30. april 2019

Politiken-redaktør: “Der er jo ikke nogen journalister, der har en særlig holdning til Rasmus Paludan.”

Min Radio24syv-app havde to nyheder på listen her til morgen. Jeg startede med ‘Det Røde Felt’, hvor Stram Kurs over en time blev kaldt ‘ekstremt højreradikalt’, og associeret med fascisme, nazisme, Hitler, 30’ernes Tyskland, Apartheid og fremdeles. Gæst i studiet var David ‘Che’ Trads og den tidligere kommunist Uffe Elbæk – to politikere, der før de opdagede Paludans eksistens, kastede samme etiketter i retning af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Næste program var ‘Q & A’, der ligeledes have Stram Kurs som emne. Gæst var her flere chefredaktører, herunder Politikens Kristian Jensen. Det lykkedes ham at ytre nedenciterede uden at trække en mine. En god pokerspiller.

“Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Der er jo ikke nogen journalister, der har en særlig holdning til Rasmus Paludan. … Vi har alle en holdning til ham, men det er da ikke ensbetydende med, at når vi udøver vores fag… Det er jo en meget stærk anklage at sige, at hvis nogen har en holdning til ham, at det så kommer til at påvirke deres journalistik.” (Kristian Jensen, Politiken)

Enhver der har set Rasmus Paludans mange videoer vil vide, at venlighed bliver besvaret med venlighed, uanset om det er venstreorienterede eller muslimer. I går bragte BT historien om Imran der angiveligt ydmygede Paludan under en demonstration i Hundige. Overskriften erændret til noget mere neutralt, da avisen opdagede at det er Team Paludan selv der oprindeligt lagde videoen online. Man opbygger et kunstigt paradoks, som man så skyder ned. Et klassisk eksempel på tendensiøs journalistik.

(BT, 29. april 2019: Imran overraskede Paludan med venlighed under demonstration)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper