29. maj 2014

Onsdag d. 28. april 2014: Dansk Folkeparti er for første gang Danmarks største parti i en meningsmåling

Onsdag den 28. maj 2014 blev dagen, og den er værd at bide mærke i, selvom det i skrivende stund blot er en enkelt Yougov-meningsmåling efter mediernes karaktermord på Lars Løkke Rasmussen. Fra Metroxpress – Historisk: DF er nu Danmarks største parti.

“For første gang nogensinde er Dansk Folkeparti Danmarks største parti i en vælgermåling. Hvis der var folketingsvalg i dag, ville DF få 23,9 procent af stemmerne.

- Det er en meget dramatisk og opsigtsvækkende måling og en bragende succes for Kristian Thulesen Dahl oven på EP-valget. Holder det her frem til valgdagen, vil der være tale om et historisk jordskred, siger politisk kommentator på Børsen Helle Ib…

[...]

Professor og valgforsker Rune Stubager, Aarhus Universitet, påpeger, at man skal tilbage til den smalle V-regering fra 1973-1975 eller VKR-regeringen fra 1968 for at finde en situation, hvor landets største parti fra den vindende blok ikke leverede statsministeren.

Tilbage i 1968 blev den radikale Hilmar Baunsgaard statsminister, selv om De Radikale var mindre end både V og K. Oh i 1973 indtog Venstre Statsministeriet, selv om Fremskridtspartiet blev større end V ved jordskredsvalget.

Stubager vurderer på linje med Thuelsen Dahl selv, at DF får svært ved at holde sig foran Venstre frem til valgdagen:

- Enten forsvinder Løkke, eller også forsvinder sagen.”

Oploadet Kl. 12:10 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


25. september 2011

Børsen Lørdag om forbilledlige Sverige: “Thorning kan vende det danske image”

Børsen er en niche-avis, men ligner på visse punkter alle mulige andre. I Børsen Lørdag kan man blandt andet læse om et ‘kontroversielt’ investeringsgeni på “på den økonomiske absolutte højrefløj”, amerikanske Peter Schiff. Længere inde i avisen kan man læse en længere Helle Ib-analyse af dansk politik lige nu, men før det hele 10 sider om den nye regerings arbejde med at rette op på Danmarks fremmedfjendske omdømme.

Sidstnævnte artikel er skrevet af Leonora Beck, der for få år siden var redaktør af det nu nedlagte medlemblad for Radikal Ungdom. Et blad der bar titlen ‘Det Frie Ord’. Makes me wonder.

(Børsen Lørdag, 24. september 2011, s. 10-11; Online-udgave)

Her lidt fra Thorning kan vende det danske image (ikke online).

“En rød regering står nu med ansvaret for at rette op på det fremmedfjendske image, som udlandet har hæftet på Danmark efter ti år med højrefløjens regerende hånd. Spørgsmålet er, om vælgerne vil lade Thorning vende det rygte der har kostet erhvervslivet dyrt.

En Muhammed-krise, valgkampe med racistiske undertoner og adskillige stramninger på udlændingepolitikken. Og så lige 98 ekstra toldere til at vogte de danske grænser. Alle episoderne har tiltrukket den internationale presse, og hver eneste gang er panderynkerne i udlandet blevet dybere. Hvad blev der af den tolerante, lille stat i Norden?

De danske politiske beslutninger og ytringer, der kan ses som fremmedfjendtlige, er allerede begyndt at blive adopteret i udlandets syn på Danmark. Begivenheder som Muhammed-krisen og grænsekontrollen lagrer sig langsomt i udlandets hukommelse, siger den verdensberømte Simon Anholt. Han opfandt begrebet nation branding, og har skrevet stribevis af bøger om emnet.

‘Jeg har bemærket en trend, som angår Danmark,’ siger han til Børsen. For få år siden kunne folk udenfor Europa ikke skelne mellem Danmark, Norge og Sverige, fortæller Simon Anholt. Det var et og samme land. Det var Skandinavien. På grund af Muhammed-tegningerne kombineret med stramninger i udlændingepolitikken og udtalelser fra højreradikale danskere osv. er det samlede syn på Skandinavien ved at krakelere.”

(Børsen Lørdag, 24. september 2011, s. 15)

Det fortælles, at regeringen planlægger at fjerne grænsekontrollen for hermed “at sende et signal til udlandet”, om at Danmark nu vil føre en mere “åben og inkluderende politik”. Artiklen er spækket med løs væven om ‘branding’ og ‘image’, og eneste håndfast er faktisk en oversigt over udviklingen i tyske hotelovernatninger, sommeren 2011 i forhold til sommeren 2010. Her fremgår det, at Danmark i modsætning til Norge har fremgang, og sågar større fremgang end Sverige.

Oploadet Kl. 20:46 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


29. maj 2011

Helle ‘valg i løbet af otte dage’ Ib: “Løkkes hemmelige nødplan: Vestager som statsminister”

I dag er det nitten dage siden Helle Ib annoncerede, at valget kom inden “otte dage”. Her lidt fra hendes analyse i BT – Løkkes hemmelige nødplan: Vestager som statsminister.

“Venstres top overvejer at pege på De Radikales leder, Margrethe Vestager, som statsminister efter næste valg, hvis det kan forhindre Helle Thorning-Schmidt i at blive statsminister.

Formelt vil både Venstre og De Konservative gå til valg på at fortsætte det nuværende samarbejde. Altså en ny VK-regering med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance som parlamentarisk grundlag. Men skulle blå blok miste flertallet, overvejes det at bringe Margrethe Vestager i spil som ny statsminister i en VKR-regering.

- Der er ingen tvivl om, at det bliver særdeles vanskeligt at skrive regeringsgrundlag med De Radikale. Men vi vil hellere flække en arm på langs end se Helle Thorning-Schmidt rykke ind i Statsministeriet, siger en centralt placeret Venstre-kilde til B.T.”

(BT, 10. maj 2011: Helle Ib: Valget kommer i løbet af otte dage; Kastrups Verden)

Oploadet Kl. 16:51 af Kim Møller — Direkte link13 kommentarer
Arkiveret under:


17. august 2009

Politiets ageren – Politiske alternativer

Efter rydningen af Brorsonskirken, er der to centrale problemstillinger som der burde være større fokus på.

Politiets ageren, alternativer

Det gav gode billeder, da venstreradikale forsøgte at stoppe politiets bus, og kritikken er især koncenteret omkring brugen af peberspray og otte meget omtalte knippelslag. Der skal selvfølgelig være styr på politiets brug af magt, men vi har at gøre med kyniske venstreradikale, som bevidst iscenesætter konfrontation med massemedierne for øje.

Selvfølgelig skal politiet bruge pebersprays mod folk der obstruerer deres arbejde, og der er intet forkert er at i trække knipler mod samme. Betjenten kunne nok godt have droppet det sidste af de otte slag, men hun har haft masser af chancer for at undgå konfrontation. Hun skulle selvfølgelig være blevet anholdt efterfølgende, og lagt i håndjern i bunden af et ‘salatfad’.

På videoen ser man en anden kvinde stå i vejen for en betjent, og da han hastigt skubber hende væk, skriger hun febrilsk – “Du slog mig!”. Der mangler konsekvens. Venstreradikale opfører sig som om, de står i kø ved en forlystelse i Djurs Sommerland. Den nuværende kurs virker ikke – hvad blev der af vandvogne, tåregas og gummikugler.

(fra Politiken.tv, der har billederne fra venstreradikale Monsun)

Som Ralf Pittelkow formulerede det i Jyllandsposten. Man kan ikke bebrejde politiet, at de anvendte “de midler, der var nødvendige” for at løse opgaven. Det ville være langt værre, hvis politiet besluttede sig for at se gennem fingre med ulovligheder, af frygt for uroligheder.

Politiske alternativer

Helle Ib var forbavsende skarp i BT. Man kan ikke som Poul Nyrup sige, at man ‘ikke vil ind i juraen’, eller som Søvndal tale om behovet for endnu et kig på sagerne. Vil man lade irakerne blive, så må man fremlægge en alternativ asylpolitik. Alt andet er hykleri.

“… mange af de kritiske politikere slipper i disse dage af sted med at flashe følelser frem for at gøre dét, de er sat i verden for: At lave ansvarlig politik, der både kan holde principielt og i praksis, og som har befolkningens opbakning.”

Spørgsmålet er således ikke, som Kirkeasyl spørger på propagandistiske cafe-postkort, hvorvidt Makmoud skal hjem til Irak, men hvorvidt gældende dansk lov skal overholdes.

Læs også Troels Heeger og Søren Villemoes på Konflikten om Nyrups ligegyldige moralisme.

Oploadet Kl. 13:49 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer


10. marts 2008

Hjort Frederiksen: Skandaløst at Søvndal sammenligner Dansk Folkeparti med Hizb ut-Tahrir

Fra dagens Jyllandsposten. Besindige Claus Hjort Frederiksen tager bladet for munden – Hjort: Søvndals soloshow er skandaløst .

“Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener, at SF-formand Villy Søvndal opfører sig skandaløst.

»Det er skandaløst, og det overrasker mig, at han, når han trækker grænsen mellem dem, der er tilhængere af demokratiet, og dem, der ikke er, regner Dansk Folkeparti med hos den sidste gruppe.«

[...]

»Det vil være meningsløst, hvis Pia Kjærsgaard skulle tale ved et arrangement, hvor man vender sig imod politisk og religiøs fanatisme, som hun har stået for de sidste mange år sammen med Hizb ut-Tahrir og andre,« siger Søvndal…

Claus Hjort mener, at det er en hul melding fra Søvndal.

»Hvis han mente sin kamp mod mørkemændene alvorligt, ville han ikke udelukke nogle af Folketingets partier. Men det viser jo, at dette handler mere om Søvndal end om kampen mod ekstremisme. Det Søvndals soloshow,« siger Hjort Frederiksen.”

Apropos. Helle Ib i BT: Villy viser vejen.

“Foreløbig har vælgerne kvitteret for Søvndals kloge og nuancerede betragtninger ved ikke blot at sende SFs mandattal betydeligt i vejret…

Fortsætter den udvikling er VKO-blokken færdig med at rose Søvndal for at være oppositionens åndelige leder. For så bliver han en farlig mand for den regering, hvis linje ubetinget har sejret i værdidebatten, men som ikke har magtet integrations-udfordringen.”

Oploadet Kl. 14:50 af Kim Møller — Direkte link34 kommentarer


26. oktober 2007

VKO eller kaos – DF vs NA

Det har været planlagt i flere måneder, så hvis jeg melder afbud til en børnefri sommmerhus-weekend med kæresten i det nordjyske, så bliver jeg single – valg eller ikke valg.

Der er ellers nok at blogge. Medierne er begyndt at hype Ny alliance frem, men det er svært. Naser Khader formår stadig ikke at præge politiske debatter, og flere prominente partimedlemmer kan ikke åbne munden uden at dumme sig. Igår kom jeg for skade at høre Jørgen Poulsen på TV2. Her talte han varmt for at afviste asylansøgere skulle have amnesti – dvs. asyl med henblik på statsborgerskab. Reelt går han ind for fri indvandring, enhver med tårer i brune øjne skal have adgang – alt andet er ondsindet nationalisme. Adspurgt om han ville kunne samarbejde med Dansk Folkeparti, svarede han meget sigende…

‘Man behøver jo ikke kunne lide menneskene…’

For Jørgen Poulsen, Malou Aamund og de øvrige porcelænsdukker i Ny alliance er man ikke blot uenige med politiske modpoler – man foragter dem som personer. Som Henrik Gade Jensen skrev om Carl Plougs politiske virke, han gendrev ikke sine politiske modstandere, han skældte dem ud.

Flere meningsmålinger spår iøvrigt at Enhedslisten kommer under spærregrænsen, og det kan man selvfølgelig kun håbe på. Interessant er i den forbindelse mediernes mange ‘manden på gaden’ & ‘læserpanel’ rubrikker. Et hurtig kik i aviserne de første dage i valgkampen fortæller mig at Enhedslisten-vælgere i disse spalter står for 20 pct. af alle adspurgte.

Meningsmålingerne er alle vegne i disse dage, og det bliver spændende at følge udviklingen frem til valget. En SR-regering virker usandsynlig for alle andre end Helle Ib og Thorning, og det store spørgsmål er hvorvidt Fogh fremover kan/vil basere sig på Dansk Folkeparti eller Ny alliance. Fogh talte utvetydigt for status quo da han udskrev valget, så medierne ignorerede i højeste grad talens ordlyd. Mandattal er i sagens natur vigtigt, men når nu medierne betragter Ny alliance som frelseren der skal redde Danmark fra den nuværende udlændingepolitik, så har holdninger vel også lidt at sige. Intet tyder på at Fogh i udlændingepolitiske spørgsmål vil vælge NA fremfor DF, og man må også huske på at der findes flere alternative flertalskombinationer uden om Enhedslisten, Det Radikale venstre og Ny alliance.

Afslutningsvis vil jeg citere eks-spindoktor Lotte Hansen, der i gårsdagens MetroXpress blamerede sig selv med følgende kommentar.

“Denne valgkamp bliver ikke som de to sidste, det ­valg­løfte vil jeg som kommentator godt give. Der kommer eksempelvis færre løfter fra politikerne, end vi har været vant til de sidste par valgkampe. Derfor er det da vist på tide, at vi kommentatorer begynder at udstikke løfter. En anden ting, jeg godt vil love, er, at de mulige regeringskonstellationer er langt flere end to, og derfor vil valgnatten og tiden herefter blive meget spæn­dende. En tredje ting, der gør denne valgkamp særlig, er, at der vil være færre faste par i år. Pia Kjærsgaard vil ikke danse så tæt med Fogh, som vi har set det seneste år. Hun vil i virkeligheden nok danse en slags kampdans i nærheden af Helle Thorning. Det kan så godt være at venstrekvinden Karen Jes­per­sen vil blande sig her.

Anders Fogh vil, som han gjorde i sin åbningstale, danse tæt med Naser Khader. Det vil Helle Thorning også forsøge, men nok mere med stjålne blikke end tæt omfavnelse.”

Talen kan læses her.

PS: Partier der tidligere har talt om nødvendigheden af en frodig EU-debat vil frem til valget holde kæft i kor om lige netop dette spørgsmål. Den kommende Fogh-regering slipper nu nok næppe for at udskrive folkeafstemning om den nye EU-traktat.



8. oktober 2007

Helle Ib: Tænk hvis Svend Auken havde sagt det samme om chikanen mod Naser Khader

Igår kunne man høre at Villy Søvndal tilbød Pia Kjærsgaard forsoning, hvad enhver kunne se var et spil for galleriet, når nu tilbuddet ledsages af følgende ord

Pia Kjærsgaards lille fantasihistorie har betydet, at vi er kommet til at diskutere alt andet end de ældres forhold…”

Villy Søvndal var heller ikke den eneste oppositionspolitiker, som kun forbeholden kunne tage afstand fra chikanen mod Pia Kjærsgaard. Svend Auken var ligeså slem. Her kommenteret af Helle Ib i søndagens BT-leder – Om igen, Auken!

“I reaktionerne på det sjældent set hidsige opgør mellem SFs formand, Villy Søvndal, og Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard om begivenhederne på Christiansborgs Slotsplads i tirsdags skiller Svend Auken sig ud. Den tidligere formand for Socialdemokraterne og nu medlem af Folketingets Præsidium tog som andre politikere afstand fra, at Pia Kjærsgaard blev presset væk fra slotspladsen af vrede, venstreorienterede demonstranter. Men Auken sagde samtidig, at »det er en provokation, at hun deltager, eftersom hun selv har hjulpet regeringen igennem med alle de forslag, som folk protesterer imod.«

Citatet fra Svend Auken er opsigtsvækkende af flere årsager. Den ene er, at Auken overhovedet forsøger at forklare truende adfærd med, at Kjærsgaards tilstedeværelse i sig selv provokerer. Det er utænkeligt, at en toppolitiker kunne slippe godt fra at udtale, at Naser Khader – der lige som Pia Kjærsgaard aldrig kan forlade sit hjem uden at være mandsopdækket af PET – optræder provokerende ved at gå på Strøget eller Nørrebrogade. Khader og Kjærsgaard har det tilfælles, at deres politiske virke betyder voldsom indskrænkning af deres egen personlige frihed, og at det er sikkerhedsfolk, der afgør, hvornår en situation er for farlig. Men hvor den første politiker kan varme sig ved ubetinget sympati, er støtten til Kjærsgaard anderledes afmålt.

Aukens udtalelse efterlader indtrykket af, at han nok mener, at trusler og pression ikke hører hjemme i et demokrati, men at der alligevel er forskel på folk.



29. april 2007

Morten Messerschmidt løsgænger efter smædekampagne i BT

BT har de senere dage forsøgt at smadre Morten Messerschmidts politiske karriere, og tidligere idag lykkedes det så – Messerschmidt forlader Dansk Folkeparti. Historien er bizar. Morten Messerschmidt diskuterede politik med tidligere sundhedsminister Torben Lund på restaurant Grøften i Tivoli. Han er fuld, i højt humør, og synger flere sange, herunder en sang der fredag gav denne overskrift i BT.

Det eneste faktuelle i historien kan henføres til Torben Lund. Her citeret i BT – Du er fuld af løgn, Morten.

“Jeg er slet ikke i tvivl om, at Morten Messerschmidt sang nazistiske sange i Tivoli. For det har jeg selv set og hørt. Heil-tegnet har jeg ikke selv set – men det har flere andre tilstedeværende set og fortalt. Den del af historien er uden tvivl også rigtig.”

Historien fortjener en solid gennemgang, men Jarl Cordua har skrevet det der skal skrives. Her lidt fra Messerschmidt’en skudt ned.

“Blandt vidnerne til optrinnet er Torben Lund – den tidligere socialdemokratiske sundhedsminister. Et andet – og mere troværdigt vidne – Bakkesangersken Dot Wessman afviser dog blankt Lunds udlægning. Alt i alt har Messerschmidt dog åbenbart ikke helt kunnet overbevise Pia Kjærsgaard om, at han hverken har heilet eller sunget nazistiske sange i Tivoli. Det bliver derfor spændende at se, hvad retten siger til den sag, Messerschmidt som bebudet, nu vil anlægge.

Men hvad er det for sange, som Morten Messerschmidt egentlig har sunget?

Ifølge Jarls Blogs oplysninger har han sunget den stærkt nationalistiske fædrelandsang ”Rule Britania”. Den er britisk og dejlig svulstig. Var den tysk, så var den næppe blevet sunget mere.

Messerschmidt har imidlertid også sunget på tysk! Ja, han havde såmænd afsunget Tysklands nationalsang fra perioden 1919-1945. Den svulstige nationalromantiske „Deutschland Deutschland über Alles“. Sangen er dog stadig den dag i dag Forbundsrepublikkens Tysklands nationalsang.

Oprindeligt er det en sang på fire vers, men bl.a. især på grund af første vers ofte let misforståede og kompromitterede tekst, så synges dette vers om ”Tyskland over alt” ikke længere. Siden 1949 synger man kun nu det 3. vers om ”Enighed, ret og frihed for det tyske fædreland”.

Den nationalistiske sang „Deutschland, Deutschland über alles” er altså ikke en nazistisk sang. Den blev skrevet så tidligt som i 1841 – altså 100 før 2. verdenskring – og handler i virkeligheden om et håb om samling af de dengang mange små tyske småstater til ét stort fædreland, Tyskland. Også mange tyske liberale bl.a. i de dengang danske hertugdømmer Slevig og Holsten delte den drøm, der siden blev realiseret af Prøjsen i 1871, da Wilhelm I blev tysk kejser i Versailles.

”Deutschlandslied”, som sangen i øvrigt også hedder, var nationalsang også under den demokratiske Weimarrepublik i årene 1919-1933.

Avisen BTs redaktion har – uvist af hvilke grunde – valgt ikke at undersøge om, hvorvidt den sang, som Messerschmidt sang, var nazistisk eller ej.

Sangen var tysk OG nationalistisk. Ergo var den nazistisk. Alt tysk romantisk kultur af wagnersk snit bliver åbenbart opfattet som nazistisk af BTs åndsfattige redaktion. I kommunikation taler man om, at Messerschmidt er blevet offer for loven om al tings sammenblanding:

Vi har en DF’er med et tysk navn – som mange forbinder med jagerflyet – der ind imellem ytrer rabiate synspunkter og synger nationalistiske sange på tysk. Han er fuld og opfører sig – efter eget udsagn – tåbeligt og så “heiler” han, skriver BT. Så er der ikke langt til at fastslå, at Messerschmidt rent faktisk sang nazi-sange, hvad han selv siger, at han ikke gjorde.

Uanset hvad, så fik BT med Messerschmidts afgang fra DF – ødelagt hans politiske karriere, men det er vel nok en billig baggrund, at det er sket på: Egen uvidenhed og andres fordomme. Journalistisk vil andre kalde det for uvederhæftigt.

I denne sag forsvarer jeg Morten Messerschmidt. For naturligvis skal man i et frit og åbent samfund have lov at synge svulstige fædrelandssange offentligt. Også på tysk og uden at blive anklaget for at være nazist.

Men skulle jeg give andre politikere et godt råd, så lad dog for fremtiden helt være med at synge offentligt på tysk overhovedet. For risikoen for, at man kunne blive misforstået af uvidende mennesker med kun ondt i sinde, er simpelthen for stor.

Hvis jeg var abonnent på avisen BT, så ville jeg ikke skilte med det, for dermed at blive taget for at være ligeså uvidende som BTs redaktion.

Men hvor er resten af pressen henne i sagen? Hvorfor har ”lemmingerne” ikke spurgt Messerschmidt og ”vidnerne” om hvad det var, som DF-politikeren rent faktisk sang? Er journalisterne ligeså uvidende om tysk kultur eller køber de bare blankt, hvad kollegerne på Baby Times har bragt til torvs?

Nu har jeg ikke selv gået på den fine højskole oppe i Århus, men jeg ved fra venner, der har gået der, at man skam lærer kildekritik deroppe. Måske det snart var tiden, at nogle journalister demonstrerede, at de rent faktisk ind imellem også anvender denne kildekritik?”

Den journalistiske kampagne er skabt af BT-journalisten Jacob Heinel Jensen, der suppleres af Jens Malling, Trine Steengaard Nielsen og Christian Krabbe Barfoed.

  • 27/4-07 BT – Ledende artikel: Dårligt selskab (af Helle Ib).
  • PS: Helle Ib og ideologisk beslægtede kan iøvrigt godt få armene ned igen. Catinét-målingen var en enlig svale – Gallup: Solidt flertal bag regeringen.

  • 30/4-07 Dansk-Politik – What happens on Toga, stays on Toga – not anymore!.
  • 1/5-07 Youtube – Dot Wessmann hudfletter BT’s kilde.
  • Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper