3. januar 2015

“Ideen om, at.. alt kan diskuteres i et frit samfund, har en skadelig effekt på marginaliserede grupper”

Fantastisk opremsning af årets mange forsøg på at undertrykke ytringsfriheden af Søren K. Villemoes og Niklas Hessel i Weekendavisen. De underspiller dog det venstreradikale aspekt, at kampagnerne mod den hvide mands traditioner og normer, typisk er styret af folk med en revolutionær dagsorden. Fra Krænkelsens år (ikke online). Køb avisen i dag og læs det hele.

“Der var lagt op til en festlig begivenhed for børn, da hundredvis af familier i den hollandske by Gouda trodsede regnvejr og kulde for at se det traditionelle juleoptog gå gennem byen med ‘Sinterklaas’ ridende på sin hvide hest. En gammel tradition. Men sidste år var anderledes. Politibetjente med walkie-talkies kunne ses blandt de fremmødte. Salatfade holdt i sidegaderne. På byens markedsplads løb en protestdemonstration pludselig af sporet. Slåskampe udbrød mellem tilhængere og modstandere af juletraditionen.

90 mennesker blev anholdt, mens udklædte børn så måbende til fra sidelinjen.

Stridsemnet? Ved julemandens side gik hans trofaste hjælper, Sorte Piet (på hollandsk: ‘Zwarte Piet’) – en mand i spraglet tøj med sort ansigtsmaling, røde læber og kruset hår, der siden 1800-tallet har akkompagneret julemanden i nederlandsk folklore og delt pebernødder ud til børn. De seneste år har traditionen med den sorte hjælper været under hårde anklager for racisme – særlig fra Hollands caribiske minoritetsmiljøer.

… faktisk var opgøret i Gouda blot et lille slag i en større strid om ytringsfrihedens grænser, der i disse år udkæmpes på græsrodsniveau af krænkede grupper over hele Europa. Traditioner kræves stoppet, debatarrangementer forlanges aflyst, og kunstværker søges fjernet. Og meget tyder på, at det forgangne år var uhørt krænkende. Krænkelsesaktivisterne havde i hvert fald en travl sæson.

Mental sikkerhed Ugen efter gadekampene i Gouda skulle redaktøren for internet-magasinet Spiked, Brendan O’Neill, forsvare retten til fri abort i en debat på Christ Church College i Oxford. Den var arrangeret af anti-abortgruppen Oxford Students for Life.

At O’Neill var tilhænger af fri abort, viste sig dog at være sagen uvedkommende. At han som mand overhovedet overvejede at debattere emnet, var en krænkelse i sig selv. Da en gruppe feminister på campus fik nys om, hvad der var planlagt, rejste der sig en protest på Facebook. Over 300 tilmeldte sig protesten. Christ Church aflyste debatten. Studenterrepræsentanter frygtede for de studerendes sikkerhed – ‘både fysisk og mentalt’ – hvis arrangementet fik lov at blive afholdt.

En af protestlederne, Niamh McIntyre, skrev efterfølgende i The Independent: ‘Som I sikkert kan forestille jer, så var de af os med livmodere utroligt vrede over, at de skulle tale for og over os.’ Og ytringsfriheden? ‘Ideen om, at absolut alt kan diskuteres i et frit samfund, har en skadelig effekt på marginaliserede grupper,’ lød det fra McIntyre.

Brendan O’Neill var vred. I magasinet The Spectator kritiserede han aflysningen, som han anså for kapitulation over for en intolerant og ukritisk trend blandt britiske studerende.

‘Det er svært at komme i tanke om nogen anden samfundsgruppe, der har undergået så episk en transformation som de studerende. I løbet af blot en generation er de gået fra frigjorte til forbudsglade, fra at stille ubekvemme spørgsmål til at undertrykke stødende tale,’ skrev O’Neill.

Han døbte fænomenet ‘Stepford students’ efter en satirisk thriller fra 1972, hvor en kvinde opdager, at hendes nabolags servile husmødre i byen Stepford i virkeligheden er robotter.

(Ira Levins ‘Stepford Wives’ i filmatiseringen fra 1975)

Storbritanniens største studenterorganisation, National Union of Students (NUS), har længe ført en såkaldt ‘No Platform’-politik, som skal sikre, at fascistiske ytringer ikke vinder indpas på universitetet. … Men studerendes trang til at skabe ’safe spaces’ er ved at løbe løbsk, indvendte journalisten Sarah Ditum i marts i det venstreorienterede magasin New Statesman. …

‘Et værktøj, der engang havde til formål at beskytte demokratiet fra udemokratiske bevægelser, er blevet et våben, som de udemokratiske bruger mod demokratiet,’ lød Ditums dom over ’safe space’ -ideen.

(I Danmark bruges ‘Ingen platform’-parolen af Antifascistisk Aktion/Projekt Antifa og Modkraft)

Sagen var blot en opsigtsvækkende kulmination på et 2014, der fremstår som ‘The Year of the Heckler’ skrev juristen Greg Lukianoff for nylig i Huffington Post – med reference til fænomenet ‘heckler’s veto’, hvor højrøstede eller voldelige uromagere har held til at få ytringer standset. Lukianoff er præsident for Foundation for Individual Rights in Education, der arbejder for det frie ord på universiteter.

I en bog, der udkom sidste år, skriver han, at ytringsfriheden risikerer at måtte vige for en ny, mere tvivlsom frihedsrettighed, når ‘folk over hele kloden begynder at forlange følelsesmæssigt og intellektuelt velvære, som var det en ret. Det er præcis, hvad man ville forvente, når man træner en generation til at tro, at de har en ret til ikke at blive krænket. Til sidst holder de op med at kræve ytringsfrihed og begynder at kræve frihed fra ytringer’.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper