15. august 2018

TV2 om bilbrande: “Det formodes, at enten.. indvandrere eller folk fra den ekstreme højrefløj står bag”

I den senere tid er flere af de store medier begyndt at integrere ‘faktarettelse’ i den løbende dækning, og man ser nu hele artikler dedikeret til imødegåelse af ‘fake news’. Som i DR Nyheders artikel om sommerens skovbrande i Sverige, der tager udgangspunkt i det DR’s Polen-kender kalder for ‘en meget nationalistisk, konservativ og katolsk tv-kanal’. Pointen var, at et højreorienteret polsk medie brugte begivenheden politisk med søgte sammenhænge.

Medier bør selvfølgelig tage udgangspunkt i sandheden, men sandheden er sjældent sort/hvid, og humlen ligger ofte i detaljen. Det der er løgn for centrum/venstre, er meget ofte et rimeligt udgangspunkt for højresiden. Det gælder begge veje, men jeg har til dato ikke set et kritisk ‘faktarettende’ indslag med fokus på venstrefløjen.

I 19-Nyhederne på TV2 i aftes var der et længere indslag om de sydsvenske bilbrande, og her havde det været logisk at imødegå fake news fra venstreradikale. Et rigsdagsmedlem for Vänsterpartiet insinuerede på Twitter, at ‘extremhögern’ kunne være indblandet på en eller anden måde. Han nævnes ikke artiklen herunder, mens hans frit svævende postulat, blev præsenteret som en troværdig teori på linje med de mere indlysende.

TV2-korrespondent Ole Vestergaard pointerede, at det kunne være unge indvandrere, men der manglede et motiv, da bilbrande uværgeligt ville gavne Sverigedemokraterna ved det kommende valg. Herefter refererede han fuldstændigt ukritisk Daniel Riazats spekulative teori. Umiddelbart herefter kunne journalist Staffan Dahllöf fortælle, at svenske medier rettede fokus på begge politiske fløje, samt eventuelt russisk indflydelse. Man bliver næsten dummere, minut efter minut.

Ole Vestergaard: Så er der nogle, også i Rigsdagen oppe i Stockholm, i Vänstrepartiet, det socialistiske venstreparti, som siger: ‘Jeg tror vi skal ud på den anden fløj for at finde et motiv til det her. Det kan være grupperinger på det yderste højre’, og dem er der mange grupper af her i Sverige. Som kan stå bag det her, for at påvirke den valgkamp som er i gang netop nu.

(TV2-korrespondent Ole Vestergaard, direkte fra Malmø, 14. august 2018)

Fra TV2.dk – Op mod 150 biler sat i brand og smadret i Sverige – men politikerne vil ikke tale om det.

“Op mod 150 biler blev natten til tirsdag brændt af og smadret i Göteborg og andre steder i det sydvestlige Sverige. …

Det formodes, at enten unge skoleelever, efterkommere af indvandrere eller folk fra den ekstreme højrefløj står bag. Formentlig den første gruppe. I hvert fald har politiet anholdt tre unge mænd på henholdvis 16, 19 og 21 år.

Den 19-årige blev anholdt ved grænsen til Tyrkiet.”



3. juni 2013

‘Islamisering’ forsvandt som begreb med muslimsk indvandring – Just in: ’socialt betinget’ jihadisme…

Det går stærkt i de her år. I forbindelse med mit historiespeciale fandt jeg ved gennemlæsning af Jørgen Bæk Simonsens tidlige forfatterskab 13-14 eksempler på brug af begrebet ‘islamisering’, der ganske uproblematisk blev brugt til at beskrive Islams fremfærd som politisk-ideologisk kraft. I dag hvor Islam helst ikke må defineres, og da slet ikke som et demokratisk problem, bruges udtrykket ikke mere på universiteterne.

I en nylig rapport udgivet af ‘The International Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence’, et flersidet samarbejde fysisk placeret på Kings College i London, er danske Nicolai Sennels omtalt, og afsnittet illustrerer udviklingen. Fra A Neo-Nationalist Network: The English Defence League and Europe’s Counter-Jihad Movement i kapitlet med titlen The Islamisation Conspiracy (s. 41).

“In an article on the Gates of Vienna blog entitled ‘What is Islamization?’ the author, Nicolai Sennels, offers:

The word ‘Islamization’ was originally coined by Muslims to describe the conversion of a kufr (infidel) society to an ‘enlightened’ (Islamic) society. Islamization is a phenomenon that has existed since the Muslim prophet Mohammed lived 1,400 years ago. The article posits that there are three forms of Islamisation currently in progress in the West:

• The removal of Christian or Jewish symbols from the public sphere so as to avoid offending the Muslim population;
• the imposition of Islamic traditions on non-Islamic societies;
• the creation of ‘no-go’ areas in Western cities, which are predominantly made up of Muslims and enforce forms of sharia
law.

The article concludes that Islamisation is carried out through the ‘elimination of the indigenous culture, introduction of Islamic traditions [and] immigration.The Islamisation narrative is thus formulated through the ECJM’s own use of terminology and references from the history of Islam. According to this narrative, the current jihadist terrorist threat is part of a centuries-long effort by Islam and Muslims to dominate Western civilisation.

The other main agents of the conspiracy, along with Muslims…”

ICSR, 2013: A Neo-Nationalist Network: The English Defence League and Europe’s Counter-Jihad Movement, 68 sider)

Vestlige universiteter droppede begrebet ‘islamisering’, og alle der fastholder begrebets relevans i en tid hvor kædeindvandring fra islamiske lande presser islamiske normer ned over sekulære samfund, er radikaliserede neo-nationalistiske konspirationsteoretikere, som forskere frit kan associere med Breivik. For selvom det noteres, at counterjihad-bevægelsen som sådan ikke er voldelig, så kan ‘The islamisation narrative’ fremme politisk vold.

Hvor argumenteret modstand mod Islam er ekstremt per definition og tenderer politisk vold, så er det omvendt umuligt for forskere at se opfordringer til vold i Koranen. Noget der ret beset ikke kræver et professorat i koranstudier på ‘Afdeling for Bibelsk Eksegese’. Selvfølgelig er der risiko for ‘case-building’ når debatten ruller, men jeg er efter efterhånden kommet til den konklusion, at man kan kloge sig væk fra virkeligheden. Drabet i Woolwich på Lee Rigby gav flere groteske eksempler, blandt andet dette, opridset af Rachel Adelberg Johansen i Fyens Stiftstidende, onsdag i sidste uge.

“I sidste uge ramte den blodige islamiske terror igen på vestlig grund. … Her er blandt andet, hvad den ene terrorist sagde: “Vi sværger ved den almægtige Allah, vi vil aldrig holde op med at bekæmpe jer. I vil aldrig føle jer trygge.(..) Vi er tvunget til det af Koranens sura 9, 5; vi må bekæmpe dem, som de bekæmper os”. …

Selv efter de to terroristers Allah-u-akbar råb direkte ind i kameraerne, kunne man til stor forundring opleve de to danske journalister Ulla Terkelsen og Jens Gaardbo forsøge at kaste røgslør over terrorhandlingen. På TV2 NEWS kunne journalisterne konkludere, at man ikke kunne sige om terrorangrebet var religiøst betinget, men at angrebet i hvert fald havde et socialt budskab! Om disse journalister i bedste fald er drevet af politisk korrekthed, eller i værste fald manipulation skal være usagt. Ikke engang når virkeligheden kastes ind i hovedet på dem, har de format til at sige det, som det er. Seerne skal åbenbart forstå, at vi ikke ser det, vi faktisk ser. Heller ikke selv om de islamiske terrorister selv udtrykker deres motiver direkte.

Gad vide om terrorangrebene i New York, Madrid, Beslan, Boston, Mombay, Bali, mv. også blot havde et ’socialt budskab’ ifølge disse journalister, eller om der er tale om globale islamiske terrorangreb? Bedøm det selv.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper