4. november 2008

Præsidentvalgkampen siden sidst

De sidste valgsteder lukker først Kl. 06.00 i morgen tidlig dansk tid, og det bliver en lang og spændende nat. De danske kanaler sender det live på henholdsvis DR Update og TV2news, og jeg agter at live-blogge natten igennem med fokus på samme. Det går først rigtigt i gang ved midnatstid, så der er tid til en opdatering.

I sidste uge gik det op for flere medier, at de var gået i selvsving i Obamas favør, og tonen blev kortvarigt ændret. Historien der blev udslagsgivende, var den om et eventuelt nazistisk attentat mod Barack Obama som de aviserne badede sig i over flere dage. TV2news var først, men selv Orientering Søndag (P1) så problemet, som Carl Pedersen satte ord på i onsdagens 24timer (29/10-08) – Mordplan bekræfter fordomme (ikke online).

“Amerikanerne tager det roligt, mens danskerne er fascinerede af tanken om et racistisk og voldeligt USA. Angsten for, at den amerikanske præsidentkandidat Barack Obama skal falde for en morders dræbende geværkugler, er langt større i Danmark end i hans hjemland, USA.

Det mener USA-ekspert professor Carl Petersen fra Copenhagen Business school.

»Her i Danmark og Europa er en enorm fascination af tanken om, at Obama bliver skudt. Men den bekymring, tror jeg, har noget at gøre med, at folk søger at få bekræftet deres fordomme om USA som et racistisk og voldeligt land, om Ku Klux Klan og neo-nazister,« siger Carl Petersen. Han fortæller også, at et eventuelt mord på Barack Obama er det, folk oftest spørger ham om her i landet. Nyheden om, at to amerikanske neo-nazister havde planlagt at myrde den sorte præsident-kandidat får altså ikke amerikanerne til at gå i traumatisk fælles-krise af gentage sig og tælle endnu en død populær præsidentkandidat, mener Carl Petersen, som selv så nyheden i fjernsynet mandag aften, hvor den afbrød DR2’s program Deadline.”

Nu er det ikke sådan, at medierne pludselig stoppede med bringe de daglige historier fra demokratiske aviser i USA, og her har vi problemets kerne. Det gør ikke den helt store forskel når der ikke er valg, men i en præsidentvalgkamp der har karakter af en duel, har det stor betydning. Hvis der sker noget stort, så skal det nok nå de danske medier uanset hvad, men den snart overståede valgkamp har ikke vlret præget af nogle tunge historier. Hvad vi får er således perlerækken af ubetydelige historier fra den ene fløj, og når modvægten mangler, så går det nemt i selvsving. Diverse målinger hævder at otte ud af ti danskere ville stemme på Obama – at dømme efter mediedækningen, så må de to sidste være idioter.

Jeg valgte tidligt i valgkampen ikke at agere modvægt, ved at bringe republikanernes perlerække af ubetydelige historier, og det har jeg ikke fortrudt, selvom de danske mediers referater af dårlige sager for Obama lader en del tilbage at ønske. Generelt så leveres dårlige historier om Obama, som værende usaglige personangreb og udslag af republikansk desperation. Forleden hørte jeg på TV følgende, frit citeret fra hukommelsen ‘McCain-lejren beskylder nu Obama for at være socialist – og det er et skældsord her i USA’, og det siger meget om den danske mediedækning. Intet konkret om ‘beskyldningen’, men samtidig en afvæbning af det ikke-refererede argument. Gratisaviserne er virkelig slemme i den henseende, og her må jeg fremhæve 24timers udlandsredaktør Maria Cuculiza, som hver dag finder tre historier med samme tendens.

De sidste par dage har mediernes fokus være rettet mod prognoserne, og da Obama i de fleste målinger har en konfortabel føring, spekuleres der nu i, hvorvidt (republikansk) valgfusk kan få indflydelse på valget. P1 brugte Frank Aaen, der tidligere har været valgobservatør i USA, men flere medier har genfortalt venstrefløjsmyterne relateret til Bushs sejr i Florida for otte år siden. Foruden valgsvindel spekuleres der nu også i hvorvidt hvide amerikanere måske alligevel ikke stemmer på Obama når det kommer til stykket – den såkaldte Bradley-effekt, og pludselig var det racistisk ikke stemme demokratisk. Kun tre pct. sorte amerikanere stemmer McCain, og så problematiseres det, at der er ikke er Obama-flertal blandt hvide amerikanere i svingstaterne.

  • 3/11-08 24timer – Pas på Nader i svingstaterne (Obama-reklame forklædt som nyhedshistorie; se ->).
  • Indenfor et døgn.

  • 31/10-08 Berlingske Tidende – Palin jager racisterne (af Karl Erik Stougaard).
  • “Valgforskerne kalder Pennsylvania for en »sikker« Obama-stat.

    Ikke desto mindre er det her, at McCain og Palin har besluttet at sætte den store slutspurt ind. Hvorfor? Der er ingen grund til at pakke det ind: det handler om racisme. Republikanerne er ikke racister, men de sætter deres sidste lid til, at fordommen om, at arbejdervælgere i Pennsylvania traditionelt er mere racistiske end andre, holder stik.”

  • 31/10-08 DR Online – Homoseksuel: Tanken om McCain i Det Hvide Hus skræmmer mig (af Jes Højen Nielsen).
  • 1/11-08 DR Update – En ægte republikaner med 56 våben.
  • Mere.

  • 3/11-08 Metroxpress – Ekspert: Obamas føring usikker.
  • “»Der har været mange rygter om Obama under valgkampen. Han er blevet udråbt til muslim og sat i forbindelse med terrorister. De rygter, men først og fremmest det faktum, at han er sort, gør amerikanerne tilbageholdende. Men det er ikke noget, man siger i meningsmålingerne. Det kommer først frem bag gardinet i stemmeboksen,« siger Jakob Linaa Jensen.”

  • 3/11-08 24timer – Obama-støtter frygter valgfusk.
  • “Nyere amerikansk forskning viser også, at Bradley-effekten næppe har en større effekt, men John McCain håber alligevel, at hvide vælgere vil gøre meningsmålingerne så meget til skamme, at man fremover vil tale om en ‘Obama-effekt’.”

  • 3/11-08 – Horisont – Er det tid til forandring i USA? (hvid racisme efter 10 min).
  • (DRs Henrik Lerche rapporterer fra Virginia)

    De amerikanske medier.

  • MSN – McCain or Obama? – A round-up of endorsements from American papers (hvem støtter aviserne).
  • 22/10-08 Project for Excellence in Journalism – How the Press Reported the 2008 General Election (1: The Pew Research Center).
  • “In the six weeks following the conventions through the final debate, unfavorable stories about McCain outweighed favorable ones by a factor of more than three to one—the most unfavorable of all four candidates…”

  • 22/10-08 Politico – Study: McCain coverage mostly negative (om PEWs PEJ-analyse).
  • 1/11-08 AP – Study: Media coverage has favored Obama campaign (2: Center for Media and Public Affairs).
  • “Comments made by sources, voters, reporters and anchors that aired on ABC, CBS and NBC evening newscasts over the past two months reflected positively on Obama in 65 percent of cases, compared to 31 percent of cases with regards to McCain, according to the Center for Media and Public Affairs.

    ABC’s “World News” had more balance than NBC’s “Nightly News” or the “CBS Evening News,” the group said.

    Meanwhile, the first half of Fox News Channel’s “Special Report” with Brit Hume showed more balance than any of the network broadcasters, although it was dominated by negative evaluations of both campaigns. The center didn’t evaluate programs on CNN or MSNBC.

    “For whatever reason, the media are portraying Barack Obama as a better choice for president than John McCain,” said Robert Lichter, a George Mason University professor and head of the center. “If you watch the evening news, you’d think you should vote for Obama…

    … another survey… showed that television continues to be Americans’ main source for campaign news, particularly the cable news networks.

    But there were clear partisan differences in where people turned.

    For instance, of the people who said they got most of their campaign news from Fox News Channel, 52 percent identified themselves as Republican, 17 percent as Democrats and 30 percent as independents, the Pew center said.

    MSNBC viewers interested in campaign news identified themselves at 11 percent Republican, 50 percent Democratic and 36 percent independent. The breakdown for CNN: 13 percent Republican, 45 percent Democrat, 38 percent independent.”

  • 2/11-08 DR Update – McCain behandles dårligt af medierne (36 sek.; unik historie).
  • Diverse.

  • 28/10-08 Jyllandsposten – Mordplaner falder i ’shit happens’-kategorien.
  • 2/11-08 En bombe i en turban – Berlingeren: Kun racister vil ikke stemme på The O.
  • 3/11-08 Ekstra Bladet – Jeppe Kofod på kant med loven i USA (valgobservatør støtter Obama).
  • 3/11-08 Metoxpress – Løgne, løgne, løgne… (det postuleres at rep. George Ryan ‘anførte’ Weathermen – ukorrekt).
  • 4/11-08 DR Online – Palin misbrugte ikke sin magt.
  • “Et panel, der skal tage sig af personalesager i staten Alaska, har godtgjort, at hun ikke misbrugte sin magt som guvernør, ved at forsøge at få fyret sin ex-svoger fra statens politikorps.”

    

    19. november 2007

    DR til Venstremand: Er det ok med dig at Venstre samarbejder med Dansk Folkeparti?

    DRs reportage fra Venstres landsmøde i Herning inkluderede en række interviews med menige partimedlemmer.

    Christian Gundtoft, DR: Dansk Folkeparti, skal deres rolle være mindre den her gang?

    Timo Jensen: Det kan den jo nok ikke blive som det ser ud.

    Christian Gundtoft, DR: Og det er ok med dig?

    Timo Jensen: Ja.

    Anja Westphal, DR: Skal Venstre gøre sig mere fri af Dansk Folkeparti?

    Elly Bager: Det kommer de ganske automatisk til – og det håber jeg da også lykkedes. Fordi det aldrig er godt på den måde der, at der er nogen der helt bestemmer. Det er rart når de samarbejder.

    Gunnar Andersen: Jeg vil nok ikke mene det er klogt at satse på Ny alliance. Lad nu lige dem finde deres egen ben først.

    Christian Gundtoft, DR:: Så Anders Fogh Rasmussen skal bruge det flertal han har med Dansk Folkeparti?

    Gunnar Andersen: Ja, det mener jeg helt bestemt.

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper