4. marts 2020

Om DR-dok: “Nogen skal menneskeliggøres, andre skal umenneskeliggøres. Omar hører til de første.”

‘PET burde have forudset, at Omar el-Hussein udgjorde en terrortrussel’, skriver DR Online, baseret på Nils Giversens nye DR-dokumentar om ‘Omars vej’ til jødedrab. Personligt gider jeg ikke være på fornavn med jihadister, og kritikken af PET er den sædvanlige efterrationaliserende fokusflytten. Han var morder, ikke offer. Kommentar til DR-dokumentaren Angrebet – Omars vej til Krudttønden af Gordon Flink på Facebook.

“Omar er dansk/palestinenser, bor på Nørrebro, er dygtig i skolen og vil læse medicin, og hans mor får, rimeligt nok, en del taletid, og fortæller b.la. at Omar drak smoothies og skummetmælk og ikke the og kaffe, og mor elsker sin dreng og vi føler alle med Omars mor, der tales af en skuespiller, med en mild, lidt Øslem Cekics-agtig- brobyggende- stemme. …

Omar er en god dreng, der gør ‘dumme ting’. lidt medløberagtig og så er der jo kniven i lommen og volden på biblioteket og andre ting, men Omar er som sagt god nok, et offer på mange måder, ‘overfaldet på Strøget ødelagde hans liv’, sir en ven og Omar menneskeliggøres omhyggeligt, så vi abselut ikke er i tvivl om at Omar er et menneske, der endda spiser havregrød, mere dansk bliver det ikke…

Nogen skal menneskeliggøres, andre skal umenneskeliggøres. Omar hører til de første. Men det er sikkert også nødvendigt. Hans image er lidt blakket., selvom han er fotogen og har martyrpotentiale med den palestinensiske tåre i øjet. En fedladen, hvid nynazist, havde måske fået en mindre skånsom behandling…

Nåja, så var der jo lige Krudttønden…men alle kan jo ha en dårlig dag…

(Nils Giversens Angrebet – Omars vej til Krudttønden kan ses på DR.dk)

“Det gør hun i dokumentaristen Nils Giversens film ‘Angrebet – Omars vej til Krudttønden’, hvor der rejses en sønderlemmende kritik af myndighedernes mangelfulde håndtering af forløbet, der gik forud for, at den 22-årige mand skød og dræbte to mænd med få timers mellemrum.” (EB.dk, 2. marts 2020)

Oploadet Kl. 00:00 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


24. september 2012

Villy Søvndal om ‘garagedrengens’ forældre (2003): “… det er oplagt, at man gør uret mod en familie”

En af de store sager i sidste uge, var historien om ‘garagedrengen’ fra Helsingør. Her detaljer fra Helsingør Dagblad, der var først – Politiet fandt hemmeligt barn skjult i garage.

“En familie fra Helsingør, der allerede har fået tvangsfjernet seks børn, har i hemmelighed for myndighederne fået et syvende barn. Da politiet i anden anledning ransagede familiens villa på Skovsgårdsvej og gennemsøgte huset, fandt en politibetjent ved et tilfælde et øjensynligt vanrøgtet barn.

Drengen lå skjult under et tæppe bag en bil i garagen. Dette barn er nu også blevet tvangsfjernet. Drengen var ifølge Helsingør Dagblads oplysninger i dårlig fysisk og psykisk tilstand, da politiet fandt ham i forbindelse med politiaktionen.

Nordsjællands Politi bekræfter over for Helsingør Dagblad, at forældrene er blevet sigtet for vanrøgt i forbindelse med fundet af drengen. Det sker efter straffelovens paragraf 213, der har en strafferamme på op til to års fængsel.”

Drengens forældre er ikke helt ukendte. I forbindelse med tidligere tvangsfjernelser medvirkede de i 2003 blandt andet i DR Dokumentaren ‘Til barnets bedste?’ (2003). Efter udsendelsen fik parret støtte fra flere politikere, lokalpolitisk fra Dansk Folkeparti, senere fra Tove Videbæk (Kristeligt Folkeparti), Line Barfoed (Enhedslisten), og ikke mindst SF’s socialordfører Villy Søvndal.

Sistnævnte optrådte eksempelvis i 19 Direkte på DR1, 3. september 2003 (Youtube).

Villy Søvndal, socialordfører SF: Det er en af de mest absurde sager jeg nogensinde har stødt på, og jeg har trods alt været med til at tvangsfjerne børn i 12 år. som socialudvalgsformand i Kolding Kommune, og jeg har dømt i Allerede da jeg så den her sag første gang, tænkte jeg at der er noget rivende galt. … Vi står med en sag, hvor det er oplagt, at man gør uret mod en familie – mod nogle voksne, og mod nogle børn. Så synes jeg vi har brug for, at nogle opgiver de der meget sikre positioner, og prøver at kigge på sagen igen.

Journalist, DR1: Hvad er det der gør dig så sikker på, at der sker uret?

Villy Søvndal: Det ved at have læst sagen igennem, og allerede da jeg så sagen første gang tænkte, at der er noget frygteligt galt i den her sag her.

Dokumentaren gav sympati for parret, og ingen politikere havde lyst til at være som djævelens advokat. Ekstra Bladet har talt med en skoleinspektør, der dengang var part i sagen.

“Det var den daværende inspektør på Nordvestskolen, Gordon David Lees, der lavede en meget barsk indberetning til Helsingør Kommunes socialforvaltning. En indberetning, han fik mange »bank« og megen kritik for dengang. …

– Børnene kom aldrig i skole. Jeg var ude at banke på hos familien flere gange. Det gjorde jeg altid, når børn udeblev fra skolen. Men jeg kom ikke ind. Familien levede fuldstændigt isoleret. …

– Vi var dybt, dybt bekymrede. Alle alarmklokkerne ringede og til sidst lavede vi her fra skolen en meget barsk indberetning. Vi var helt sikre på, at vi havde en familie, hvor der skete et voldsomt omsorgssvigt, siger Gordon David Lees. …

Det var først mange år senere, at samtlige seks børn blev tvangfjernet fra familien.

Det, der i dag harmer Nordvestskolens daværende inspektør er, at Danmarks Radio gik markant ind på forældrenes side og kørte sagen som »den lille mands kamp mod det store stygge system.«

– En journalist, som jeg desværre har glemt navnet på, klyngede mig op på den barske indberetning, jeg havde formuleret. Blandt andet led det ene barn jo af sukkersyge, som var ubehandlet. … DR-journalisten havde søgt aktindsigt og ringede til mig over min indberetning. Jeg kan huske at jeg ordret sagde til ham:« Du er med til at forhindre, at børn får den rigtige behandling. Hvis du er parat til at tage ansvaret for det, så kom tilbage til mig om fem år og sig, om det var rigtigt. Hvis det ikke var, så vil jeg give dig en offentlig undskyld,« fortæller Gordon David Lees.”

Den pågældende journalist var Nils Giversen, der sidste år blev landskendt da han spillede en hovedrolle i den såkaldte ‘Jæger-sag’.

(fra Kronborglisten.dk, 2012)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper