25. august 2021

Eva Selsing om afghanere: “Vi kan ikke tage flere. Vi skal ikke tage flere. Og vi bør ikke tage flere.”

Jeg illustrerer Selsings skarpe kommentar med et billede af journalist-aktivisten Simi Jan, men skal da ærligt erkende, at jeg kun overfladisk har fulgt de danske mediers dækning af den afghanske normalisering. I seneste udgave af DVTO forklarede Søs Marie Serup, at der var folkelig opbakning til flere afghanske flygtninge, men så godt virker holdningsmassagen altså heller ikke. Det kan godt være at folkevalgte ‘borgerlige’ vil have flere, men har aldrig været folkelig opbakning til flere flygtninge, og det kommer der næppe nogensinde.

Eva Selsing i Berlingske – Vi kan ikke tage mere islam ind – heller ikke fra Afghanistan.

“… Medier, politikere og organisationer er dog allerede begyndt at groome danskerne til at acceptere det, der fremsættes som det eneste moralsk rigtige: at tage flere afghanere hertil. …

Der er ellers god grund til at være kritisk. I tilfældet Afghanistan, hvad er det for en slags tilvandring, vi vil få, hvis migrationslobbyen lykkes med at samvittighedspresse danskerne og de svage politikere til at åbne landet? Pew-tal fra 2013 fortæller os det utvetydigt: vi får tilvandring af mennesker, der er mere islamistiske end nærmest noget andet sted på Jorden. Kun 30 procent af afghanerne mener, at kvinder selv skal bestemme, om de går med tørklæde, og samme lave antal støtter lige arveret mellem kønnene. 94 procent af afghanerne mener, at en hustru altid skal adlyde sin mand. Men det bedste er alligevel støtten til islams brutale sharialovgivning: 99, altså nioghalvfems, procent af afghanerne går ind for sharia!

Der er ikke tale om en ‘moderat’ eller frihedselskende befolkning, der holdes som gidsel af nogle slemme mænd i pyjamas – i modsætning til hvad de mikrofonholder-interviewede kvinder med islamisk baggrund herhjemme påstår. Den afghanske befolkning vil have islam. De er islamister, og det kan ingen migrationsvenlig, Umma-loyal tryllefortælling ændre på. En øget tilstrømning fra Afghanistan vil styrke de farligste og mest ortodokse islamiske kræfter herhjemme.

Men det spørger ingen ind til. … Det er helt åbenlyst, at de i medier, politik og organisationer, der ønsker mere islamisk indvandring, har taget det på sig at præparere danskerne til at åbne landet endnu en gang. Særlovspalæstinensere, syrere og jihadistkvinder den ene dag, afghanere den næste. Det stopper aldrig; verden er et konfliktfyldt sted. Der er krige, der er uretfærdighed og undertrykkelse – men løsningen kan aldrig nogensinde blive at hente konflikterne hertil med alle de fatale konsekvenser for uskyldige danskere, det bevisligt har.

Vi kan ikke tage flere. Vi skal ikke tage flere. Og vi bør ikke tage flere. Vores ansvar er Danmark og vores børns fremtid.”

(‘After the interview, a journalist helped Fatima get inside the airport to safety’; Foto: NW)

Oploadet Kl. 00:42 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


2. august 2014

Radikal vil boykotte – Gaza er ‘en stat af børn og teenagere’: “… gennemsnitsalderen i Gaza er syv år.”

Skal man tro Simi Jan, Nagieb Khaja og lignende pro-palæstinensiske Gaza-korrespondenter, så går Israel målrettet efter at myrde børn. Det er snart hvert andet indslag der inkluderer kombinationen ‘murbrokker med synlig tøjbamse og grædende forældre’. Norske Document har set nærmere på køn- og aldersfordeling blandt de dræbte, og fortæller en helt andet historie. 78 procent er af hankøn, og hele 41 procent er mellem 20 og 30 år. Vender man det om, så har terrorister en overdødelighed i Gaza på hele 2848 procent. Ikke dårligt når nu kamphandlingerne finder sted i et område, hvor mere end halvdelen har stemt på Hamas.

Onsdag aften kunne man i Deadline se kommunisten Yonathan Ungermann Goldsthein køre rutinen med beskyldninger om folkemord på palæstinensere. Han nævnte en passant, at hver femte dræbte er børn, og opfordrede Vesten til at boykotte Israel. Det samme gør Enhedslistens Brian Skov Nielsen, der får opbakning fra den radikale Odense-rådkvinde Susanne Ursula Larsen. Hendes argumentation er noget anderledes.

“Det, vi ser, er umenneskeligt. Det er noget, man ikke kan være vidne til uden at reagere. Jeg så et interview med en journalist, der forklarede, at gennemsnitsalderen i Gaza er syv år. Det er en stat af børn og teenagere, der bor i ét stort fængsel, der bliver bombet. Det kan man ikke være vidne til.” (Susanne Ursula Larsen, rådmand DRV)

(Susanne Ursula Larsen, radikal rådkvinde; Jyllands-Posten, 1. august 2014, s. 2)



29. januar 2013

Jødeforfølgelse på Nørrebro-skoler: “Den her problemstilling er så alvorlig, at den skal italesættes…”

“Den her problemstilling er så alvorlig, at den skal italesættes”, lyder det i en artikel der afslutning fortæller, at 30 procent af indbyggerne på Nørrebro har ‘anden etnisk baggrund’. Nøjagtig ligeså præcist som TV2 News’ Simi Jan der tidligere i dag rapporterede fra Egypten, og fortalte at de unge demonstrerede fordi de var utilfredse med præsident Mursi’s ‘konservative’ lovgivning.

Fra Jyllands-Posten – Jødiske børn rådes til at søge væk fra Nørrebro-skoler.

“Jødiske børn bosat på Nørrebro rådes til at søge ind på folkeskoler i andre bydele i København. Det sker i kølvandet på adskillige episoder med chikane målrettet mod børn med jødisk baggrund på folkeskolerne på Nørrebro.

– … jeg har været nødt til at sige til nogle forældre, at det kan blive svært at have jødiske børn i det her område, fordi der er rigtig mange palæstinensere, siger Lise Egholm, skoleleder på Rådmandsgades skole, til DR. …

Den her problemstilling er så alvorlig, at den skal italesættes fra for eksempel det jødiske samfunds side, fra min side. (Finn Schwartz, Mosaisk Trossamfund)”

Oploadet Kl. 00:09 af Kim Møller — Direkte link58 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper