9. august 2020

Censur af ‘Onkel Reje’ forager Politiken: Forvolder “… ubodelig skade på samtalen i det frie samfund”

Tryk avler modtryk, og ligesom der ingen længe kommer et egentligt borgerligt medie (anført af Mikkel Andersson), så vil der senere på året komme et bloggosfærisk modsvar, med henblik på at afbøde de værste konsekvenser af den tiltagende censur på sociale medier. Fortsætter udviklingen vil det i praksis være umuligt at bruge sociale medier til politisk debat, med mindre man mener det samme som folketingsflertallet +/- 10 procent.

Masssemedierne beskæftiger sig sjældent med den slags, men nu hvor Politiken har skrevet om det, så forstår eks-kommunisten Thomas Heurlin også sagens alvor. Eksemplet taler for sig selv: Google-censur af ‘Onkel Reje’. Her citeret fra fredagens udgave af DVTO.

Thomas Heurlin, journalist: Google er jo virkelig kommet i uføre i Danmark, fordi de simpelthen har besluttet at fjerne Ramasjang, noget så uskyldigt som dansk børnefjernsyn og Onkel Reje er simpelthen blevet for provokerende for de internationale standarder for hvad børn kan tåle at se. De mener at lakridspiber og Ninjaer simpelthen er for meget, så har de fjernet børns mulighed for at tilgå Ramasjang. Det er jo fuldstændigt uhørt, og mange har reageret, inklusiv vores kulturminister der for en gangs skyld sagde noget… Det er komplet urimeligt. Når man tænker på Google, så tænker man at de er sådan en distributionsting, og at de ikke skal ind og blande sig i hvad danske public service-medier bringer, at de lige pludselig skal sige, at det simpelthen er for strengt. Der har man nærmest et demokratisk problem. At der er nogle andre der sidder og beslutter, at der sidder et amerikanske selskab og kører efter nogle internationale retningslinjer, hvor vi i Danmark fuldstændig mister kontrollen med vores egen infrastruktur. Det er jo vanvittigt!

(Leder i Politiken, 7. august 2020: Onkel Reje-censur viser demokratisk problem; Se evt. her)

Fra Politiken.dk – At lade censurens mørke sænke sig over Onkel Reje viser, at Google ikke har forstået noget som helst. Hverken af børnehumor eller ytringsfrihed.

“… Onsdag rullede techgiganten sit globale censurpoliti ud og førte DR’s Ramasjang-app med den ildsprudlende Onkel Reje væk fra Google Play, fordi han er for voldelig i sin kamp mod Ninjaer og ‘laver andre aktiviteter, der er farlige for børn’. At Google efterfølgende har valgt at slippe Onkel Reje fri igen, løser ikke det tiltagende samfundsproblem, techgiganterne efterlader med deres ryggesløse omgang med basale frihedsrettigheder.

… afslører Google sig selv sig selv som det, de er: Et koldt, kommercielt mediemonopol, der er parat til at give køb på basale frihedsrettigheder, hvis blot folkestemninger risikerer at koste annonceindtægter.

Sammen med de øvrige techgiganter forvolder Google ikke alene ubodelig skade på samtalen i det frie samfund. De griner hele vejen hjem via de skattely, hvorfra de undslår at betale skat til fællesskabet. … i sidste instans er det op til politikerne selv at trække giganterne ned på jorden med nødvendig regulering.”

Oploadet Kl. 13:28 af Kim Møller — Direkte link49 kommentarer


29. juli 2020

Heurlin fik hærget sin pragtvilla, der var udlejet til ‘Tony’, ‘en ung mand fra Avedøre’: “Arhh. Ibrahim.”

Jeg har tidligere blogget om politisk korrekte Thomas Heurlin, der elsker Nørrebros multikultur, men har valgt at bosætte sig i ambassadekvarteret i Hellerup. I seneste udgave af ‘Det vi taler om’, berettede han detaljeret om hvorledes han havde Airbnb-udlejet sin villa i Hellerup til ‘Tony’, og da ‘Tony’ var ‘en ung mand fra Avedøre’, så var han lidt nervøs. Det viste sig at ‘Tony’ havde planlagt en større fest i villa, hærgede møblerne, og truede naboerne med tæsk. Heurlin ville helst tale om politiet og Airbnb, men kort før programmet var slut, spurgte en medvært henkastet om det passede, at lejeren hed ‘Tony’. Her måtte multikulturalisten modstræbende indrømme, at villaen var udlejet til ‘Ibrahim’. En sød historie, selvom Heurlin formentligt får erstattet sine B&O-højtalere.

Thomas Heurlin: … Jeg har jo en stor dejlig villa ude i Hellerup, som jeg deler med en anden familie… Jeg har så gerne ville tjene lidt ekstra penge, og der har jeg så været så frisk, at jeg har lejet den ud på Airbnb. Så er det bare det der sker… der har været den her unge mand, der egenligt gerne ville leje det her hus, fordi han sammen med tre kammerater skulle ud og sejle. Jeg tænkte, at det lyder sgu da nok meget tilforladelig… for en sikkerheds skyld, så gør jeg ham lige opmærksom på, at der ikke må være nogen larm, at de ikke må spille musik, og jeg er måske en lille smule nervøs alligevel, fordi det er sådan en ung mand fra Avedøre. …

Det viser sig at denne her unge mand, har inviteret 50 mennesker til at feste i min bolig. … Han nægter simpelthen bare at forsvinde… Naboen kommer derned masser af gange, og får så bare at vide, at hvis han ikke forsvinder, så kan han få en flaske i hovedet. Jeg ringer på det her tidspunkt desperat til politiet… De er aggressive, kaster flasker ind på deres grund… Næste morgen nægter de stadigvæk at forlade huset, og de bliver ved med at opføre sig aggressivt overfor min nabo. Min kone prøver at få dem ud, men de nægter bare at forlade huset. …

De havde klistret alle mulige ting op på væggene, for det var Tony, der fyldte 21. … De (Naboerne) har haft det så skrækkeligt. Jeg havde krisemøde med dem igår… de var blevet rystet, når der står nogle unge mennesker og truer dig inde i dit hus, som du ikke kan få til at forlade huset. De har jo kidnappet dit hus! Det er sindssygt. Min kone kunne jo heller ikke omme ind i huset… Bræk ud over det hele, håndvasken…

Medvært: Har du talt med Tony efterfølgende?

Thomas Heurlin: Jeg tror ikke jeg nogensinde har lyst til at tale med ham igen.

(Thomas Heurlins villa i Hellerup; Foto: Earth)

Janni Ree: Hed han Tony?

Thomas Heurlin: Arhh. Ibrahim.

Ditte Okman: Er det rigtigt. Du ville ikke sige det, for så var du racist.

Thomas Heurlin: Det har ikke noget med det at gøre, men det er bare ikke det der er det relevante.

Oploadet Kl. 01:54 af Kim Møller — Direkte link54 kommentarer


6. februar 2020

Blüdnikow om den 60-årige ungkommunist Thomas Heurlin: ‘Hurra, kystbanesocialisterne lever’

Jeg har flere gange blogget om Thomas Heurlin, der ofte er en del af panelet i ‘Det, vi taler om’, hvor man ofte fornemmer det kommunistiske udgangspunkt. Selvom han bor i mondæne Hellerup, mener han problemet med indvandrere på Nørrebro er overdrevet, og det er trods alt ulig nemmere at dyrkere multikulturen i ambassadekvarteret. Forleden blev han interviewet til Berlingske, blandt andet om hans seneste narko-rejse til Asien.

Den gode Bent Blüdnikow kommenterer, Groft sagt.

Hurra, kystbanesocialisterne lever (ikke online pt.)
For år siden talte man om kystbanesocialister. Det var typer fra Gyldendal, DR og Politiken, der levede i sus og dus og boede i de rige områder i Nordsjælland og stemte på venstrefløjspartier.

Denne Groft sagter troede i sin naivitet, at den type venstreorienteret luksusmenneske var en saga blot, men det viser sig, at han eksisterer i bedste velgående. Berlingske har netop bragt et portræt af den 60-årige Thomas Heurlin, der lever af at producere fjernsyn til DR og ‘krydrer tilværelsen med en 29-årig hustru, en hurtig Harley og gode piller.’ Heurlin har en fortid som særdeles aktiv DKP-kommunist, men stemmer nu på Enhedslisten. Han udviser overhovedet ingen anger over sin totalitære fortid. Nu lever han et luksusliv og bor i en villalejlighed i Hellerup.

Det er skønt at få bekræftet sine mest dæmoniske fordomme. Tænk at et så dobbeltmoralsk menneske ganske uforfærdet i Berlingske videregiver sine socialistiske tanker og understreger hykleriet med sætningen:
‘Jo, det er vigtigt for mig at have fine ting.’

Oploadet Kl. 11:02 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


26. oktober 2019

Ny LA-pressechef flytter fra Nørrebro: “Min bil blev smadret… Jeg har ikke lyst til at bo der længere.”

Først meldte Christina Egelund sig ud, og i denne uge mistede Liberal Alliance et af fire sæder i Folketinget, da Simon Emil Ammitzbøll meldte sig ud. Han fortæller til DR Nyheder, at han ønskede ‘en mere værdi-liberal retning’, modstand mod ‘Støjberg-linjen’, og her var han uenig med partiets nye leder Alex Vanopslagh.

Liberal Alliances nye presse- og kommunikationschef hedder nu Anne Kirstine Cramon. Lejlighedsvis gæst i ‘Det vi taler om’ på Radio24syv, blandt andet da panelet fornyligt diskuterede Rosa Lunds rosenrøde udlægning af den demokratiske pluralisme på Nørrebro. Den eneste opponent var Thomas Heurlin, der formentligt stadig er blind af ideologi, selvom han har forladt den kommunisme han i sine unge år blev skolet i på Lenin-skolen i Moskva. I dag bor han i ‘en kæmpe villa i ambassadekvarteret i Hellerup’. Fra ‘Det vi taler om’, 11. oktober 2019.

Ditte Okman, Radio24syv: Hørte I i øvrigt Rosa Lund i P1 Debat her for et par dage siden?

Jacob Steen Olsen: … Nørrebro er mange ting… Altså jeg føler mig sgu ikke særlig tryg når jeg sidder ved min frisør, og kigger ud af vinduet, og så står der en masse sortklædte fyre, der ganske vist ikke længere kan have rygmærker på… men de er da uniformerede som om det var et privat vagtværn. Eller flår døren til den bil min kæreste sidder i nede på Blågårds Plads, fordi – jeg er lige inde ved dyrlægen, og så råber de ind i hovedet på ham: ‘Du skal ikke sidde her!’. Fordi de mener, at han er en forklædt politmand. Det synes jeg jo ikke er trygt. … der er bare det her skide bandeproblem, som man ikke har taget hånd om. Og så er der nogle autonome som går rundt og råber ‘Reclaim the streets’ – fra hvem, spørger jeg så bare. …

Thomas Heurlin: Nu har jeg gået der hver eneste dag i snart fyrre år, der er ikke noget at være bange for…

Jakob Steen Olsen: – Nej, men det er altså ikke fedt, at det er bander som står på hjørnerne. Det er da ikke fedt.

Thomas Heurlin: – Jeg er virkelig modstander af bander, men jeg har da aldrig været personligt bange for nogensomhelst, og har som sagt været der stort set hver eneste dag i fyrre år.

Jakob Steen Olsen: Jeg bor der! … Nørrebro er et fint og dejligt sted at bo, der er bare nogle problemer, som man stadigvæk ikke har fået bugt med.

Anne Kirstine Cramon: Altså, jeg har også boet på Nørrebro, forskellige steder i mange år, og nu bor jeg ret tæt på Blågårds Plads, og jeg vil sige, i forhold til at Thomas ikke har følt sig utryg; jeg føler mig utryg.

Jakob Steen Olsen: Jeg bryder mig heller ikke om, at når jeg cykler der, så står der nogle, og jeg ved godt at det ikke er guds bedste børn. Og jeg ved at de er en del af et benhårdt kriminelt miljø, præget af vold og udnyttelse af andre menneskers svagheder. Jeg bryder mig ikke om at cykle fordi dem – det er helt tydeligt, at de står der for at signalere ‘vi ejer gaden’, og det gør de i en vis forstand.

Anne Kirstine Cramon: – Der er biler, der kommer kørende megastærkt, fem mennesker der vælter ud, og ind i en baggård… Der var tre uger nu her, hvor jeg simpelthen var ved at pakke mine ting og forlade det. Min bil blev smadret. Der var en bil der var parkeret to biler væk fra min, der blev brændt af, og min kæreste afbrød et overfald, med en far der stod og simpelthen tævede sin datter på åben gade, lige nede foran hvor vi bor. Og hvor er også kommer en gruppe hen, der hænger ret meget ud der omkring vores hoveddør, og står og siger: ‘Hvorfor blander du dig? Hun har ikke gjort som sin far sagde.’ Altså hvor politiet kom, og det endte i sådan en biljagt ned ad Rantzausgade og ud på Åboulevarden. Altså, hvor jeg bare tænker ‘Det er bare ikke et særlig fedt sted at være. Ligesom luften dirrer bare af dårlig stemning.’ …

Men der er jo et problem… især Enhedslisten er meget uenige i at Nørrebro er tabt, og så er der nogen på den yderst højrefløj der siger, at det er den. Men altså, jeg flytter. Jeg er ved at finde ud af, hvad jeg skal. Jeg har ikke lyst til at bo der længere. Jeg synes simpelthen det er for… for… der er bare en dårlig ‘vibe’ derude. Jeg vil gerne væk derfra.



9. september 2019

Youtube shadowbanner Stram Kurs, statsmedier jubler:”Kanalens abonnementstæller går… baglæns.”

I seneste udgave af ‘Det vi taler om’ på Radio24syv, pointerede en af de faste gæster, eks-kommunisten Thomas Heurlin, at Youtube nu viste ansvar, og ikke mere ville hjælpe Rasmus Paludan og Stram Kurs. Det lød som en bevidst fordrejning af det faktuelle, og sandheden var, at streamingtjenesten havde ændret sin algoritme, så Stram Kurs ikke mere havde samme mulighed for trende som alle andre. Han var også blevet ‘demonetized’, så han i modsætning til youtubere der gør i madopskrifter eller andre, ikke kunne tjene penge på sin aktivisme.

Frederik Kulager er som dusin-journalist naturligvis helt på linje. Det er dog interessant at læse hvordan ellers tech-anarkistiske journalister forholder sig til højrefløjens pludselige succes – ikke ulig den kritik der ramte Facebook for manglende moderation, da mediebranchen opdagede, at mediet også gav taletid til folk der var imod masseindvandring. De udvalgte tekststykker herunder er sakset fra Zetland.dk, der har kørt med underskud siden 2012, men årligt modtager et større millionbeløb via statens mediestøtte – YouTube gjorde Paludan danmarkskendt. Her er, hvad der skete, da videoplatformen pludselig vendte ham ryggen.

Måske du har bemærket det: Der er stille omkring Rasmus Paludan. … Op til og under folketingsvalget blev Stram Kurs’ videoer set mellem 100.000 og over 400.000 gange om dagen ifølge analyseplatformen Socialblade. … til forskel fra hans velmagtsdage har kun én video, en, hvor Paludan er i ’sommerfugleterapi hos Hella Joof’ på Folkemødet, rundet 100.000 visninger.

Ser man på Stram Kurs-kanalens gennemsnitlige visninger om dagen, er det en skråt nedadgående kurve på analyseplatformen Socialblade, som har arkiveret al aktivitet på kanalen siden 2017. Fra at kunne trække et halvt Melodi Grand Prix-publikum om dagen, får Paludans videoer i dag mellem 10.000 og 40.000 visninger om dagen. Samme niveau, som da han begyndte som youtuber. Kanalens abonnementstæller går tilmed baglæns. Bunden er altså slået ud af kanalen.

Mens historien om Paludans storhed på YouTube er velkendt, er historien om hans fald – og årsagen bag – ubeskrevet. Det er ellers den måske mest spændende af de to. Det er historien om, hvordan YouTube efter anklager om at sprede had og radikalisere sine ofte unge seere med politisk ekstremt videoindhold forsøger at få kontrol over sin platform…

… I april blev Paludan dømt for at have udtalt sig racistisk – og for såkaldt propagandavirksomhed, da udtalelsen blev filmet og lagt på Stram Kurs’ kanal. … Omkring den periode forsvandt Paludan fra YouTube.

Hans kanal blev ikke lukket – den var stadig oppe og aktiv, men videoerne, Paludan lagde op, var ikke som tidligere at finde på hverken YouTubes startside eller ‘Hot lige nu’-listen, hvor hans videoer før havde været præsenteret side om side med musikvideoer og andet populært indhold. … Medmindre man i dag opsøger Paludans kanal eller abonnerer på den, er videoerne ude af syne.

Forklaringen er algoritmen bag YouTube. Over 7o procent af alt, vi ser på YouTube, er videoer, den har udvalgt for os ud fra en række parametre som antal visninger og kommentarer. Da over to milliarder mennesker ser YouTube på en måned, har algoritmen kolossal magt over, hvor så meget af klodens kollektive opmærksomhed rettes hen. I lang tid var det kilden til Rasmus Paludans videobårne succes og bidrog til stemningen af, at her var en politisk leder, som kunne få danskerne til skærmen, selv de unge og endda op til et folketingsvalg. Men hvad mange missede, var, at det var YouTube, der rettede vores opmærksomhed på Paludan.

(Stram Kurs på Socialblade, 2019)



22. februar 2011

Frank Piasecki Poulsen & Jesper Jack Jørgensen

I seneste nummer af filmmagasinet EKKO berettede journalist René Fredensborg, om hvorledes filmkonsulent for Det Danske Filminstitut Jesper Jack under et arbejdsseminar inviterede ham med ud på et toilet for at tage kokain. Det kostede Jesper Jack sin stilling, og flere i branchen, har efterfølgende lagt journalisten for had. Seneste afsnit i føljetonen kan man læse i dagens BT – Du er en klam lille lort.

“På Facebook afviser Frank Piasecki Poulsen at have et venskab med Rene Fredensborg med ordene:

– Hvis du ser mig på gaden, bør du gå over på den anden side. Fuck dig, din lille undermåler. Jeg ryster af raseri, mens jeg skriver det her. Fy for satan hvor jeg synes, du er klam, skriver instruktøren.

Rene Fredensborg er rystet over beskeden, som ikke er den eneste af sin slags. Siden artiklen blev offentliggjort i filmmagasinet Ekko, har han ifølge eget udsagn modtaget flere truende hademail fra kendte og fremtrædende filmfolk.

– Jeg er blevet kaldt alt fra narkoman til psykopat. Begge forlygter på min bil blev smadret, da den stod parkeret i indre by… Jeg hverken klynker eller fortryder, at jeg skrev artiklen. Jeg tager de tæsk, der kommer ved at stille sig frem, siger Rene Fredensborg…”

Jesper Jack Jørgensen og Frank Piasecki Poulsen gik på Filmskolen samtidig, og har begge en fortid på venstreradikale TV-Stop. Tilbage i 1994 blev førstnævnte tilbageholdt af det svenske politi i forbindelse med ‘dækningen’ af en nazistisk demonstration i Lund, og selvom Frank Piasecki i bloggosfæren er bedst kendt for sin tilstedeværelse under overfaldet på Pia Kjærsgaard på Nørrebro i 1998, så er han en integreret skikkelse på den yderste venstrefløj, med flere domme på samvittigheden.

Begge har gjort karriere med politiske dokumentarfilm, de fleste sendt på landsdækkende kanaler. Det være sig Jesper Jacks film fra 2003-2004 om Greve-indvandrere, der iøvrigt blev til i et samarbejde med kommunisterne på Koncern Film (herunder den tidligere DKU’er Thomas Heurlin). Filmisk fik Frank Piasecki sit gennembrud med den FARC-forherligende Guerrilla Girl fra 2005, som han sammen med Modkrafts Mikkel Skov Petersen, lavede i samarbejde med Zentropa (der såmen er ledet af den tidligere kommunist Peter Aalbæk Jensen).

(Frank Piasecki Poulsen; Aftenshowet, 26. august 2010 & Socialisten, 22. maj 1998)

Oploadet Kl. 16:20 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper