27. august 2006

Rutinemæssig opstramning påtalt – Hæren bruger “sproget som våben” mener Orientering

Orientering opstrammede i torsdags rutinemæssigt en historie om de danske styrker i Afghanistan. Orienterings Tage Baumann interviewer Jørgen Dragsdahl, som tilsyneladende ikke er fast tilknyttet Orientering mere. Fra Karen Hjulmands introduktion – Danske soldater trukket tilbage fra Musa Qala. 

Introduktion v/ Karen Hjulmand, redaktør: “De danske soldater der har været under hård beskydning i Helman-provinsen i Afghanistan, det er dem på basen i Musa Qala, er blevet evakueret. Operationen blev afsluttet for ganske nyligt, og den var vellykket siger kilder i det danske forsvar…”

Brugen af ordet ‘evakueret’ er næppe tilfældigt, men desværre for Orientering slap de ikke helt så godt fra det. De forkerte lyttede med…

Dagen efter måtte de så dementere, som kun Orientering kan gøre det – Informations-krig om Musa Qala.

I går fortalte vi her i Orientering at den danske styrke i Musa Qala i Afghanistan var blevet “evakueret” – et ord der fik hærens operative kommando, forsvarskommandoen og forsvarsministeren til at gå i rette med historien.Det drejer sig – siger De – om en “planmæssig afløsning” eller en “planmæsig flytning” af de danske soldater, der har været under hårde angreb i de godt fire uger, de har været i Musa Qala-lejren. Der har ikke været tale om en evakuereing eller en tilbagetrækning, siger forsvarets forskellige officielle myndigheder også.    

Lidt over middag i dag sagde hærens operative kommando så også, at den “planmæssige flytning” er sket en uge før tid.

Men hvad er det her for en sprogforvirring når der helt åbenbart ikke er nogen tvivl om substansen – nemlig at de danske soldater, der indtil torsdag var i Musa Qala lejren, ikke er der mere?

Ja, een forklaring er måske, at sproget også bruges som våben i den her slags situationer. Det mener vores sikkerhedspolitiske medarbejder Tage Baumann.

Oploadet Kl. 20:34 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer


3. maj 2005

Orientering om det engelske valg: Liberal-demokraterne er ikke et venstrefløjsparti

For journalisterne på P1 starter højrefløjen ved SFs Pernille Frahm, men hvor er så venstrefløjen? Sådanne stigmatiserende betegnelser bruges yderst sjældent om venstrefløjen, hvad fornemt blev bekræftet i et indslag i dagens Orientering, hvor Karen Hjulmand (sic) præsenterer et Niels Lindvig-indslag med følgende ord:

Det er ikke helt let at placere Liberal-demokraterne på en højre-venstreskala, de samarbejder med såvel Labour som Konservative regionalt, og når nogen siger de står klart til venstre for Labour, fastholder partileder Kennedy at Liberal-demokraterne står hvor de altid har stået – det er Labour som har flyttet sig tæt på den Konservative lejr.”

Oploadet Kl. 19:53 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!


22. februar 2005

Karen Hjulmand ignorerer kronologien og gør terrorister til ofre

Fra dagens Orientering. Et indslag om Thailands problemer med det muslimske mindretal i syd.

Karen Hjulmand introducerer: “Hvad angår terrormistænkte er en faretruende udvikling på vej i Thailand, hvor regeringens repressive politik overfor utilfredse muslimer i landets sydlige provinser, nu udløser stadigt stigende vold. I sidste uge oplevede man således den første bilbombe med seks dræbte og mange sårede. Premierministerens svar beroliger ikke mange: Han vil nu tilbageholde økonomisk støtte til de mange landsbyer, der efter hans mening ikke samarbejder nok med regeringen om bekæmpelsen af terrorister.”

Jørgen Siegumfeldt: Det ligner et lærestykke i udvikling af terrorisme…”

Et citat fra Taipei Times: “Ten were killed in three blasts in the Philippines and six in the deadliest single bombing in Thailand’s Muslim-dominated deep south, where separatist violence has claimed about 600 lives last year.”

Opdate 24/2-05: En langt bedre artikel i DR Online – Fortsat uro i det sydlige Thailand, som informerer nøgternt om de faktiske hændelser og slutter af med: Kritikere siger, at det blot vil øge rekrutteringsgrundlaget for oprørerne. “

Oploadet Kl. 20:48 af Kim Møller — Direkte linkEn kommentar


6. december 2004

Dommendag aflyst, Svend Auken til grin – P1s ‘radiofoniske tæskehold’ i aktion

Det er sjældent der kommer kritisk journalistik fra DR Dokumentar, men her i onsdags skete det aldeles uventede. Titlen var Dommedag aflyst, og havde som emne at undersøge:

“… holdbarheden af dommedagsprofetierne om jordens klima… Der er noget galt med teorien om det menneskeskabte drivhus! Ledende klimaforskere siger, at hverken jordens temperatur eller vandmængden i havene stiger som forudsagt. Udledningen af CO2 har ikke den ventede effekt på klimaet. Dansk dokumentar undersøger påstandene.”

Udsendelsen er produceret af den mig ukendte Lars Oxfeldt Mortensen, og med basis i forskning fra flere anerkendte universiteter (herunder Harvard) aflives dommedagsprofetierne – hverken vandstanden eller temperaturen stiger som tidligere frygtet. Se mere på den udmærkede præsentationsside.

Titlen er uden tvivl en slet skjult henvisning til den oversete Dommedag er aflyst af fremtidsforskeren Martin Ågerup, der i 1998 debunkede miljøflippernes påstande en for en. Hverken Rio (1991) eller Kyoto (1997) er løsningen, men derimod en mindre følelsesbetonet og mere rationel holdning er vejen frem, så vi med Bjørn Lomborgs ord kan få mest miljø for pengene. Politiserende NGO’er skal naturligvis holdes væk fra beslutningsprocesserne.

Udsendelsen må have været hård kost for tidligere mijøminister Svend Auken, hvis politik jvf. udsendelsens konklusion i bedste fald har været spild af skattekroner. Personligt kunne jeg godt have ønsket, at Auken fik mulighed ‘for at forsvare sig’, så hans vævende fantasier blev udstillet – hermed ikke sagt at jeg ønsker Auken skal have samme behandling som Bush fik i diverse Udefra-‘dokumentarer’.

Dommedag aflyst har tilsyneladende skabt panik på P1-redaktionerne, for allerede torsdag bragte Orientering foruden en forherligelse af Kyoto-aftalen i et indslag om Buenos Aires-konferencen: Klimakonference i nyt lys (Karen Hjulmand) – et indslag rettet direkte mod DR-Dokumentaren med interviews med uenige forskere (bl.a. fra Oxford). Orientering må næsten betragtes som et ‘radiofonisk tæskehold’ – her bliver kritisk journalistik udsat for kritisk journalistik og almindelige venstredrejede fortolkninger ophøjet til absolut sandhed (indslag desværre ikke online).

Dagen efter (fredag) var det P1 Eftermiddags tur, og her var der taletid til selveste Svend Auken [16.30 –], der kunne fortælle at Kyoto-aftalens ratificering var en “stor sejr for fornuften, og en stor sejr for miljøet” – og det kan man så tro på eller lade være.

Dommedag aflyst får næppe den store betydning for den danske mediedækning, for selvom forskningen i disse spørgsmål er delt i to – er det kun den ene gren af forskningen som får gentaget sin påstande dag ud og dag ind. Kun på denne måde kunne man gøre en besindig mand som Bjørn Lomborg til ‘neo-konservativ’ socialdarwinist, og kun på denne måde kan man fastholde illusionen om Svend Aukens rationelle miljøpolitik.

Personligt er jeg, i lighed med både den nuværende og den forrige miljøminister ikke i stand til at vurdere hvilken gren af forskningen der har mest ret. Men man skal være farveblind for ikke at kunne se, at følelser har haft alt for stor betydning i den danske miljødebat.

Oploadet Kl. 22:03 af Kim Møller — Direkte link6 kommentarer


5. oktober 2004

DR Orientering om FN-ambulancen, Israel og Peter Hansen – atter en motivanalyse af Sharon

Ved en fejltagelse kom jeg igår til at tænde for P1 i den farlige periode kort før aftensmaden. Netop startet var et indslag af Karen Hjulmand om FN-ambulancens våbentransport, hvad blev leveret helt efter bogen. Korrespondenten var lånt fra Orienterings papirudgave. Her er indslaget transkriperet i fuld længde – inkluderet mine kommentarer. :

Karen Hjulmand, journalist P1 Orientering i svenskrødt
Hans Henrik Faffner, korrespondent, Information, kursiveret i en uskøn rødbrun
Mine kommentarer indskudt, i en sympatisk kongeblå

Hjulmand: Jeg har nu ringet til Dagbladet Informations korrespondent i Tel Aviv Hans Henrik Faffner og spurgt hvad anklagen går ud på.

Kommentar: Fokus rettes på anklagen – israelsk dokumentation afvist på forhånd.

Faffner: Israel har jo taget noget billeder, en videofilm med en ubemandet overvågningsfly over Jabalya-flygtningelejren hvor de meget store militære operationer foregår i netop disse dage. Og der har de filmet tre mænd, som er på vej til at lægge en aflang genstand ind i en ambulance tilhørende FN-organisationen UNRWA. Israelerne hævder at det er en Qassam-raket. Dette har UNRWA selv tilbagevist, som jeg også selv synes det ser ud på billederne, de mener genstanden er for tynd – for smal til at kunne være en raket, og da den bliver båret med stor lethed i den ene hånd, er den så også for let til at være en Qussam-raket, som vejer 35-40 kg. Så det er uklare, lidt søgt anklage.

Kommentar: Faffner godtager Peter Hansens vurdering af raketternes vægt, og undlader at nævne israelernes oplysninger. De anslår at raketterne kan veje helt ned til 5,5 kg. – Se Mikkel

Hjulmand: Nu kræver FN så en undskyldning, og det må så betyde at de ved hvad de taler om. Er det så ikke dristigt af Israel fortsat at hævde at ambulancen blev brugt til at transportere en hjemmelavet raket, når FN siger der var tale om en båre?

Kommentar: Når hun bruger ordet ‘dristig’ insinuerer hun at det hele er et mediestunt.

Faffner: Israel fastholder stadigvæk, at der er tale om en raket, og landets FN-ambassadør Dan Gillerman har tilbudt at møde op i FN og forklare Kofi Annan hvad han ser på billederne. [skifter toneleje] For at forstå alt det her. For at forstå hvorfor Israel bliver ved med at fastholde en anklage som er noget uklar, så tror jeg vi skal prøve at kaste blikket på hele situationen. Israel er igang med en meget stor og vanskelig operation på Gaza-striben, som går ud på at få ryddet ud i Qassam-raketter og fremstillingsfaciliteter, som HAMAS har navnlig i den nordlige del af Gaza-striben og vi taler om primært flygtningelejren Jabalya, og der er meget der tyder på at denne operation, som viser sig at være næsten umulig – Israelerne taler selv om at HAMAS besidder 200 Qassam-raketter, og der smugles fortsat meget store mængder våben ind under grænsen fra Sinai-halvøen, den ægyptiske Sinai-halvø til Gaza-striben uden at israelerne tilsyneladende er istand til at standse det.

Kommentar: Antyder ligeledes at der er taktiske overvejelser. Hvorfor mon israelerne har så svært ved at fjerne Qassam-raketterne fra flygtningelejren? – et spørgsmål Faffner undlader at stille, men som FN-ambulance-videon måske besvarer. Bemærk tillige af Faffner erkender at HAMAS har raketter og har brugt dem mod Israel…

Hjulmand: Der må du så forklare. Hvad kan Israel opnå ved at fastholde sin anklage mod UNRWA i den sammenhæng.

Kommentar: Nu har Hjulmand så arbejdet sig frem mod den sædvanlige motivanalyse af Sharon.

Faffner: Ja, Sharon sagde i sin desperation til sine generaler her i sidste uge, at nu må de altså til at tænke nyt. Nu må de tænke anderledes – der skal ske noget. Og jeg tror det er på den baggrund, at de her billeder er blevet trukket frem. Israel prøver på at underminere HAMAS på denne måde. Det der er sket er, at UNRWAs leder på Gaza-striben, den danske Peter Hansen, han har her i weekenden sagt til canadiske medier, at han da godt var klar over at der er mennesker ansat i UNRWA som er HAMAS-aktivister, og han siger at han ikke vil blande sig i de ansattes religiøse overbevisning. Bare de optræder efter FNs etiske regler, og optræder som loyale UNRWA-ansatte. Men det har fået den canadiske regering opi stolene, og de siger nu, at hvis det er sandt – så vil de med umiddelbar virkning trække sin UNRWA-støtte tilbage, hvilket er omkring 10 mio. dollars om året. Der vil man ramme UNRWA på den måde, at organisationen er brødkurv for 700.000 palæstinensere hver dag. De får deres daglige mad fra UNRWA, og det er blandt andet det de canadiske penge går til. Og hvis UNwhr begynder at skære ned på det der – støtten til de sultne palæstinensere, så tror jeg at Israel håber på den måde at underminere HAMAS’ folkelige opbakning. Det vil sige, at gøre det vanskeligt for organisationen at skjule Qassam-raketter, at skjule små virksomheder som fremstiller raketterne.

Kommentar: Den første ‘anklage’ mod Sharon lyder næsten som om han selv var tilstede på mødet. Hvem er Faffners kilde? Naturligt at Israel forsøger at ‘underminere’ HAMAS – det vil enhver demokratisk regerings lod – at sikre egne statsborgere mod terroristangreb. Den canadiske historien illustrerer meget godt hvor fordrejet Faffners analyse er, ligesom Peter Hansens sindelag udstilles – hvis den danske FN-leder mener at HAMAS er en religiøs overbevisning. Hvis jeg meldte mig ind i en kristen sekt der myrdede abortlæger – hvem ville så betegne mit medlemskab af sekten som værende udtryk for min ‘religiøse overbevisning’.

Hjulmand: Men det må Israel jo på den anden side set veje op imod, at hvis ikke UNRWA har ansvaret for de palæstinensiske flygtninge så har Israel det selv.

Kommentar: Klassisk motivanalyse – uanset hvad Israel gør, så har de onde intentioner.

Faffner: Ja, det er fuldstændigt korrekt, og det ved Israel også godt. Men israelske kilder siger også at landets og regeringens første ansvar ligenu, det er at beskytte landets egen befolkning. Og der befinder man sig i et kapløb med tiden. Fordi der hele tiden kommer forbedringer på Qassam-raketterne. Før i tiden (bare et par måneder tilbage), der var de noget af en vittighed af et våben – men lige pludselig er de altså blevet ret præcise, og de bliver bedre og bedre hele tiden. Og deres rækkevidde bliver større og større, hvilket betyder at man ikke længere er nødt til at afskyde dem fra landet umiddelbart op ad Israel, men kan afskyde dem længere indefra Gaza-striben. Så sent som sidste uge, blev to israelske børn i det sydlige Israel dræbt på samme måde, og det tror jeg den israelske regering sætter foran sine umiddelbare opgaver over for sine palæstinensiske flygtninge. Det er lidt kynisk, men sådan tror jeg man tænker.

Kommentar: Faffner mener det er mere kynisk at sikre israelske børn mod raketter fremfor at sikre fødevare-leverancer til områder hvor terroristerne råder. Meget sigende. Han undlader naturligvis at lægge to og to sammen. Når han netop har sagt at Sharon mente der måtte gøre noget, så kunne det jo have sammenhæng med raketternes stigende farlighed for uskyldige israelske borgere. Sådan tanker findes ikke i Information’ske journalister, og hvis der findes journalister som tænker sådan, så finder de med sikkerhed ikke ansættelse på P1.

Hjulmand: Men hvordan passer det her a
så ind i Ariel Sharons overordnede planer, om at Gaza skal rømmes for israelske bosættelser til næste år?

Kommentar: Motivanalysen fortsætter.

Faffner: Ariel Sharons plan om at trække sig ud står stadig ved magt ifølge ham selv. Men han kan ikke forsvare politisk overfor sin egen vælgerbefolkning, at han trækker sig ud som taber. Han kan ikke tillade sig at stikke halen mellem benene, og forsvinde ud af Gaza-striben, sådan som Israel, ifølge mange israelere trak sig ud af Libanon i juni 2000. Det kan k0ste hans politiske liv. De palæstinensiske gupper gør deres bedste for at tage deres del af æren for at Israel faktisk blev skubbet ud af Gaza-striben, og derfor kommer det her til at være en kæmpe politisk og militær satsning for Sharon der nu satser meget på at få ryddet ud i disse grupper ved at angribe hvor han kan, og det angreb omfatter altså også UNRWA og deres ambulancer.

Kommentar: Sharon satser politisk og militært, hvad inkluderer usande beskyldninger mod UNRWA…

Israel har tidligere klaget over at FN-ambulancer blev brugt som våbentransport. Et forhold som er ikke-eksisterende i de danske medier. Jeg ved (ligesom Faffner og Hjulmand) ikke hvorvidt israelerne har ret i tolkningen af den omtalte video, men sikkert er det at vi her kun fik den ene version. Tilmed i en så ensidig analyse så det har karakter af propaganda.

Oploadet Kl. 12:04 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper