22. april 2014

Dansk Journalistforbund hylder venstreradikale Jan Guillou på Journalisternes Fagfestival 2014

God kommentar af Bent Blüdnikow i Berlingske.

Jan Guillou: KGB-agent

Den svenske succesforfatter og debattør Jan Guillou kommer til København i november for at deltage i journalisternes fagfestival. Det kunne redaktøren af journalisternes fagblad, Øjvind Hesselager, fortælle på fagbladets hjemmeside. Og han berettede stolt, at han for 14 år siden havde interviewet samme Jan Guillou.

Jan Guillou blev kendt i begyndelsen af 1970erne, da han afslørede, at den militære efterretningstjeneste samarbejdede med en privat organisation om udspionering af den radikale svenske venstrefløj. Siden blev Jan Guillou en kendt krimiforfatter og han er elsket af den svenske medieverden, hvor han spiller en stor rolle som opinionsmager. I 2009 udgav han sin selvbiografi, ‘Ordets makt och vanmakt’, men han glemte at skrive, at han fra 1967 til ind i 1970erne havde været betalt agent for den sovjetiske efterretningstjeneste, KGB, og havde haft en række møder med sin sovjetiske føringsofficer.

Da dette på grund af ihærdige journalister kom frem i 2009, nægtede Guillou først, men indrømmede derpå delvist, fordi dokumentation blev lagt frem. Han måtte derpå omskrive dele af sin erindringsbog, men han har ellers på intet tidspunkt vist nogen anger eller ændret sine venstreradikale holdninger.

Jeg gjorde Øjvind Hesselager opmærksom på dette forhold og bad ham om, at Journalisten tog sagen op, så danske journalister ikke troede, at Jan Guillou var en helt. Nej, tværtimod havde han været med til at støtte det totalitære sovjetiske system og styrke undertrykkelsen i sovjetsamfundet. Øjvind Hesselager svarede, at det havde han ingen interesse i, men jeg var velkommen til at skrive et læserbrev. Jeg svarede, at hvis Jan Guillou havde haft samarbejde med det racistiske Sydafrika eller Pinochets Chile, så havde man aldrig inviteret ham til journalisternes fagfestival og at det var et problem, at en venstrefascist kunne optræde blandt journalister, der ellers skulle hylde demokrati.

Sagen illustrerer et journalistisk problem. Mens størstedelen af befolkningen nu ved, at kommunismen var en omfattende tragedie (og stadig er det), der kostede millioner af menneskeliv og truede den vestlige verden, så er disse kendsgerninger kun sporadisk trængt igennem hos danske journalister. Her er en højreradikal sympatisør altid en bedre historie end en venstreradikal medløber. I dansk presse stilles der kun sjældent spørgsmål til tidligere støtter af kommunistiske rædselsregimer og venstreradikalt vanvid, og det har vi set nylige eksempler på med musikere som Niels Skousen og Annisette Koppel.

Øjvind Hesselager kan stadig nå at lave journalistik på sagen om Jan Guillou, men jeg tvivler stærkt på, at det vil ske.

(Foto fra Tommy Hanssons Blogg)



10. august 2012

Chefredaktør om småracistisk OL-dækning: Journalisterne allierer sig ‘ukritisk med de danske aktører’

Jeg hører i disse minutter Anders Lund Madsen kommentere OL i synkronsvømning, og det er virkelig under lavmålet. Hermed ikke sagt, at chefredaktør Øjvind Hesselager (Journalisten.dk, Dansk Journalistforbund) har ret i sin kritik af OL-dækningen. Fra Selvfed OL-journalistik med nationalistisk og småracistisk slagside.

“… når både hår og arme er kommet ned, bør eftertanken indfinde sig:

Aldrig har journalisternes tilbøjelighed til på den ene side at alliere sig ukritisk med de danske aktører været større, samtidig med at tonen over for andre nationers udøvere og deres discipliner omvendt når nye lavpunkter.

Lad os tage danskerne først. Journalistikken er på vej mod en total symbiose med danske idrætsudøvere, der vil skræmme den ægte sportsinteresserede mediebruger væk. Ofte praktiseres der rent kolonihaveempati med dannebrog højt på stangen. …

De nationale skyklapper gør journalistikken blind over for den elementære kritik… Det afsløres rent sprogligt, hver gang en journalist siger “vi” om danskerne. Da jeg praktiserede journalistik om sport på Information i 90’erne… var det ifølge daværende redaktør, Lasse Ellegaard, forbudt at sige “vi” om det danske landshold. Den lektie er åbenbart ikke gyldig i dag. Tværtimod.

… Og så er der de andre nationers sportsfolk. Her fortsætter den nationale selvforherligelse gennem en ofte total journalistisk ignorance. … Det er fint at lave sjov. Men når systematikken er, at det kun er de idrætsgrene, hvor der ikke eksisterer muligheden for et indlevende nationalistisk “vi”… så bliver det i konteksten både småracistisk og umodigt og dermed dumt at høre på. … Småracismen er ikke tilfældig. Den er mere udbredt, end vi lige aner. Den er blevet en del af vores karaktertræk i omgangen med andre nationers sportsfolk. …

Undskyld, men OL handler om, at sportsfolk – ikke nationer! – mødes.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper