26. november 2014

Lisbeth Knudsen: Person tæt på rød socialborgmester vil udhænge hetzet Tingbjerg-præst som ‘racist’

Seneste udgave af Presselogen på TV2 News havde Tingbjerg som emne, og med afsæt i Berlingske-artikler og Radio24syvs modhistorie, blev det til en længere debat om journalistisk ansvarlighed. Det var tydeligt, at ledende socialdemokrater og repræsentanter for politiet, ikke ønskede debatten ud fra et præmis om at påvisning af reelle problemer blot skabte flere problemer. Jeg har gjort Lisbeth Knudsens bemærkning til overskrift, for det illustrerer ligesom hvor langt visse personer er villige til at gå for at lukke munden på kritiske røster.

Fra Den dobbelte virkelighed i Tingbjerg.

Kristoffer Eriksen, Radio24syv: De erhvervsdrivende, politiet, beboerforeninger, beboerne vi taler med. De siger jo, at det her simpelthen er løgn. Det er gamle sager. Dem er fem år gamle sager. Det er historiske sager, som nu bliver foresidemateriale på Berlingske.

Lisbeth Knudsen, Berlingske: Den købmand som i Radio24syvs udsendelser fremstår som den mest positive overhovedet omkring hvad der foregår derude. Han fortæller i vores historie med ham, fordi vi har også bragt nogle af dem der er positive, der fortæller han, at han for fjorten måneder siden, da han skulle vidne i retten, fordi nogle havde stjålet lottokuponer hos ham – så blev hans bil overmalet. På arabisk stod der ‘Pas dig selv’, i det der blev malet på hans bil. Så det spørgsmål som vi stiller, er om det det nye normale, som det skal være i Tingbjerg? … Radio24syv … har hørt en kampagne som er helt unuanceret.

Lisbeth Knudsen: Jeg bliver nødt til at sige. Jeg sidder her med en mail fra en person som er meget tæt på socialborgmesteren, som forsøger at indgå en byttehandel med os, hvis vi vil være med til at svine præsten til som racist, og beskrive hvor racistisk han er. Det synes jeg vidner om, hvad det er der foregår i Tingbjerg.

(Socialborgmester Jesper Christensen på Facebook, 26. oktober 2013)

Michael Dyrby, TV2: … det er da fair nok, at andre medier går ind i historien for at afprøve, hvad holder og hvad holder ikke. Jeg synes måske Radio24syv har gjort det til en mission i den her uge. … De har ligesom dedikeret ugen til at vise et andet billede, og jeg synes – når man hører radioværten her i begyndelsen sige, at vi har kæmpet hele ugen for at gendrive Berlingskes historier, og det synes i er lykkedes rigtig godt. Så er man jo en slags kampagnejournalist.

[…]

Jørgen Ramskov, Radio24syv: Vi har en rapporter gående rundt i området, for at få folk til at fortælle hvad der sker. Han møder en gymnasieelev, som siger at han synes det er enormt utrygt, for hvis man sidder nede på torvet og drikker øl, så får man nogle på lampen. Og så spørger vores rapporter ham, om det er noget han selv har oplevet. ‘Nej, det er noget jeg har hørt.’

[…]

Jens Harder Højbjerg, Københavns Politi: … vi mener faktisk ikke at Berlingske har levet op til vejledende regler for god presseskik. … Vi har lidt et problem med – ved at påvise problemer, kan man også være med til at skabe problemer. … Det fremgår jo faktisk af vejledende reglerne for god presseskik, at krænkende og agtelsesforringende skal man bringe samtidig med angrebet. Hvis Berlingske havde ventet en lille smule…

Lisbeth Knudsen: – Nej, må du jo – vi har vel lov til at referere fra et beboermøde.

Jens Harder Højbjerg: … Vi hilser enhver debat velkommen, vi ønsker bare, at det billede der bliver tegnet af Tingbjerg, også refererer den anden side af sagen. De positive udviklinger der også er.

[…]

Jørgen Ramskov: Pressen bliver nogle gange beskyldt for at skabe utryghed, og hvis der er en forbrydelse, så tager vi den når den sker. Når han bliver anholdt, når han bliver sigtet, tiltalt og dømt. Så er der begået fem forbrydelser. Det er den diskussion, som jeg synes er interessant her.

Jens Harder Højbjerg: I det aktuelle tilfælde, der lytter jeg også meget til vicepolitiinspektør Tommy Laursen, der siger at alene det at påvise reelle problemer i Tingbjerg, den måde det bliver gjort på, kan være med til at skabe ekstra problemer. De samarbejdspartnere og de ildsjæle, der arbejder for at skabe en positiv udvikling i Tingbjerg bliver faktisk slået lidt tilbage, eller noget tilbage af den her negative dækning. … Den her kampagne som Berlingske har kørt, har i hvert fald ikke virket positivt for den gode udvikling.

Tommy Laursen, lokalpolitiet: Journalisterne synes jeg skulle være lidt opmærksom på, at når vi nu pakker fisk ind i avisen i morgen, så har vi altså et helt lokalsamfund som skal leve videre, med det område efterfølgende. Det synes jeg er en væsentlig pointe, at man ligesom tager sit ansvar for den artikel man skriver, og i hvert fald forsøger at komme i bund med den. Og lade alle parter komme til orde. Det synes jeg egentligt ikke at man har gjort, først senere hen i forløbet, men der var skaden sket.



1. maj 2014

Politiet: “Der er flere knapt så professionelle medier på nettet, som er gået meget tæt på den sigtede…”

Onsdag blev der nedlagt navneforbud på den 26-årige libaneser, som politiet har sigtet for mordforsøg på Trykkefrihedsselskabets Lars Hedegaard. Jeg har derfor måtte anonymisere tidligere posteringer om samme. Det er træls, som vi siger i Jylland, men hvis det er uprofessionelt at være præcis, så vil jeg gerne være en glad amatør. Ekstra Bladet har kampklare jurister, og tager ikke kommunikationskonvertittens formaninger så tungt – Politiet truer medier i Hedegaard-sagen.

“Helt usædvanligt truer Københavns politi i en pressemeddelelse medierne til at fjerne oplysninger om den 26-årige, hvis der på netmedier har været bragt oplysninger om ham, inden navneforbuddet blev nedlagt:

Såfremt offentliggørelse af sådanne oplysninger allerede er sket på internetbaserede medier, bedes de fjernet omgående, idet de pågældende medier i modsat fald risikerer retsforfølgelse for overtrædelse af navneforbuddet, skriver Københavns politi i pressemeddelelsen.

Et navneforbud gælder ellers først fra det øjeblik, det er nedlagt. Men Københavns politi mener altså, at medierne skal ændre eller slette i tidligere artikler, der var helt lovlige, inden navneforbuddet blev nedlagt.

Dét findes der ikke hjemmel til i retsplejeloven. Et navneforbud kan ikke tillægges tilbagevirkende kraft.

[…]

– Jens Harder Højbjerg. Retsplejeloven skelner ikke mellem netmedier og trykte medier. Betyder jeres ‘trussel’, at vi nu skal ud og hente gamle aviser hos fiskehandlerne, fordi aviserne rummer oplysninger, som var helt var lovlige, da de blev offentliggjort, men hvor der senere er nedlagt navneforbud i sagen ?

– Vi henholder os til den byretsdom, der ligger, og oplyser blot om, at medierne risikerer at blive retsforfulgt, hvis navneforbuddet overtrædes. Der er flere knapt så professionelle medier på nettet, som er gået meget tæt på den sigtede, og derfor oplyser vi om det, siger Jens Harder Højbjerg.

(JHH, kommunikationschef, Københavns Politi)

Oploadet Kl. 05:44 af Kim Møller — Direkte link42 kommentarer


12. januar 2010

Hr. Rushy Rashid, ny kommunikationschef for Københavns Politi

Københavns Politi har ifølge Ekstra Bladet ansat journalist Jens Harder Højbjerg i en nyoprettet stilling som kommunikationschef. Det var ham der i 2000 giftede sig med pakistanske Rushy Rashid, og herefter gav en opvisning i kulturel kapitulation. Hans bror er også journalist. Her lidt fra Politiken-kronikken En sørgelig historie, trykt d. 22. november 2000.

“Under normale omstændigheder ville jeg blive både glad og stolt, når min bror debuterer som forfatter – men sådan har jeg det bare ikke. Bogen ‘Bag sløret’ tegner et stormfuldt møde mellem et dansk og et pakistansk miljø, som på trods af alle modsætninger ender i fordragelig harmoni. Problemet er bare at plottet ikke holder. Det er i stedet en fortælling om et møde mellem en blåøjet, misforstået kristen tolerance, og på den anden side en enøjet pakistansk kulturel arrogance.

Virkeligheden er, at min bror er konverteret til islam, og at min nevø er blevet omskåret efter pakistansk skik. Jeg undrer mig over, at det næsten overalt i medierne bliver modtaget ukritisk, som et perfekt eksempel på integration. For mig at se er det min bror Jens, der er blevet fuldt integreret i det pakistanske miljø som muslim…

Interessen blev til et forhold, der fra dag 1 stillede store krav til hele vores families diskretion. Det lå ligesom i luften, at både hans og Rushys helbred stod på spil, hvis vi ikke gik med på at fortie forholdet for omverdenen. Men det var vilkår vi ikke stillede spørgsmål ved. Deres første besøg hos os i Nordjylland blev afviklet i hemmelighed…

Efterhånden som de blev mere og mere par i det skjulte trak den uundgåelige konflikt op. Ifølge Jens kunne Rushys forældre under ingen omstændigheder acceptere, at deres datter giftede sig med en dansk mand. Så enten måtte han konvertere til islam – eller også blev hun udstødt af familien og af det pakistanske miljø…

Jeg begreb ikke, hvorfor det skulle være nødvendigt, når både Jens og Rushy havde sagt, at deres søn skulle vokse op med det bedste fra begge kulturer. Hvis det bedste fra Islam er at skære i forsvarsløse spædbørn ville jeg nødigt se det værste – men jeg fik aldrig overbevist min bror. Jeg forsøgte en enkelt gang at vende sagen med min svigerinde, men der løb jeg for første gang ind i en mur af beton. ‘Sådan gør vi i min kultur’, lød svaret, og så var det spørgsmål uddebatteret…

Som en gestus fra Rushy havde hun foreslået, at han blev døbt for at tilfredsstille den danske side af familien. Dåben skulle foregå i hjemmet i Hvidovre, og ifølge Jens og Rushy havde en biskop sagt ja til at forestå handlingen. Men der var bare den hage ved projektet, at det skulle foregå i hemmelighed, og så skulle Adam for øvrigt alligevel kort tid efter omskæres efter pakistansk tradition…

Da vores unger skulle i seng, kom vi naturligt til at snakke om vores forskellige putte-ritualer. Jeg fortalte Jens, at jeg sang den samme lille aftenbøn for mine børn, som jeg selv havde fået sunget som lille. En salme, som havde fået ny betydning for mig, fordi den også blev sunget til min gamle mormors begravelse et par år tidligere. Jens syntes, det var morsomt, fordi han sang den samme lille aftenbøn for Adam – med en for mig væsentlig omskrivning af teksten. Ordene i salmen lyder: ‘Gud Fader i det høje’ I min brors version blev det til: ‘Gud Allah i det høje’…

For mig er det altafgørende i denne sag, at det muslimske miljø aldrig ville kunne anerkende min bror med hans danske baggrund, som værdig til Rushy. Oversat til dansk: Fordi han var en vantro, uren hedning, der ville vække så stor skam i familien, at patriarken ville miste enhver status og respekt i det pakistanske miljø. For mig er den opfattelse af min bror og hans danske kultur ikke bare en fornærmelse, det er en direkte invitation til konflikt. Hvis min bror ikke er god nok, så er jeg og mine børn det altså heller ikke…

I forbindelse med Adams omskæring afsluttede Rushy debatten med ordene ‘Sådan gør vi i min kultur’, og vi havde med vores almindelige politisk korrekte danske eftergivende tolerance ingen argumenter, der kunne matche. Vi kunne selvfølgelig havde sagt, at man omskærer ikke danske drenge, men det havde simpelthen været for pinligt. Hvis man som dansker på samme måde nægtede en indvandrer enhver dialog, er man per definition sat i bås på den yderste højrefløj – og måske derfor bøjer vi af…

Uanset om det er sandt, så var det hensynet til Rushys fars respekt og anseelse i det muslimske miljø, der blev udslagsgivende. Min bror konverterede altså til islam for angiveligt at føje en lille forstokket kerne af eksilpakistanere i København…

Jeg har svært ved at fordøje hykleriet omkring det perfekt integrerede dansk pakistanske ægtepar, som i bogen fremstiller deres samliv som et forbilledligt eksempel på brobygning mellem kulturer. Jeg har i hvert fald svært ved at se, hvor mine og Jens’ værdier bliver respekteret.”

(Rushy Rashid argumenterer for ‘gensidig integration’; 3 på tråden, TV3 ca. 1997)

Oploadet Kl. 05:42 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper