18. maj 2017

Mads Kastrup: ‘Konstruktiv journalistik’-leder Haagerup spreder ‘fake news’ om kommercielle medier

Det bliver spændende at følge Ulrik Haagerup som institutleder, men det kan næsten kun ende skidt. Konstruktive nyheder har et element af folkeopdragelse, og som Bent Winther forleden pointerede i Berlingske, så har DR udspillet sin rolle: “… danskerne vil ikke længere opdrages.”

Mads Kastrup kommenterer Ulrik Haagerups journalistiske karriere på EB.dk – DR’s nyhedsdirektør laver fake news.

“DR’s afgående nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, er en mageløs figur.

Netop som han skal tiltræde som leder af det angiveligt fremmeste institut i hjemlig journalistik, har han nu sat et stykke ‘fake news’ i omløb.

… på Altinget.dk barsler nyhedsdirektøren med følgende påstand: Der findes i Danmark en ‘kollektiv, kommerciel mediestrategi forklædt som journalistik, som handler om at gøde jorden for politikerne, der helst skal påvirkes til at tro, at det vil løse dagbladenes uomtvistelige problemer, hvis heller ikke DR i fremtiden vil være i stand til at levere ordentligt indhold til hele befolkningen’.

… hvis Haagerup ikke kan godtgøre sin påstand om en sammensværgelse mod DR, svarer påstanden nogenlunde til, at Kim Jong-Un hævder, at Nordkoreas værdighed krænkes af vestlig filmindustri, fordi han, den suveræne leder samt hans regime, ikke tages alvorligt i Hollywood.

Vi må således konstatere, at når ‘Constructive Institute’ åbner til efteråret for at højne journalistikken, er det med en direktør, hvis forhold til faglighed synes tvivlsom.

Dette fremgik dog i forvejen på mange måder af hele projektets mangel på faglig integritet.

‘Konstruktiv journalistik’ indebærer åbenbart, at journalistikken aktivt skal deltage i at løse samfundets problemer i stedet for at påpege og beskrive problemer hele tiden. Det forklarer måske, at det er lykkedes Haagerup og instituttet at samle pænt mange penge ind fra fonde til instituttet. …

Pengene betyder, at instituttet kan tilknytte folk fra medierne til en fyrstelig gage. Hvis altså disse i stedet for at udføre rigtig journalistik holder workshops og seminarer, hvor de siger lange sætninger om ‘constructive journalism’ til hinanden.

Ja, og hvis disse folk vel at mærke ikke har noget imod at være Haagerups plysdyr mod en 60-70.000 kroner om måneden.

Spørgsmålet journalister bør stille sig selv, inden de eventuelt bliver ‘constructive fellows’ er imidlertid, hvordan de ville have reageret, hvis journalister i andre lande blev opfordret til at koncentrere sig om ‘konstruktive historier’ – lad os sige menige journalister ansat på et statsligt medie.

Og lad mig bare være konkret: Lad os sige i Tyrkiet?

Oploadet Kl. 20:49 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer


4. marts 2017

DR Nyheders Ulrik Haagerup bliver leder af nyetablerede ‘Center for konstruktiv Journalistik’

“Det første man lærer i nazi-miljøet er mistroen til de etablerede medier”, berettede Niels Frid i et indslag på P1 om ‘Nazitøsen’ Anna-Lena Joners Larsson i går, hvad viste sig at være en genudsendelse. Det var egentligt ikke en bloghistorie, men når nu jeg kom til at overhøre Mennesker og Medier på samme kanal i dag, så udgør det en passende introduktion. Det skal være lidt suspekt, ikke at betragte journalister som objektive orakler.

DR Nyheders Ulrik Haagerup var i studiet for at fortælle om begrebet konstruktive nyheder, og sit kommende job som leder af det nyetablerede ‘Center for konstruktiv journalistik’ i Århus. Han forklarede, at han havde gjort konstruktivitet til en integreret del af TV-avisen, og påpegede at TV2 Nyhedernes ‘19 Inspiration‘ var et eksempel på hvorledes nyhedshistorier får en mere løsningsorienteret karakter.

DR bragte på samme måde “hver aften 1-2-3 historier som bygger ovenpå afdækningen af et problem”, lød det. På spørgsmålet om hvad der skulle væk for at gøre plads til konstruktive nyheder, forklarede Haagerup, at man havde neddroslet kriminalstoffet.

“… der er jo masser der skal fjernes, vi har jo i DR de seneste år skåret ned på vores dækning af banal kriminalitet, som bare handler om udrykninger, ulykker eller et eller andet, som i virkelighed ikke rigtigt er væsentligt for os alle sammen – det er en enkeltstående begivenhed…” (Ulrik Haagerup, 3. marts 2017)

Tidligere i samme udsendelse kunne man høre Laura Na Blankholm fra foreningen ‘Ansvarlig Presse’, og selvom Ulrik Haagerup med privatadresse ved Mossøs bred givetvis er mindre radikal end en tidligere Modkraft-redaktør, så handler det tydeligvis om at bevare centrum/venstres definitionsmagt – på trods af virkeligheden. Fra TV2 Online – Derfor forlader Ulrik Haagerup DR.

Han begrunder selv jobskiftet med, at verden har brug for mere af det, som han selv kalder konstruktiv journalistik.

– Vores problem er, at den måde vi vinkler på, den måde vi ser tingene på, det vi synes er gode historier, kommer til at skævvride virkeligheden, så folk tror, at verden er meget værre, end den i virkeligheden er. Og det er da ikke vores (mediernes, red.) opgave, siger han TV 2.

Han forlader derfor chefjobbet i DR for at være med til at præge journalistikken i en mere konstruktiv retning med større fokus på løsninger frem for historier om død og ødelæggelse.

Han mener, at der sjældent har været et større behov for ‘ordentlig journalistik’ end nu. Som eksempler nævner han udbredelsen af falske nyheder, valget af Donald Trump som præsident i USA og en generel mangel på tillid til politikere, medier og andre autoriteter.

(Collage: ‘En konstruktiv nyhed’, Ulrik Haagerup og udsigten fra Mossøs bred)



14. juli 2016

DR Nyheders Ulrik Haagerup på ARD: Vi var politisk korrekte, ensidige, ignorerede fakta, bedrev politik

Med tanke på Pegida, AfD og ‘Lügenpresse’-parolen bragte tyske ARD mandag aften en 45 minutter lang egenproduceret dokumentar med titlen Die Story im Ersten: Vertrauen verspielt? Hvad kan medierne gøre for at genvinde tilliden? I udsendelsen optrådte DR Nyheders Ulrik Haagerup som et lys i mørket, et faktum der siger en del om journalistikken i Merkels Tyskland. (Tip: Mogens Justesen)

Speak: Ulrik Haagerup, DR Nyheder. Han har fulgt den tyske mediedækning, og mener det udgør en risiko.

Ulrik Haagerup: Medietoppen og den politiske elite, vil ikke forstærke sociale strømninger, som de husker fra historien. Det er forståeligt: Ingen kan lide fascister. Men det har skabt en politisk korrekthed, når vi medier på grund af frygt, ignorerer væsentlige fakta og meninger. Så laver vi ikke journalistik, men politik. Folk straffer os for det: ‘Jer har vi ikke tillid til mere!’ Det gør de ret i.

Speak: Med denne mistillid, konfronterede han redaktionen. Haagerup ville genvinde den tabte tillid. Han ændrede radikalt arbejdsgangene. I dag er hans udsendelse den mest troværdige i landet.

Ulrik Haagerup: Vi holdt spejlet op foran os selv, og sagde: ‘Ja, vi er ensidige.‘ Til konferencer har vi ikke talt om journalistik, vi har talt om vi kunne lide synspunktet.

Speak: Haagerups redaktion står nu stærkere i forhold til balancen. De behandler eksempelvis Danmarks højrepopulister som ethvert andet parti. I indledningen til succeshistorien, står den ubekvemme tanke: Måske har kritikerne ret.

Ulrik Haagerup: Hvis seerne ikke er tilfredse, er problemet ikke seernes, men vores. Du må ændre et eller andet. Journalister er bedre til at tale end at høre efter. Måske skal vi nogle gange høre hvad kritikerne har at sige.

(Ulrik Haagerup på ARD, 11. juli 2016: Die Story im Ersten: Vertrauen verspielt?)

Oploadet Kl. 10:58 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


16. marts 2013

“Det siger.. alt, at det bedste eksempel på en borgerlig DR2-journalist viser sig at være socialdemokrat.”

Jan ‘Ominal’ Christensen har en god opsamlende kommentar om licensfinansierede DR2 på 180 grader – Det nye, velafbalancerede DR2 har den danske Michael Moore som chef.

“Der tales og skrives meget om det nye DR2 i disse dage og uger. Personligt trækker jeg bare på smilebåndet, når jeg igen og igen kan konstatere, at dagsordenen i f.eks. Deadline – jeg kalder det bare for Politiken-tv – sjovt nok er den samme, man har i programmets store inspirationskilde. Jeg morer mig, når Kristian Madsen, gammel socialdemokratisk taleskriver, hangaround i fagbevægelsen etc. mindst et par gange om ugen er hidkaldt som fortolker af dansk politik; når Peter Hummelgaard Thomsen, socialdemokratisk folketingskandidat og tidligere DSU-formand, er endnu oftere på skærmen – burde han egentlig ikke have sin egen seng i DR-byen, når han nu er der så ofte og så sent så mange gange om ugen? – eller når man for gud ved hvilken gang har indkaldt tre venstreorienterede gæster til programmet for ligesom at få belyst en sag fra alle vinkler…

I den forbindelse er det faktisk uhyre morsomt, når Martin Krasnik og Niels Krause-Kjær af mange nævnes som eksempler på borgerlige DR2-journalister. Førstnævnte stemte for sit vedkommende nemlig personligt på Helle Thorning-Schmidt ved det seneste valg. Det vides med sikkerhed, for det fortalte han selv statsministeren, da han interviewede hende under Århus Festuge sidste år. Det siger vist alt, at det bedste eksempel på en borgerlig DR2-journalist viser sig at være socialdemokrat. Hvad angår Adam Holm, kom han til DR2 fra en stilling som debatredaktør på Politiken, og det er vist også meget begrænset, hvor mange borgerlige, der er ansatte på netop den avis.

M.h.t. Niels Krause-Kjær, der af DR2-chef Michael Thouber fremhæves som et eksempel på en entydigt borgerlig journalist, ved alle, der har fulgt med i hans skriverier på hans blog på Berlingske og B.dk de seneste år, at han er meget venstreorienteret i værdipolitikken. Som han selv sagde til Katrine Winkel Holm i Deadline i 2008 eller 2009 – inden han var ved at komme op at slås med hende – Jeg har ikke muslimer på hjernen. Det har Krause-Kjær rigtig nok ikke. …

Han havde tilmed den frækhed at sammenligne mordforsøget på Lars Hedegaard med et cykeltyveri, hans kone var udsat for for nylig, efter devisen: Ejendomsretten er ikke truet, fordi min kones cykel bliver sjålet, og ytringsfriheden er ikke truet, bare fordi Lars Hedegaard… bliver forsøgt slået ihjel. … M.h.t. hans ansættelse, er det i øvrigt også relevant at nævne, at DR’s nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, er, hvis ikke hans bedste-, så i hvert fald én af hans bedste venner.

Den største skandale ved DR2 er imidlertid ansættelsen af Christoffer Guldbrandsen som redaktør. Så vidt jeg kan forstå, får han det overordnede ansvar for Deadline, Debatten og Detektor, og det er meget bemærkelsesværdigt, for vi taler om en mand, hvis had til, især, partiet, Venstre næsten ingen grænser kender. …

Jeg vil gå så langt som at sige, at hans program på Radio 24/7, Regnskabets Time – det kan høres her – er det mest grotesk ensidige eksempel på venstreorienteret journalistik, jeg nogensinde har oplevet i Danmark. P1 i 90′erne var til sammenligning ekstremt velafbalanceret og upolitisk radio. Guldbrandsen hader Venstre og alt, hvad der har med partiet at gøre og fokuserer kun på Troels Lund Poulsen, Peter Loft, Peter Arnfeldt etc., mens han fuldstændig ignorerer aspekter, der stiller Erling Andersen, Lisbeth Rasmussen, Stephen Kinnock, Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraterne som parti etc. i et dårligt lys. Det kan ikke forklares, men skal opleves. Der er tale om en nytolkning af Pravda-, Radio Tirana-journalistik etc. Derfor giver det også god mening at læse, hvad en, anonym, bruger skrev om ham her på 180 Grader for nylig:

(…) Har mødt Guldbrandsen og kender ham perifert. Sidst jeg så ham var omkring årsskiftet. Han lagde ikke skjul på, at han mener, hans vigtigste opgave er at bringe partiet Venstre til fald, fordi de efter hans mening er kriminelle.

(…) Han kalder konsekvent Peter Christensen for Grisen, og han mener at Lars Løkke og de folk, han har omgivet sig, med er sindssyge og kriminelle. Han harcellerede specielt imod Søren Pind, Troels Lund og Peter Christensen.

(…) Jeg ønsker bare at advare om, at han er på en mission og, at man ikke behøver at være særlig bekendt med hans arbejde for at vide, at han er ekstremt målrettet og ikke skyr nogen midler for at nå sine mål. Han har draget den konklusion, at dette er Danmarks svar på Watergate, og at hele Venstres top er Nixon, så at sige….

(…) Kan se, at nogen længere ned i tråden spørger, om han er socialist, men det tror jeg bestemt ikke, han er. Ud fra hans generelle holdninger til ting tror jeg mest, han er radikal.”

Oploadet Kl. 19:14 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


6. marts 2013

DR’s nyhedschef vil fjerne politisk ladede begreber: ‘Skattelettelser’ insinuerer at skat er en byrde

Journalister kender sprogets betydning, og det må således være bevidst at papskilte mod Islam er udtryk for højreekstremisme og stenkast for mangfoldighed blot en form for aktivisme. Fra Politiken – Sprogrøgt: DR dropper ‘fjumreår’ og ‘cafépenge’.

“Journalister på Danmarks Radio må ikke længere anvende de politisk ladede udtryk ’cafépenge’ og ’fjumreår’ i radio- og tv-indslag. De to ord har i årevis optrådt i debatten, men er i de seneste uger blevet så centrale, at ledelsen af nyhedsafdelingen vil forsøge helt at undgå, at DR’s journalister bruger dem.

»Som neutral og tilstræbt objektiv nyhedsformidler må vi være meget varsomme med, hvad for ord vi bruger. Vi vil selvfølgelig fortsat citere folk for det, de siger. Og der skal nok også komme nogle smuttere hist og pist. Men i udgangspunktet vil vi ikke selv kalde det ’cafépenge’ eller ’fjumreår’«, siger DR’s nyhedschef, Ulrik Haagerup. …

Når man siger ’fjumreår’, ligger der en antydning af, at året bliver brugt til at fjumre i. Og netop anvendelsen af tiden er helt centralt i diskussionen om, hvorvidt man skal skære antallet af år med støtte ned, mener han.

På samme vis med ’cafépenge’, som signalerer, at de bruges på luksus, forklarer han.

»Politiske partier og interesseorganisationer prøver at få medierne til at bruge bestemte begreber, hvori der ligger en stillingtagen. Men vores opgave er at gøre folk klogere med henblik på, at de selv kan tage stilling. Og så kan vi ikke overtage en smart sprogbrug, som er let at forstå, men vækker associationer om en stillingtagen«.”

Retorikuddannede Morten Flindt kommenterer på Damefrokosten.com.

“I sommer besluttede de venstreorienterede debattører fra CEVEA sig for, at ordet skattelettelser skulle fjernes fra det danske sprog. En misforstået oversættelse af en amerikansk bog om metaforers magt inspirerede CEVEA til en kampagne, hvor de påstod, at den offentlige debat herhjemme var domineret af konservative værdier, og at ordet skattelettelser var udtryk for et konservativt verdenssyn. Damefrokosten spurgte Haagerup, om DR delte CEVEA’s udlægning, og han forklarede – ganske som CEVEA ville have gjort – at ordet skattelettelser er en metafor, hvor skat bliver betragtet som en byrde, og at ordet derfor ikke er neutralt.

Er det for eksempel udtryk for politisk stillingtagen, når DR vælger at problematisere antallet af sociale klausuler (ups, det var vist et plantet ord, der gik igennem både mit og DR’s filter) i kommunale byggekontrakter? Eller når DR påstår, at Københavns Universitets rektor får bonus for at fortsætte i sit job? Eller når DR fokuserer på antallet af offentligt ansatte, der mister deres arbejde i forbindelse med regeringens vækstpakke (endnu et plantet ord?), som efter planen skulle skabe endnu flere job i det private? Eller når DR associerer en dansk antiislamist med Anders Breivik i en af DR’s egne dokumentarer?

Ovenstående eksempler er alle bragt i DR’s nyheder efter Haagerups udtalelser om nye standarder for objektivitet.”

Oploadet Kl. 12:04 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer


8. september 2011

P3-nyhedsvært: Min ledelse har forbudt mig at tale om Helle Thorning-Schmidts skattesag

BT har i dag nyt om Helle Thorning-Schmidts skattesag. I den forbindelse udspillede der sig her til morgen en yderst interessant dialog på P3. Fra Jørgen’s posterous – Hør hvordan DR beskytter Helle Thorning igennem nyhedsforbud.

“Så dummede P3 værterne sig sammen med en nyhedsoplæser. Kl ca. 08:35 imorges fandt en interessant samtale sted mellem værterne på morgenprogrammet og nyhedsoplæseren sted.

Vært 1: Og så skal jeg love for at valgkampen er begyndt at spidse til. Der jo en uge til og hvis man kigger på BT, som ligger øverst i stakken her, så står der “Ny bombe Thornings skattesag. Og når man kalder noget for en bombe, så er det noget som får plads i.. øh.. bland andet også nyhederne, men jeg har ik’ hørt noget om det i P3 nyhederne. Hvorfor er dét det?

Nyhedsoplæserinde: Åh ja, det da et meget godt spørgsmål.

Vært 1: Ja det synes jeg nemlig også

Nyhedsoplæserinde: Jeg må ikke sige noget om det. Lige nu er jeg ved at overtræde et forbud fra min ledelse.. hehe det fedt.. så det gør jeg lige.. Altså øhm.. Det er lidt sådan en sag, og nu ved jeg du også har siddet og luret lidt på den.. Det er sådan en sag, hvor man godt kan være lidt i tvivl om det der er foregået egentligt er en lovovertrædelse. Lidt ligesom.. kan i huske den gang med Lars Løkke og hans insolvens?

Vært 1 og 2: Ja.

Nyhedsoplæserinde: Hvor han sidder i et hus han egentligt ikke har råd til, og hvor vi var lidt i tvivl om.. skal vi egentlig fortælle det eller ej.. Det fortalte vi ik’, fordi der er ufattelig mange mennesker i dette land der er insolvente og det ikke en forbrydelse.

Vært 1: Og det.. jeg kan sige ud fra at have læst den her artiklen i BT, det er at der er rigtig rigtig mange som har lavet den fejl, som Helle T. også har lavet. De er kommet til at gøre sådan at hendes mand, Stephen, hun har haft hans fradrag. Og der er en ekspert der siger til avisen, at der ikke er grund til at tro det er sket med vilje og det et relativt beskedent beløb hun i så fald har fået ud af det.. i gåseøjne.. og SKAT har i øvrigt også fundet ud af det for sent. Så der en masse af de der år hvor der er sket, hvor der rigtig er.. altså hvor det er forældet. Sådan som jeg har forstået det.

Vært 2: Så med andre ord er det en skattesag, som er lidt svær at finde ud af.

Vært 1: Og det hele stammer fra en intern mail korrespondence, skriver BT, fra SKAT og Helle Thorning der jo har mailet lidt frem og tilbage omkring den skattesag der var sidst. Og den interne mail korrespondence siger Helle, hvordan i alverden er den sluppet ud til offentligheden og det er også lidt svært for alle andre at holde rede på den sag, så længe det drejer sig om nogle mails der ligger inde hos SKAT.

Nyhedsoplæserinde: Altså det kan godt være en rigtig god nyhedshistorie. Det vi bare lidt i tvivl om. Oppe på nyhederne sidder der altså nogen og gransker den nu og finder ud af hvad der er hoved og hale.

Opdate. DR’s manglende dækning af Thornings skattesag blev debatteret i Presselogen på TV2 News, hvor Nyhedsdirektør Ulrik Haagerup forklarede – i min fortolkning – at en historie der er ubelejlig for rød blok skal være bedre dokumenteret end alle andre nyhedshistorier. Fra DR Online.

“Vi bliver beskyldt for alle mulige motiver. Men vi må tage hensyn til offentligheden, til at det vi lægger frem kan dokumenteres, og til at det er væsentligt. Vi foretager redaktionelle valg, og dem står vi ved.”

Oploadet Kl. 16:51 af Kim Møller — Direkte link25 kommentarer


15. oktober 2009

DR-chef: Det er ikke nødvendigvis interessant, “hvad Tøger mener om Dansk Folkeparti”

Politisk skævvridning er et af de helt store tabuer i de danske medier, og derfor blev søndagens Presselogen på TV2news, en yderst seværdig undsendelse. Under overskriften Har pressen været fair overfor Pia og DF? var der lagt op til den helt store selvransagelse, og selvom debatten mestendel af tiden kom til at handle om Informations aggressive forsvar for det jeg vil kalde ‘DRs venstreorienterede uafhængighed’, så blev der sagt nogle ting under debatten, der ikke tidligere er formuleret så uforbeholden.

Gæsterne var gamle kendinge, men hvor Bent Falbert (Ekstra Bladet) og Flemming Rose (Jyllandsposten) var gode på hver sin måde, så fik debatten mellem DRs nyhedschef Ulrik Haagerup og Politikens Tøger Seidenfaden en næsten historisk karakter. Haagerup talte om journalisters antipati mod bestemte holdninger, og henviste til journalistiske idealer. Det kom som et chok for Seidenfaden, der dog hurtigt genfandt rytmen og gav en monolog om Dansk Folkepartis ekstremisme.

Herunder transkription af det væsentligste.

Ulrik Haagerup, DR Nyheder: … nej, det er jo ikke et problem, at folk har holdninger, hvis de bare lader være med at tage dem med på arbejde, og jeg tror at, vi kan fortsætte skriftestolen et øjeblik, og så sige, at det der har været det store problem for dansk presse, har været, at der har været mere end en snert, af det vi har oplevet på skammeligste vis i Frankrig, og i Sverige – har vi også oplevet i Danmark. I forbindelse med dækningen af flygtninge- og indvandrerpolitik, og det parti der havde det især som deres politiske projekt. I Sverige og i Frankrig har man bevidst, næsten kollektivt i pressen, besluttet sig for, at der er nogle politiske holdninger, som man ikke ønsker at fremme, og derfor næsten ignorerer Le Pen, eller Sveriges-demokraterne i Sverige. Det er ikke journalistik – det er meningsmageri, og det er uprofessionelt.

Lotte Mejlhede, TV2: Gør vi det samme herhjemme?

Ulrik Haagerup: Hvis jeg skal være hudløst ærlig, så har der været en tendens til det i dansk presse også. At der har været nogle, som synes de skulle være smagsdommere for hvad der er god og dårlig politik, og det er ikke journalistik. Jeg mener, at det er et meget meget skammeligt kapitel for dansk presse, at se på. Jeg mener, at det er blevet betydeligt bedre, og det kan vi så vende tilbage til, men jeg synes, at hvis vi skal skrifte, så må jeg sige, at, det har ikke været kønt at se på. Der har været alt for meget politisk korrekthed.

Lotte Mejlhede: – Er du enig Falbert?

Bent Falbert, Ekstra Bladet: Jeg tror Søren Espersen har ret et langt stykke – ja, ærlig talt, når man tænker på hvordan de er blevet behandlet gennem tiden… Jeg synes han har ret i, at de er blevet beskrevet på en måde, som man ikke ville gøre med nogen andre… jeg tror han har ret i, at meget få journalister er tilhænger af det parti – rigtig mange journalister bryder sig meget lidt om Dansk Folkeparti… Politiken har jo konsekvent fremstillet Pia Kjærsgaard som en del af et læs møg på en hestevogn, eller den allerværste jeg kan huske, en tegning, hvor hun kommer ud som en bændelorm af enden på en ræv. Ja, altså, undskyld, det er jo ikke nogen måde, man ville fremstille nogen som helst anden på.

Lotte Mejlhede: – Seidenfaden.

Tøger Seidenfaden: Søren Espersen har en pointe, men han overser jo så og sige forklaringen, der er ganske enkelt, og helt normalt, ikke bare for Danmark, men for alle europæiske lande, og det er, at partier der starter ude på fløjene, de bliver behandlet på en anden måde, end partier der starter på midten, det var det eksempel han (Søren Espersen) brugte, med kontrasten til Ny Alliance, og det er jo ikke spor underligt.

Lotte Mejlhede: – hvorfor egentligt ikke?

Tøger Seidenfaden: – Ekstremistiske holdninger, dem vil der altid være, en meget stor del af befolkningen, og også i en stor del af mediekorpset, en vis skepsis for, som udgangspunkt, og så er det klart, at hvis et ekstremistisk parti bliver indflydelsesrigt, får magt, så bliver det journalistisk ekstremt relevant at behandle det, og det er også sket med Dansk Folkeparti, og det er den udvikling vi har set. Men at der er i udgangspunktet er, overfor et parti som Dansk Folkeparti, ligesom der i historisk i gamle dage var for kommunismen eller overfor VS, en anden tilgang til dem, fordi deres holdninger faldt udenfor, hvad man betragtede som noget der kunne komme i regeringsposition, som man betragtede som noget der kunne være regeringsbærende, enten for en centrum/højre, eller en centrum/venstreregering – det er helt normalt, og undskyld, må jeg sige til Ulrik Haagerup – fordi jeg blev lidt chokeret over at høre det fra en professionel journalist. Altså, du mener altså nu, at det man gør, ikke bare i Frankrig og i Sverige, men det man gør i Belgien, som man gør i Storbritannien, som man faktisk gør i det meste af Europa, som man gør i Tyskland i meget meget høj grad, nemlig at man siger, at der findes altså partier, som har nogle holdninger, som gør, ikke at de ikke skal have ytringsfrihed, men at der ses på dem med betydelig skepsis, for der er tale om værdier, der ligger på kanten af, hvad man synes er rummet af det demokratiske fællesskab. Det er europæisk standard, det er Danmark der er undtagelsen, så når du siger det du siger, så gør du dig til et ekko af Søren Espersens egen propaganda, om at den danske undtagelse skal blive til den europæiske norm i fremtiden. Det ville da være en katastrofe for Europa, hvis ekstremistiske fremmedfjendske holdninger bliver gangbare overalt.

Lotte Mejlhede: – Lad os lige høre Ulrik Haagerups kommentar til det, og så er det Flemming Rose.

Ulrik Haagerup: Det er så forskellen. Det kan du så sagtens tillade dig at mene, som chefredaktør på en menighedsavis. Jeg, mener i den position jeg har, og det vi skal i Danmarks Radio, der skal vi på ingen måde tage stilling til, om vi kan lide bestemte politiske holdninger eller ej – det må du gerne, det er din sag, men vi kan ikke, og jeg mener heller ikke, som stand vi kan. Og at man er politisk korrekt i hele Europa, det gør det altså ikke mere journalistisk relevant. Jeg er enig, hvis det handler om ulovlige politiske bevægelser, der vil omstyrte demokratiet og den slags, men her taler vi altså om et lovligt politisk parti, som har nogle synspunkter, som du kan være uenig i, og jeg kan have holdninger til, men for mig er det ikke relevant. Det relevante er, hvordan kan vi fortælle danskerne om det her på en måde, så de selv kan tage stilling til, hvad de mener.

Lotte Mejlhede: – Flemming Rose.

Ulrik Haagerup: Du kan skrive din leder, og redigere din avis som du vil, men det er ikke den måde, som er – efter min mening, er professionelt journalistisk, hvis man ikke ønsker bare at være en menighedsavis.

Lotte Mejlhede: – Flemming Rose. Seidenfaden siger de ligger som de har redt, fordi det er et ekstremistisk parti og skal behandles som sådan.

Flemming Rose: Jamen, jeg synes, at Ulrik er inde på noget af det rigtige, fordi der er jo to sider af det her. En ting er hvad Tøger mener på lederplads om Dansk Folkeparti, som opinionsmager. Noget andet er hvordan de journalister han sender ud i marken, dækker denne her sag, og der blander Tøger tingene lidt sammen… Jeg er fuldstændig enig med Ulrik, at det handler om professionalisme. Som journalister må vi lære at lægge vores holdninger til side, når vi går ud og dækker en historie. Og så vil jeg sige, at Tøger henviser så – nu taler jeg så, som opinionsredaktør, og ikke som kulturredaktør, at – Når Tøger siger, at det er et ekstremistisk parti, Hvis vi taler om det, som handler om – at være kritisk overfor indvandring. Det er der altså stor opbakning til i de fleste europæiske lande, det er ikke længere en ekstremistisk holdning…

[…]

Ulrik Haagerup: Det er i hvert fald noget vrøvl. jeg skal ikke udtale mig om Kanten, som jeg ikke har ansvaret for – jeg kender ikke sagen, men jeg kunne bare godt tænke mig, at hæve debatten op over en diskussion om Politikens tegninger, fordi, jeg tror man bliver nødt til at skelne mellem det der er ledere og opinionsstof, og det der i øvrigt er journalistik. Det det er interessant i denne her sammenhæng, det er ikke hvordan, nødvendigvis, hvad Tøger mener om Dansk Folkeparti, men hvordan dansk presse gennem årene og journalistikken, har været præget af en misforstået opfattelse, af hvad der er journalistikkens rolle. Altså jeg har deltaget på utallige redaktionsmøder på mine tidligere arbejdspladser, Jyllandsposten og Nordjyske, hvor man på et tidspunkt bliver nødt til at sige – nu holder i kæft! – I sidder og diskuterer ideologi og meningsmageri, lad os nu snakke journalistik. Jeg er fuldstændig ligeglad med at du synes det er et dårligt forslag, eller de burde ikke høres, eller hvad det kan være. Der er bare for meget af det der slappe-duppa-delle, og det har der været.

[…]

Ulrik Haagerup: Jeg vil heller ikke udtale mig om den sag, aom som jeg heller ikke kender til i detaljer eller har ansvaret for. Jeg vil gerne forholde mig til nyhedsprogrammer, og den journalistiske dækning, vi har i DR Nyheder.

Lotte Mejlhede: – men er der noget i den her kritik, som også præger (afbrydes).

Ulrik Haagerup: – Man skal bare lige prøve og forholde sig. Altså, journalistik skal også være fair, og det skal man være overfor alle, som bliver angrebet. De skal have mulighed for at forsvare sig. Sådan siger man. Pointen er bare – det gælder også medlemmer af Dansk Folkeparti, og så er det jo ikke sådan, at fordi man forsøger, at være fair overfor nogen, at så lige pludselig, så ligger man under for, at man er bange for dem – fordi man pludselig begynder at behandle folk fair. Jeg håber det er sådan, alle steder i Danmarks Radio, at det er sådan, at man behandler alle som Tøger Seidenfaden og Ole Sohn og Søren Espersen, på en fair og ordentlig måde. Det håber jeg.

Mere.

  • 20/4-09 Uriasposten – Lektor Isak Winkel Holm om Pia Kjærsgaard, skadedyr...
  • 9/6-09 Uriasposten – DR fjerner løgn, og Lasse Jensen udtrykker bekymring...
  • 7/10-09 Kanten, P1 – Røde lejesvende (Claus Flygare om Søren Espersen og DR).
  • 11/10-09 2. Sektion, Deadline, DR2 – Når samvittigheden vejer tungest (eks. skæv debat: 3-0).
  • 

    12. august 2007

    Troværdigheden hos DR’s nyhedschef Ulrik Haagerup

    DR valgte ikke at tage den nu naturlige konsekvens af Nybroe-sagen, og har blot givet hovedpersonen tre måneders tvungen orlov. Såfremt nyhedschef Ulrik Haagerup anså troværdighed som værende altafgørende for et nyhedsmedie, så skulle han selv prøve med ærlighed. Alt andet har han prøvet. To eksempler.

    At betegne Nybroes bevidste løgn som en ‘fejlagtig reportage’, er at gøre vold mod virkeligheden. Fejl implicerer noget utilsigtet, men løgnen var bevidst, idet en korrespondent selvfølgelig er bevidst om hvad han foretager sig rent journalistisk. Ingen tvang Nybroe til at filme indslaget på en mandskabsvogn i fart – ingen tvang Nybroe til at foregive den var på vej ud af Irak.

    Sidst i indslaget oplyses det, at Jesper Nylander stod for ‘foto/redigering’, hvad jeg umiddelbart vurderede var foretaget i Danmark.

    Nybroes blog kan man se en række fotografier fra den danske lejr oploadet tidligere samme dag, og det fremgår klart (billedtekst og motivvalg) at de er taget dagen forinden. To af dem forestiller Jeppe Nybroe og freelance-fotografen Jesper Nylander i færd med at redigere et indslag på en bærbar pc. Jesper Nylander vidste selvfølgelig godt at Nybroe ikke fortalte sandheden. Han filmede den omtalte sekvens, og bistod ved den efterfølgende redigering.

    Sidste lørdag (4/8-07) bragte Politiken et interview med Ulrik Haagerup, hvor han med tvivlsom logik argumenterede for, at indslagets vildledende karakter ikke “var bevidst” fra Nybroes side. Således var ordene fra Ulrik Haagerup, da Politiken gik ham på klingen…

    Anders Fuglsang, Politiken: Hvordan har du det med indsatsen fra de redigerendes side?

    Ulrik Haagerup, Nyhedschef DR: »De havde ingen mulighed for at vurdere, hvad det her indslag var, da de ser det søndag. Og fotografen, som jeg har talt med, havde heller ikke nogen mulighed for det. Jeg tror faktisk først, der er nogen der ser indslaget søndag«. (tip: Kaj Eriksen)

    Ulrik Haagerup modtog Cavlingprisen i 1990.

  • 3/8-07 Uriasposten – DR’s Irak-korrespondent Jeppe Nybroe løj for åben skærm (kort postering).
  • 10/8-07 Uriasposten – TV-avisen 29. juli 2007 Kl. 21.00 – Jeppe Nybroe lyver…(dokumentation).
  • Oploadet Kl. 15:40 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper