27. november 2019

Om Yahya Hassan: Medieeliten krænker ofrene ved at banalisere ‘hans kontinuerlige voldsadfærd’

Foruden de nævnte krænkelser af kvinder, har Yahya Hassan fået domme for trusler og vold, og har blandt andet skudt en mand. Medieeliten bruger den kriminelle palæstinenser til at positionere sig, og hykleriet er næsten det værste. Kommentar af Nis Asbjørn Mollerup i Information – Krænkeren Yahya Hassan får frit spil af medie- og kultureliten. Det er bizart.

“Til Yahya Hassans held har den danske kultur- og medieelite valgt at overse alle de mennesker, som han groft har forulempet, og man har banaliseret hans kontinuerlige voldsadfærd som ungdommelige smuttere.

Han har stalket en kvinde i flere år og brudt et polititilhold igen og igen, og han har krænket kvinder seksuelt og truet dem på livet. Alt sammen noget han er dømt for.

Alt dette er sket uden nogen fordømmelse eller reel problematisering fra elitens side. Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik ringede ind til den lukkede afdeling for at høre den kognitivt usammenhængende voldsmand brøle om sit psykosefremkaldende kokainmisbrug, men spurgte i sit interview aldrig til hans alvorligste krænkelser.

Adam Holm, Paprika Steen, Jes Stein Pedersen og Poul Nesgaard udviste alle medlidenhed med Hassan i programmet 4. division på P1. De mente, at Hassan havde brug for et kram oven på dommen. …

Han har nemlig hverken vist nogen troværdig form for anger endsige overbevisende tegn på forandring. Der er trods alt tale om et konsistent voldsmønster og mennesker, der har fået dybe ar på sjælen. Det er der tilsyneladende ingen, der bider mærke i. …

Den nye udgivelse indeholder endda digtet ‘Tilhold’ om Hassans ekskæreste, som han hyppigt har brudt sit polititilhold imod. Det betyder, at den psykiske vold fortsætter… Som samfund må vi erkende, at tusinder af mennesker har ladet sig besnære af en afstumpet charlatan, hvis eskapader har plaget mange menneskers liv, mens han har pirret de dannede med sin provopubertære karisma.

(Yahya Hassan, kriminel digter; Foto: Youtube)



1. maj 2019

Adam Holm: Paludan er ikke nazist/fascist, men ‘en logisk fortsættelse af DF’s ‘antimuslimske ytringer’

Jeg kan kun beklage, at en stor del af Uriasposten i disse uger omhandler Paludan og Stram Kurs. For en højreorienteret mediekritisk blog er det Trump/Brexit-debatten faktor fem, og alt det få dage før årets folketingsvalg. Der er virkelig mange reaktioner der kunne blogger hver eneste dag.

Tidligere Deadline-vært Adam Holm skrev ph.d. om højreradikalisme i mellemkrigsårene, og har forstået at Stram Kurs ikke just er Hitlers arvefølger. Han kunne have kørt rødgardisternes ‘utraditionel naziist’-etikette, men vælger istedet at bruge Paludan til at sværte Dansk Folkeparti med. Det værste er sådan set, at Holm erkender problemets natur, men alligevel dedikerer klumme efter klumme til kampen mod enhver form for konkret løsning.

Set hos Altinget – Adam Holm: Der er ingen synderlig forskel på Rasmus Paludan og Martin Henriksen.

“Han er ikke stueren efter standarden i den kulturradikale salon…

Det er ikke mærkeligt, at de historiske paralleller fra en brun fortid i 1930’erne bliver støvet af. Men trods det optrukne Hitler-kort er Paludan ikke nazist; han siger, at jøder tilhører det i hans øjne forjættede folk, danskerne. Det er i klokkeklar modstrid med nazismens ideologi. Paludan er heller ikke fascist; han har ingen militant bevægelse i ryggen, og han taler ikke henført om historisk revanchisme og korporativisme.

Paludan er i det hele taget ikke noget, vi ikke har set og hørt i de sidste 15 år. Han udtrykker sig blot stærkere og langt mere provokerende end andre med et lignende ståsted.

… inden dæmoniseringen går for vidt, et enkelt spørgsmål: Er der nogen synderlig forskel mellem mange af de udfald imod muslimer og islam, vi har hørt fra for eksempel Pia Kjærsgaard, Martin Henriksen, Søren Krarup og afdøde Mogens Camre og de artigheder, der vælter ud af Paludan? Jeg synes det ikke. Jo, sidstnævnte er mere vulgær, men meningen er den samme. …

Paludan er ikke en parentes, men en logisk fortsættelse af en lang linje af islamofobiske og antimuslimske ytringer, som længe har lydt fra Rigets øverste talerstol.

Det egentlig triste er, at vi spiller forargede. Og det måske allermest triste er, at vi skal mindes om de fejlslagne sider ved integrationen af folk som Paludan, Vermund og andre danskhedsideologer, der tænker i eksklusion, folkestammer og rød-hvid romantik.

Hvem kan tale overbevisende om sammenhængskraft for flere kulturer og etniciteter uden at lyde som et levn fra 1980’erne? Dét er tidens store samfundsmæssige udfordring.”

(Rasmus Paludan med kalot foran venstreradikal højborg, Nørrebro, 25. februar 2017)



15. april 2019

DFU’ere fik en racismedom: Mon filminstruktør Ulaa Salim får en Bodilpris for at radikalisere muslimer?

Tilbage i 2002 fik ledende medlemmer af Dansk Folkeparti Ungdom en dom for racisme for en plakat, der spåede at Danmark på grund af islamisk indvandring ville blive en utrygt land med bandekriminalitet, grov vold, kvindeundertrykkelse mv. På daværende tidspunkt var skældsordet ‘alarmisme’.

Her sytten år senere må man nøgternt konstatere at DFU fik ret, omend fremsynede Kenneth Kristensen Berth stadig er en af mediernes yndlingsskurke. Helten i disse uger er Ulaa Salim, irakeren bag ‘Danmarks sønner’, der i filmen (meget lig DFU-plakaten) opridser det fremtidige Danmark. Skurken er stadig en hvid mand på højrefløjen.

Det er ikke nok at have ret, for hvis man vurderer at et multikulturelt Danmark ender med et borgerkrigslignende scenarie, så forleder man svage sjæle til vold og terror. Man radikaliserer, som det så smukt hedder på nydansk. Det er mærkeligt nok kun et argument der bruges mod højrefløjen, selvom der endnu ikke har været et eneste højreorienteret terrorangreb på dansk grund, trods tredive års ophedet debat.

“Den berømte dråbe var Pernille Vermunds opslag på Facebook i anledning af 9. april. På mærkedagen for besættelsen af Danmark stod hun frem med armene over kors og et fokuseret blik, ledsaget af ordene: ‘Ideologien islam er fuldt ud lige så afskyvækkende, modbydelig, undertrykkende og menneskefjendsk som nazismen’. …

Hvis muslimerne er en besættelsesmagt, ja, en fjende, hvordan skal vi så bekæmpe dem? Er det med den kolde skulder, gennem lovgivning eller med våben i hånd? Og tager Vermund mon et medansvar den dag, vi får en dansk udgave af Utøya eller Christchurch?” (Adam Holm i Berlingske, 13. april 2019)

Her til aften kørte jeg en tur på Ringvejen i Århus, og så adskillige reklamer for ‘Danmarks sønner’ ved busstoppestederne. De kunne blandt andet ses på Viby Torv, og ved Edwin Rahrsvej, ikke langt fra Trillegården, tilholdssted for Trillegårdsbanden. En bande der netop har fået lukket deres klubhus (sic), og nu reagerer med vold og hærværk.

” Omkring klokken 15 forsamlede en gruppe unge drenge sig og kastede sten og råbte skældsord efter politiet, siger Østjyllands Politi. … Stort set alle butikker og biblioteket har fået smadret deres ruder, og der var flere, der havde dræberhunde, som de truede med at sende efter mig, siger René Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.”

DFU’erne fik en racismedom i 2002. Mon filminstruktør Ulaa Salim får en Bodilpris?

(Reklame for ‘Danmarks sønner’ ved Risskov Brynet, Hasle Ringvej, 14. april 2019)

‘Hvis danskerne er anti-muslimer, ja, en fjende af Islam, hvordan skal vi så bekæmpe dem? Er det med den kolde skulder, gennem lovgivning eller med våben i hånd?’ (parafrase)



22. marts 2019

Holm: Moskéangreb var en del af et ‘politisk kontinuum’ – NB ‘mener omtrent det samme’ som Tarrant

Der er intet hyklerisk i at blive mere påvirket af terror, der rammer folk vi identificerer os med, end terror der rammer ‘de andre’. ‘Dem & Os’-tækning er et førpolitisk grundvilkår, og Verden bliver ikke et bedre sted, blot fordi velmenende debattører forsøger at tale et humanistisk verdensborgerskab frem. Når krisen kradser og konflikter tilspidses, så ved alle hvilken gruppe de tilhører.

Det Adam Holm skriver om højrefløjens manglende afstandtagen til Christchurch-massakren er usandt, og så er det i øvrigt useriøst at sammenligne muslimsk terror (Utrecht, mandag; Aleppo, tirsdag; Bahawalpur, onsdag; Kabul, torsdag) med enkeltstående modsatrettede angreb såsom Breivik (2011) og Tarrant (2019).

Kommentar af Adam Holm hos Altinget – Hvad terroristen i Christchurch har lært os

“Det er ikke muligt bare at affeje den australske terrorist som en galning, der gik bersærk. Isoleret set vil en mentalundersøgelse måske påvise, at manden slæber rundt på en psykisk diagnose eller to. Og han gik bersærk i den forstand, at han dræbte på må og få. Men han vidste, hvad han gjorde, ja, han filmede ugerningen, kommenterede undervejs og kom sågar med opfordringer til seerne om selv at komme ind i kampen.

I årevis har vi kunnet læse nationalt sindede kommentatorer, der påpeger, at terror er et logisk udspring af muslimernes angiveligt voldsforherligende religion. De islamistiske terrorister er faktisk loyale mod deres hellige bog, hvorimod de muslimer, flertallet, som giver udtryk for forfærdelse og tager afstand fra de blodige handlinger, i virkeligheden er på galt spor.

Sådan lyder den grove fordom. Men hov! Se blot; nu, hvor en ikkemuslim har massakreret muslimer, så er der, nøjagtigt som i tilfældet Breivik, tale om en mentalt forstyrret mand, som måske føler sig stærkt presset af indvandringen til hans land og nu bare ikke kan tage mere.

Volden forklares som en afvigers desperate og syge handling, ikke som del af et politisk og ideologisk kontinuum. Glem, at etablerede og fremadstormende politiske partier som Fidesz i Ungarn, Alternative für Deutschland, Nye Borgerlige og Lega i Italien mener omtrent det samme om indvandring og islam som gerningsmanden.

Der lyder rutinemæssige opfordringer fra selvsamme korps af islamkritikere, om at muslimer som minimum skal tage afstand fra terror udført i Koranens navn. Nu, hvor terroristen dræbte og lemlæstede muslimer, er der ingen af disse kommentatorer, ej heller politikere, som husker deres eget glimrende råd.”

(‘Mandagens Breivik’ blev Gökmen Tanis, der myrdede tre i en sporvogn i Utrecht, Holland, ; Foto: DS)



11. oktober 2018

Adam Holm til Pernille Vermund: Forrående og ‘højreradikalt’ at ville forsvare nationalstatens grænser

Det er altid trist når folk gør sig dummere end de i virkeligheden er. Jeg har tidligere blogget om Adam Holms manglende forståelse for grænseforsvar, og nu er han så i Berlingske med et patetisk associationstrick.

Kommentar af Adam Holm sakset fra B.dk – Er Nye Borgerlige voldstilhængere, eller har jeg misforstået noget?

“For ikke så længe siden opfordrede en lokalpolitiker fra Dansk Folkeparti i et Facebook-opslag det spanske politi til at skyde efter afrikanske migranter. Han blev efter nogen tøven irettesat af partiledelsen. Med hvad med Vermund, smider hun de formastelige på porten? Nej. Nye Borgerliges formand siger ganske vist, at man ikke bør opfordre politiet til at skyde, men tilføjer at det er vigtigt at kunne forsvare sig, når nogen trænger ind i ens hjem.

Hvis sprog skaber virkelighed, bidrager Vermund til den nye tids forråede virkelighed. Hun kan ikke bare bruge læberne til at kysse, men kan også forme dem til et umisforståeligt budskab: Migranter og flygtninge fortjener ikke bedre end en omgang bly.

For to generationer siden var Europa mere befolkningsrigt end Afrika og Mellemøsten tilsammen. Det er markant anderledes i dag og bliver det endnu mere i årene, der kommer. Den drastisk forandrede demografi kalder på løsninger, der rækker videre end til at sænke plimsollere i Middelhavet og lade grænsebetjente skyde med skarpt. Nye Borgerliges svar på det? Et kækt smil og nogle harske ord.

Det er hverken nyt eller borgerligt, men gammeldags og højreradikalt.

(Afrikanere forsøger at krydse grænsen til den spanske Ceuta-enklave; Foto: The Guardian)

Oploadet Kl. 19:55 af Kim Møller — Direkte link43 kommentarer


4. september 2018

Adam Holm om militært forsvar af EU-grænse: Forkert tankegang, “… forråelse i vores eget bagland”

Adam holm tilhører klart øvre kvartil af den danske journaliststand, men det siger desværre ikke så meget. På Facebook opponerer han imod en DF-lokalpolitikers villighed til at forsvare Europas grænser med rå magt. Som jeg skrev i sidste uge, så blev Spaniens sydgrænse angrebet af migranter med ‘plastic containers of excrement and quicklime, sticks and stones’, der brugte ‘aerosols as flame-throwers’.

At forsvare sig imod angribere er den lige vej til ‘henrettelsespelotoner i Faxe Kommune, skriver journalisten. Tidligere DR2-vært Adam Holm citeret fra Facebook.

“Fanatikere har ikke kun langt skæg og mellemøstlige gevandter. En lokalpolitiker fra Dansk Folkeparti – glatbarberet og iført jakkesæt – har i ugens løb vakt opsigt med et opslag på Facebook. Steen Petersen, som navnet lyder, håber, at spansk politi vil bruge magt for at standse de afrikanske migranter, der forsøger at tvinge sig vej ind i EU. For at citere ham selv: ‘Jeg skal derfor opfordre det spanske politi til at bruge deres skydevåben for at stoppe invasionen. …

Sådan taler og tænker en mand, for hvem medmenneskelig anstændighed er et fremmedord. Man tør ikke tænke på, hvordan Petersen bedriver integration, når han betragter migranter som en fjendtlig hærstyrke, og helst ser dem skudt ned for fode. Hvis han havde magt, som han har agt, ville integration i hans kommune foregå på en pløjemark med en henrettelsespeloton på den ene side og de fremmede indtrængere på den anden side. Lyden af skudsalver er sød musik i hans ører.

Overdriver jeg? Muligvis, men intet i Petersens kommentarer til sagen antyder, at han fortryder sin udtalelse. …

Hvis man bare kunne afvise Petersen som en forvirret afviger. Men sådan er det ikke. Mens vi har øjnene stift rettet mod muslimernes militante radikalisering, accepterer vi den fortsatte forråelse i vores eget bagland. Se selv efter: Hvor bliver Petersens udtalelser debatteret? Bortset fra en lille forknyt skare af flygtningevenner, som skumler af raseri, mødes Petersen med et skuldertræk…

Det er ikke tonen, den er gal med hos Petersen og ligesindede. Det er tankegangen.

Oploadet Kl. 02:00 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


8. december 2017

Adam Holm: “Donald Trump er gal. … Det er ikke et spørgsmål om… ideologiske stridspunkter.”

Adam Holm var en kende for højreorienteret til DR, men fødderne er stadig solidt plantet i karrierens frodige muld. Når Donald Trump holder ord – ord som yndlingen Barack Obama, også har sagt – så er han ikke en ærlig politiker, men en ‘gal’ mand, der mangler logik. Videoen herunder er selvforklarende.

Donald Trump er gal. Ikke bare galt afmarcheret. Hans beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels retmæssige hovedstad er så monumentalt forrykt at jeg har brugt det forgange døgn på at gispe efter vejret. … Indrømmet, det er useriøst at betegne ham som ‘gal’. Jeg ved bare ikke hvad jeg ellers skal kalde hans politik. Det er ikke et spørgsmål om klassisk højre-venstre eller ideologiske stridspunkter. Det er manglen på logik… (Adam Holm, 7. december 2017)

Oploadet Kl. 15:44 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


1. maj 2016

Syrisk poet undsiger revolutionen, og lyses i band: Der findes ikke en moderat Islam. Der er kun Islam

Selvom Adam Holm vikarierer på Arabiske Stemmer, så fik jeg bange anelser, da jeg hørte at emnet var Adonis, ‘den arabiske verdens største digter’. Skulle jeg nu igen udsættes for et længere foredrag om den dynamiske arabiske kultur fra en eller anden RUC-skolet post-kolonialist.

I studiiet var lektor June Dahy fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier fra Københavns Universitet, og hun var overraskende negativ. Adonis var alewit ligesom Assad, og det faldt ikke i god jord hos den muslimskgifte forsker, at Adonis ikke havde tiltro til revolutionens positive potentiale. På universiteterne mener man tilsyneladende stadig, at sekulære venstreintellektuelle tegner det folkelige oprør mod Assad.

Jeg har ikke tidligere skrevet om June Dahy, der stort set kun kendes fra en portrætartikel i kommunistiske Dagbladet Arbejderen. Hun var meget ukonkret i forhold til digterens forbrydelse, men som altid var der en naturlig forklaring. Adonis mener at Islam er problemets kerne.

Herunder en anmeldelse af udgivelsen Vold og islam – samtaler med Houria Abdelouahed, der er anmeldt på norske Rose-Maries litteratur- og filmblogg – Et oppgjør med politisert islam.

“‘Vold og islam’ består av ni samtaler med marokkanske Houria Abdelouahed (f. 1975), psykoanalytiker, oversetter og forfatter. Hun har blant annet oversatt en rekke av Adonis’ bøker til fransk. …

Det første kapittelet i boka har tittelen ‘En vår uten svaler’, og det er den mislykkede arabiske våren det siktes til. Hva var det som egentlig gikk galt, lurer Houria Abdelouahed på.

Adonis er helt på det rene med at det arabiske samfunnet trenger en radikal forandring. Problemet i forhold til den arabiske våren var imidlertid at denne forandringen støtte imot det evinnelige spørsmålet om religionen og makten … Konsekvensen av den arabiske våren har stort sett vært katastrofal. I stedet for å destabilisere de diktatoriske regimene, har opprørene endt i ødeleggelser. Særlig er dette tilfelle i Syria, forfatterens hjemland.

‘Men en revolusjon som vil være en forandring, kan ikke ødelegge sitt eget land. Det er sant at regimet var voldelig, men rebellene burde ha unngått å kaste landet ut i kaos. På toppen av det hele kom fundamentalismen tilbake, bedre organisert og grusommere enn før. Fra håpet og ønsket om å oppleve lysere dager, vippet man over i obskurantismen. Og istedenfor en forandring som bærer håp i seg, opplever vi en sann katastrofe. Dessuten sies det ikke et ord om kvinnenes frihet. Går det an å snakke om en arabisk revolusjon, hvis kvinnen fortsatt skal være fange av sharia? Vendingen mot religionen gjorde denne våren til et helvete. Hele bevegelsen er blitt forklart ideologisk og utnyttet til ideologiske formål.’ (side 13)

Noe av det som opptar Adonis mest, kanskje fordi han selv er poet og er opptatt av arabisk kulturarv, er det nedslående faktum at den islam fundamentalistene forfekter, er en religion uten kultur. Arabere flest er dessuten svært uvitende om sin egen kulturarv og kulturens utspring. For eksempel finnes det ikke noen skapende arabisk kultur som bidrar til å forandre verden, slik det finnes mange eksempler på i resten av verden. Islam er gammelt og lukket, og islam trenger verken verden eller kulturen, ettersom den selv er den absolutte kultur, hevder Adonis. Alt som er annerledes, forbannes. ‘Den tenker som måtte ønske å ta avstand fra religionens klassiske oppfatninger, tillates ikke lenger å tilhøre fellesskapet.’ (side 37-38)

(Adonis modtager Erich-Maria Remarque fredspris, 2016: “Islam is a totalitarian Religion.”; Foto: DW)

Med tanke på det som eksisterte forut for islam, representerte islam et tilbakeskritt for den arabiske kulturen. Det handlet ikke bare om kvinners rettigheter, kunst og kultur, men også om mangfoldet som den arabiske kulturen var så rik av.

‘Islam trenger gjennomtenkning. Det som skiller den fra jødedom og kristendom, er fraværet av drapet på grunnleggeren.’ (side 41)

Vold er rikelig beskrevet i alle de tre store monoteistiske religionene. ‘Likevel er volden i Bibelen forbundet med et folk som har opplevd trelldom og eksil. I kristendommen henger volden sammen med grunnleggelsen av Kirken. Volden i islam er derimot spesielt erobrerens vold.‘ (side 48)

Mens Koranen er full av voldelige tekster, finnes i følge Adonis ikke et eneste vers som innbyr til tenkning, eller noe som forteller om fordelene ved å bruke fornuften eller åndsevnene sine i betydningen skapende åndsevner.

‘For kvinneligheten er, i likhet med poesien, i sit vesen imot religionen. Poesien er det motsatte av religiøsiteten. Hvorfor? Fordi religionen er et svar. Poesien er derimot et spørsmål, og dermed det diametralt motsatte av makten. I så måte finnes det en sterk affinitet mellom poesien og kvinneligheten. Islam har bekjempet begge deler. Islam har omgjort seksualiteten og islamisert kvinneligheten. Den har forvrengt kvinneligheten ved å gjøre den til en eiendom eller en ting som kan eies. Kvinnen tilhører ikke seg selv lenger. Hun er blitt mannens gjenstand. Islam har på radikalt vis skilt det mannlige fra det kvinnelige.’ (side 83)

I følge Adonis er det å si sannheten å utsette seg for trusler, fordømmelse og forfølgelse. I ‘våre land’, påpeker han, risikerer man livet så snart man begynner å tenke over denne kulturen. (side 89) Den arabiske våren har igjen satt utviklingen tilbake, idet den spede begynnelsen til en modernitet i islam er i ferd med å bli tilintetgjort.

‘Et menneske som lever i det arabiske samfunnet, lider under manglende frihet: hverken ytringsfrihet eller trosfrihet eller trykkefrihet eller likestilling mellom mann og kvinne. Helt til nå har ikke det sivile, sekulære samfunn kunnet oppstå. Begrepet sekularitet er fortsatt bannlyst. Den politiske makten er hevet over friheten … Og så lenge kampen står om makten, ikke om fremskrittet, gjør disse revolusjonene ikke annet enn å hente folk ut av et fengsel og føre dem til et annet.‘ (side 117)

Adonis mener at det ikke finnes en moderat islam og en ekstremistisk islam, en sann islam og en falsk islam. Det er én islam! Det handler om å ha muligheten til å foreta andre lesninger (av Koranen). … Adonis går imidlertid enda lenger:

‘Det trengs en ny lesemåte: fri og gjennomtenkt. Og vi er nødt til å komme ut av denne sammenblandingen av islam og identitet. Og jeg minner om to kjennsgjerninger: Da de islamske erobringene fant sted, var verden nesten tom. Den nye religionen sto ikke overfor en stor sivilisasjon … Dermed har islam kunnet holde stand. Men i dag står den overfor en sivilisasjon som har foretatt et radikalt brudd med fortiden. Den har ikke klart å holde dialogen oppe med de moderne sivilisasjonenes landevinninger. Sånn sett tilhører islam fortiden. Historisk sett er den ferdig.‘ (side 122)

Adonis’ avstandtagen fra religionen skyldes at de utgir seg for å ha retten til den absolutte sannhet. Dessuten viser han til at språket før islams tid var vakkert og fritt. Islam innsnevret språkets felt.

Etter de ni dialogene mellom Adonis og Abdelouahed, er det et kapittel som Adonis har valgt å kalle ‘Et siste ord’. Islams tre søyler forhindrer utvikling, slik Adonis ser det.

‘I islam er bevegelsen nødvendigvis vendt mot fortiden. Fremtiden har ingen mening og eksisterer bare i lys av fortiden: Fortiden er nåtidens fremtid. Det er slik man må forstå ‘fremskrittet’ ifølge islam: en imitasjon i praksis av det idealet som fortiden er. Fortiden er sannhetens sted. Med andre ord: Å engasjere seg i fremskrittet vil si å islamisere fremtiden med utgangspunkt i fortiden. Fremskrittsprosjektet i den islamske visjonen er å islamisere verden.

Oploadet Kl. 08:15 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


18. marts 2015

Politiken om HUT-leder: “Frygten for at bryde med autoriteter og gå egne veje har aldrig tynget ham.”

Det er ikke umuligt at gøre karriere i en venstreorienteret medieverden, selvom man stikker lidt ud fra konsensus, hvis bare det overordnede er på plads. Et par eksempler. I søndagens kronik i Politiken nævner den ellers driftsikre Adam Holm, at han var venstreorienteret som ung, men siden har ændret holdning. Budskabet er dog ikke desto mindre, at der skal mere opmærksomhed på borgerlige anti-kommunister. Så vidt den indlejrede borgerlige meningsdanner.

Et par dage senere blev Søren K. Villemoes interviewet til det socialdemokratiske netmedie Piopio om Hizb-ut-tahrir. Selvom de imiterer ‘venstrefløjens sprogbrug’, så er det vigtigt at huske på, at HUT er ‘en organiseret højreekstrem politisk gruppering’. Anti-demokraterne er højreorienterede, fordi de er anti-demokrater.

Hvis journalister i ramme alvor betragtede Hizb-ut-tahrir som en art højreekstremister, så ville Politiken ikke lave et journalistisk portræt af organisationens talsmand, helt blottet for konfrontatorisk skarphed. Jakob Sheikh i Politiken om Islamisternes nye pæredanske stjerne.

“‘I dag er vi alle sammen jøder’. I et kort øjeblik breder uroen sig. Hvad har han dog gang i? Enkelte fniser indforstået; de lader til at have fanget sarkasmen. De fleste andre kigger spørgende på sidemanden. … ‘I dag er vi allesammen jøder’, gentager han og samler selv tråden op:

‘Det var sådan, vi så den politiske elite samlet foran synagogen i Krystalgade for to uger siden. Anledningen kender vi alle sammen. Begivenheder som resulterede i tre døde, og som i dag bliver betegnet som Danmarks allerstørste terrorhandling’.

Men politikernes logik er hyklerisk, forklarer Junes Kock. Talens indledning var polemisk ment. For det handler i virkeligheden om, at det danske samfund har en anden og mindre solidarisk holdning over for muslimer end over for jøder og andre mindretal…

To dage senere. Klokken har passeret 10, da Junes Kock kanter sin overkrop ud af dynejakken og sætter sig ved cafebordet et stenkast fra Nørrebrohallen, der dannede rammen om debatmødet i forgårs. … De fremmødte journalister ville blandt andet vide, hvad Hizb ut-Tahrir mener om Danmarks jøder, hvad Hizb ut-Tahrir mener om vold mod civile, og hvad Hizb ut-Tahrir mener om den 22-årige gerningsmand bag attentaterne i København.

Junes Kock trækker på smilebåndet, klør sig lidt i det veltrimmede røde skæg. … Til at styre Hizb ut-Tahrir gennem tumulten har partiet sat sin lid til sin 36-årige danske talsmand. Den ingeniøruddannede Kock beskrives blandt talrige kilder i det islamistiske miljø, som Politiken har talt med, som en rising star, der samler yderfløjene, taler til begge lejre og med sin danske baggrund har bragt Hizb ut-Tahrir fornyet popularitet.

At der er hold i påstanden, er nemt at konstatere: Moderate muslimer, der ikke nødvendigvis deler ideologi med Hizb ut-Tahrir, dukker i stigende grad op til partiets møder.

Junes Kock optræder høfligt, men afmålt. Således har han minutter forinden insisterende undskyldt for at få lov til selv at betale for sin hyldeblomstdrik. … Lige nu spiller cafeens anlæg Medina og Justin Timberlake. Lidt af et sceneskift fra debatmødet i forgårs, der blev åbnet med koranrecitation. Men selv om Junes Kock hverken hører musik eller går på café, begår han sig fint i begge verdener. Som konvertit har Kock altid haft tæt berøring med det samfund, han nu mener, hviler på forkerte demokratiske værdier.

»I min opvækst har jeg haft kontakt til masser af danskere, jeg fik det jo ind med modermælken. Så jeg kan begå mig alle steder’.

Måske er det også derfor, talsmanden ofte udtaler sig mere nuanceret end sine forgængere på posten om den muslimske krænkelsesfortælling, som Hizb ut-Tahrir ofte beskyldes for at trække nærmest per automatik ved enhver lejlighed. …

Selv er Junes Kock træt af at blive konfronteret med, at han er talsmand for et voldeligt parti. Han peger på, at Rigsadvokaten flere gange har konkluderet det modsatte og standset politiske forsøg på at få Hizb ut-Tahrir tvangsopløst ved lov. …

‘I Danmark arbejder vi for at bibeholde de bedst mulige betingelser for muslimerne. … for de muslimer, der opholder sig her permanent, vil vi påminde dem om, at de er en del af en global islamisk nation’.

[…]

Junes Kock voksede op som Mads Kock Johansen på firsernes Nørrebro, hvor subkulturer som bz-bevægelsen og de autonome omkring Ungdomshuset satte en ære i at tage stærk afstand fra omverdenen. Men kvarteret fostrede også en anden subkultur, der heller ikke kunne genkende sig selv i samfundet. … På Blågårds Plads voksede Mads op sammen med den store gruppe af efterkommere, der blev opdraget til at have hovedet i Danmark, men hjertet i fædrelandet.

Selv havde Mads bedre forudsætninger end mange af sine kammerater. Han kom fra en familie i ‘den øvre middelklasse’ med samfundsdiskussioner over middagsbordet, en morfar, der lærte ham at binde slips og butterfly, og en mormor, der fastholdt, at mænd gik i sorte sko efter klokken 18. Faren var forfatter, mosteren var forlagsredaktør, og Mads’ mor en del af 68’er-generation, ‘lidt kommunist, lidt hippie, men meget intellektuel – som så mange andre’, som Junes Kock i dag formulerer det.

Frygten for at bryde med autoriteter og gå egne veje har aldrig tynget ham.

‘Jeg er vokset op i et aktivistisk miljø. Som barn blev jeg slæbt med til demonstrationer imod Barsebäck og atomkraft’.

Mads blev indskrevet på Hellig Kors Skole i Skyttegade, hvor han kom i klasse med en gruppe muslimske efterkommere. …

‘I mange år før jeg blev muslim, var jeg meget eftertragtet. Jeg er vokset op i et indvandrermiljø og kender virkelig mange. Det betød, at jeg kunne tage til Ishøj eller Brøndby Strand, hvor døren stod åben for mig, hvor den stod lukket for alle andre. Jeg kom aldrig i problemer. Og fordi jeg samtidig er dansk, blev jeg respekteret af alle mulige andre’, siger han i dag.

Nørrebroeren har siden kunnet bruge respekten fra begge verdener, når han eksempelvis har givet flere bandemedlemmer karantæne fra at komme på de computercaféer, han op gennem de seneste år har været medejer af. Modsat mange andre butiksejere i København nyder han så meget ’street cred’ i miljøet, at de til tider egenrådige ballademagere lytter og smutter.”



26. januar 2015

Forsker: Indvandring skaber muligheder, ‘kulturelt’ set – Muslimer har samme ‘værdier’ som danskere

Det var meningen at jeg ville sakse et par citater fra Uzma Ahmeds tanketomme Islam-apologi, men hun lød jo næsten fornuftig i forhold til religionshistoriker Brian Arly Jacobsen. Herunder lidt fra en Deadline-debat i kølvandet på Charlie Hebdo, sendt den 10. januar – Frankrig – hvordan håndterer vi truslen?

Adam Holm, DR2: Brian Arly, når du sidder og kigger på det, du forsker jo i Islam, og har et blik på hvordan den religion har spredt sig i Europa siden måske 70’erne. Altså når du kigger ud på det Europa du kender til, er du så bekymret? Ser du at det er Islam, religionen, som dybest set er hovedårsagen til de problemer vi nu står med, og som gør at vi nu er samlet her, og at der nu er sorg i Frankrig.

Brian Arly Jacobsen, religionshistoriker: Nej, jeg tror ikke Islam er hovedårsagen til de problemer som de europæiske samfund de har, der er mange årsager til de problemestillinger som man politisk tager fat i, i de forskellige lande, og lige nu der har vi selvfølgelig et stort fokus på terrorisme, og hvad attentatet i Frankrig. Det er fuldstændig rigtigt, at indvandring har skabt nogle problemer i løbet de her år, vi har haft indvandring til Europa både fra Mellemøsten og andre steder i verden, men det skaber også nogle muligheder, det gør det både erhvervsmæssigt og kulturelt, politisk og på alle mulige andre måder. Og derfor så synes jeg, det er ensidigt kun at fokusere på de negative følger der kan være af indvandrere og muslimers tilstedeværelse i de europæiske samfund.

Adam Holm: Uzma Andreasen, du er her ikke fordi du har en baggrund i Islam – altså, dine forældre er muslimer, men du kender problemstillingen, og har talt om integration i mange år, og gør det også i det parti du repræsenterer, Alternativet. Hele den her ophedede debat, hvor ser du Islams, i anførelsestegn, skyldighed.

Uzma Ahmed, Alternativet: Jeg ser det ikke som noget der har med Islam at gøre. Jeg ser det som et angreb på demokratiet, og det er en del af det jeg tror på.

(Uzma Ahmed Andreasen på Facebook, 2015)

Adam Holm: Men det er udført af nogle mennesker, som siger de går ind for.

Uzma Ahmed: Det gør de jo fordi de kan finde berettigelse deri, men jeg ser dem jo som terrorister. Og som nogle der er ekstreme, og dem ser jeg jo forskellige steder. Det er de holdninger repræsenteret i de her samfund, ik’. Det er dem jeg er bange for – jeg ser dem både på den ene og den anden side, som nogle der går ind og gør noget ved demokratiet, og gør os bange. Det skal vi også være. Men vi skal ikke, jeg ser det ikke som noget der har med Islam at gøre.

Adam Holm: Hvordan kan det ikke have noget med Islam at gøre, når de mennesker påkalder sig profeten og har gjort det i ‘Allah’ den barmhjertiges navn?

Uzma Ahmed: Ja, det kan man jo tolke mange ting (ind i).

Adam Holm: – De gør det jo ikke for nazistpartiet eller kommunistpartiet, de siger ret specifikt – ‘Allah’.

Uzma Ahmed: Jeg er ligeglad med hvad de gør. Jeg forstår godt at vi er bange, og vi er i panik, men jeg er også i panik når der sker noget tæt på mig. Det gør det jo også når der sker noget i Malmø, hvor det var nummer tretten moské som blev terroriseret, og det var jo ikke muslimer, så for mig – jeg sidestiller det. Vi har et demokrati som vi beskytter, og som vi skal værne omkring, og så er der nogle som er terrorister, som går ind og angriber det.

[…]

Mikael Jalving, historiker: Jeg er ikke bange, jeg er vred!

[…]

Brian Arly Jacobsen: Hvad er det præcist du vil gøre ved Islam?

Jaleh Tavakoli, Frit Iran: Jeg synes Islam skal reformeres, og kan den ikke det, så skal den smides i en skraldespand.

[…]

Brian Arly Jacobsen: … der blev lavet en værdiundersøgelse af Integrationsministeriet for nogle år tilbage, under VK-regeringen, hvor det var man prøvede at sammenligne danskeres værdier med muslimers værdier, og de viste rent faktisk at de havde de, at der var den samme opbakning bag de demokratiske frihedsrettigheder blandt muslimer, som der var blandt danskere.

Mikael Jalving: Tror du på det, så kan du sove roligt om natten. Vi andre som læser andre undersøgelser, og som følger med i vores lokalområde. Vi er godt klar over at det går den forkerte vej.

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

Næste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper