10. maj 2015

“Når der var uro i stuen, sænkede far Jyllands Posten et par centimeter… Så blev der ro, fortæller Høy.”

I en tid hvor alle autoriteter falder, er der akut behov for lidt reaktionær tænkning. Kasper Støvring i topform – Utidssvarende tanker til tiden.

“En røst fra fortiden kunne for nylig høres i radioen. Røsten tilhørte Weekendavisens skribent frem til 2012, Ulrik Høy. Poul Pilgaard Johnsen fra Radio24syv havde inviteret den 70-årige Høy i studiet i anledning af udgivelsen af bogen ‘Høy på ord’ med nogle af Høys bedste klummer.

… der er visse erfaringer, vi ganske enkelt ikke gør os mere, ikke kan gøre os mere, og som betyder, at vi ikke kommer i berøring med afgørende dimensioner af livet, afgrunde af rædsel såvel som himmelske højder.

Ulrik Høy er en god, gammel reaktionær, og dem skal man passe særlig godt på. De har nemlig bud til tiden, usamtidige og utidssvarende bud, må det tilføjes, som kan forekomme både sære og skandaløse. Det er reaktionære tanker, som mangler i tiden, og som tiden altså har brug for. Som når Høy fejrer en tid, vi ikke kender længere, i fine erindringsbilleder fra barndommen i 1950’ernes Silkeborg.

Det var dengang, autoriteten var intakt. Når der var uro i stuen, sænkede far Jyllands Posten et par centimeter, så hans skilning kom til syne. Så blev der ro, fortæller Høy. Det var dengang, dyderne og pligterne var selvfølger, dengang både Gud og far residerede uantastet. Gode tider, forstår man.

Det var også tiden før psykoanalysens gennembrud. Da Høy som dreng begyndte at stamme, tog mor ham til lægen, der imidlertid kunne berolige: ‘Deres søn fejler ikke noget. Det er bare psykisk’. Bare psykisk! Hvor heldig har man lov at være at vokse op i den tid, udbryder Høy, og vi andre må misunde ham. For nu fejler vi alle noget, er ‘psykiske’” fra morgen til aften.”

(Den konsekvent nej-sigende far i Terkel i knibe, 2004; Youtube)

Oploadet Kl. 16:40 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer


1. januar 2007

Når virkeligheden reduceres til et spørgsmål om gode intentioner…

Tim Jensens lange svar på kritikken fra Richardt Riis er på mange måder interessant. Han afviser enhver kildebaseret tilgang til islam som værende ‘essentialiserende’, og tilstår så mere eller mindre direkte at han ønsker at italesætte en bestemt form for islam-opfattelse – Vores tale om islam er med til at forme islam.

“… Dét, som jeg sagde i Deadline i 2006, er rigtigt, og det værste er, at jeg og andre sagde det allerede i 90’erne, og at senere begivenheder desværre har vist, at vurderingen ikke var helt ved siden af. Der er en del islamforskere, religionsforskere, politiologer og andre, der mener det samme, herunder at ‘vores’ syn på islam er med til at forme islam, og at vores islamdiskurs har været med til at gøde jorden også for islamisme og for terror.

Der er ingen sammenhæng mellem islam og terrorisme, og når Vesten idag oplever radikale islamister, så er det vores egen skyld fordi vi italesætter forbindelsen og hermed radikaliserede muslimerne… hvad han så iøvrigt advarede imod i 1990erne.

For et par år siden beskrev Ulrik Høy hvorledes samme logik forholdt sig ift. det multikulturelle samfund. Dem der advarede imod konsekvenserne, fik i sidste ende skylden for det multikulturelle samfunds bagsider. Når virkeligheden reduceres til et spørgsmål om gode intentioner…



22. juli 2006

At have et dansk pas, betyder ikke nødvendigvis at man “Har for Fædrelandet Ild”

I forbindelse med den netop overståede evakuering af statsborgere med libanesisk herkomst, er der for journalisterne gået lidt sport i at understrege de evakueredes danskhed. Det er en sandhed med modifikationer. Statsborgerskabet er et praktisk juridisk begreb, men danskhed er nu engang en følelse. Det er selvfølgeligt svært at definere, men mange forsøg er gjort. Her lidt fra Grundtvigs Af Folkeligheden fra 1848.

Til et Folk de alle høre,
Som sig regne selv dertil,
Har for Modersmaalet Øre,
Har for Fædrelandet Ild

Ulrik Høy i seneste Weekendavisen om Danrabia. Et citat:

“Hvad man ved og ikke ved i dansk presse, det kan ingen vide, men har man intet vidst eller ikke vidst ret meget, så har man gjort boet op på resolut facon. Disse nyopdagede danskere er ikke bare nydanskere, de er rigtige danskere, ja, kernedanske danskere fra Danmark, den befaling er udgået fra tv-skærmen morgen, middag og aften, og set fra et propagandasynspunkt har det været en vellykket aktion. Slå til over en bred front og gentag, gentag og gentag budskabet. Det er hjernevask, så det vasker sig, og sådan bevæger historien sig i ryk, pludselige ryk, og før man ved af det, er der lavet om på en hel masse. I disse bevægede dage og uger bliver der virkelig rykket.”

Oploadet Kl. 13:25 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer


11. november 2005

Velfærdskommissionen: Hvis blot herboende indvandrere og deres børn kommer i arbejde…

Fra seneste udgave af Weekendavisen – en af disse Frede Westergaard-artikler der renser luften. Tre citater fra Hvem skal arbejde mere?:

“Christiansborg-journalistikken synes i de senere dage at have konkluderet, at velfærdsproblemet kun handler om en efterlønsreform, og at de politiske beslutninger, der bliver resultatet af Velfærdskommissionens arbejde, kun vil komme til at bestå i en gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen med to år i årene mellem 2015 og 2026… Men mediernes og politikernes ensidige fokus på efterlønnen risikerer at fjerne opmærksomheden fra andre velfærdsspørgsmål. Velfærdskommissionens hidtidige rapporter indkredser flere andre, store velfærdsproblemer end den efterhånden gennemdiskuterede aldring af befolkningen og den deraf følgende forsørgerbyrde for de erhvervsaktive.

Udover befolkningens aldring peger rapporterne først og fremmest på problemet med indvandrernes lave erhvervsfrekvens. Kommissionens beskrivelse af dette forhold har ikke vakt mediernes eller offentlighedens opmærksomhed, måske fordi det er omtalt i slutningen af en af Velfærdskommissionens rapporter. Men den økonomiske betydning er overvældende. Faktisk beregner Velfærdskommissionen i rapporten Fremtidens Velfærd – og Globaliseringen, at »hvis erhvervsdeltagelsen for herboende og fremtidige indvandrere og efterkommere svarede til en gennemsnitsperson af dansk oprindelse, ville det samlede langsigtede finansieringsproblem for den offentlige sektor blive reduceret med 4/5.«

Det fremgår også af Velfærdskommissionens rapport, at indvandrere fra mindre udviklede lande i gennemsnit modtager 2,6 millioner kroner mere fra det offentlige i løbet af livet, end de betaler i skat. Det skyldes, at de både har en lav erhvervsdeltagelse og som regel ikke forlader landet igen, når de bliver gamle. I modsætning hertil bidrager indvandrere fra vestlige lande i gennemsnit med 1,8 millioner kroner mere til de offentlige kasser end resten af befolkningen. Af hensyn til konsekvenserne for den fremtidige finansiering af velfærden er det derfor vigtigt at skelne mellem forskellige grupper af indvandrere, når ændringer i udlændingepolitikken diskuteres. Integrationspolitikken fortjener altså mindst lige så stor politisk opmærksomhed som en ændring af efterlønnen. Mens en perfekt arbejdsmarkedstilknytning for indvandrere ville løse 80 procent af velfærdsstatens finansieringsproblem i de kommende år, vil en forhøjelse af efterlønsalderen med to år – som der øjensynlig tales om på Christiansborg – kun løse 15 procent af problemet.

“Kommissionen lægger vægt på, at Danmark – uafhængigt af selve finansieringsproblemet – står over for to demografiske forskydninger i de kommende tredive år og ikke bare en. Ikke bare bliver der 400.000 flere pensionister og 350.000 færre tilbage i arbejdsstyrken i løbet af de næste tre årtier, men samtidig med at arbejdsstyrken falder, vil der ske en ændring i arbejdsstyrkens sammensætning. Indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande vil komme til at udgøre en stigende andel af arbejdsstyrken. Ifølge Velfærdskommissionens fremskrivning vil de i 2040 udgøre 17 procent under forudsætning af, at den nuværende stramme udlændingepolitik opretholdes.

Ulrik Høy udtrykte det præcist i sin klumme – direkte henvendt til Politiken: “Først skaber man problemer, så benægter man dem, og så giver man andre skylden.”.

Oploadet Kl. 20:38 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer


10. oktober 2005

Ulrik Høy om tam Politiken-artikel & appeasende Clement Kjersgaard mfl.

Ulrik Høy skalperer Politiken i seneste Weekendavis-klumme. Et citat fra Panelgidsler:

“DER var et arrangeret møde i sidste uge, og det er møder jo. Dette møde var dog arrangeret i mere end én forstand, for det var »Muslimer i Dialog«, der stod for det, og de er gode arrangører. Mødet fandt sted på »Den Sorte Diamant« forrige mandag, hovedaktøren hed Yvonne Ridley – britisk kvinde konverteret til islam – og mødet var godt besøgt. 250 fandt vej til Diamanten, og det fremgik af Politikens referat, at stemningen var ophedet. Der blev talt med store bogstaver fra Yvonne Ridleys side.

For så vidt et udmærket referat, og så alligevel. Der manglede noget, f.eks. en bemærkning om, at arrangørerne delte publikum op i to lejre med mænd forrest og kvinder bagest i salen, og at de danske paneldeltagere åbenbart accepterede det. Som det andet manglede der en specifikation af den ophedede stemning, for stemninger er jo mangelunde…

Hvorfor tog den kække TV-darling Clement Behrendt Kjersgaard ikke til genmæle, mens tid var? Hvorfor lavede han ikke lidt festlig skandale med slør over hovedet og futlifut mellem damerne – eller herrerne? Hvorfor har velmenende mennesker som Erslev Andersen og Jeppe Kofod ikke så meget konduite – og mod og mandshjerte – at de siger fra, når det fremgår, at arrangementet er arrangeret? Og hvorfor opfører salens mænd og kvinder sig som en flok får, der gennes ind i hver sin indhegning af et par gøende hyrdehunde?

Jeg spørger, for der er en dialog, der skal føres på stedet, her og nu, ikke i bilen hjem eller avisen på lørdag, og så lige en ting til: Der bliver filmet til disse propaganda-seancer, også i »Den Sorte Diamant«, og det er ikke flirt og tuttelut mellem ham og hende. Det er film til distribution på nettet og det obskure kredsløb af muslimske tv-kanaler, altså med naive danskere som panelgidsler for de rettroendes propaganda.

Skal man føre dialog med sådanne arrangører? Selvfølgelig ikke. De sorterer under politi, militær og efterretningstjeneste, så PETs referent har forhåbentlig givet sine arbejdsgivere et mere reelt billede af mødet end repræsentanten for den fjerde statsmagt gav Politikens læsere.

Oploadet Kl. 19:51 af Kim Møller — Direkte linkSkriv!


31. maj 2005

Ulrik Høy i Smagsdommerne på DR2 om Lars Triers ‘Manderlay’

Smagsdommerne på DR2 har svært ved at fange min interesse, og jeg ser det sjældent, men måske skulle jeg give det en chance sålænge Ulrik Høy er i panelet. I denne uge gav han denne her kontante vurdering af Lars Triers Manderlay:

Adspurgt: Hvordan virkede den her film på dig?

“Jeg synes der var for lidt film, og for meget budskab. Man må jo gerne sige budskab er budskab, men en film som har for meget budskab kæntrer lidt, og det er det med de stiblede linier igen. Jeg følte mig sådan lidt flyttet fra biografens hellige mørke over til Lars von Triers klasseværelse og den løftede pegefinger, og nu skulle der undervises og doceres. Det er jeg blevet for gammel til – har gået for meget i skole til.

Udsendelsen kan ses her et par dage endnu.

Oploadet Kl. 18:55 af Kim Møller — Direkte link2 kommentarer


31. januar 2005

Ulrik Høy om værdikampen på DRs Deadline – med borgerret følger pligt

Deadlines 2. Sektion blev igår en yderst seværdig affære, med en god debat mellem Bjørn Nørgaard og Weekendavisens Ulrik Høy. [udskiftelig link] Emnet var værdikampen, og Nørgaard lød relativt fornuftig, selvom det naturligvis var spil for galleriet at påstå at Danmark med Fogh ville være en minimalstat om fire år. Ulrik Høy var skarp som altid, og trods det at han blev præsenteret som liberal, så lød det grundlæggende konservativt i mine ører. Han talte om, at hvor fokus tidligere var rettet mod borgernes Pligter i forhold til det omgivende samfund, så blev det senere borgernes Rettigheder i forhold til samme – og nu var det hele noget flydende.

Høy pointerede herefter skarpsindigt, at politikere der fokuserede på Pligt nedladende blev kaldt moralister, hvorimod politikere der fokuserede på Retten blev rost som værende etikere. Hvor har manden ret!

Ulrik Høys kritik af danskernes veltilfredse magelighed har stor gyldighed, ikke mindst i forhold til nutidens unge. Hvad får eksempelvis en Jonas Andreasen til at tale om “nedslagtning” når han reelt blot taler om takstforhøjelser på brugen af offentlige transportmidler. Proportionerne er simpelthen forsvundet.

PS: Uvist af hvilken årsag havde Deadline indhentet en kommentar ind fra Cecilie Banke [Diis], som i stort anlagt sprogbrug vistnok kritiserede værdikampen. Hvad hun sagde, tror jeg selv hun var i tvivl om.

Oploadet Kl. 21:37 af Kim Møller — Direkte link4 kommentarer


21. januar 2005

Ulrik Høy om avisen der bønfalder banditterne

Weekendavisens Ulrik Høy er efter min mening en af de absolut bedste kommentatorer i dette land. I seneste Weekendavisen giver han et eksempel på sin vid. Her blot et citat:

“Problemet med Iran vil blive løst om 3, 6, 9 måneder, når enten israelerne eller amerikanerne bomber de iranske atomsiloer, og det kan Politiken ikke lide. Det er krigerisk. Man vil have fred, og fred får man med det iranske præstestyre ved at sende en deputation af europæiske politikere, der ligner Finn Nørbygaard på en prik, når han giver partiet som vikar i syvende klasse. »Øh, du der, ja dig, kan du så, øh, undskyld, sidde stille…«, mens klassen går i kaos, eleverne fiser ud ad døren og stakkels Finn står tilbage og bønfalder banditterne. Det er Politiken. Politikens læsere. Det er EU, Europa, som det fremtræder i Politikens optik.

Forleden fyldte Ulrik Høy iøvrigt 60 år, her et foto fra receptionen.

Oploadet Kl. 22:01 af Kim Møller — Direkte link3 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper