogle. For eksempel vers 9:29.

    ‘Nedkæmp dem, som ikke tror på Gud indtil de betaler tribut efter formåen og fremstår ydmygede.’

    Der er også andre vers. For eksempel 47:4.

    ‘Når I møder dem, der er vantro, så giv dem hug over halsen! Når I så har slået dem ned, stram da lænkerne, indtil krigen lægger sine byrder, med henblik enten på benådning eller på løskøbelse bagefter!’

    Eller mere martyrorienterede vers. Sura 4, vers 74.

    ‘Lad dem, der vil sælge det jordiske liv for det hinsidige, kæmpe for Guds sag! Den, der kæmper for Guds sag, vil Vi give en vældig løn, uanset om han bliver dræbt, eller om han sejrer.’

    Og det var lidt den win-win situation for de tidlige muslimer, at hvis man ikke blev dræbt, så var der i hvert fald en god chance for at man kunne vinde bytte, krigsbytte. Og hvis man blev dræbt, så kom man så at sige i paradis på et wild card, som martyr.

    Malene Fenger-Grøndahl: Det er jo også det vi hører, at nogle terrorister henviser til i dag i nogle efterladte dokumentere eller videoer, at de opfordrer andre til at følge i deres fodspor, og de siger, at det her, det gør de af nødvendighed og fordi det er korrekt ifølge religionen, og også med udsigt til den her vinding, at komme i paradis. Er det så fuldstændig korrekt islam?, eller korrekt Koranforståelse?

    Thomas Hoffmann: Det er jo vanskeligt for mig som ikke-muslim, at hævde muslimer fortolker deres religion forkert. Det kan godt være jeg synes det er moralsk forkert – det synes jeg selvfølgelig, men det er vanskeligt for mig at sige som forsker, at han eller hun som vælger at gå i martyrdøden i en selvmordsaktion, har fortolket islam forkert. For de kan jo ofte henvise til forskellige vers i Koranen, som netop henviser til martyrtraditioner eller til jihadtraditionen, hvor man kæmper mod uretfærdige herskere, eller hvor man kæmper for udbredelsen af islam. Der er jo simpelthen, dels passagerne i Koranen og i hele det helligtekstlige univers, og så er der også en lang og prominent historisk tradition for jihad, som de også kan henvise til. Alt sammen det udgør til sammen en meget – i bogstaveligste forstand – sprængfarlig cocktail som kan bruges til at legitimere forskellige former for væbnede konflikt.

    Malene Fenger-Grøndahl: Du har både nævnt nogle vers der generelt handler om det at bekæmpe en fjende, men også et vers der er mere martyrorienterede. Hvad med det her jihadbegreb, hvordan optræder det i Koranen?

    Thomas Hoffmann: Altså, ordet jihad kommer egentligt af verbet jahada, som betyder at stræbe, og det, selve den rod af arabiske bogstaver – ordet er bygget op af rødder, det forekommer cirka små 40 gange i Koranen. Så det er egentligt ikke så meget, men til gengæld er der talrige gange i Koranen, hvor drab og det at dræbe omtales, eller ‘ghital’, kamp. Og i den henseende er det sådan set lige meget om der står jihad eller ‘ghital’, det indgå stadigvæk i en overordnet religiøs diskurs og legitimering af konflikt.

    Malene Fenger-Grøndahl: Når du sidder som Koranforsker, så har du de her enkeltstående vers, hvor du kan konstatere, at der er de her begreber der går igen. Men hvad med den sammenhæng de indgår i. Kan du sige noget om det?

    Thomas Hoffmann: For det første er det meget meget vanskeligt område at finde ud af, hvad versenes sammenhæng er, men den islamiske tradition har jo selv bygget et helt korpus op omkring de såkaldte [arabiske begreber], altså hvornår, og under hvilke omstændigheder blev dette eller hint vers åbenbaret. Og der vil det ofte være sådan, at til et krigerisk vers, for eksempel sura 9, vers 5.

    ‘Når de fredhellige måneder er omme, skal I dræbe dem, der sætter andre ved Guds side, hvor som helst I finder dem! I skal pågribe dem, belejre dem, og ligge på lur efter dem i hvert et baghold! Men hvis de omvender sig, holder bøn og giver almisse, så lad dem frit gå! Gud er tilgivende og barmhjertig.’

    Der vil der i den udenomskoraniske litteratur være en masse fortællinger om, hvad var de mere præcise historiske omstændigheder omkring lige præcis det her vers. Og der vil man sige, at det handlede om Muhammeds kamp mod mekkanerne, og der var nogle traditioner om at man ikke gik i krig med hinanden i de fredhellige valfartsmåneder, og det er simpelthen det de henviser til. Så på den måde yder den islamiske tradition sin egen kontekst til de her lidt mere løsrevne Koranvers, som kan være svære umiddelbart, hvis man bare tager en Koran og læser den, at finde den eksakte kontekst på.

    Malene Fenger-Grøndahl: Man kan sige terrorisme, er jo i almindelige definitioner også karakteriseret ved at det er drab på civile, og det er for at opnå en større sag, men du rammer ikke nødvendigvis dem der vil gøre dig ondt, men rammer nogle, så du skaber frygt. Altså netop det her med at du rammer, det vi vil kalde uskyldige. Er der steder i Koranen, hvor du vil sige, at det bliver legitimeret direkte?

    Thomas Hoffmann: Nej, det vil jeg synes ville være for meget af en tilsnigelse. Man kan sige, at Koranen jo egentligt ikke rigtigt opererer med begrebet civile eller krigsførende. Altså dem man gik i krig med, de var fjenden hele bundtet. Enhver mand var en potentiel modstander, og at kvinder og børn ikke skulle dræbes, det havde måske mere at gøre med, at de kunne bruges som bytte, som slaver. Det var heller ikke nødvendigvis sådan, at man dræbte mænd, man kunne også netop bruge dem som slaver. Det er ikke noget der er specielt for islam, det er typisk nær-orientalsk måde at føre krig på.

    […]

    Malene Fenger-Grøndahl: … at der er historiske eksempler, som kan inspirere de unge til vold – det er der ikke nogen tvivl om understreger Koranforsker Thomas Hoffmann. For igennem islams historie, der har der faktisk været en del eksempler på at der er blevet udført krigshandlinger med henvisning til Koranen og begrebet jihad.

    Thomas Hoffmann: Det har ikke været så ualmindeligt igen, når først det islamiske storrige, ligesom har fået etableret sine faste grænser, så er alle de her grænser, de ligger jo ud til krigens hus, til de ikke-muslimske områder. Og der var der altså op gennem tiden en stærk og prominent tradition for, at fromme muslimer de drog til de her udkantsområder for at virke som muhajedinere, som hellige krigere i de her udkantsområder, hvor man så kunne gøre indfald i fjendeland. Og det var ligesom sådan en del af islams ‘elan vital’, en aktivistisk from måde at vise, at man var muslim på. Man havde også visse asketiske træk, at ligesom drage helt ud til verdens ende og kæmpe mod de vantro.

    […]

    Malene Fenger-Grøndahl: Nogle vil jo sige, der er sociologiske og politiske forklaringer på de her konflikter. Hvorfor er det så Koranens sprog, som vi ser de her konflikter umiddelbart bliver formuleret i?

    Thomas Hoffmann: Jeg vil ikke sige, at der er tale om et enten eller. Der er selvfølgelig sociale, politiske og globale årsager til moderne jihadistisk terrorisme, men det er klart, at når vi har en kanonisk tekst som Koranen, og også hadith og hele Muhammedtraditionen, som er så eksplicit orienteret omkring krig og kamp, så ligger det lige for, at tage til sig og bruge som legitimeringsmateriale for jihadisterne og for terroristerne. Og samtidig har den islamiske tradition jo også en helt særlig legitimitet i forhold til alle mulige andre politiske ideologier og traditioner. Det er trods alt 1400 år, som man ikke sådan lige helt kan bortfeje. Man har svært ved helt at se bort fra, at Muhammed var en kriger på forskellige leder og kanter. Så det udgør klart en del af legitimeringsmaterialet.

    Malene Fenger-Grøndahl: Hvis man så vil blive på den banehalvdel, og sige, at vi simpelthen er nødt til at anerkender islams betydning for mange muslimers selvforståelse, og historien og traditionerne. Hvor meget ligger der så i Koranen og i traditionen omkring islam som kan trække i den anden retning, som man kan bruge, så at sige til at afmontere jihadisternes argumenter, og tiltrækningskraft på unge troende mennesker.

    Thomas Hoffmann: Jamen, der ligger rigtigt meget, men ofte er det sådan, at det er så at sige, som en slags forbehold. Altså det kan være vers der handler om at man skal vise en vis tilbageholdenhed i forhold til krigsaktiviteter, at man skal være tilgivende, men selve det krigsmæssige, undsiges så at sige aldrig, men er simpelthen en del af den legitime tradition, og der må jeg sige, at der tror jeg der påhviler den islamiske tradition en kæmpestor omfortolkning, genfortolkningsopgave de næste mange år. Hvor vi jo er på vej i det internationale samfund, hvor det krigeriske per definition er forkert. Men vi har altså en tekst, som er opstået i en tid hvor det krigeriske og det at dø for en Gud, at kæmpe for en Gud, ikke i sig selv var problematisk, det var tværtimod bevis på at man tilhørte den sande tro, og man var villige til at gå i døden for sin tro. Det her grundmateriale er selvfølgeligt vanskeligt at komme uden om, også når store dele af den islamiske verden befinder sig i voldsomme konflikter med repressive regimer, der ligesom kalder på modstand, og de her regimer har så at sige udtørret enhver form for politisk modstand, og der er næsten kun det islamiske tilbage, som yder rum for at italesætte sin modstand. Så er det jo klart, at så er det den mest prominente og mest åbenlyse tradition man kan trække på, selvfølgelig, den islamiske.

    […]

    Malene Fenger-Grøndahl: … det er selvfølgelig et meget meget lille mindretal, der reelt griber til våben i islams navn, og som begår drab på civile, men vi ser det dog. Når vi nu sidder med Koranen, der er kommet i en dansk udgave eller dansk oversættelse, tænker du så, når du ser den her bog, at det er sådan en bog som man oplagt kan bruges som krigsmanual, eller som Naser Khader har skrevet i en blog fornyligt, ‘Koranen har et voldsinstinkt, vi må gøre op med’. Altså ser du denne her bog egentligt, som en voldelig eller farlig bog, eller hvordan skal vi forstå den.

    Thomas Hoffmann: Jeg vil nødig italesætte Koranen som udelukkende en voldelig og farlig bog, men det er klart, det er en potent bog, netop fordi der er en hel del krigeriske vers i den, men det er ikke kun Koranen i sig selv, det er også den tradition der knytter sig til Koranen. Altså, hele Muhammedbiografien og hans liv, som var et konfliktfyldt liv, og ligesom den kombination af Muhammeds forbilledlige, men konfliktfyldte liv, og så Koranvers, som kan være meget krigeriske og som jo tænkes at afstamme direkte fra Gud, hvilket gør kritikken af den bliver en smule prekær. Det gør jo, at det uomtvistelig bliver en bog som – jeg vil ikke sige – det lyder måske lidt alarmistisk, at sige den er farlig, men den kan blive farlig i de forkerte hænder.

    

    22. april 2006

    Maskinmester Bertel Johansen: Romaerne har muligheden, men ønsker ikke integration

    Fra Weekendavisen, et godt læserbrev af Bertel Johansen om en artikel af Enhedslistens hofhistorikere. Her det meste fra Tag på studietur til Helsingør.

    “I Weekendavisen i sidste uge har Carsten Fenger-Grøn og Malene Grøndahl været en tur hos romaerne i Tjekkiet og andre steder i Østeuropa og på Balkan og spundet en ende over deres sociale elendighed. De gør det hele til et spørgsmål om manglende menneskerettigheder og diskrimination i de respektive lande.

    Vi fik hele den kendte remse med manglende muligheder for uddannelse, for arbejde og for bolig, og det kan da være en del af forklaringen nogle steder, men før vi kommer for langt ud ad den tangent, er det værd at tage de danske erfaringer med.

    Forfatterne kunne såmænd have taget kystbanen til Helsingør, hvor problemet er lokaliseret til rundt 1,5 procent af indbyggerne. Men her er ingen elendige sigøjnerghettoer til pittoreske billeder, men bosætning efter almindelige danske normer med boligsikring og det hele. Der er arbejdsanvisning og aktiveringsprojekter til arbejdsmarkedet, og der er almindelig skolepligt uanset etnisk identitet. Og der er kommunale forsamlingslokaler til etniske foreningsformål, og kommunal sagsbehandler tilknyttet ethvert personnummer. Så ifølge Carsten Fenger-Grøn og Malene Grøndahl skulle alt være i skønneste orden.

    Men alligevel er roma-samfundet et egentligt parallelsamfund i den fattige ende, og alle solemærker peger på, at det bliver det ved med at være, uanset hvad kommunen og samfundet gør eller ikke gør. Så forklaringsmodellen i artiklen holder ikke.

    Børn kommer ikke i skole. Forældrene ønsker det åbenbart ikke, og kommunale forsøg på at skubbe på med mild pression i form af at gøre det til et aktiveringsprojekt for forældrene at sørge for, at børnene møder op i skolen, stoppes af en uhellig alliance af romarepræsentanter, menneskerettighedsaktivister og naive kulturradikale politikere.

    Aktiveringsprojekterne negligeres så vidt gørligt, og kan den aktiverede ikke komme uden om denne pligt på anden måde, kan man da altid få »knækket spaden«, så dagen kan gå lidt mere behageligt. Og det hjælper jo ikke på CV-et til andre og måske mere spændende job, men opretholder overførselsindkomsten til roma-samfundet, der overslagsmæssigt rundt regnet betyder én procent af byens kommuneskat. […]

    Så forklaringen må ligge et andet sted. Da vi kan se samme funktionsmønster hos andre end romaerne, men uden nogen etnicitet hæftet på, er sagen vel, at det industrielle velfærdssamfund mangler en generel accept af, at ikke alle ønsker at deltage i det samme sociale uddannelses- og arbejdsfællesskab fra vugge til grav.

    Og at vi mangler at tage den logiske konsekvens heraf: At acceptere et samfund med store materielle velfærdsforskelle som normalen, i erkendelse af at den kommunistiske kollektivdrøm er afprøvet og fejlede, og at det socialdemokratiske enhedsprojekt har sejret sig ihjel.”

    Oploadet Kl. 19:38 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer
    

    10. oktober 2004

    Grøndahl & husbonds selvskabte paradoks

    For lidt mere end en uge siden havde apologet-parret Malene Grøndahl og Carsten Fenger-Grøn en kronik i Kristeligt Dagblad, omhandlende flygtningekonventioner og udlændingepolitik. Det var lige en tand for skinger, og da jeg ikke fik min replik optaget i avisen – så kan jeg jo passende offentliggøre den her.

    Der er et eller andet uforskammet ved Malene Grøndahls og Carsten Fenger-Grøns kronik her i avisen d. 1/10, skrevet i anledningen af 50 årsdagen for den danske ratificering af FN’s konvention om flygtninges retsstilling. Kronikørerne finder det paradoksalt at den danske flygtningepolitik er blevet strammet de seneste år, når danskernes holdning til flygtninge og
    > indvandrere ikke har ændret sig markant i samme periode – hvad de underbygger med henvisning til to nyere undersøgelser. Den første undersøgelse af Lise Togeby pointerer at det eneste der har ændret sig markant er opmærksomheden på flygtningene og indvandrerne, hvor den anden undersøgelse af Hans Jørgen Nielsen svarer nej på spørgsmålet “Er danskerne fremmedfjendske?”.

    Grøndahl og Fenger-Grøn gør med det selvskabte paradoks den bevidste fejl, som så mange kulturradikale har gjort det før dem. Forleden læste jeg det sågar i en akademisk udarbejdet rapport, kaldet “Xenophobic populism in Denmark – the welfare state under pressure” (CASA, 2003), hvor man rent metodisk på rapportens side 2 lidt henkastet smider samtlige som er medlem af, eller har stemt på Dansk Folkeparti ind i gruppen “xenophobic populism”, udfra den betragtning, at de er modstandere af eller har udtrykt bekymring for indvandringen.

    Når et rationelt ønske om en opbremsning af indvandringen sidestilles med irrationel fremmedfjendskhed, så er det et forsøg på at stigmatisere ’strammere’ og på den måde lukke debatten om noget der i sin kerne er politisk. Humanisme fremmes ikke ikke af sådanne slet skjulte uforskammetheder.

    Oploadet Kl. 19:06 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!
    

    7. april 2004

    Derfor er jeg ikke muslim – styrker den danske islamofobi ifl. DR

    Islam-apologet Malene Grøndahl må have travlt for tiden, siden hun ikke anmelder bøger for P1Godmorgen. Så er det heldigt hun danner par med Carsten Fenger-Grøn, så Ibn Warraqs Derfor er jeg ikke muslim stadig kunne få en apologetisk anmeldelse.

    “Man kan spørge, hvem der skal læse denne bog? I Danmark er der i forvejen en vis ‘islamofobi’ og bogen vil derfor først og fremmest blive brugt til selvbekræftelse.”

    Oploadet Kl. 20:43 af Anonym Københavner — Direkte linkSkriv!
    

    19. december 2003

    Malene Grøndahl i P1 om tidsskriftet Jordens Folk – om ‘arrangerede ægteskaber’ mv.

    Seneste nummer af det etnografiske/antropologiske tidsskrift Jordens Folk, blev idag anmeldt af P1s tilsyneladende faste boganmelder Malene Grøndahl (Fenger-Grøn). Emnet for nummeret var integration, så her fik P1 en god lejlighed til at få spredt kulturrelativistiske tanker. Hun var ikke overraskende rørt til tårer over de mange nye indfaldsvinkler man kunne anskue kulturmødet på. Værst var nok da hun (muligvis med basis i en af artiklerne) påstod at ‘arrangerede ægteskaber’ netop var et bevis på at integrationen fungerede i praksis. Tydeligvis professor-potentiale på RUC! Grøndahls eneste indvending mod tidsskriftet var en artikel af Kåre Bluitgen, som ikke skelnede mellem tvangsægteskaber og ‘arrangerede ægteskaber’. Måske var hun under tidspres – men hun glemte helt at fortælle at tvangsægteskaber er ulovligt, og at antallet af domfældelser tyder på at problemet ikke eksisterer. [Tænk: LOKK]

    Oploadet Kl. 10:27 af Anonym Københavner — Direkte linkSkriv!
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper