10. januar 2011

“Hun var på Palins dødsliste”, skrev Ekstra Bladet…

Lørdag skød 22-årige Jared Lee Loughner demokraten Gabrielle Giffords ved et valgmøde i Arizona. Det mest interessante er sådan set ikke at en blogger på venstreorienterede Daily Kos kort før mordforsøget omtalte hende som ‘Dead’, fordi hun efter hans mening var for konservativ. Nej, det interessante er gerningsmandens politiske baggrund, ikke mindst set i relation til mediernes letsindige analyser. Fra Hillbuzz, der har samlet indicierne.

(Debat om gerningsmanden på Catie Parkers Twitter-profil)

Intet, absolut intet, indikerer gerningsmanden var republikaner, endsige tilhørte højrefløjen, og derfor er det næsten surrealistisk, at se hvordan TV2 News natten til i dag kolporterer (venstreorienterede) Guardians fokus på ‘rightwing rhetoric’.

Herhjemme tager Ekstra Bladet prisen – Hun var på Palins dødsliste (af Jesper Hjorth; ikke online).

Tea Party-bevægelsens og Sarah Palins hadske kampagne mod præsident Obama, det demokratiske parti og den amerikanske venstre-fløj koster nu blod.

Uden at alt står klart omkring gerningsmandens baggrund er alle enige om, at den 22-årige Jared Lee Loughner kan have været inspireret af den ondskabsfulde politiske retorik, da han lørdag begik en massakre med 19 ofre under et politisk møde i Tucson, Arizona.

Her havde kongresmedlemmet Gabrielle Giffords stillet sig op på parkeringspladsen foran et lokalt supermarked for at tale med sine vælgere…. Den 40-årige kvinde, der bærer kælenavnet Gabby, var et hadeobjekt for højrefløjen.

Hun er tidligere republikaner, men repræsenterer nu på tredje periode det demokratiske parti i kongressen i Washington.

Specielt hendes støtte til præsident Obamas sundhedsreform, som skal sikre jævne amerikanere adgang til sygeforsikring, vakte raseri blandt de konservative, der står stærkt i Arizona.

Valgkampen op til midtvejsvalget i november var usædvanlig modbydelig i denne vestlige ørkenstat.

Sarah Palin placerede Gabby og to andre demokratiske kongresmedlemmer fra Arizona på en ‘dødsliste’ over 20 demokrater fra hele USA, som skulle nakkes politisk, fordi de var valgt i områder, hvor der var republikansk flertal ved præsidentvalget i 2008.”

Efterhånden som gerningsmandens identitet bundfælder sig i medierne, vil de i stigende grad omtale ham som uligevægtig og sindsyg. Så er det stadig muligt at tærske landhalm på Palins retorik. Hun og Teaparty-bevægelsen kritiseres blandt andet for nedenviste kort. Det til venstre, forstås. Det til højre er udarbejdet af Demokraterne og rettet mod Republikanerne.

(fokus-kort for henholdsvis højrefløj og venstrefløj; Pyjamasmedia)

Da Bush-bashingen var på sit højeste var opfordringer til mord, ikke noget de danske medier skrev om. Heller ikke selvom Bush flere gange blev forsøgt myrdet. Der findes sågar flere sange og film dedikeret til ‘mordet på Bush’. Helt uproblematisk.

At give Palin skylden for Arizona-skyderiet er absurd, og svarer til at give Helle Thorning-Schmidt et medansvar for et eventuelt overfald på Fogh: “Jeg kan slå Fogh!”, lød det op imod sidste folketingsvalg. “If they bring a knife to the fight we bring a gun.”, sagde Barack Obama for et par år siden.

Flere eksempler.

  • 10/1-11 JP Blogs, Claus Elholm: Terrorisme og retorikkens konsekvenser.
  • “Selvfølgelig er Sarah Palins ikke ansvarlig for massakren i Arizona. Men…”

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper