27. august 2012

De Radikale løser problemer, ingen anede eksisterede (og skaber problemer vi kunne have undgået)

Der er skrevet meget godt om Det Radikale Venstre den senere uge. Særligt må jeg fremhæve Kåre Gades klumme i Kristeligt Dagblad – De Radikale skaber problemer, vi aldrig havde behøvet have.

“Der findes en fløj inden for Radikale Venstre, som er fuldtidsbeskæftiget med at lancere værdipolitiske forslag, der skal løse problemer, som det store flertal af befolkningen ikke anede eksisterede. Som forslaget om kønsneutrale pas og personnumre og frit fornavnevalg… Den slags forslag får mange til at beskylde De Radikale for socialkonstruktivisme. Det lyder som et skældsord, men er i virkeligheden en sober sociologisk teori.

Socialkonstruktivismens påstand er, at vores begreber om verdens indretning hverken er gud- eller naturgivne, men sociale konstruktioner, som vi fællesskab skaber og bygger vores love, institutioner og traditioner op omkring – og som er under konstant forandring. Det forklarer, hvorfor skiftende tider og kulturer ser forskelligt på fænomener som slaveri, ægteskab og homoseksualitet.

Hvis et begreb er en social konstruktion, kan det også kritiseres og dekonstrueres. Det er derfor en nærliggende fristelse at gøre socialkonstruktivismen instrumental – til et politisk-ideologisk værktøj, der i frihedens og ligestillingens navn kan bygge lovene, institutionerne og traditionerne om og skabe bedre mennesker.

Det er her, De Radikale alkymister har travlt i hobbykælderen. … De Radikale elsker den multikulturelle mangfoldighed og tror på individets ret til at vælge sin egen identitet. De drømmer om en køns-, kultur- og religionsneutral opvækst, hvor forældre og samfund ikke pådutter barnet deres holdninger…

At den kulturelle mangfoldighed kun findes, så længe nogen insisterer på at bevare deres kultur og give den videre til deres børn, er et paradoks, som forslagsstillerne ikke behøver bekymre sig om. …

En administrativ ændring af personregistreringen vil ikke rokke en tøddel ved vores fælles opfattelse af, at mennesker fordeler sig på to køn. Og forestillingen om, at man kan etablere et værdineutralt børneværelse er socialkonstruktivisme fra den gale professors værksted.

Det ligger som en underforstået forventning, at det autonome valg, barnet træffer, indebærer, at det kommer til at ligne sine forældre – at barnet bliver en veluddannet, multikulti-begejstret, kristendomskritisk rationalist, som læser Politiken og sætter kryds i kalenderen, når der er Gay Pride Parade i byen. Forestillingen om det naturlige, uspolerede menneske ligner til forveksling en radikal kernevælger.

Nævneværdigt.

“Zenia Stampe er fantastisk, og jeg er vild med hende. Seriøst. En morsommere karakter kunne ingen manuskriptforfatter optænke til en politisk serie: Den Socialkonstruktivistiske, Relativistiske, Politisk Korrekte Bimbo. Hun ville blive en mega stjerne.” (Henrik Dahl på Facebook via BT, 22. august 2012)

“De Radikales historie er en historie om at bekæmpe Danmarks interesser. Historien har vist, at partiet virkelig lever op til sit navn – i dets allermest bogstavelige betydning. Det Radikale Venstre er et værdiekstremistisk parti, hvis oikofobiske tæppetisseri ikke hører hjemme i rammen om en levedygtig nationalstat. Lad os tage et kort vue over stuerenheden i Danmarks mest forlorent-kosmopolitiske parti.” (Rune Toftegaard Selsing på JP blogs, 23. august 2012)

“Således advarede De Radikales frontkvinde udi grusom virkelighedsfortrængning, Zenia Stampe, mod at benytte Vollsmosevolden ’politisk’. Underforstået: det har intet med politik, med fejlslagen integrationspolitik, at gøre. Løsningen er, hedder det sig på Stampe og ligesindedes fløj, at kalde tingene for noget andet.” (Eva Agnete Selsing i Berlingske Tidende, 26. august 2012)

“Vestager repræsenterer samme politikertype som Allerslev & Stampe, bare i mere moden udgave. Cand. polit. i 1993, nogle år i Finansministeriet, folketingsmedlem/ minister fra 1998 Recepten er klar: Akademisk uddannelse, politisk karriere, et par år på Slotsholmen og omegn – og så i Folketinget. Den nye politikertype er ikke formet af det virkelige liv, men af abstrakte forestillinger som “det multikulturelle samfund” og “arbejdsudbuddet i 2020”. Den aktuelle værdikamp handler om respekten for praktisk arbejde… Her finder vi ham, der knoklede på byggepladsen, da Anne Mee Allerslev pillede næse i børnehaven. Her finder vi ham, der mødte ind på fabrikkens nathold, da Margrethe Vestager dansede lancier i gymnasiet.” (Lars Olsen i Jyllands-Posten, 27. august 2012)



14. august 2011

Tidligere P1-vært: Multikulturen virker – de plyndrende masser afspejlede hele farvescalaen

Kåre Gade er tidligere P1-vært, og når en sådan analyserer optøjerne i England, så er der ingen overraskelser. Fra Kristeligt Dagblad – Bemærk, hvad de britiske optøjer ikke handlede om.

“De britiske politikere er allerede suget ind i et forudsigeligt blame game. Den borgerlige regering peger på forældre, som svigter deres ansvar, og familier, hvor ingen gider at arbejde. Den socialdemokratiske opposition skyder skylden på de sociale nedskæringer, der er fulgt i kølvandet på finanskrisen. Ingen af forklaringerne kan stå alene, men selv tilsammen udgør de ikke et fyldestgørende svar på, hvad der drev de værste britiske uroligheder i mands minde.

Mens der arbejdes videre med selvransagelsen, er det imidlertid værd at notere sig, hvad optøjerne ikke handlede om: race og religion. At dømme efter billederne fra overvågningskameraerne afspejler de plyndrende hele farveskalaen i de mindre priviligerede områder af Storbritannien.

Nogle vil givetvis forsøge at tolke optøjerne som en konsekvens af multikulturalismen, men det bliver et svært regnestykke at få til at gå op. …

I 2011 er den retteligt forargede borger, som kræver lov og orden tilbage i Englands gader, en farvet forretningsdrivende med indvandrerbaggrund. Det er den gode nyhed, der står tilbage, når støvet har lagt sig, og glasskårene er fejet op.”

(BBC Newsnight, 12. august 2011; Youtube)

“David Starkey… said during a BBC debate: “the problem is that the whites have become black — a particular sort of violent, destructive, nihilistic gangster culture has become the fashion — and black and white, boy and girl, operate in this language together; this language, which is wholly false, which is a Jamaican patois, that’s been intruded in England, and this is why so many of us have this sense of literally a foreign country.”

Asked if he was saying that the prophecy of Enoch Powell — an English politician who claimed in a speech in 1968 that immigration would eventually mean, “the black man will have the whip hand over the white man” in Britain — had come true, Mr. Starkey replied: “That’s not true.” He added, “it’s not skin color, it’s cultural.” (The Lede, New York Times, 13. august 2011: English Historian Blames Black Culture for Riots)

Oploadet Kl. 17:19 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


10. december 2007

Birthe Rønn Hornbech om Dansk Folkeparti: “muslimhadere”

For fem måneder siden fik Birthe Rønn Hornbech rettens ord, for at hun i sin bog Tale er guld (2006) havde forvansket Jesper Langballes ord om “Pest over Europa”, der ‘udtrykkeligt’, ikke var en “dæmonisering af muslimerne som mennesker, men et religionskritisk udsagn vendt med et totalitært tankesystem”. Siden er hun blevet integrationsminister, og som sådan var hun gæst hos Kåre Gade i seneste udgave af Folk og kirke på P1.

  • 3/12-07 Folk og kirke, P1 – Kirkens nye minister.
  • Birthe Rønn Hornbech, integrationsminister: … og det er jo det jeg er så optaget af som liberal politiker – det er jo en begrænsning af statsmagten, nu er der i dag hvor du sidder her, været en vældig diskussion om tørklæder, fordi jeg vil ikke lovgive om tørklæder og så vil Dansk Folkeparti altså skose mig fordi jeg ikke vil lovgive – det er jo ud fra mit frihedssyn… derfor slås jeg med næb og klør, ikke for tørklæderne, men for kvindernes ret til selv at bestemme hvad de vil gå med…

    Kåre Gade, P1: Kan man ligefrem sige at du betragter religion som noget der kan være en fordel for integrationen? – du er blevet taget meget vel imod, ikke mindst fra de muslimske mindretal i Danmark.

    Birthe Rønn Hornbech: Jamen altså, jeg synes jo det har været utroligt rørende egentligt, som flere muslimske trossamfunds ledere har udtalt sig, og det er jo er jeg sikker på, og det er jo på grund af den fornemmelse de har, at et menneske der selv har en tro, altså en forankring i en tro, som godt nok ligger langt fra islam – jamen er jo nærmere til at respektere at et andet menneske har en tro. Det man kan sige, og det vil selvfølgelig gøre muslimhaderne rasende, men nu siger jeg det alligevel…

  • 17/9-07 Uriasposten – Rønn Hornbech frikendt for citatfusk, skrev DR Online.
  • Rønn Hornbechs kristne frihedssyn gør at hun vil slås for kvindernes ret til selv at bestemme hvad de vil gå med. Fair nok, men hvad nu hvis den sociale kontrol i visse miljøer gør valgfriheden illusorisk. En politiker skal bedømmes, ikke på sine intentioner, men de faktiske konsekvenser.

    

    9. november 2007

    Hvad der sker når man tænder for P1 tre på hinanden følgende dage mellem 19 og 20

    Jeg hører ikke så meget P1 som jeg gjorde tidligere, men ret beset så er jeg nok heller ikke i målgruppen.

    Søndag…

  • 4/11-07 (19.03-20.00) Folk og kirke – Dommedag nu! (1:2).
  • Lang samtale med phd. Rikke Peters der blandt andet taler om den tyske kulturkonservatisme i begyndelsen af 1900-tallet (Oswald Spengler, Ernst Jünger, Thomas Mann), hvad P1s Kåre Gade manisk forsøger at dreje ind på noget politisk brugbar.

    Kåre Gade, P1: Hvilke politiske konsekvenser får den her bevægelse? Det er i mellemrkrigstiden, og få år senere er det at Hitler kommer til magten i Tyskland – er der en sammenhæng der?

    Rikke Peters, idehistoriker: Ja, det er der. Den her konservative kulturkritik får politiske konsekvenser…

    Kåre Gade: – som i sidste ende faktisk førte til den nazistiske magtovertagelse i Tyskland, og den fascistiske i Italien…

    […]

    Kåre Gade: Rikke Peters. Hvis vi skruer tiden frem til idag, hvad er så – om man så må sige det store dyr i åbenbaringen – hvis man skal se på hvad der er føde til apokalyptiske forestillinger eller tankegange i Vesteuropa.

    Rikke Peters: Altså det er jo klart – islamismen idag, den her angst for en omfattende terror, idag udfylder den her rolle som undergangsscenarie per exellence. Altså, terrorscenariet har alle de ingredienser som netop er nødvendige hvis vi skal snakke om sådan et undergangsscenarie… udfylder et menneskeligt behov…

    Mandag…

  • 5/11-07 (19.30-20.00) Apropos – Modstand og udtryk: Hvem fandt på terrorismen?
  • Lektor Bjørn Møller fortæller at der ikke er forskel på terrorister og modstandskæmpere. Senere bliver han konkret, og frikender Blekingegadebanden og palæstinensiske terrororganisationer for terrorisme, alt imens han pointerer at etiketten passer på Ku Klux Klan og den yderste højrefløj i USA. Begrebet ’statsterrorisme’ blev tillige introduceret (Israel = terror).

    Tirsdag…

  • 6/11-07 (19.30-20.00) Apropos – Modstand og helte: Er fortidens idoler fremtidens forbrydere?
  • Terrorsigtede Michael Schølardt fortæller hvorfor palæstinensiske terrororganisationer er frihedskæmpere, og hvordan han altid har kæmpet for en bedre verden.

    Che Guevara, en mand med “viljen til forandring mod mere retfærdige samfund”… (fra programomtalen)

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper