7. april 2019

DR i 80’erne: “På den ene side af bordet sad Venstresocialisterne på den anden side kommunisterne.”

Hvor monopol-DR var en kampplads for dogmatiske kommunister og det venstreradikale miljø, så er licensmedierne i dag bredere, men stadig et eksperimentarium for den yderste værdipolitiske venstrefløj. Folk der stemmer Enhedslisten eller Alternativet, og kun har foragt til overs for folk der ikke ser lyset i det grænseløse.

Førend det ændrer sig væsentligt er jeg modstander af statsmedier i enhver form. Jeg har intet behov for at betale for de kugler, mine politiske modstandere vil skyde mig med. Tankevækkende kommentar af DR’s Niels Frid-Nielsen i selveste Politiken – DR-profil tilstår: Jeg var en rød lejesvend (kræver login). Han er i øvrigt gift med P1-værten Pia Rønn.

“Var der mere i Erhard end en selvantændelig politisk populist? Var hans ubestridelige folkelige popularitet gjort af samme stof, som Trump lever højt på i USA i dag? …

Lad mig tilstå med det samme: Jeg var en af de røde lejesvende.

Jeg husker tydeligt den dag, jeg trådte ind på ungdomsredaktionen ‘P4 i P1’. På den ene side af bordet sad Venstresocialisterne på den anden side kommunisterne. Jeg satte mig – som nyansat kulturmedarbejder – behændigt mellem de de to grupper for bordenden.

Men jeg blev hurtigt indfanget af den politiserede atmosfære. På ‘P4 i P1’ dækkede vi 1980’ernes BZ-aktioner i København, som var de tidens mest presserende nyheder for unge i hele landet. Vi dækkede BZ’ernes husbesættelser så omhyggeligt, at jeg under en besættelse af Mekanisk Musik Museum blev anholdt og sammen med BZ’erne kørt til politistationen på Bellahøj. Her tilbragte jeg et par timer, indtil jeg ved hjælp af pressekortet kom ud igen. Gav den slags oplevelser anledning til selvransagelse? Tværtimod intensiverede vi dækningen af den bevægelse, vi så som et udtryk for tidsånden.

Var vi forblændede? Måske. Vi havde måske en tendens til at se fjender overalt: politiet, Erhard og hele det borgerlige samfund.

Men måske kunne vi på Ungdomsredaktionen have gjort en forskel, hvis vi var gået i en kritisk dialog med BZ’erne. Vi kunne have benyttet vores privilegerede position til at spørge ind til den voldsfascination, der prægede miljøet. Vi kunne have spurgt, hvorfor kvinderne forlod bevægelsen og overlod den til hårdtslående unge mænd? Hvorfor de kreative unge punkere holdt op med at komme i BZ’ernes højborge? I stedet stillede vi os tilfredse med blot at række mikrofonen frem for at dokumentere de dramatiske kampe mellem politi og BZ.

… Bag de dramatiske og populistiske udfald havde Erhard Jacobsen fat i noget, nemlig at magten over medierne er en vigtig kampplads i det moderne demokrati.”

Oploadet Kl. 09:51 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


9. april 2010

Politisk socialrealisme, TV-avisen onsdag aften

Hvis TV-avisen er public service-kanalens journalistiske flagskib, så bliver licensbetaling næsten en kriminel handling. Det undrede mig, at se en socialdemokratisk kulturordfører dukke op i sådan et indslag, og derfor kontaktede jeg tidligere i dag Mogens Jensen over email. Han svarede kort og præcist, at han “blev kontaktet uopfordret på baggrund af filmen”.

Herunder det væsentligste fra det pågældende indslag om homo-nazi filmen Broderskab, som TV-avisen sendte onsdag aften. Det bliver ikke ringere.

(TV-avisen, 7. april 2010 kl. 21.00: Film om nynazister)

Steffen Kretz, DR-vært: En ny dansk film handler om en gruppe nynazister, der tæsker homoseksuelle om natten, en film om ekstrem vold, der motiveres tilsyneladende af blindt had. Den form for hadforbrydelser er velkendte i udlandet, og nu rejses der et politisk krav om at få afdækket problemet herhjemme.

Niels Frid-Nielsen, DR: De drikker sig fulde, heiler og hører hård rockmusik. Bagefter tæver de bøsser, der er så unge, at de ikke tør melde overgrebene til politiet. Men så forelsker filmens hovedperson, der spilles af Thure Lindhardt sig i en anden ung nazi-fyr.

Niels Frid-Nielsen: Den debuterende instruktør fokuserer på nynazisternes fællesskab, og deres fælles had til bøsser.

Nicolo Donato, filminstruktør: Jeg håber, at der bliver sat nyt syn på racismen i Danmark, og kan hjælpe mennesker med at respektere homoseksuelle ting – meget bedre.

Niels Frid-Nielsen: I Københavns Kommune kan man helt anonym melde overgreb på en hjemmeside. I snit er der tale om fire-fem overgreb om ugen, alene i København. Nu vil Socialdemokraterne have undersøgt forbindelsen mellem de højreekstreme og volden mod homoseksuelle.

Mogens Jensen, Kulturordfører (S): Jamen, jeg synes den her film giver grundlag for at få justitsministeren til at undersøge hvor stærkt forankrede de nynazistiske miljøer er i Danmark – hvor mange er der af dem – og er de implicerede i nogle af de mange hatecrimes vi nu ser, desværre, i stigende omfang dukke op, særligt i de større byer i Danmark.

Apropos.

  • 19/11-09 Socialdemokraterne – Nødvendigt at styrke DR.
  • Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper