1. maj 2016

Syrisk poet undsiger revolutionen, og lyses i band: Der findes ikke en moderat Islam. Der er kun Islam

Selvom Adam Holm vikarierer på Arabiske Stemmer, så fik jeg bange anelser, da jeg hørte at emnet var Adonis, ‘den arabiske verdens største digter’. Skulle jeg nu igen udsættes for et længere foredrag om den dynamiske arabiske kultur fra en eller anden RUC-skolet post-kolonialist.

I studiiet var lektor June Dahy fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier fra Københavns Universitet, og hun var overraskende negativ. Adonis var alewit ligesom Assad, og det faldt ikke i god jord hos den muslimskgifte forsker, at Adonis ikke havde tiltro til revolutionens positive potentiale. På universiteterne mener man tilsyneladende stadig, at sekulære venstreintellektuelle tegner det folkelige oprør mod Assad.

Jeg har ikke tidligere skrevet om June Dahy, der stort set kun kendes fra en portrætartikel i kommunistiske Dagbladet Arbejderen. Hun var meget ukonkret i forhold til digterens forbrydelse, men som altid var der en naturlig forklaring. Adonis mener at Islam er problemets kerne.

Herunder en anmeldelse af udgivelsen Vold og islam – samtaler med Houria Abdelouahed, der er anmeldt på norske Rose-Maries litteratur- og filmblogg – Et oppgjør med politisert islam.

“‘Vold og islam’ består av ni samtaler med marokkanske Houria Abdelouahed (f. 1975), psykoanalytiker, oversetter og forfatter. Hun har blant annet oversatt en rekke av Adonis’ bøker til fransk. …

Det første kapittelet i boka har tittelen ‘En vår uten svaler’, og det er den mislykkede arabiske våren det siktes til. Hva var det som egentlig gikk galt, lurer Houria Abdelouahed på.

Adonis er helt på det rene med at det arabiske samfunnet trenger en radikal forandring. Problemet i forhold til den arabiske våren var imidlertid at denne forandringen støtte imot det evinnelige spørsmålet om religionen og makten … Konsekvensen av den arabiske våren har stort sett vært katastrofal. I stedet for å destabilisere de diktatoriske regimene, har opprørene endt i ødeleggelser. Særlig er dette tilfelle i Syria, forfatterens hjemland.

‘Men en revolusjon som vil være en forandring, kan ikke ødelegge sitt eget land. Det er sant at regimet var voldelig, men rebellene burde ha unngått å kaste landet ut i kaos. På toppen av det hele kom fundamentalismen tilbake, bedre organisert og grusommere enn før. Fra håpet og ønsket om å oppleve lysere dager, vippet man over i obskurantismen. Og istedenfor en forandring som bærer håp i seg, opplever vi en sann katastrofe. Dessuten sies det ikke et ord om kvinnenes frihet. Går det an å snakke om en arabisk revolusjon, hvis kvinnen fortsatt skal være fange av sharia? Vendingen mot religionen gjorde denne våren til et helvete. Hele bevegelsen er blitt forklart ideologisk og utnyttet til ideologiske formål.’ (side 13)

Noe av det som opptar Adonis mest, kanskje fordi han selv er poet og er opptatt av arabisk kulturarv, er det nedslående faktum at den islam fundamentalistene forfekter, er en religion uten kultur. Arabere flest er dessuten svært uvitende om sin egen kulturarv og kulturens utspring. For eksempel finnes det ikke noen skapende arabisk kultur som bidrar til å forandre verden, slik det finnes mange eksempler på i resten av verden. Islam er gammelt og lukket, og islam trenger verken verden eller kulturen, ettersom den selv er den absolutte kultur, hevder Adonis. Alt som er annerledes, forbannes. ‘Den tenker som måtte ønske å ta avstand fra religionens klassiske oppfatninger, tillates ikke lenger å tilhøre fellesskapet.’ (side 37-38)

(Adonis modtager Erich-Maria Remarque fredspris, 2016: “Islam is a totalitarian Religion.”; Foto: DW)

Med tanke på det som eksisterte forut for islam, representerte islam et tilbakeskritt for den arabiske kulturen. Det handlet ikke bare om kvinners rettigheter, kunst og kultur, men også om mangfoldet som den arabiske kulturen var så rik av.

‘Islam trenger gjennomtenkning. Det som skiller den fra jødedom og kristendom, er fraværet av drapet på grunnleggeren.’ (side 41)

Vold er rikelig beskrevet i alle de tre store monoteistiske religionene. ‘Likevel er volden i Bibelen forbundet med et folk som har opplevd trelldom og eksil. I kristendommen henger volden sammen med grunnleggelsen av Kirken. Volden i islam er derimot spesielt erobrerens vold.‘ (side 48)

Mens Koranen er full av voldelige tekster, finnes i følge Adonis ikke et eneste vers som innbyr til tenkning, eller noe som forteller om fordelene ved å bruke fornuften eller åndsevnene sine i betydningen skapende åndsevner.

‘For kvinneligheten er, i likhet med poesien, i sit vesen imot religionen. Poesien er det motsatte av religiøsiteten. Hvorfor? Fordi religionen er et svar. Poesien er derimot et spørsmål, og dermed det diametralt motsatte av makten. I så måte finnes det en sterk affinitet mellom poesien og kvinneligheten. Islam har bekjempet begge deler. Islam har omgjort seksualiteten og islamisert kvinneligheten. Den har forvrengt kvinneligheten ved å gjøre den til en eiendom eller en ting som kan eies. Kvinnen tilhører ikke seg selv lenger. Hun er blitt mannens gjenstand. Islam har på radikalt vis skilt det mannlige fra det kvinnelige.’ (side 83)

I følge Adonis er det å si sannheten å utsette seg for trusler, fordømmelse og forfølgelse. I ‘våre land’, påpeker han, risikerer man livet så snart man begynner å tenke over denne kulturen. (side 89) Den arabiske våren har igjen satt utviklingen tilbake, idet den spede begynnelsen til en modernitet i islam er i ferd med å bli tilintetgjort.

‘Et menneske som lever i det arabiske samfunnet, lider under manglende frihet: hverken ytringsfrihet eller trosfrihet eller trykkefrihet eller likestilling mellom mann og kvinne. Helt til nå har ikke det sivile, sekulære samfunn kunnet oppstå. Begrepet sekularitet er fortsatt bannlyst. Den politiske makten er hevet over friheten … Og så lenge kampen står om makten, ikke om fremskrittet, gjør disse revolusjonene ikke annet enn å hente folk ut av et fengsel og føre dem til et annet.‘ (side 117)

Adonis mener at det ikke finnes en moderat islam og en ekstremistisk islam, en sann islam og en falsk islam. Det er én islam! Det handler om å ha muligheten til å foreta andre lesninger (av Koranen). … Adonis går imidlertid enda lenger:

‘Det trengs en ny lesemåte: fri og gjennomtenkt. Og vi er nødt til å komme ut av denne sammenblandingen av islam og identitet. Og jeg minner om to kjennsgjerninger: Da de islamske erobringene fant sted, var verden nesten tom. Den nye religionen sto ikke overfor en stor sivilisasjon … Dermed har islam kunnet holde stand. Men i dag står den overfor en sivilisasjon som har foretatt et radikalt brudd med fortiden. Den har ikke klart å holde dialogen oppe med de moderne sivilisasjonenes landevinninger. Sånn sett tilhører islam fortiden. Historisk sett er den ferdig.‘ (side 122)

Adonis’ avstandtagen fra religionen skyldes at de utgir seg for å ha retten til den absolutte sannhet. Dessuten viser han til at språket før islams tid var vakkert og fritt. Islam innsnevret språkets felt.

Etter de ni dialogene mellom Adonis og Abdelouahed, er det et kapittel som Adonis har valgt å kalle ‘Et siste ord’. Islams tre søyler forhindrer utvikling, slik Adonis ser det.

‘I islam er bevegelsen nødvendigvis vendt mot fortiden. Fremtiden har ingen mening og eksisterer bare i lys av fortiden: Fortiden er nåtidens fremtid. Det er slik man må forstå ‘fremskrittet’ ifølge islam: en imitasjon i praksis av det idealet som fortiden er. Fortiden er sannhetens sted. Med andre ord: Å engasjere seg i fremskrittet vil si å islamisere fremtiden med utgangspunkt i fortiden. Fremskrittsprosjektet i den islamske visjonen er å islamisere verden.

Oploadet Kl. 08:15 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer


18. marts 2015

Politiken om HUT-leder: “Frygten for at bryde med autoriteter og gå egne veje har aldrig tynget ham.”

Det er ikke umuligt at gøre karriere i en venstreorienteret medieverden, selvom man stikker lidt ud fra konsensus, hvis bare det overordnede er på plads. Et par eksempler. I søndagens kronik i Politiken nævner den ellers driftsikre Adam Holm, at han var venstreorienteret som ung, men siden har ændret holdning. Budskabet er dog ikke desto mindre, at der skal mere opmærksomhed på borgerlige anti-kommunister. Så vidt den indlejrede borgerlige meningsdanner.

Et par dage senere blev Søren K. Villemoes interviewet til det socialdemokratiske netmedie Piopio om Hizb-ut-tahrir. Selvom de imiterer ‘venstrefløjens sprogbrug’, så er det vigtigt at huske på, at HUT er ‘en organiseret højreekstrem politisk gruppering’. Anti-demokraterne er højreorienterede, fordi de er anti-demokrater.

Hvis journalister i ramme alvor betragtede Hizb-ut-tahrir som en art højreekstremister, så ville Politiken ikke lave et journalistisk portræt af organisationens talsmand, helt blottet for konfrontatorisk skarphed. Jakob Sheikh i Politiken om Islamisternes nye pæredanske stjerne.

“‘I dag er vi alle sammen jøder’. I et kort øjeblik breder uroen sig. Hvad har han dog gang i? Enkelte fniser indforstået; de lader til at have fanget sarkasmen. De fleste andre kigger spørgende på sidemanden. … ‘I dag er vi allesammen jøder’, gentager han og samler selv tråden op:

‘Det var sådan, vi så den politiske elite samlet foran synagogen i Krystalgade for to uger siden. Anledningen kender vi alle sammen. Begivenheder som resulterede i tre døde, og som i dag bliver betegnet som Danmarks allerstørste terrorhandling’.

Men politikernes logik er hyklerisk, forklarer Junes Kock. Talens indledning var polemisk ment. For det handler i virkeligheden om, at det danske samfund har en anden og mindre solidarisk holdning over for muslimer end over for jøder og andre mindretal…

To dage senere. Klokken har passeret 10, da Junes Kock kanter sin overkrop ud af dynejakken og sætter sig ved cafebordet et stenkast fra Nørrebrohallen, der dannede rammen om debatmødet i forgårs. … De fremmødte journalister ville blandt andet vide, hvad Hizb ut-Tahrir mener om Danmarks jøder, hvad Hizb ut-Tahrir mener om vold mod civile, og hvad Hizb ut-Tahrir mener om den 22-årige gerningsmand bag attentaterne i København.

Junes Kock trækker på smilebåndet, klør sig lidt i det veltrimmede røde skæg. … Til at styre Hizb ut-Tahrir gennem tumulten har partiet sat sin lid til sin 36-årige danske talsmand. Den ingeniøruddannede Kock beskrives blandt talrige kilder i det islamistiske miljø, som Politiken har talt med, som en rising star, der samler yderfløjene, taler til begge lejre og med sin danske baggrund har bragt Hizb ut-Tahrir fornyet popularitet.

At der er hold i påstanden, er nemt at konstatere: Moderate muslimer, der ikke nødvendigvis deler ideologi med Hizb ut-Tahrir, dukker i stigende grad op til partiets møder.

Junes Kock optræder høfligt, men afmålt. Således har han minutter forinden insisterende undskyldt for at få lov til selv at betale for sin hyldeblomstdrik. … Lige nu spiller cafeens anlæg Medina og Justin Timberlake. Lidt af et sceneskift fra debatmødet i forgårs, der blev åbnet med koranrecitation. Men selv om Junes Kock hverken hører musik eller går på café, begår han sig fint i begge verdener. Som konvertit har Kock altid haft tæt berøring med det samfund, han nu mener, hviler på forkerte demokratiske værdier.

»I min opvækst har jeg haft kontakt til masser af danskere, jeg fik det jo ind med modermælken. Så jeg kan begå mig alle steder’.

Måske er det også derfor, talsmanden ofte udtaler sig mere nuanceret end sine forgængere på posten om den muslimske krænkelsesfortælling, som Hizb ut-Tahrir ofte beskyldes for at trække nærmest per automatik ved enhver lejlighed. …

Selv er Junes Kock træt af at blive konfronteret med, at han er talsmand for et voldeligt parti. Han peger på, at Rigsadvokaten flere gange har konkluderet det modsatte og standset politiske forsøg på at få Hizb ut-Tahrir tvangsopløst ved lov. …

‘I Danmark arbejder vi for at bibeholde de bedst mulige betingelser for muslimerne. … for de muslimer, der opholder sig her permanent, vil vi påminde dem om, at de er en del af en global islamisk nation’.

[…]

Junes Kock voksede op som Mads Kock Johansen på firsernes Nørrebro, hvor subkulturer som bz-bevægelsen og de autonome omkring Ungdomshuset satte en ære i at tage stærk afstand fra omverdenen. Men kvarteret fostrede også en anden subkultur, der heller ikke kunne genkende sig selv i samfundet. … På Blågårds Plads voksede Mads op sammen med den store gruppe af efterkommere, der blev opdraget til at have hovedet i Danmark, men hjertet i fædrelandet.

Selv havde Mads bedre forudsætninger end mange af sine kammerater. Han kom fra en familie i ‘den øvre middelklasse’ med samfundsdiskussioner over middagsbordet, en morfar, der lærte ham at binde slips og butterfly, og en mormor, der fastholdt, at mænd gik i sorte sko efter klokken 18. Faren var forfatter, mosteren var forlagsredaktør, og Mads’ mor en del af 68’er-generation, ‘lidt kommunist, lidt hippie, men meget intellektuel – som så mange andre’, som Junes Kock i dag formulerer det.

Frygten for at bryde med autoriteter og gå egne veje har aldrig tynget ham.

‘Jeg er vokset op i et aktivistisk miljø. Som barn blev jeg slæbt med til demonstrationer imod Barsebäck og atomkraft’.

Mads blev indskrevet på Hellig Kors Skole i Skyttegade, hvor han kom i klasse med en gruppe muslimske efterkommere. …

‘I mange år før jeg blev muslim, var jeg meget eftertragtet. Jeg er vokset op i et indvandrermiljø og kender virkelig mange. Det betød, at jeg kunne tage til Ishøj eller Brøndby Strand, hvor døren stod åben for mig, hvor den stod lukket for alle andre. Jeg kom aldrig i problemer. Og fordi jeg samtidig er dansk, blev jeg respekteret af alle mulige andre’, siger han i dag.

Nørrebroeren har siden kunnet bruge respekten fra begge verdener, når han eksempelvis har givet flere bandemedlemmer karantæne fra at komme på de computercaféer, han op gennem de seneste år har været medejer af. Modsat mange andre butiksejere i København nyder han så meget ’street cred’ i miljøet, at de til tider egenrådige ballademagere lytter og smutter.”



26. januar 2015

Forsker: Indvandring skaber muligheder, ‘kulturelt’ set – Muslimer har samme ‘værdier’ som danskere

Det var meningen at jeg ville sakse et par citater fra Uzma Ahmeds tanketomme Islam-apologi, men hun lød jo næsten fornuftig i forhold til religionshistoriker Brian Arly Jacobsen. Herunder lidt fra en Deadline-debat i kølvandet på Charlie Hebdo, sendt den 10. januar – Frankrig – hvordan håndterer vi truslen?

Adam Holm, DR2: Brian Arly, når du sidder og kigger på det, du forsker jo i Islam, og har et blik på hvordan den religion har spredt sig i Europa siden måske 70’erne. Altså når du kigger ud på det Europa du kender til, er du så bekymret? Ser du at det er Islam, religionen, som dybest set er hovedårsagen til de problemer vi nu står med, og som gør at vi nu er samlet her, og at der nu er sorg i Frankrig.

Brian Arly Jacobsen, religionshistoriker: Nej, jeg tror ikke Islam er hovedårsagen til de problemer som de europæiske samfund de har, der er mange årsager til de problemestillinger som man politisk tager fat i, i de forskellige lande, og lige nu der har vi selvfølgelig et stort fokus på terrorisme, og hvad attentatet i Frankrig. Det er fuldstændig rigtigt, at indvandring har skabt nogle problemer i løbet de her år, vi har haft indvandring til Europa både fra Mellemøsten og andre steder i verden, men det skaber også nogle muligheder, det gør det både erhvervsmæssigt og kulturelt, politisk og på alle mulige andre måder. Og derfor så synes jeg, det er ensidigt kun at fokusere på de negative følger der kan være af indvandrere og muslimers tilstedeværelse i de europæiske samfund.

Adam Holm: Uzma Andreasen, du er her ikke fordi du har en baggrund i Islam – altså, dine forældre er muslimer, men du kender problemstillingen, og har talt om integration i mange år, og gør det også i det parti du repræsenterer, Alternativet. Hele den her ophedede debat, hvor ser du Islams, i anførelsestegn, skyldighed.

Uzma Ahmed, Alternativet: Jeg ser det ikke som noget der har med Islam at gøre. Jeg ser det som et angreb på demokratiet, og det er en del af det jeg tror på.

(Uzma Ahmed Andreasen på Facebook, 2015)

Adam Holm: Men det er udført af nogle mennesker, som siger de går ind for.

Uzma Ahmed: Det gør de jo fordi de kan finde berettigelse deri, men jeg ser dem jo som terrorister. Og som nogle der er ekstreme, og dem ser jeg jo forskellige steder. Det er de holdninger repræsenteret i de her samfund, ik’. Det er dem jeg er bange for – jeg ser dem både på den ene og den anden side, som nogle der går ind og gør noget ved demokratiet, og gør os bange. Det skal vi også være. Men vi skal ikke, jeg ser det ikke som noget der har med Islam at gøre.

Adam Holm: Hvordan kan det ikke have noget med Islam at gøre, når de mennesker påkalder sig profeten og har gjort det i ‘Allah’ den barmhjertiges navn?

Uzma Ahmed: Ja, det kan man jo tolke mange ting (ind i).

Adam Holm: – De gør det jo ikke for nazistpartiet eller kommunistpartiet, de siger ret specifikt – ‘Allah’.

Uzma Ahmed: Jeg er ligeglad med hvad de gør. Jeg forstår godt at vi er bange, og vi er i panik, men jeg er også i panik når der sker noget tæt på mig. Det gør det jo også når der sker noget i Malmø, hvor det var nummer tretten moské som blev terroriseret, og det var jo ikke muslimer, så for mig – jeg sidestiller det. Vi har et demokrati som vi beskytter, og som vi skal værne omkring, og så er der nogle som er terrorister, som går ind og angriber det.

[…]

Mikael Jalving, historiker: Jeg er ikke bange, jeg er vred!

[…]

Brian Arly Jacobsen: Hvad er det præcist du vil gøre ved Islam?

Jaleh Tavakoli, Frit Iran: Jeg synes Islam skal reformeres, og kan den ikke det, så skal den smides i en skraldespand.

[…]

Brian Arly Jacobsen: … der blev lavet en værdiundersøgelse af Integrationsministeriet for nogle år tilbage, under VK-regeringen, hvor det var man prøvede at sammenligne danskeres værdier med muslimers værdier, og de viste rent faktisk at de havde de, at der var den samme opbakning bag de demokratiske frihedsrettigheder blandt muslimer, som der var blandt danskere.

Mikael Jalving: Tror du på det, så kan du sove roligt om natten. Vi andre som læser andre undersøgelser, og som følger med i vores lokalområde. Vi er godt klar over at det går den forkerte vej.



25. november 2014

Tom Jensen tager Yahya Hassan på ordet: Han dyrker konspirationsteorier på niveau med islamister

Yahya Hassan er interviewet til seneste nummer af Euroman, og gør sig her sine spekulationer om hvorvidt Islamisk Stat er marionetter for “USA, Israel eller andre lande” der har en interesse i at få muslimer til at fremstå som vanvittige mordere. Berlingskes Tom Jensen kommenterer Yahya Hassans optræden i søndagens Deadline – Hvis Yahya Hassan vil befri os fra de ekstreme, hvorfor lyder han så selv så ekstrem? Læs det hele.

“Er man træt af, at det er perceptionerne og forestillingen om, hvad eller hvem Yahya Hassan mon er, der har domineret debatten om ham og hans budskaber, så er der jo kun ét logisk modtræk: At tage ham på ordet. Lytte til hvad han siger. … Derfor vælger jeg at tage Yahya Hassan alvorligt. Det gør man som nævnt bedst ved at beskæftige sig konkret med det, han siger. Jeg satte mig derfor i dag og streamede Deadline 2. sektion-programmet og skrev ned, hvad han sagde. Så kan man forholde sig til dét – og intet andet.

Hans udsagn her har i dag fået masser af medvind. Herunder fra respektable meningsdannere på de sociale medier og andre steder. Rosende ord er strømmet Yahya Hassan i møde. Her eksempelvis – men blot som et enkelt, tilfældigt eksempel – Stine Bosse: ‘Holdninger i superliga for unge’.

[…]

… derefter kaster han sig ud i det, der vel endte med at være hans centrale budskab i interviewet med Deadline 2. sektions-værten Adam Holm. Nemlig det synspunkt, at der er brug for at ekskludere de ekstremistiske fløje (i dette konkrete tilfælde: højrefløje) fra integrationsdebatten i Danmark for at finde et nyt rum – et samtalerum, en ‘tredje vej’, som det også formuleres – hvor almindelige danskere og almindelige nydanskere, arabere, muslimer kan finde sammen på fornuftig vis.

Det lyder jo som udgangspunkt som en sympatisk vision. … Også dette lyder jo i sit udgangspunkt helt rigtigt.

Problemet for Yahya Hassan er hans efterfølgende definition af de højreorienterede danskere og de højreorienterede muslimer. Dem der ifølge Hassan hele tiden er i medierne, hvor 3-4 stykker fra hver fløj altid og evindeligt sidder og skændes:

‘Vi skal finde vores repræsentanter med omhu. Og det skal danskerne også. Jeg har en venneskare, hvor man kan sige at halvdelen er arabere og muslimer, og hvor den anden halvdel er danskere, men der er ikke nogen af mine danske venner, som kan identificere sig med den danske højrefløj, og der er heller ikke nogen af mine arabiske venner, som kan identificere sig med den muslimske højrefløj. Det der er med dét er, at det er en lille gruppe på hver sin side, som sætter dagsordenen. Ved hjælp af jer som medier. Så I skal jo tænke over – hvem er det vi inviterer ind? Okay, vi har hørt at Inger Støjberg hun har noget imod islam og muslimer. Vi har også hørt at Pia Kjærsgaard har noget imod islam og muslimer. Og vi har hørt at salafisten han har noget imod Danmark og danskerne. Skal vi høre det igen? Skal vi blive ved med at høre på dem?’

Man må sige, at det er noget af et lighedstegn, Yahya Hassan her får sat. Mellem Pia Kjærsgaard og Inger Støjberg, som jo repræsenterer to partier, der ifølge meningsmålingerne står til støtte fra henved 45 procent af den samlede danske befolkning (nydanskerne inklusive) – og ’salafisten’.

Mener Yahya Hassan i fuld alvor, at man kan sætte dette lighedstegn? Et direkte lig med mellem eksempelvis radikaliserede imamer og deres sympatisører, Islamisk Stat-følgere, Hizb-ut-Tahrir, salafister og hvad vi i øvrigt har af ekstreme grupperinger blandt den muslimske befolkning – og det meste af den helt almindeligt borgerlige politiske fløj i Danmark, repræsenteret ved f.eks. Dansk Folkeparti og Venstre? Åbenbart.

Det er her kæden første gang hopper af. For hvis vi nu accepterer den rimelige dagsorden, at den ekstreme og radikaliserede del af den danske muslimske befolkning udgør en absolut minoritet i minoriteten, så at sige – hvorfor pokker er det så OK at udnævne henved halvdelen af den samlede danske befolkning til ekstremiststøtter, der kan sammenlignes direkte med salafister? Det er ikke desto mindre, hvad Yahya Hassan reelt gør:

‘Man skal stoppe. Man skal stoppe med at invitere ekstremister ind. Vi kan ikke bruge ekstremisterne til noget. De er en del af virkeligheden, men vi har jo hørt på dem i 20 år. Hvorfor skal vi høre mere på dem? De skaber kun had. De skaber kun splid, hvadenten det er danske højreorienterede eller det er muslimske højreorienterede. Vi kan ikke bruge dem til noget.

[…]

Adam Holm spørger stilfærdigt, hvad der mon skal til, før ‘vi’ forstår muslimernes situation bedre?

Yahya Hassan svarer:

‘… Samtidig med at vi ser, hvad er det lige der foregår i Mellemøsten, hvad er det der er foregået i Mellemøsten i rigtig lang tid. Vi må jo også forstå, at det tænker muslimerne også over. Den danske regering har jo nærmest udviklet sig til ét stort udenrigsministerium som varetager forbryderiske og udemokratiske regimers interesser, ik’…’

Det var alligevel ikke så lidt, tænker man. Men hvem er så mon disse forbryderiske og udemokratiske regimer? Er det Saudi-Arabien, Syrien, det Hamas-kontrollerede Gaza? Nej, naturligvis ikke. De forbryderiske og udemokratiske regimer, viser det sig umiddelbart derefter, er USA og Israel.

Jamen, spørger Adam Holm, vi har vel deltaget i de militære aktioner i Mellemøsten for at skabe bedre vilkår, så folk bliver?:

‘Jaja, det er påskudet, det er propagandaen, det er det vores politikere fortæller os, men det de i virkeligheden laver… det er – danskerne de deltog i besættelsen af Irak og i krigen derovre. Man dræbte flere hundrede tusinde civile. Og man fordrev millioner af mennesker. Tror I ikke også at det er en grund til, at der kommer flygtninge til Danmark?’.

… til sidst sætter Yahya Hassan trumf på. Også det danske militære engagement i Mellemøsten – herunder, må man forstå, de igangværende togter vendt mod Islamisk Stat – er reelt et overgreb på danske muslimer:

‘Hvordan tror I muslimerne de har det med at statsministeren hun ikke engang kan finde ud af at anerkende et undertrykt folk, men samtidig så sender de bare bombefly afsted? Altså, hvis man erkender at USA er den store rocker, jamen så er danske ministre at betragte som små supportere, der sender bombefly og soldater afsted, når de får besked på det. Og vi prøver at give muslimerne skylden for ALT i vores samfund.’

Med al respekt for Yahya Hassans palæstinensiske baggrund og familiehistorik og de følelser og den identitet, der forståeligt nok må være forbundet hermed: Ved at udnævne USA og Israel til ondskabens forbryderiske regimer, ikke områdets mere eller mindre islamistiske regimer og bevægelser, og ved at gøre det til et overgreb på muslimer og indirekte et angreb på danske muslimer at indlede en militær aktion med bombefly mod Islamisk Stat – hvor er det så Yahya Hassan ender med at placere sig selv i forhold til den nye samtale mellem fornuftige nydanskere og fornuftige danskere?

For mig at desværre også i dette tilfælde – i iveren efter at pege anklagende fingre mod den danske regering, mod USA og mod Israel – i bekymrende grad tæt på de højre-islamiske kræfter, han ellers startede med at lægge afstand til.

Men det bliver faktisk endnu grellere endnu. …

‘Og vi prøver at give muslimerne skylden for ALT i vores samfund. Men er det muslimernes skyld, at Danmark ikke længere har national selvstændighed? Er det muslimernes skyld, at Danmark ikke længere har noget til fælles med sine skandinaviske nabolande, politisk eller etisk? Er det muslimernes skyld, at vi har udsultet den offentlige sektor, således at de svageste i vores samfund de får det dårligere og dårligere? Og at uligheden er steget fuldstændig grotesk…’

Altsammen er ifølge Yahya Hassan udtryk for en strategi, hvor den danske underklasse af politikerne og medierne manipuleres til at hade de fremmede. Og omvendt. Det er en fantastisk konspirationsteori. Som i virkeligheden minder lidt om den, dokumentaristen Michael Moore lagde for dagen i sin film Fahrenheit 911, hvor hans budskab slutteligt var, at den amerikanske regering lokkede den amerikanske underklasse til at føre sin krig mod islam for sig.

I sin afsluttende tirade kører Yahya Hassan sig ikke alene ud på den yderste politiske venstrefløj, på Enhedslistens mest forbenede venstreflanke, hvor man anser verdens største offentlige sektor for udsultet…

Men han gør sig også til politisk konspirationsteoretiker. Det hele er et led i én stor, strategisk plan, som går ud på at spille fattige danskere ud mod fattige indvandrere.

Hvorved Yahya Hassan ikke alene udelukker den danske politiske højrefløj fra den ‘nye samtale’, han ellers gerne vil etablere. Han udelukker hele det mainstream-politiske danske spektrum og vel rundt regnet partier, som 85-90 procent af den danske befolkning (inklusive nydanskerne) stemmer på.

Der er følgelig ikke mange ‘danskere’ tilbage i det samtalerum, Yahya Hassan ellers gerne ville skabe.”

Oploadet Kl. 04:29 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


19. juli 2013

WA: Mere end 200 ‘overfald’ på muslimer efter Rigby-drab – 57 pct. foregik online, alle uden lægebeh…

I seneste udgave af Weekendavisen har Adam Holm anmeldt en bog af Daniel Trilling med den titlen ‘Bloody Nasty People. The Rise of Britain’s Far Right’ (London, 2013). På sin vis en fair anmeldelse, men desværre også et godt eksempel på Krasnik’sk kritik-gengivelse. Her lidt fra artiklen Slemme sorte sataner (ikke online).

“Det sker et par gange i løbet af den internationale bogsæson at et skrækindjagende skrift om den yderligtgående højrefløj kommer på gaden. … Nu er det den britiske journalist Daniel Trilling fra venstrefløjstidsskriftet New Statesman, som melder sig med en ikke mindre alarmistisk udgivelse om det radikale højre i Storbritannien. …

Både BNP og EDL kom i offentlighedens søgelys efter to islamisters drab på en britisk soldat i London-bydelen Woolwich i sidste måned. Tilhængere af især EDL var i slåskamp med politiet og avisen The Guardian har rapporteret, at der i ugen efter den brutale nedslagtning blev registreret flere end 200 overfald på moskeer og folk med angiveligt »muslimsk« udseende, herunder et par sikher. …

Daniel Trilling fører læseren med på en rundrejse i det yderligtgående højres historie fra Oswald Mosleys fascistisk inspirerede »sortskjorter« i mellemkrigsårene over det åbenlyst neonazistiske National Front i 1970erne til dagens mere moderate og erklærede prodemokratiske udgaver. …

Hvor ubekvemt det end er, må folk som Bjurwald og Trilling indse at de slemme højrenationalister og antiislamister ikke opstår ex nihilo. Hvis der er grund til panderynken, sådan som Trilling mener, bør han kigge indad og spørge om sammenhængen mellem den vildfarne integrationspolitik og den mulige fremgang for ‘Britain’s far right’. Bøger af Trillings slags er desværre vand på ekstremisternes mølle, fordi de kun fortæller den ene side af historien. Det er – med et lån fra den hjemlige terminologi – alt for ‘anstændigt’. Og man vinder intet ved at skildre modparten som slemme sorte sataner.

I den forstand er Trilling lige så enøjet som sine højrenationale modstandere.”

(Nigel Copsey mfl., Anti-Muslim Hate Crime and the Far Right, 2013; Teeside University)

Bemærk henvisningen til The Guardian, og de “flere end 200 overfald på moskeer og folk med angiveligt »muslimsk« udseende” i kølvandet på Rigby-drabet. Tallene stammer fra en rapport af professor Nigel Copsey foretaget i samarbejde med pro-islamiske ‘Faith Matters’ og projektet ‘Tell Mama’ – Hvis en muslimer føler sig krænket, er der per definition foregået et ‘overfald’.

Andrew Gilligan gravede i ‘Tell Mama’-tallene for Telegraph, og hvis Adam Holm havde fulgt lidt med, så ville han også kende denne del af historien – The truth about the ‘wave of attacks on Muslims’ after Woolwich murder.

“Talk of a ‘massive anti-Muslim backlash’ has become routine. And it is that figure issued by Tell Mama – of, to date, 212 ‘anti-Muslim incidents’ since the Woolwich murder – which has formed the basis of nearly all this reporting. …

Tell Mama confirmed to The Sunday Telegraph that about 120 of its 212 ‘anti-Muslim incidents’ – 57 per cent – took place only online. They were offensive postings on Twitter or Facebook, or comments on blogs… Not all the offending tweets and postings, it turns out, even originated in Britain.

Fewer than one in 12 of the 212 ‘incidents’ reported to Tell Mama since Woolwich – 17 cases (8 per cent) – involved individuals being physically targeted. … The Metropolitan Police, the only major force in Britain which breaks down ‘offences with an Islamophobic flag’, said there were 13 allegations of common or racially aggravated assault of Muslims reported to it in London in the week after the killing. …

Offences of common and racially aggravated assault are typically used where there has been no injury, such as hijab snatching, or minor injury not drawing blood or requiring medical treatment, such as the throwing incidents reported by Tell Mama. The Met said there were no cases reported to it where any more serious injury resulted.

Asking other police forces and trawling local media reports, The Telegraph has been unable to find a single confirmed case since Drummer Rigby’s death where any individual Muslim has received an injury requiring medical treatment.”

Meget apropos, så anbefalede Copsey i sin forrige bog (udgivet af samme i 2010), at Facebook skulle forbyde EDL at oprette grupper, og at politiet skulle bruge smuthuller i loven til at stresse EDL-tilhængere væk fra gaden. Alt sammen af hensyn til “our country´s social cohesion”, som det så smukt lyder på side 34 i rapporten.



20. juni 2013

Fr. Stjernfelt om “tendens til en automatisme… at hvis DF mener noget, så skal vi mene det modsatte”

Yderst interessant debat i tirsdagens sene Deadline, og selvom det er svært at genkende Fjordmans holdninger i det oprids det røde panel, norske Simon Sætre og studievært Adam Holm giver, så ødelagde det ikke helt udsendelsen. Debatten kredsede blandt andet om Islam og islamisme, og i hvilket omfang det gav mening at skelne. Enhedslistens Pelle Dragsted kritiserede åbent islam som politisk ideologi (isme), og selvom det er ubetinget godt, så er Fjordman jo nok tættere på den banale sandhed, hvad enhver religionshistoriker vil kunne bekræfte: Islam er en politisk ideologi.

Det betyder ikke at samtlige muslimer til enhver tid, per definition støtter alt der kan læse ud af teksterne, men det er jo heller ikke det væsentlige når vi taler kædeindvandring fra islamiske lande, integration og beslægtede emner i en dansk kontekst. Alle tyskere var ikke nationalsocialister i 30’erne, og flere muslimer vil i sagens natur give et mere muslimsk samfund med alt hvad deraf følger, og så er det sådan set irrelevant om det er den logiske konsekvens af islam eller den logiske konsekvens af islamisme. Problemet er slutresultatet, ikke hvilke ord vi bruger for at beskrive udviklingen.

Det er ulideligt, at høre Adam Holm omtale en tidligere AFA-militant som ‘progressiv’, og Pelle Dragsted kan ikke helt forstå, at det ikke handler om højrefløjens ‘generaliseringer’, men om Islam/islamisme – der ikke blot et er et globalt problem, men et konkret problem hvor end muslimer residerer i større antal. Muslimer vælger den forkerte revolution, kunne han lige så godt sige, men et parti der vil fjerne nationalstatslige grænser kan ikke stoppe den ’slow boiling’-revolution der følger kædeindvandring fra islamiske lande.

Frederik Stjernfelt sagde meget rigtigt, men det er svært at en mand seriøst, der i en debat om Islam og islamisme, ikke taler om muslimer, men om ‘indvandrere’. Hvis en professor formulerer sig så upræcist om noget så centralt, så er han mentalt handlingslammet i en grad, så han spilder andres tid. Det er ubrugelig islamismekritik, som Morten Uhrskov så rigtigt skriver.

Et par højdepunkter.

Pelle Dragsted, Enhedslisten: De her mennesker vi ser heropppe, de fører ikke an i kampen mod islamisme, de fører jo an i kampen mod muslimer og muslimsk indvandring. Og der synes jeg det er vigtigt, at vi laver den skelnen. Vi må skelne fuldstændig mellem Islam som religion, almindelige troende muslimer og så det som hedder radikal politisk Islam, som er en politisk radikal bevægelse.

Adam Holm, DR2: Jeg må dog lige korrigere, for jeg var rent faktisk som journalist til stede ved den pågældende demonstration i Manchester, og der må jeg sige, at alle bannere var vendt imod ‘islamization’ og ‘islamism’. Så det var i hvert fald meget det de propagerede…

Pelle Dragsted: Men som vi hører også referencerne her til Fjordman, så det er jo lige præcist det der er problemet ved de her bevægelser, at de ikke skelner mellem det man kunne kalde radikal politisk Islam og så almindelige muslimer. Når det kommer til radikal politisk Islam, der mener jeg at venstrefløjen bør være stærkt kritisk. Hvis jeg ser på mit eget parti, så mener jeg faktisk, også at vi har også været det… Når vi har en så hysterisk debat, som den vi har i Danmark, vi har personer som Karen Jespersen og Ralf Pittelkow, og hele det her hylekor, så kan man jo nogle gange føle, at der måske er lidt mere brug for en modvægt til de synspunkter, men det mener jeg sådan set er en fejl. Vi skal kunne begge dele. Vi skal sige klart fra over generaliseringer, hvor man blander politisk Islam med almindelige muslimer, men vi skal også være meget skarpe i vores kritik af Islam som politisk bevægelse, fordi det er en fascistisk bevægelse, eller i hvert fald en bevægelse, som har fascistiske træk.

[…]

Frederik Stjernfelt, professor: Jeg tror jo en af grundene, og der er jeg jo nok ret enig med Pelle, en af grundene er jo nok, at meget af venstrefløjen jo har været hypnotiseret af DF, og har derfor fået en tendens til en automatisme, hvor man siger, at hvis DF mener noget, så skal vi mene det modsatte. … man har nødigt ville kritisere indvandreres synspunkter, men også her mener jeg at man begår en fejl. Alle tilgængelige undersøgelser viser, at det jo kun er et mindretal blandt indvandrere som går ind for synspunkter som i bred forstand kan karakteriseres som islamistisk. Det er ikke et flertal, det er ikke et lille mindretal, men det er dog heller ikke et flertal, så derfor ville det tjene alle parter bedst, også indvandrere, at man kom klart frem, hvis man tog afstand fra de ekstreme politiske synspunkter som kun et mindretal af indvandrerne har ik’. Derved vil man jo også friholde de mange indvandrere, som ikke er islamister, men ved at tie kommer man jo nemt til at skrive under på højrefløjens påstande om at Islam og islamisme er et fedt. Der er jeg enig med Pelle, det skal man sgu ikke gøre.

Debatten kan ses på DR.dk eller Youtube (via Snaphanen).

Fra Berlingskes opkog – Liste Ø-kandidat: Radikal islam er nutidens fascisme.

“Antidemokratiske og totalitære holdninger skal bekæmpes, uanset om afsenderen er nazister på den yderste højrefløj eller radikale politiske islamister. Meldingen kommer fra Enhedslistens politiske rådgiver og kommende folketingskandidat Pelle Dragsted (Ø).

»Hvis man ser på globalt niveau, så er radikal politisk islam nok den stærkeste politiske massebevægelse lige nu med klart fascistiske træk. Det er ikke en stærk bevægelse i Danmark eller i Norden, men ud over verden har den vind i sejlene, og det er et kæmpe problem,« siger Pelle Dragsted til Berlingske Nyhedsbureau.”



24. juli 2011

Shansen i Deadline om massemorderens danske venner (forveksler ‘Fjordman’ med Breivik)

Massemorderen Anders Behring Breivik var emnet for lørdagens sene Deadline, og hvor TV2 og norske Dagbladet efter lidt research fandt ud af, at Breivik ikke var identisk med blogger-aliaset ‘Fjordman’, så valgte DR2 at gå i den med samlede ben. Eksperten i højreradikalisme var ingen ringere end Margrethe Monika S. Hansen, der tidligere samme dag kolporterede Fjordman-tesen i en Facebook-note og en blogpost på P77.dk. Hendes opgave var tydeligvis at blotlægge en eventuel dansk forbindelse.

Da hun blev bedt om at konkretisere gik det helt galt – hun vidste ikke lige specifikt om Breivik (som hun tror er Fjordman)“sådan direkte har mødtes med nogen”, men via et løst netværk (der involverede alle hendes politiske fjender), “har han helt sikkert, også haft kontakt til danske bloggere og debattører”. En norsk blogger der forsager det multikulturelle projekt har helt sikkert haft kontakt til danske bloggere. Uhhh.

(Deadline, 23. juli 2011; link)

Delvis transskription.

Adam Holm, DR2: Hvem er den mand der tilsyneladende har gennemført denne afskyelige handling.

[…]

Adam Holm: Velkommen til dig, Monika Margrethe Hansen, du er aktiv blogger og forsøger at afdække de anti-islamiske miljøer, og du har også fulgt denne gerningsmand, Anders Breivik på nettet, gennem nogle år efterhånden. Hvordan vil du betegne hans ideologiske position?

(Deadline, 23. juli 2011)

Shansen, blogger: Det er meget blandet, men det er ligesom et netværk der opsuger mange forskellige højreorienterede retninger, som kan spænde meget vidt. De kalder sig selv nationalkonservative, men eh, det er meget vidt det spænder, og der er også nyfascister i det, og der er også tildels nogle nynazister, selvom de siger de ikke er tilhænger af nationalsocialisme.

Med hensyn til gerningsmanden, så baserer han sig, som I også så rigtigt sagde, sin ideologi på sådan en blanding af hvad kan man kalde det, sådan en klassisk konservatisme, som man også så i Tyskland før Anden Verdenskrig, hvor man gerne vil have en stærk nationalstat, som er forankret i en stærk national identitet, og som er fjendsk overfor andre kulturer, som ikke er vestlige, som ikke udspringer af den kristne trosretning.

(Deadline, 23. juli 2011)

Adam Holm: Han skriver, det hørte vi også lige, at han skriver nogle steder positivt om Danmark og Italien, for den sags skyld. Har du med det kendskab du har, du har fulgt ham på nettet i hvert fald. Har du nogen viden om, hvorvidt han har kontakter her i landet.

Shansen: Altså, jeg kan ikke sige specifikt, om han sådan direkte har mødtes med nogen, men jeg ved i det, at han også har været blogger, debattør på internettet, og er en del af det der går under navnet Counter-Jihad Netværk, som er sådan et løst organiseret anti-muslimske grupper som samarbejder om anti-muslismsk propaganda via internettet. Der har han helt sikkert, også haft kontakt til danske bloggere og debattører. Det har han.

Adam Holm: Men kan du prøve, bare lige for at få konkretiseret, hvor vi kan placere ham. På den ene side så hører vi han raser imod islamisme og tiltagende indvandring, på den anden side, det fremgik også af et af citaterne der blev fremhævet, så betegner han sig også kampen som anti-racistisk. Hvordan hænger det sammen?

Shansen: Det der med anti-racisme, det er sådan et smart gimmick de der nationalkonservative, jeg vil kalde dem anti-muslimske, stærkt anti-muslimske personligheder i det her netværk anvender. Fordi de ved godt, at hvis man siger man er racist, så bliver man stemplet som sådan en klassisk biologisk racist, og det er de ikke.

Adam Holm: Du tror ikke det er deres ægte overbevisning – du kalder det et gimmick.

Shansen: Ja, for man ser det ofte hos stærkt højreradikale grupper, som er kendte for udtalelser af racistisk, især på internettet, som Stop Islamiseringen, her i Danmark. Danish Defence League, eller English Defence League i England, at de bruger det der med at ‘vi er anti-racister, vi er imod alle racistiske ideologier’ – og imod kommunisme, og imod nationalsocialisme og så videre. Men det er kun sådan en overflade som de klæder sig i. Ind under denne overflade, der er der masser af forskellige mennesker som kommer fra alle mulige højreradikale grupper. Man kan sige, at de tager det på sig, som gør deres hadefulde budskaber stuerent. Sådan er ham gerningsmanden også.

Adam Holm: Anders Breivik.

Shansen: Ja, Anders Breivik. Fordi jeg har fulgt ham på blandt andet Facebook, og har set hvad for nogle mennesker han kommunikerer med, og hvad for nogle grupper han støtter. Det spænder meget vidt. Det er lige fra utrolige pro-zionistiske grupper, som er kendt for at støtte den yderste højrefløj i Israel, til sådan meget stærkt neofascistiske grupper. Og på det sidste så har han haft kontakt til en engelsk grupper som hedder English Defence League, som af flere politikere i England er blevet stemplet som værende en neofascistisk gruppe der går rundt og ildner til had mod fremmede.

Adam Holm: Tak, Monika Margrethe. Der giver du stikordet til det vi skal over og tale om. Du skal have tak fordi du ville være med.

Shansen: Det var så lidt.

Selvom Fjordman-tesen hurtigt døde, så tog jeg sent lørdag aften kontakt til ham via Skype. Mest for at høre hans reaktion på rygterne, men også for at høre om han ville blotlægge sin identitet. For god ordens skyld sendte jeg ham en kopi af Shansens blogpost, der gjorde hende til ekspert i højreradikalisme. “Det er blank løgn”, lød svaret.

(Skype-dialog med Fjordman, 24. juli 2011)

Senere i programmet var der debat mellem nationalkonservative Søren Hviid Pedersen og liberale Jacob McHangama. Uriasposten blev nævnt.

Jacob McHangama, Cepos: Hvis man så skal sige, at det bliver man nødt til at slå ned på. Så skulle man gå ind og lukke eller overvåge folk på Uriasposten, altså en kulturkonservativ dansk blog… de fleste kulturkonservative kan jo godt finde ud af at komme med en kritik af multikulturalismen og islam og holde sig inde for de demokratiske spilleregler… Der har jo alle dage været galninge.

(Deadline, 23. juli 2011)

Opdate 19/8-11. En Urias-læser konfronterede efterfølgende DR2.

“Jeg klagede til DR2 d. 25 juli om deres brug af “eksperten” Monica Hansen i udsendelsen tilrettelagt af Adam Holm. Her er svaret jeg fik i dag. Det lyder i al sin korthed sådan: “Kære…. Tak for din kritik.Du har ret, vi burde ikke have brugt den omtalte blogger som ekspert. Vi beklager. Mvh. Mette Hybel” (‘Morlille‘)

Oploadet Kl. 02:39 af Kim Møller — Direkte link72 kommentarer
Arkiveret under:


5. maj 2010

Adam Holm efterlyser alternativ til det han kalder ‘accept af et vist kulturelt særpræg’

I den politiske debat leveres spørgsmålet ofte indirekte som en perfiditet, men Adam Holm formulerede det nænsomt i hans anmeldelse af Jalvings Mig og Muhammed i Jyllandsposten, og spørgsmålet er jo egentligt reelt nok, selvom det tydeligvis handler mere om islamisering og islamisk kulturimperialisme, end ‘accept af et vist kulturelt særpræg’.

Politiken bringer citatet i dag, fordi koblingen mellem islamkritik og etnisk udrensning er manna for segmentet, men intet er gratis, hverken for Jalving eller kystbanesocialisterne. Multikultur er blot en fase – demografi er skæbne.

“Selvfølgelig skal man ikke undlade at beskæftige sig med de alvorlige problemer, som følger med islam, først og fremmest terrorisme, konkrete trusler og undertrykkelse.
Men når selv den før så islam-apologetiske venstrefløj har taget det perspektiv til sig, er det lige lovlig flot at lade, som om der hersker en udbredt angst og blindhed over for at trodse islamisterne.

Hvor er egentlig de fremtrædende politikere, som i dag taler islams sag? Hvor er de magtfulde muslimske interesseorganisationer, der har held til at ændre samfundets generelle kodeks for moral og normer? Jovist, badeforhæng i svømmehaller, halalkød i daginstitutioner og piger med tørklæder, det findes alt sammen. Men hvorfor er det i grunden et problem? Et vist kulturelt særpræg må da accepteres så længe det ikke er i konflikt med den fundamentale idé om et parlamentarisk demokrati, et fælles sprog og en art grundlovspatriotisme…

Til gengæld er Jalving anderledes spagfærdig i forhold til, hvordan vi håndterer de udfordringer, islams tilstedeværelse i Vesten stiller os over for. Det nytter ikke at samles i små loger og berette om islams fortrædeligheder for de allerede indviede.

Spørgsmålet er, om Jalving og ligesindede i islamdebatten overhovedet ønsker at leve i et samfund som har plads til Muhammed og hans efterkommere. Hvis ikke, hvad er så alternativet? Borgerkrig, etnisk udrensning eller en telefonsvarer, der erklærer, at vi overgiver os? Her er Jalving tavs. Nu ved jeg, hvad jeg skal tale med min ven om, næste gang vi ses.” (Adam Holm; Jyllandsposten, 4/5-05: Her skal krænkes)



22. januar 2010

Thomas Hoffmann: Europæiske muslimers islam-tolkning bliver ikke nødvendigvis liberal

Interessant debat mellem Jørgen Bæk Simonsen og lektor Thomas Hoffmann i tirsdagens Deadline. Sidstnævnte væltede ikke paradigmerne, men fik dog leveret en mere virkelighedsbaseret analyse.

  • 19/1-10 Deadline, DR2 – Islam og vestlige værdier (9 min).
  • Jørgen Bæk Simonsen, professor: Der er et sikkerhedsaspekt involveret, men det er vigtigt at huske på, at de 16, 18, muligvis 20 millioner muslimer som i Europa, der kan vi jo lige så godt vende os imod de 19,5 millioner der er velintegreret og går på arbejde.

    Adam Holm, DR2-Vært: – og det er dem jeg lige vil tale om. Når man sidder og kigger på stakken, den meget imponerende stak, kan man roligt sige, af udgivelser der kommer om islam og Europa , i har også selv leveret noget i den sammenhæng, så er det slående at nogle lægger vægt på, at det er den kulturelle strømning – lidt ala den Naser Khader der har defineret, hvor han kalder sig kulturmuslim, som er stærkest – andre betoner at de radikale kræfter vinder frem. For at fortsætte ud ad det spor Thomas Hoffmann. Den kulturmuslimske strømning, er det den der, som du ser det – overvejende er stærkest blandt europas muslimer.

    Thomas Hoffmann: Jamen, jeg ville svare at billedet er broget, og jeg er sådan af natur pessimistisk anlagt, så jeg vil sige, at der selvfølgelig er positive trends, men der er også stærkt negative trends, og det har noget at gøre med, dels nogle sociale fænomener i Europa… Dels er der også nogle bredere transnationale globale strømninger som hedder jihadisme, salafisme, islamisme, som spiller ind på europas muslimer.

    Adam Holm: Ja, lige præcis. Netop den brydning mellem forskellige strømninger, som vi ser det. Lad os tage et land som Pakistan – det er velkendt at det er de moderate overfor de radikale. Vil vi kunne se den gentaget i Europa – er det en realitet?

    Jørgen Bæk Simonsen: Hvis du går ind på de forskellige muslimske debatfora, og følger med hvordan unge herboende muslimer diskuterer, og hvad de diskuterer om, så vil du se at der er meget skarpe meninger om alt mellem himmel og jord, men det er vigtigt at huske på, at lige præcis på det punkt, adskiller vores europæiske muslimer sig ikke fra alle andre europæere. Fordi alle andre europæere, etnisk-nationalt tilhørsforhold til trods, er også engagerede i en debat om hvilken fod man skal stå på, hvilken retning man skal gå, og hvordan man skal forholde sig til forskellige tendenser i samfundet.

    Adam Holm: – og så er der dog de kritikere og skeptikere, det kan være for eksempel fra politisk borgerlig hold, som vil sige, at så længe broderparten af europas muslimer modtager deres religiøse lærdom og doktriner fra imamer som fortrinsvist er uddannet i den arabiske og muslimske del af verden, så har vi ud fra et integrationsmæssigt synspunkt stadig et problem. Er der kød på den antagelse Thomas Hoffmann?

    Thomas Hoffmann: Ja, der er delvist kød på den, men det er også samtidig en naiv analyse, fordi det betyder ikke, at hvis du ligesom får afkoblet europas unge muslimer fra mellemøstlige mørkemænd, at så udvikler der sig ligesom bare per automatik en liberal selvkritisk islam blandt de unge muslimer. Det er langt fra givet.

    Adam Holm: Du omtaler i lidt hånlige vendinger. Hvorfor skulle det ikke kunne ske?

    Thomas Hoffmann: Det kan også ske, men det modsatte kan også ske.

    […]

    Jørgen Bæk Simonsen: Udsagn som vi hørte statsministeren ytre her i forbindelse med aftenens Deadline. Denne med at det er vores værdier. Jeg tror det er meget vigtigt, at huske på, at der er sket det heldige, at en lang række af værdierne omkring menneskerettigheder, kønnenes ligestilling, den individuelle frihed og så videre, er jo ikke længere værdier, som fysisk er knyttet til Vesten. Det er faktisk værdier som lovprises alle mulige steder.

    […]

    Adam Holm: … når religion spiller en så stor rolle for mange muslimer, og når det et stridspunkt i definitionen af hvordan man som samfund lever. Kunne man så ikke sige, at vestlige samfund, den danske stat for eksempel, burde gå ind og støtte økonomisk, støtte en imam-uddannelse.

    Jørgen Bæk Simonsen: Altså jeg vil jo mene, at dem der skal definere hvad indhold af en imam-uddannelse skal være, må være muslimer. Altså efter mine bedste liberale oplysningsprincipper, forekommer det mig absurd, at ikke-muslimer skal til at fortælle muslimer, hfvordan deres imamer skal uddannes. Men, vi kan være med i en afklaring af, og være med til at starte en debat om det ønskelige i, at noget bliver taget med i betragtning, når islam skal sættes på ord, og sættes på formel. Og der mener jeg da bestemt at vi alle kan være med. Ikke fordi vi er det ene eller anden religiøst, men fordi vi alle sammen er fortalere for det pluralistiske og rummelige samfund. Hvor vi kan hjælpe hinanden til en afklaring, hvor vi kan presse hinanden og hinandens synspunkter, så der ud af det kommer en form for – hvad skal man sige – gensidige anerkendelse af, at det er der det moderne flerkulturelle, flersproglige, flerreligiøse samfunds sammenhængskraft er.

    (Deadline, 19. januar 2010)

    Oploadet Kl. 20:45 af Kim Møller — Direkte link26 kommentarer
    

    4. december 2009

    Lykketoft i defensiven: Vi vil adminstrere mere humanitært, for vi er bedre mennesker

    Interessant debat mellem Bent Melchoir og Mogens Lykketoft i den sene Deadline, tirsdag sidste uge. Melchoir kritiserede Socialdemokraterne for at kopiere Dansk Folkepartis udlændingepolitik, hvad Lykketoft svarede både ja og nej til. Socialdemokraterne mente måske nok det samme officielt, men administrativt ville de lave humanitære undtagelser, for som menneske, var socialdemokraterne flere niveauer højere. Bent Melchoir er i det mindste ærlig.

  • 24/11-09 Deadline, DR2 – Bent Melchior: Lykketoft hykler i udlændingedebatten (Youtube: I & II).
  • Bent Melchior, tidl. overrabbiner: … V og K følger Dansk Folkeparti for at bevare ministertaburetterne, og S og SF følger nogenlunde den samme politik, i praksis i hvert fald, for at opnå taburetterne. Disse strategiske gustne overlæg svarer ikke til det jeg opfatter som god gammel politik, og jeg er ikke i tvivl om at der er adskillige i de nævnte partier der krummer tæer over at skulle tie stille over nogle resultater, af en accept af en situation, som slet ikke svarer til det de egentligt oplever, og det er formentligt derfor Mogens Lykketoft føler, at jeg har generet ham…

    Mogens Lykketoft, Socialdemokratiet: … Jeg er helt helt overbevist om, at den tone der er nu omkring udlændinge, den dæmonisering, som Melchoir også taler om, der er af muslimer, og som jeg personligt har talt imod, gang på gang på gang. Det er ikke sådan at den afghanske taxachauffør der kørte mig herud, eller alle mine vælgere med tyrkisk eller arabisk eller pakistansk baggrund ude på den københavnske vestegn, mener, tror, synes, at jeg mener det samme som Dansk Folkeparti – tværtimod. De ved udmærket godt, at der er forskel… De ved der er forskel…

    De meget ubehagelige regler, der er lavet for at forhindre, at mennesker, der har levet og arbejdet rigtige mange år i Danmark, også kan få dansk statsborgerskab, hvor man prøver at stille krav om at de skal kunne dansk på universitetsniveau, de skal kunne svare på en helt masse tossede spørgsmål – det er ikke socialdemokratisk politik, det er ikke SF-politik, det er noget der vil blive lavet om, dag 1 når vi får en anden regering. Og en anden ting… Vi er indædte modstandere af den forarmelse af mennesker der kommer hertil, som ligger i den såkaldte starthjælp.

    Bent Melchoir: … Altså jeg er jo ikke for kirkebesættelser…men måden det blev håndteret på, med disse natlige ekspeditioner, der minder mig om diktaturstater. Alle disse omkringliggende ting, der er jo fra S og SFs side blevet mødt med tavshed. Det eneste citat jeg kan huske fra det sidste halve år fra den front, det er Helle Thorning, der sagde at lov er lov. Bum! Dermed var det færdigt.

    Mogens Lykketoft: … hverken Socialdemokratiet eller SF, ligeså lidt som som de Radikale og Enhedslisten, har nogen som helst indflydelse på den måde udlændingepolitikken forvaltes på. Den måde loven bruges på… Jeg har i hvert fald aldrig godkendt Birthe Rønn Hornbechs måde at administrere lovgivningen på, og jeg mener sagtens der er rum for, også i den lov der gælder nu, at overvejer, at nogle af de mennesker, der har været her længe, som har fået børn, som lever i stor usikkerhed, kunne have fået humanitært ophold, og jeg mener også hun har rum for, at lytte… til FN.

    Adam Holm: … kritikken går ikke så meget på den praktiske politik, men at i skulle gå ind retorisk og markere sig på en anden måde. Skille jer klarere ud.

    Mogens Lykketoft: … nu var det mig kritikken, formen var rettet imod, hvad jeg faktisk har skrevet imod den dæmonisering der sker af muslimske medborgere, for at tale op til folks forhåbninger om at vi kan leve sammen, istedet for at tale ned til folks fordomme, det er det Dansk Folkeparti gør – at hele tiden, at tale ned til fordommene. Her vil jeg gerne tage Melchoir i hånden. Det arbejde kan ikke gøres godt nok. Det er ikke gjort godt nok. Det kan vi sammen gøre bedre.

    Mogens Lykketoft: … Nu er jeg jo ikke integrationsordfører, men jeg ved, at Henrik Dam, som vi citerede for lidt siden, har netop peget på, at vi ønsker en anden sammensætning af Flygtningenævnet, når der kommer et andet flertal i Folketinget, og dermed også forbedre retssikkerheden i den her sammenhæng… Der er både fra socialdemokratisk side, talt for at ændre sammensætningen af Flygtningenævnet, og der er også påpeget fra en samlet opposition, at uanset afgørelsen, hvorvidt man skulle have asyl her i landet, så har ministeren langt bredere beføjelser til at give humanitært ophold i det konkrete tilfælde, end hun rent faktisk har fået lov til af benytte af Dansk Folkeparti.

    Bent Melchoir: … jeg har så sent som i dag fået en sag på mit bord, hvor man sender en 11-årig dreng der har været i Danmark i otte år, med sine forældre hjem… jeg tror ikke han er personligt forfulgt, og derfor er det sikkert rigtigt, at han ikke har fået asyl, men det er altså folk som har været her imellem otte og elleve år, som man bare bruger i sin politiske vildskab.

    Debattens foranledning.

  • 21/11-09 Politiken – »Lykketoft hykler i udlændingedebat«.
  • “Det aftvinger respekt, at DF i det mindste siger, hvad de mener. De kan ikke fordrage fremmede, især ikke muslimer.” (Bent Melchoir)

  • 21/11-09 Politiken – Melchiors mærkelige dagsorden svækker respekten.
  • 28/11-09 Politiken – Søren Espersen: Melchoir må komme med dokumentation (ikke online).
  • “Jeg er DF’er med liv og sjæl, og jeg hader ingen mennesker… Til gengæld kan jeg ikke fordrage islam. Ligesom jeg ikke kan fordrage kommunisme eller nazisme.” (Søren Espersen)

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    Næste side »

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper