13. juli 2015

RUC-lektor om det racistiske Danmarks ‘dødelige vuggegave’: “… giver din hverdag mening og retning”

Min ferie er slut, og det var meningen jeg ville starte med blidt med journalist Henriette Harris, der i Dagbladet Information trækker tråde mellem en mulig racistisk oplevelse i en bus ved havnen i Gedser, og folketingets nye sammensætning. Bemærk udtrykket ‘den albyldanske hudfarve’. Politiken har dog et læserbrev der overgår med flere sorte hottenhothoveder. RUC-lektor Julia Suárez-Krabbe – Racismen er din vuggegave.

“Du har fået en gave, som du holder meget kær. Den ligger tæt ved dig, den gør dig til den, du er. Men du kan som oftest ikke se den. …

Racisme er strukturel. Det er dens strukturer, du har fået i vuggegave. For dig er det fint, fordi den fortæller dig, at du er andre overlegen, den beskytter dig, den giver dig privilegier, den åbner døre for dig. Du lever i en strukturelt racistisk verden, hvor nogens vuggegave er andres eksklusion, endda død. For holocaust er, som kolonialismen, slavehandlen, og krigene i Irak og Afghanistan, også din vuggegave. Racisme er ikke et badge, du kan tage af, når du beslutter, at du ikke er racist. Som sagt er racisme strukturel, og den giver din hverdag mening og retning. Den giver dine ord vægt, den gør dine argumenter logiske, og den gør det uskyldigt at bruge din rangle, ride på din karrusel i dit dejlige sommerland, fortælle din godnathistorie og affeje modargumenter som latterlige.

Fordi den ikke er et badge, du nemt kan tage af, gav du højst sandsynligt din vuggegave videre, da du selv fik børn.

Du gav den som rangle, som godnathistorie, via dit daglige virke som forælder, og således voksede dit barn op, i sikkerhed og sikker forvisning om, at I alle er gode mennesker, som ikke blev formet af, og til stadighed forsvarer, jeres hvide, dødelige vuggegave.”

(Politiken, 13. juli 2015)

“Du har nu to valgmuligheder: at flygte fra Danmark, eller at tage kampen op mod strukturel racisme. For det var den, der vandt. … nu er den konsolideret sikkert og fast i statsmagten, og det er meget farligt.” (Julia Suárez-Krabbe kommenterer FV15 på Facebook, 19. juni 2015)

Oploadet Kl. 12:57 af Kim Møller — Direkte link52 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper