16. november 2019

Journalist kom under angreb, fordi han påpegede, at Nordfront ’ser sig selv som venstreorienterede’

Onsdagens P1-indslag om gravskændingerne i Randers vakte en del opsigt i journalistiske kredse, idet P1’s Tom Carstensen, som citeret her på bloggen, forklarede at Nordfront ’ser sig selv som venstreorienterede’. “De ser ikke sig selv som det vi andre kalder højreorienterede.”, slutter Tom Carstensen, men det er ikke godt nok for tidligere BT-journalist Lars Fogt, der bider sig fast i sætningen “… de er jo socialister grundlæggende”.

(TV2 Østjyllands Lars Fogt på Facebook, 13. november 2019)

“De bryder sig ikke om ordet nazisme, det synes de er nedsættende. …de går meget op i økologi – ‘clean living’, og så videre, drikker ikke ret meget. Vi skal leve økologisk og tilbage til naturen, altså, de er jo socialister grundlæggende, men så bare med et nationalt forhold. De ser ikke sig selv som højreorienterede, de ser sig selv som venstreorienterede, faktisk. De ser ikke sig selv som det vi andre kalder højreorienterede. (Tom Carstensen, P1 Orientering, 13. november 2019)

(Frede Jakobsen på Facebook, 13. november 2019)

Debatten er helt fantastisk. Lars Fogt mener ikke han citerer ude af kontekst, og påstår ligefrem at han ‘gengiver det loyalt’. ‘Husk nu at være kildekritisk’, lyder det i samme debat til anden debattør, der henviser til artikler om nazismens socialistiske udgangspunkt. Man skulle omvendt høre på ‘Rune’ (Eltard-Sørensen, tidligere Modkraft.dk), da han ‘ved hvad socialisme er’.

Den sande socialisme har givetvis ændret sig en del for den yderste venstrefløj, siden Rune Eltard-Sørensen som ungsocialistisk rebel overfaldt borgerlige politikere, men det er ikke mange år siden han pointerede, at kapitalismen ikke lever op til hans ‘definition af demokrati’, der så til gengæld inkluderer alskens socialistiske og kommunistiske varianter.

Man kan argumentere for nazismens idehistoriske ophav fra flere vinkler, men de røde journalister vil ikke engang tage debatten, og er omvendt villige til at gå langt for ikke at åbne den. Jeg har gennem årene bragt en del relateret til emnet, men vil godt fremhæve Poul Høis podcast om nazismens fødsel. Her fortæller han at Adolf Hitler stod bag socialisten Kurt Eisners ‘Volksstaat Bayern’, og var med til at bære kisten da han døde i februar 1919. Samme år oprettede de Sovjet-tro ‘Bayerische Räterepublik’, hvad fik Hitler til at sætte ‘det røde armbind på sin uniform’. Her valgte hans regiment ham til ‘Vertrauensmann’, der for 72,5 procents vedkommende stemte socialistisk eller socialdemokratisk i 1919-valget. Som Høi så elegant opridser det: “… hvis tilfældighederne havde villet det bare en lille bitte smule anderledes, så kunne vi i dag havde talt om røde Adolf istedet for brune Adolf.”

Uddrag fra debatten.

“… jeg hørte udsendelsen live og studsede allerede her over formuleringen; det lyder nemlig som din egen konstatering. At du efterfølgende putter en opklarende parentes ind i et udskrift i en facebooktråd hjælper jo ikke lytteren. Flere har nu påpeget, at udtalelsen kan misforstås. Det ville rense luften, hvis du erkendte og beklagede dette, og lagde afstand til den revisionistiske påstand om at nazisterne er venstreorienterede.” (Rune Eltard Sørensen)

Det har i årevis været ganske tydeligt for mig, at du og andre er hamrende irriterede over, at personer I ikke er enige med (i nationalistiske kredse), får taletid. Og guderne skal vide, at der er gjort en del, der ikke er offentligt mod mig som journalist for at smide sten på vejen for det arbejde jeg laver i de her miljøer. Og i mere end et tilfælde har det endda udmøntet sig i direkte chikane mod mig som privatperson. “ (Tom Carstensen til Rune Eltard-Sørensen)

“De er endnu mindre socialister end Venstre er et venstrefløjsparti. Det bliver sgu ikke mere højreekstremt end nazismen. Og det er ikke alene groft historieløst, det er farligt manipulerende at påstå andet.” (Susanne Sayers, tidligere Nyhedsredaktør for Børsen)



2. august 2011

BT rider videre på Breivik- bølgen: “Her er højrefløjens bøller.”

BT præsenterede mandag over to sider 13 danske ‘radikale højreekstremister’ med navn, foto og fængselsdomme. En lignende artikel lavede BT sidste år om ‘HA’s kamptropper‘, og hvor det kunne tænkes, de en dag ville gå tæt på indvandrerbander, så er det helt utænkeligt, at avisen en dag ville gå lige så tæt på dømte venstreradikale.

BT fortæller, at bruttotruppen bestod af “mindst 18 personer”, men de har så fratrukket en del, fordi deres domme vedrører ‘narkotika og dokumentfalsk’.

(BT, 2. august 2011: Her er højrefløjens bøller)

Går man tæt på de 13 navngivne nationalsocialister og højreradikale, så står det klart, at det mere er kriminaliteten de har til fælles, end det politiske, og der er meget lidt politisk motiveret vold, hvis man nærlæser portrætterne.

I alt omtales der domme på til sammen 18 års fængsel. Under halvdelen er dømt for politisk motiveret kriminalitet, og hvis man fraregner Thomas Derry Nakabas otte års dom (brevbomber, bl.a. mod nazi-rival), så har politisk motiveret kriminalitet i alt akkumuleret domme på til sammen 2 år og seks måneders fængsel.

I de 30 måneder, indgår de 18 måneder Johnni Hansen fik for at forsvare sit hjem mod venstreradikale og fagforeningsmilitante (2000), og 3 måneder en anden nationalsocialist fik for at overfalde, det der må have være en mod-demonstrant i forbindelse med en Hess-march (2007).

Tilbage er 9-10 måneders fængsel, der inkluderer Carsten Braabys 4 måneder for vold mod afghanere (2007), Oliver Cox’ 60 dage for overfald på et medlem af Socialistisk Ungdomsfront (2008), 30 dage dom for et trusselsbrev til Enhedslisten-politiker (2010), nogle måneder for en agent provocateur-kommentar på et venstreradikalt forum (2007), en racismedom for at have råbt ‘Nigger’ efter Sydafrikas præsident (2001) og slutteligt, uden dom, “livstids-karantæne i Parken” til en højreorienteret for spredning af ‘FCK mod muslimer’-klistermærker (2006).

Med tanke på mediernes mange skriverier om højreekstremistiske blogs, så er det tankevækkende, at jeg kun genkender en enkelt af de nævnte fra Uriaspostens kommentarspor. Danmark er et lille land, men har tilsyneladende en stor bred højreekstremistisk scene, der dels består af ‘højreekstremistiske’ bloggere som undertegnede, men også af en række ‘radikale højreekstremister’.

Sidste år lavede Politiets Efterretningstjeneste, en større razzia mod venstreekstreme miljøer, og anholdt bl.a. en “ledende figur” i Anti-fascistisk Aktion. De slipper næppe billigere end Carsten Braaby og Oliver Cox, der efter artiklen at dømme, ikke bare tilhører det højreekstreme miljø, men de mest radikale blandt de radikale højreekstremister herhjemme. Et citat…

Aktivisterne i Antifascistisk Aktion kæmper mod racisme og nazisme, men at begrænse ytringsfriheden er ikke vejen frem… ‘Det er netop ytringsfrihed og demokrati, som vi kæmper for’…” (DR Online via Ritzaus Bureau, 29. juli 2011: Antiracister afviser censur af ekstremisme

Her lidt fra originalartiklen i BT – Her er højrefløjens bøller.

Udadtil tog de danske højreekstremister afstand fra den norske terrorist – indadtil gjorde de grin med det norske massemord. På samme måde kalder højrefløjen sig fredelig. Det passer heller ikke. B.T. kan eksempelvis i dag fortælle…

[…]

En af dem, der svarer, er Julius Børgesen, der i 2007 fik seks måneders fængsel for at opfordre til mordbrand mod nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og for at være i besiddelse af skydevåben uden våbentilladelse.

Han kender stadig mange på højrefløjen, men er ikke længere aktiv.

– Jeg synes, at det er helt ude af proportioner, at mistanken skal rejses mod alle grupper, der har udtrykt sig kritisk om indvandrere, fordi en galning går amok i Norge. Den eneste grund til, at jeg anskaffede mig geværerne, var, at jeg skulle kunne forsvare mig mod folk fra venstrefløjen, siger han.”

Herunder Kim Bang Andersen, der tilbage i 2007 blev overfaldet med jernstænger af venstreradikale aktivister. Ingen er sigtet.

(SIAD-møde i Valby, 21. oktober 2007)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper