21. juni 2021

Tom Jensen vs Facebook: “… jeg udstyres med en straf for helt uproblematiske bidrag til debatten.”

Det er fint at Tom Jensen problematiserer Facebook-censuren, men det ville være rart, hvis udgangspunktet ikke var deling af en Robinson-kritisk Høi-artikel. Problemet er censuren, ikke den manglende præcision i håndhævelsen. Der findes ikke godartet censur, og da slet ikke, når man på få sekunder kan finde venstreradiale hadesider såsom ‘Piss Be Upon You Tommy Robinson’ og ‘Tommy Robinson Exposed’. Sidstnævnte med permalinket ‘/wherestommeh’ har hele 47.000 følgere, og koordinerer i praksis fysiske angreb på den censurerede.

Chefredaktør Tom Jensen kommenterer hos Berlingske – Facebook kan ikke længere løbe fra sin brug af magt i samfundsdebatten (kræver login).

“… Hvorfor denne indføring i mine personlige Facebook-trakasserier? Jo, fordi der hersker en principielt vigtig diskussion om, hvorvidt Facebook i højere grad burde reguleres som et traditionelt medie med ansvar for indholdet på platformen, sådan som man er begyndt med at gøre det i nogle lande. For eksempel i Tyskland. Eller om det i praksis risikerer at kortslutte store dele af den demokratiske debat, fordi techgiganterne af forsigtighedsgrunde så vil fjerne masser af indhold, der i realiteten er helt uproblematisk. …

Jeg har haft den klare holdning, at øget statslig regulering af indholdet på de sociale medier ville være en farlig vildvej, der i praksis kan komme til at begrænse mange borgeres adgang til at ytre sig frit på nettet.

Det mener jeg principielt stadig. Men techgiganterne udfordrer det princip ved faktisk allerede at frasortere så meget indhold og sanktionere så mange brugere – som for eksempel jeg selv – at man i praksis har indtaget den klassiske rolle som redaktør. Blot har man givetvis overdraget redaktørrollen til en uigennemskuelig algoritme, der lader Mai Manniches faktuelle vildledninger passere…,mens jeg udstyres med en straf for helt uproblematiske bidrag til debatten. Med andre ord har Facebook selv nedsat sig om en magtfaktor, der deler og hersker i samfundsdebatten, uden at man ved med hvilke motiver.

Reelt udgør man en slags kritisk infrastruktur i kommunikationssamfundet. Men vi kan ikke gennemskue, hvordan denne position bruges. Hvorfor må man eksempelvis ikke nævne navnet på en højrefløjsaktivist som Tommy Robinson? Hvorfor skal Donald Trump blokeres i endnu to år? Man kunne få en grusom mistanke, ikke sandt?

(‘Tommy Robinson Exposed’ på Facebook, 19. juni 2021)



22. januar 2021

Intet i MSM: Antifa/BLM-optøjer i Seattle, Boston og Portland: “No Cops, Prisons, Borders, Presidents”

I dagens udgave af Berlingske fortæller korrespondent Poul Høi, at der venter Trump ’20 retssager og efterforskninger’, herunder ‘en voldtægtssag, hvor hans dna måske er på kjolen’. De danske medier tæppebomber danskerne med den slags, men ignorerer til gengæld det meste der nuancerer billedet af USA anno 2021.

Der skete intet ved Det Hvide Hus under Joe Bidens indsættelse, men der var til gengæld optøjer flere steder i landet, blandt andet i Seattle, Boston, og naturligvis Portland. Antifa og Black Lives Matter var på gaden, ikke for at fejre Bidens sejr, men for protestere imod Biden, blandt andet med budskabet: ‘Abolish ICE, no cops, prisons, borders, presidents’. I Portland afbrændte de ‘Biden 2020’-flag, og smadrede blandt andet hovedkvarteret for ‘Democratic Party of Oregon’. Relativt få anholdte.

Medierne advarer om højrevold, der ikke kommer, og ignorerer uden blusel venstrevold, selv når amerikanske meningsfæller skriver om det. Fra New York Times – They’re Breaking Glass and Criticizing Biden. From the Left.

“In the hours after President Biden’s inauguration on Wednesday, hundreds of people gathered for a series of events across the liberal city of Portland, Ore. — not to celebrate, but to mobilize for the struggles to come.

At one demonstration, speakers denounced Mr. Biden as a ‘feckless puppet of the centrist Democratic establishment.’ At another, crowds of antifascist and racial justice protesters made their doubts about the new president even more explicit, burning a Biden flag in the street. At a third event, several people smashed the windows of the local Democratic Party headquarters. ‘We are ungovernable,’ the group’s banner declared.

… the first day of his presidency concluded with a scene reminiscent of many under his predecessor: Federal agents in camouflage and riot gear moved into the streets of Portland, unleashing thick clouds of tear gas.

In Seattle on Wednesday, a crowd of about 150 people marched through the streets chanting both anti-Trump and anti-Biden slogans. One member of the group handed out fliers that said: ‘Biden won! And so did corporate elites!’ The fliers argued that a ‘Democratic administration is not a victory for oppressed people’ and ‘Biden will not save us.’ …

On Wednesday night, one rowdy group of protesters gathered at a U.S. Immigration and Customs Enforcement building in the city, targeting the harsh deportation and detention tactics that the agency had used against immigrants. Mr. Biden began his presidency with executive orders on immigration that made it clear he would chart a much different course than Mr. Trump, but the crowd wanted more, calling for abolition of the immigration-enforcement agency. Some protesters spray-painted graffiti on the building: ‘Reunite families now.’

Minutes later, a line of federal agents in camouflage and tactical gear emerged from the building and began firing tear gas and pepper balls into the crowd — a scene that had unfolded similarly on dozens of nights in Portland over the past year. … As one person held a lighter below a Biden-for-president flag, another chanted a phrase often seen on conservative message boards: ‘Not my president.’

(Portland, 20. januar 2021; Foto: ODN)

(Portland, 20. januar 2021; Foto: Washington Times)

(Foto: Koin 6)

Seneste ‘Portland’-hit (avisdatabasen Infomedia)

“Nye tal fra amerikanske forskere viser, at politistyrken i USA er tre gange mere tilbøjelig til at anvende magt mod venstreorienterede demonstranter end mod de højreorienterede. … ‘Jeg kan fuldstændig bekræfte tendensen i tallene. Jeg har været til mange protester, hvor politiet behandler højrefløjen som venner, mens de angriber venstreorienterede, uanset hudfarve eller køn’, skriver aktivisten, bloggeren og protestsangeren David Rovics fra Portland på USA’s vestkyst til Arbejderen på Messenger.” (Kommunistiske Dagbladet Arbejderen, 19. januar 2020)



21. januar 2021

Clinton benådede kommunistiske terrorister, men Trump er skurk: Benådede ’svindlere, republikanere’

Trump vil ‘benåde rige kendte, og sig selv’, skrev BT i mandags, og ligesom det faktuelt er forkert, så er vinklen også langt fra skiven. Dagbladet Information kalder Trumps liste for et ‘broget persongalleri af svindlere, republikanere og et par rappere’, og nævner benådningen af Steve Bannon, som et tegn på, at ‘Trump bevæger sig længere mod højre’. Der er nu intet kontroversielt i Trumps benådninger, og set i forhold til Demokraterne Bill Clinton og Barack Obama, så er der absolut intet at komme efter.

Jeg noterer mig, at Berlingskes Poul Høi for nøjagtig tyve år siden i sin artikel om Clintons mange benådninger, ikke fandt det relevant at nævne de kommunistiske terrorister Linda Evans og Susan Rosenberg. Det isolerede faktum, fortæller en sig selv en hel del om danske mediers dækning af amerikanske præsidenter.

(Benådninger og strafnedsættelser, udsnit; Grafik: Forbes)

“Helt frem til mållinjen arbejdede han, og blot to timer før deadline tog han atter overskrifterne ved at benåde 140 og formilde dommen over 36 andre. Den amerikanske forfatning giver præsidenten denne ret, men det er første gang, en præsident har brugt den så massivt på sin sidste embedsdag. Der var ikke nogen rød tråd i Clintons benådninger, som rakte fra politikere og direktører til narkohandlere, og blandt de benådede var: Susan McDougal, der tilbragte 18 måneder i fængsel, fordi hun nægtede at vidne mod Clinton i Whitewater-sagen. Roger Clinton, præsidentens halvbror, som i 1985 blev idømt to års fængsel for forsøg på at sælge kokain, men som efterfølgende samarbejdede med myndighederne. Patricia Hearst, milliardærarvingen, som først blev kidnappet af en venstreorienteret terrorgruppe og senere hjalp den med at røve en bank. John Deutch, tidligere CIA-direktør, som risikerede 18 måneders fængsel for sløset omgang med hemmeligheder. Henry Cisneros, Clintons tidligere boligminister, som i 1999 erkendte sig skyldig i mened. Fife Symington, den tidligere republikanske guvernør i Arizona, som afventede en ny retssag for svindel. På listen er der også talrige ukendte…” (Poul Høi, Berlingske, 22. januar 2001)

“Trumps sidste handling ser ud til at være benådningen af 143 personer. 64 er dømt for ‘non-violent drug offences’. 1 er en mand der var uskyldigt dømt for drab. 1 var for under en jagt at skyde en truet fugl. 1 for fejlagtig udfyldelse af statslige dokumenter. 1 for salg af kopivarer. … 1 for tyveri af et køretøj for 57 år siden. 1 for at producere hjemmebrændt alkohol. … 1 for forkert mærkning af økologisk oksekød. … 1 tidligere demokratisk borgmester for afpresning og bestikkelse. … 1 for ikke at have fjernet asbest korrekt ved en skole renovering. … Paul Erickson for hvidvaskning af penge og svindel i forbindelse med opstarten af et nyt firma der skulle producere kørestole. og Steve Bannon for sigtelser om svindel med politiske fondsmidler.” (John Larsen, Facebook, 20. januar 2020)



8. januar 2021

‘Kupforsøget’: Nationale socialister, en Trumphader… og en mand der ‘kan se ind i højere dimensioner’

Berlingske navngiver i dag otte deltagere i det der kaldes et forsøg på at ‘kuppe det amerikanske demokrati’, og nævner at der var en overvægt af ‘nazister’. Det være sig Matthew Heimbach, der omtales som propagandachef for ‘National Socialist Movement’. Tilstede var også ‘nazisten’ Tim Gionet, der ifølge artiklen flere gange har ’skiftet mellem nazisme og antinazisme, nationalisme og libertarianisme’. I 2019 mente han, at ‘nazisterne havde hjernevasket ham’, men ’sidst på året var han tilbage på det ekstreme højre’, som det noteres af avisen. Bid mærke i ordvalget – Poul Høi skifter umærkeligt mellem nazisme og højreorienterethed. Det er vigtigt her.

Man undrer sig umiddelbart over, at der ikke var flere helt almindelige Trumpstøttende amerikanere – Trump fik trods alt i omegnen af 74 mio. stemmer. Flere end folkekære Barack Obama. Det giver ikke sig selv, at nationale socialister støtter Trump (Richard Spencer anbefalede eksempelvis Joe Biden), og blandt Qanons mange teorier er eksempelvis, at staten bruger medierne til at skabe splid’ – “… the problem was never capitalism or socialism, Democrat or Republican, black or white, Muslim or Christian” (Qanon, 2018). Qanon går imod det etablerede fra alle retninger, og det afspejler sig i tilhængerne – en broget flok.

Kuplederen var ifølge medierne Jake ‘Q sent me’ Angeli, der sidste år under et tv-interview fortalte at han har kontakt med flere dimensioner. Han virker ikke ligefrem som en type, der er motiveret af politisk ideologi.

“Som shaman er jeg en multidimensionel eller hyperdimensionel skikkelse, jeg kan modtage adskillige frekvenser af lys, der går ud over mine fem sanser. De tillader, at jeg kan se ind i højere dimensioner og finde disse pædofile, voldtægtsmænd, mordere, disse virkelig højtstående mennesker, der skjuler sig i skyggerne.” (Cit. fra EB.dk, 8. januar 2021)

(Qanon-shamanen Jake Angeli, 2020; Foto: Youtube)

Når ekstremismeforskerne skal forsøge at forklare islamisk terror, ender de ofte med at væve om terroristernes iboende oprørselement, der blev aktiveret af online-imamer. Terrorangrebet var kulminationen på en personlig tragedie, og havde i virkeligheden meget lidt med Koranen at høre. Tænk hvis man brugte samme forklaringsmodel her, hvor den giver mere mening. De her typer har meget lidt til fælles.

På højrefløjen spredes rygter om at det hele var iscenesat af den yderste venstrefløj, men jeg er endnu ikke stødt på noget der er værd at bringe her på siden. Eneste faktuelle bekræfter blot ovenstående forklaringsmodel. Det viser sig at videoen af det dræbende skud mod Asli Babbit blev filmet af John Sullivan under aliasset ‘Jayden X‘. Han var i Washington for at protestere imod Trump, og deltog efter eget udsagn for at dokumentere uroligheder. Der er ingen grund til at tro ham på ordet. Han har skabt ‘Insurgence USA’, hader det etablerede system, og samler penge ind for ‘creating a revolution’. Han hader også Trump, men forstår godt aktionen. Måske er oprøret det samlende aspekt, ikke trumpisme.

(John Sullivan, lige efter han havde filmet det dræbende skud; Foto: Twitter)

“Protesters weren’t really, like, trying to burn anything down, they weren’t really trying to break anything, their main motive was to make it into the chambers.” (Venstreradikale John Sullivan, KUtv, 7. januar 2021)

(John Sullivan på Twitter, 2021)



2. oktober 2020

Forskellen på venstreorienteret POV International-aktivisme og borgerlige Berlingske: 74 minutter…

Natten til i dag proklamerede Donald Trump på Twitter, at han er ‘tested positive for COVID-19’. En gave til Trumps modstandere, der her virkelig kan score billige point. Jeg forventet intet andet af venstreorienterede blogs, og ville uden tvivl angribe mine politiske modstandere på samme måde, hvis jeg fik chancen. De der venstreorienterede blogs eksisterer ikke i praksis. Venstrefløjsaktivister arbejder på statsmedier, venstrefløjsmedier med statslig mediestøtte eller… et hæderkronet borgerligt dagblad.

‘Han hånede Biden for at bære maske – Nu er han selv testet positiv’ (POV International, Facebook, fredag kl. 10.56)

‘Han hånede Biden for at gå med mundbind og være coronabange. Så svarede virussen igen’ (Poul Høi, Berlingske, fredag kl. 12.10)

(Professor Svend Brinkmann, vinder af DR’s formidlingspris 2015, 2. oktober 2020)

“The briefing transcript shows that Trump did not say people should inject themselves with bleach or alcohol to treat the coronavirus. He was asking officials on the White House coronavirus task force whether they could be used in potential cures.” (PolitiFact, 24. april 2020)



21. januar 2020

Rotherham-rapport: Pakistanere voldtog ‘under-age white girls’, passivt politi frygtede ‘racial tensions’

Der er nyt i Rotherham-sagen, og det er en historie som hverken BBC eller Berlingskes Poul Høi kan fortælle på en for multikulturen konstruktiv måde. Politiet turde ikke gribe ind over organiserede voldtægter, da gerningsmændene hovedsageligt var pakistanere og ofrene det The Times kalder ‘under-age white girls’. Det ville medføre beskyldninger om racisme, og risikere at skabe ‘racial tensions’. Se evt. min 2014-post om Rotherham-sagen. Fra Berlingske – Politifolk nægtede at stoppe sexmisbrug af 1.500 piger. De var bange for ‘etnisk uro’.

“I en britisk by misbrugte pakistanske mænd i en halv generation hundredvis af piger, og politiet nægtede at gøre noget. En ny rapport fortæller, hvorfor politiet foretrak voldtægter frem for retssager.

Tallene er den slags, som er på kanten af det troværdige, men de er sande: 426 mænd sexmisbrugte gennem 16 år mere end 1.500 piger i den britiske by Rotherham.

Mændene slap afsted med det, fordi politiet valgte ikke at gøre noget, og en ny rapport bekræfter nu årsagen til politifolkenes forsømmelse:

De gjorde ikke noget, fordi mændene var af asiatisk afstamning – fortrinsvis pakistanske – og politiet ville ikke risikere etnisk uro eller beskyldninger om racisme. Og derfor lod de år efter år mændene misbruge pigerne frem for at retsforfølge dem, fremgår det af rapporten fra den uafhængige politiklagemyndighed IOPC (Office for Police Conduct). Rapporten er ikke offentliggjort endnu, men The Times og BBC har fået adgang til den.”

(Rotherham-dømte, 2016: Hussain, Whied, Khaliq, Ali, Ali, Malik, Hussain og Rafiq; Foto: Express)

“Et af ofrene fortalte, hvordan en sexmisbruger pralede af, at han altid kunne komme ud af en knibe. Hvis politiet stoppede ham, sagde han til dem: ‘I stopper mig kun, fordi jeg er brun i ansigtet,’ og så pakkede betjentene sammen i en fart.”



27. december 2018

Poul Høi i podcast: Kun tilfældigheder gør, at vi ikke i dag taler om ‘røde Adolf istedet for brune Adolf’

Da jeg hørte, at Berlingskes Poul Høi havde lavet en podcast-serie med titlen ‘Da Adolf blev Hitler’ forventede jeg det værste. Som journalist er han dybt tendentiøs, og det kunne næsten kun ende med en solid omgang Trump-analogi. Foromtalen så dog lovende ud. At de historiske detaljer var nødvendige at få frem, da ‘Hitler er blevet trivialiseret’. Faghistorikeren var måske alligevel bedre end journalisten.

Første afsnit afdækker myter om nazismens fødsel, som Hitler satte ord på i ‘Mein Kampf’, skrevet i fængslet efter det mislykkede ølstuekup i 1923. Særligt den sidste er interessant. Myten om at Hitler blev opvakt nationalsocialist, fordi de etablerede politikere havde svigten nationen under 1. Verdenskrig. Via Spotify.

Poul Høi, historiker: Efter han blev udskrevet fra sygehuset i Pasewalk vendte han tilbage til München, og han vendte tilbage til München af en simpel grund, og det var fordi han skulle demobiliseres som soldat. Altså, en forholdsvis administrativ forteelse. Og der lå hans regiment, her havde hans regiment hovedkvarter. Han vender tilbage til et München, som er helt anderledes, end det München han tog afsted fra i 1914.

Der havde været revolution i München. Socialisterne havde taget magten, og en Kurt Eisner havde udråbt sig selv som statens premierminister. Staten hed nu Folkestaten Bayern (Volksstaat Bayern, Kim). Eisner, han var socialist, han var teateranmelder, han var journalist, og så var han også jøde. Så hvad gjorde Adolf Hitler, da han vendte tilbage? Den angiveligt vakte Hitler, nazisten Hitler, hvad gjorde han? Han gik vel ind i et højreorienteret frikorps, for at bekæmpe socialisten og jøden Eisner. Gjorde han ikke? Det ville da være helt oplagt at gøre for en mand der var så politisk vakt, som han angiveligt var. Ikke?

Nej, det gjorde han ikke. Han gik i stedet for i Eisners tjeneste. Han forlængede sin kontrakt med den bayerske hær, der nu var en del af Folkestaten Bayern, og han og hans kollegaer i regimentet, de gjorde hvad Folkestaten bad dem om. Det er også et interessant billede, for revolutionen udviklede sig som den slags altid gør – den begynder at æde sine egne. Eisner bliver dræbt, og ved hans bisættelse, der kan man se hans ligfølge, og ifølge mange historikere kan man lige præcis i følget se ingen ringere end Adolf Hitler. Den angivelige nazist Adolf Hitler, som går bag ved socialisten og jøden Kurt Eisners kiste. Der er noget der ikke stemmer her, og det bliver værre. For i 1919 tog bolsjevikkerne så magten, altså de sovjet-tro bolsjevikker, tog magten i München. De udråbte nu Sovjetstaten Bayern (Bayerische Räterepublik, Kim). Hæren, den bayerske hær, blev omdøbt til den røde hær, og soldaterne gik med rødt armbind.

Det må være det. Hertil og ikke længere. Han kan vel ikke være en del af Sovjetstaten Bayern, kan han? Jov, det kunne Adolf Hitler. Han fortsatte. Han puttede det røde armbind på sin uniform, og ikke nok med det. Hans kammerater valgte ham også i 1919 til det nye sovjetiske soldaterråd. Han var nu ‘Vertrauensmann’ i Sovjetstaten Bayern. De valgte ham formentligt ikke fordi han var en antisemitisk nazist, for vi ved, fra et valg i 1919, at 72,5 procent af soldaterne i Hitlers regiment, de var enten socialister eller socialdemokrater. Så hvis han havde været en glødende antisemit, sådan en glødende nationalist eller nazist, så havde de formentligt ikke valgt ham. Det er ikke sikkert, at han var socialist eller kommunist, det er ikke sikkert at han fulgte Sovjetstaten Bayern og troede på alt de troede på, men han var åbenbart heller ikke så meget imod, at hans kammerater ikke kunne vælge ham som ‘Vertrauensmann’. Den bayerske sovjetrepublik, den faldt i maj 1919. …

Han blev ikke nazist i 1918 i Pasewalk. Det blev han først efter en meget omskiftelig politisk tilværelse i sommeren 1919. Og det pudsige er jo, at hvis tilfældighederne havde villet det bare en lille bitte smule anderledes, så kunne vi i dag havde talt om røde Adolf istedet for brune Adolf.

(Adolf Hitler til Kurt Eisners begravelse, 26. februar 1919; Foto: Reddit)

Oploadet Kl. 23:17 af Kim Møller — Direkte link46 kommentarer


25. september 2018

Lidt om højrefløjens problematiske ytringsfrihed : Mand chikanerer Rasmus Paludan under Ikast-demo

Fredag bragte Berlingske en artikel om den engelske islamkritiker Katie Hopkins. Hun er med Poul Høis ord ‘den største bitch’ i Storbritannien, og er så forhadt, “at et teater i sommer satte en musical op med titlen ‘Attentatet på Katie Hopkins'”. Hvis venstrefløjen hader dig, er man en suspekt person.

Meget apropos så kunne JyskeVestkysten søndag fortælle, at Stram Kurs’ demonstration i Kolding forløb ’stille og roligt’. Det nævnes godt nok, at Rasmus Paludan var blevet spytte efter, at politiet måtte trække et par vrede voksne mænd til side, og at en gruppe af de store drenge fra Skovparken i dagens anledning var blevet sendt på en ‘betalt udflugt til København’. Lidt vold er acceptabelt, hvis blot den er målrettet højrefløjen.

Journalister har det generelt svært med højrefløjens ytringsfrihed, og det minder ikke så lidt om venstrefløjens holdning til meningsmodstandere. Et godt eksempel så man i lørdags, da Paludan og Stram Kurs demonstrerede i Ikast. Manden med dynejakken er anmeldt til politiet jf. Straffelovens § 81,7: “… at gerningen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat”. Det holder ham næppe vågen om natten, men så er det gjort.

(Mand ‘tapper’ Rasmus Paludan i hovedet med mobiltelefon, Ikast, 22. september 2018; Se evt. YT)



1. marts 2018

Definitionsmagt: De røde er ‘indignerede’ (berettiget harme) – De blå er ‘vrede’ (politisk populisme)

Når man hører Lars Trier Mogensen på Radio24syv, så går der sjældent længe før han fortæller at han er ‘indigneret’ over et eller andet. Levevilkårene for arbejdsløse, behandlingen af nytilkomne flygtninge, eller enhver form for borgerlig ideologi. ‘Indignation’ kan defineres som ‘berettiget harme’, men er blot et andet ord for vrede. Socialister er vrede, men på den gode måde. Væsensforskellig fra den berettigede harme blandt borgerlige.

Herunder, pudsigt nok, eksemplificeret med lidt fra en artikel af Poul Høi fra nominelt borgerlige Berlingske – Hvor kommer alle de vrede mennesker fra? Forsker har ny overraskende teori (19. februar 2018).

“Professor Andrés Rodriguez-Pose har i et fagtidsskrift offentliggjort sin 21-sider lange tese og givet den en provokerende overskrift: ‘Hævnen fra de steder, som ikke betyder noget’.

Det er, hvad vi oplever, siger han. Fra Brexit til Trump, fra AfD i Tyskland til PiS i Polen, fra Orban i Ungarn til Zeman i Tjekkiet. Det er forklaringen på tidens – som han kalder den – ‘politiske populisme’.

Indtil nu har vi været meget fokuserede på uligheden mellem mennesker som forklaring på udviklingen – det var f.eks. hele kernen i den franske økonom Thomas Pikettys argument. Men det er ikke, hvad vi ser, siger Rodriguez-Pose, for vi ser ikke fattige i politisk kamp mod rige. Tag f.eks. den britiske Brexit-afstemning. I hovedstaden, London, stemte både rige og fattige imod Brexit, og i den landlige region Lincolnshire stemte både rige og fattige for Brexit. I Los Angeles stemte både rige og fattige på Hillary Clinton, i Kentucky stemte både rige og fattige på Trump.

Det er ikke personer, men regioner, som driver den politiske udvikling, og ‘populismen’ kommer fra marginaliserede regioner, som hævner sig, skriver professoren i Cambridge Journal of Regions, Economy and Society. …

Reaktionen ser vi nu, og det er den gennemgående faktor fra land til land: Den ‘politiske populisme’ har stærkest fat i ‘områder, som har gennemgået lang tids deroute og/eller afspejler en stigende kløft mellem land og by,’ skriver Rodriguez-Pose. Eller igen med Brexit som eksempel: Langt de fleste større britiske byer stemte imod Brexit, men undtagelserne var byer som Sunderland, Sheffield og Hull, der ligger midt i bæltet af slukkede skorstene.

Det samme skete ved det seneste tyske forbundsdagsvalg, hvor det højreorienterede parti AfD blev tredjestørst. På overfladen handlede resultatet om indvandrere, men som den bulgarske politolog Ivan Krastev skriver i New Statesman, AfD hentede især sin støtte i det østlige Tyskland, som har modtaget langt færrest indvandrere. Derimod handler det om, at det østlige Tyskland er sat af udviklingen, og at de mest driftige beboere er flyttet til det vestlige Tyskland.”



27. december 2017

Poul Høi om baggrund for højrepartiers succes: “… Nedskæringspolitik kan give os nazisterne tilbage.”

Hvis man skal have en grund til ikke at købe Berlingske, så er det bare at tænke på Poul Høi. Når europæere stemmer på indvandringsmodstandere, så handler det ikke om masseindvandringens konsekvenser, nej, de gør det i protest over gamle partiers ‘nedskæringspolitik’. Helt som i 30’erne, hvor frustrationerne endte med at give Hitler magten. Den demokratiske socialisme taber terræn, fordi den ikke kæmper for maksimalstaten.

Søgte bortforklaringer sakset fra B.dk – Hvor kom alle nazisterne fra? Ny undersøgelse har overraskende svar.

“… som den tyske chefredaktør, Josef Joffe, spurgte i Guardian: ‘Højre vinder frem, og socialdemokratierne dør over hele Europa – men hvorfor?’

En række økonomer giver i en ny undersøgelse et svar, som er værd at bide mærke i, og svaret er: Nedskæringspolitik. Undersøgelsen hedder ‘Austerity and the rise of the Nazi party’ og er offentliggjort af det amerikanske National Bureau of Economic Research. Forfatterne går tilbage til de skæbneår, hvor Adolf Hitler vandt magten. De knuser de økonomiske nøgletal og valgtal og dokumenterer, hvordan den tyske nedskæringspolitik i begyndelsen af 1930erne gav Hitler og nazisterne sejren.

‘For hver procent, som kansleren beskar statsbudgettet, steg tilslutningen til nazisterne med 1,85 point’

Og de advarer nutidens vestlige politikere mod at gentage fejlen og give plads til det yderste højre. Det er ikke en tilfældighed – skriver de – at vi på én og samme tid har fået Brexit, Donald Trump, AfD i Tyskland, Front National i Frankrig, Gyldent Daggry i Grækenland og Jobbik i Ungarn. Det er derimod resultatet af en nedskæringspolitik, som har medført ‘en intens afvisning af de etablerede politiske partier og en dramatisk omkalfatring af den politiske orden’. Og det er udtryk for en udvikling, som – hvis den fortsætter – ‘kan udløse en række uønskede politiske konsekvenser med helt igennem uforudsigelige og potentielt tragiske resultater.’

Eller med andre ord: Nedskæringspolitik kan give os nazisterne tilbage.

… for hver procent, som Brüning beskar de offentlig udgifter, steg støtten til nazipartiet med 1,825 point. Og med alle forbehold for kontrafaktuel historieskrivning fastslår de: Hvis han ikke havde gjort det, ville nazisterne ikke have fået stemmer nok til at afskaffe det tyske demokrati.”

Oploadet Kl. 10:23 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper