4. september 2021

Khader i advokatrapport: ‘Jeg er bevidst om mit køn og har nok en anden semantik end danske mænd’

I fredagens BT-podcast ‘Det, vi taler om’ var MeToo-krigeren Anne Kirstine Cramon fortørnet over, at referatet i Weekendavisen om advokratrapporten, gengav begge parters argumentation. Hun mente det var ‘cherrypicking’ – noget af en påstand, når hun ikke har læst den 54 sider lange rapport.

Weekendavisens Poul Pilgaard Johnsen var den voksne i selskabet, og forklarede på forskellige måder, at han jo var journalist, og blot skulle lægge sagen frem, så læsere selv kunne tage stilling. Aktivister anerkender ganske enkelt ikke objektiv nyhedsjournalistik. Fra Weekendavisen – Naser Khader: Den hemmelige rapport (kræver login; af Poul Pilgaard Johnsen).

Rapporten er en gengivelse af udsagn fra de kvinder, som Plesner har interviewet, ledsaget af Naser Khaders og hans advokats kommentarer til hver enkelt sag plus udsagn fra et antal ‘vidner’. Vidner i gåseøjne, fordi der ikke er tale om førstehåndsvidner eller det, som man i retlig forstand forstår som vidner. I rapporten er der typisk tale om veninder eller familiemedlemmer, som kvinderne efterfølgende har fortalt om episoderne. …

Af rapporten fremgår det imidlertid, at Naser Khader under orloven er blevet opereret for et mavesår, som havde bredt sig. Han får selv det sidste ord i en længere forsvarstale, som er vedlagt rapporten: ‘Det er ikke nyt og bestemt ingen hemmelighed, at jeg har været sammen med mange kvinder. Jeg elsker kvinder, og jeg elsker kvindeligt selskab. Det er ikke ulovligt at være glad for kvinder og omvendt. Langt de fleste af mine kvindelige bekendtskaber har SELV henvendt sig til mig (som er tilfældet i de her sager), men jeg har ikke sagt nej til enten at mødes med eller være intim med kvinderne, også selvom jeg i flere tilfælde ikke vidste ret meget om dem,’ skriver han.

Og så til slut denne bemærkning: ‘Jeg føler mig dansk, og mine børn er kristent konfirmeret, men jeg er bevidst om mit køn og har nok en anden semantik end danske mænd.’.”

(Naser Khader i reklame for De konservative, 2020; Foto: Facebook, udsnit)

“… Vær også opmærksom på de budskaber, du sender ud. Jeg har da aldrig mødt en mand som dig. Jeg opsøgte dig af helt andre grunde, end du troede. Har ikke sendt nogle budskaber, der kunne misforstås. Vores verdener er måske bare vidt forskellige. (‘Y’, et af ofrene citeret i advokatrapport)



3. august 2021

Marianne Stidsen om kultursociologi: “Alle var temmelig langt ude på det venstreradikale overdrev.”

Interessant portræt af Marianne Stidsen, som understreger, at det kræver en særlig støbning at stå imod den universitære venstrefløj. De fleste holder kæft, retter ind og reproducerer problemet. Hun er for Dagbladet Information, hvad Mørk er for Twitter-feministerne, og kampen foregår på alle niveauer. Sidste år bragte avisen eksempelvis en ‘brevkasse’, hvor en læser spurgte, hvorvidt det var en borgerpligt at forholde sig til Stidsens idioti. Anna von Sperling beroligede læseren på avisens vegne, at Stidsens ytringer blot var krusninger, der ikke kunne stoppe udviklingen. Hun er datter af journalist Vibeke Sperling, der med henvisning til RAF-terror, pointerede at den danske venstrefløj nu måtte give ’startskuddet til åbning af fronten’. Blodrød ideologi i en ny indpakning.

Interview med lektor Marianne Stidsen i Weekendavisen – Skriget (ved Poul Pilgaard Johnsen).

“Marianne Stidsen forlod Herning med en HF-eksamen… Faget var kultursociologi i København, og det gik galt lige fra begyndelsen.

Alle var temmelig langt ude på det venstreradikale overdrev. Hvis faget sociologi altid havde gået for at være ultrasocialistisk, kunne man snildt lægge 75 procent til, hvis man skulle give en karakteristik af lillesøsterfaget. Jeg havde ikke spor lyst til at blive indrulleret i dette klistrede, altgennemtrængende fællesskab, hvor selv den mindste lille flig af én skulle kværnes igennem den fælles ideologiske gruppemølle.’

Hverken hos sine medstuderende eller lærerne var Marianne Stidsen i kridthuset. Det kulminerede, da de skulle lave deres første større projekt:

Det var ikke, fordi jeg partout ikke ville arbejde sammen med nogen. Der var bare ikke nogen, der ville arbejde sammen med mig om det projekt om punkkultur, jeg havde udtænkt. … ingen af lærerne på faget ville være min vejleder.’

Til sidst var der dog en lærer, der blev tvunget til det, fordi Marianne Stidsen blev ved med at insistere på, at der ikke stod noget i reglerne om, at det var forbudt at lave projekter på egen hånd.

‘Men hvad hjalp det at have reglerne på sin side, når den lærer, der var sat til at vejlede, simpelthen var som sunket i jorden? Som kronen på værket blev jeg kaldt op til den øverstkommanderende på instituttet og fik at vide, at jeg jo måtte forstå, at når vi kom ind ad døren, var mange af os så ideologisk afsporede, at vi først måtte rettes ind, før man kunne ’slække på tøjlerne’. Det var faktisk det udtryk, der blev brugt. Mit første møde med universitetet var kort sagt en afsindig stor skuffelse. Slet ikke som jeg havde forestillet mig og drømt om, med højt til loftet og vigtige diskussioner fra morgen til aften.’ …

Hjemkommet fra USA skiftede Marianne Stidsen fra kultursociologi til litteraturvidenskab, og her gik det bedre:

Også det studie var munkemarxistisk, men…’

Venner, som hun havde haft i 30 år, forsvandt i takt med skærpelsen af hendes tone i den offentlige debat.”

(Dagbladet Information, 23. maj 2020,: Er det en borgerpligt at forstå Marianne Stidsen?)

“Det er også mit eget pædagogiske ideal, for nu ikke at sige min livsfilosofi. Vi kan kalde det unsafetyisme som en omvending af det begreb – safetyisme – der er blevet en samlebetegnelse for alle de woke social justice-bevægelser, der tegner nutidens samfund, og som jeg har sat mig for at kritisere.” (Marianne Stidsen)



21. november 2020

Frederik d. V-busten var tildækket, da Bwalya Sørensen, tidligere i år deltog i samtale om ‘antisorthed’

Poul Pilgaard Johnsen fortsætter sin afdækningen af den ideologiske atmosfære på Kunstakademiet, og der er flere interessante oplysninger. Eksempelvis at den i dag ødelagte buste blev dækket til med hvid plastik den 26. august i år, da Charlottenborg fik besøg af Black Lives Matters Bwalya Sørensen til en debat om ‘antisorthed’. Kunsthal Charlottenborgs direktør Michael Thouber holdt mikrofonen. Fra Weekendavisen – Med posen over hovedet (kræver login).

“Rektors svar på kritikken har længe mest haft karakter af harmløse programerklæringer uden antydning af eller forholden sig til, at der skulle være problemer. Men i den nye udtalelse lyder der pludselig andre toner fra Kirsten Langkilde. Hun skriver blandt andet: ‘Vi har oplevet, at der blandt vores studerende har været situationer, hvor debatter og meningsudvekslinger ikke har været fordomsfri og åbne – for eksempel ved, at nogle studerende ikke har villet deltage i undervisning sammen med andre med en anden holdning. At holdninger – og deres ejermænd – på den måde bliver udstødt eller udelukket, er uacceptabelt. Kunstakademiet går ikke ind for ‘ cancel culture’ i nogen form.’ …

Det er et tilfælde, men måske sigende, at en af Katrine Dirckinck-Homfelds kolleger på akademiets Institut for Kunst, Skrift og Forskning, Katarina Stenbeck, netop samme dag, som hendes busteødelæggende institutleder optrådte på forsiden af Politiken, forsvarede sin ph. d.- afhandling på Charlottenborg med beskrivelsen: ‘Med udgangspunkt i en økofeministisk og postmarxistisk kritik af det antropocænes forudsætninger undersøges forbindelserne mellem den europæiske kolonialisme, klimaforandringer og masseudryddelse og lokaliserer det antropocænes planetforandrende årsager i den kapitalistiske modernitet og europæiske kolonialisme og deres underliggende dominanslogikker.’

Også professor Henriette Heise, der er leder af grunduddannelsen på Kunstakademiet, går all in på spørgsmålene om det post-koloniale og ‘racialiserede’. Endda i en grad, så hun i weekenden valgte at ‘like’ aktivistgruppen Marronages Facebook-opslag, der hyldede busteødelæggelsen på akademiet.

… På et foto, som Weekendavisen har fået tilsendt, ser man busten af Frederik 5. i festsalen pakket ind i en hvid plasticpose med et stribet advarselsbånd omkring. Billedet er taget den 26. august i år, hvor Kunsthal Charlottenborg, der hører under Kunstakademiet, afholdt et arrangement i salen. Arrangementet bestod i samtaler mellem kunstnere, der, som det hed i invitationen, ‘på forskellige måder udfordrer kolonialitet og antisorthed, historisk og i en nutidig dansk virkelighed’. Arrangementet blev indledt med en tale af Bwalya Sørensen fra Black Lives Matter og af kunsthallens direktør, Michael Thouber. Han siger i dag, at han ikke lagde mærke til, at akademiets grundlægger var pakket ind i hvid plastic. …”

(Bwalya Sørensen og Michael Thouber, Kunsthal Charlottenborg, 26. august 2020)



14. november 2020

Det Kgl. Danske Kunstakademi: Institutleder Katrine Dirckinck-Holmfeld stod bag hærværksaktion…

I Weekendavisen fortsætter Poul Pilgaard Johnson sin afdækning af det ideologiske cirkus på Kunstakademiet, og fredag eftermiddag kunne man høre ham i Det vi taler om, hvor han fortalte at sporene endte ved underviser Katrine Dirckinck-Holmfeld. Hun underviste i et fag med titlen ‘Min(d)ing the Academy’, hvis ordlyd til forveksling lignede det identitetspolitiske manifest, der blev udsendt i forbindelse med hærværksaktionen. Senere på dagen tog hun så ansvaret i Politiken. Et vanvittigt forløb, der må få alvorlige konsekvenser. Forhistorien: I, II.

Det var altså ikke blot anonyme studerende, der udførte udåden, men selveste lederen af Institut for Kunst, Skrift og Forskning på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Hun er nu suspenderet, og mon ikke den semi-sympatiserende rektor Kirsten Langkilde ryger inden længe. Bemærk at ikke et eneste medie har sat fløjetikette på sagen, selvom det tydeligvis er orkestreret af personer på den yderste venstrefløj.

Fra Politiken.dk – Det var mig, der skubbede den i havnen (kræver login).

“… fredag mødte Katrine Dirckinck-Holmfeld, kunstner og i halvandet år leder af Institut for Kunst, Skrift og Forskning på Det Kgl. Danske Kunstakademi, så op til et interview med Politiken: ‘Det var mig, der tog initiativet. Det var mig, der tog busten fra soklen i akademiets festsal. Og det var mig, der skubbede den i havnen’. Adspurgt, om hun kan dokumentere sin deltagelse, viser hun et foto af busten på kajen, lige før den skubbes i vandet.

… Katrine Dirckinck-Holmfeld vil ikke oplyse, hvem de andre, der var til stede, var, og ej heller om det var hendes studerende. Til Politiken fortalte et vidne, at han havde set en gruppe på cirka ti personer være til stede under hændelsen. Når Katrine Dirckinck-Holmfeld taler om hændelsen, bruger hun ordet ‘vi’, men hun afviser flere gange, at de andre tilstedeværende skulle have haft et ansvar for fjernelsen og udsmidningen.

‘Nej. Jeg mener ikke, at de på nogen måde har et ansvar’. Samtidig står hun undrende over for, at det, hun kalder en happening, over en bred kam er blevet omtalt som hærværk i medierne. …

‘Nej, jeg mener ikke, at happeningen er mislykkedes, for den viser vores utilstrækkelighed, når det handler om at diskutere og forholde os til de her ting i Danmark. Efter en sommer, hvor vi har diskuteret Black Lives Matter og drabet på George Floyd…’

Forventede du, at busten ville gå i stykker? ‘Nej, det, som kom bag på mig, var, at hovedet knækkede af, da den ramte vandet. Det var et stærkt billede. Det gav mig et ubehag, i form af at det var en meget fysisk oplevelse og viste, hvor fragilt det system, som busten repræsenterer, er‘.”

(Collage: Katrine Dirckinck-Holmfeld)

Citater

“Charlottenborg er opført 1672-1677 af Ulrik Frederik Gyldenløve. … Ifølge Kåre Lauring er det også lodret forkert, at Kunstakademiet skulle være grundlagt i 1754 med penge fra slavehandel. Tværtimod gav slavehandlen konsekvent underskud. Således havde det danske kompagni, som drev slavehandlen, så stort et underskud på handlen, at det i 1754 blev opløst. … ‘Så den buste, der røg i havnen, har intet at gøre med Vestindien og slavehandel. Den er finansieret af fortrinsvis handel på Kina, hvor vi som bekendt ikke havde nogen kolonier,’ konstaterer Kåre Lauring.” (Weekendavisen, 12. november 2020)

“… inden underviserens identitet blev offentligt kendt, reagerede rektor i første omgang på dagen for hærværket ved at sende en mail til Kunstakademiets ansatte, som Politiken er bekendt med. Mailen var forsynet med et link til videoen ledsaget af ordene: Jeg ønsker jer alle en god weekend.” (Rektor Kirsten Langkilde, Politiken, 13. november 2020)

“De fifler med empirien for at redde et vaklende teori-apparat. Det en slags kreativ bogføring, der skal sikre dem en plads som statsansatte skrivebordstænkere, der på bedste Erasmus Montanus-vis kan få tryllet studentikos vandalisme om til et varsel om den kommende revolution. Med deres formørkede analyse har de podet en hel generation med ressentiment, had til historien og manglende fremtidstro. … Du har ikke en fremtid, hvis du bliver skolet i at hade din fortid. (Ferdinand Ahm Krag, professor på Det Kongelige Danske Kunstakademi, Berlingske, 14. november 2020)

“… den nævnte drukning er tusind gange mere uskadelig end de mange bogbrændinger, der foregår, når danske racister mødes rundt om i Jylland, på øerne og Bornholm.” (Carsten Juhl, pens. underviser, Carstenjuhl.dk)

“Denne såkaldte aktion (hvor en gruppe aktivister har kastet et gipsbuste af Frederik V i havnen, red.) er derfor helt i overensstemmelse med tidsåndens nyliberale konkurrencestat. Historie og kunst er uden værdi og kan uden videre smides i havnen. Denne taktik med at udrydde vores hukommelse, så vi glemmer, hvem vi er, og hvorfra vi kommer, ligner Isis’ bortsprængning af Buddha-figurer og Palmyra-ruinerne. Om det er Finansministeriets regneark, Isis’ bomber eller denne aktion; skaderne er de samme – fortiden udryddes.” (Bjørn Nørgaard, tidligere professor, Politiken, 14. november 2020)

“Today in an interview with politiken, Katrine claimed responsibility of the happening that took place two weeks ago. … The weird reaction of the Danish media and supposedly progressive Denmark was an overwhelming concern about a plaster cast… after the reactions I saw from the media and the hate messages we received from trump supporters in Denmark, I became more sure that she did the right thing. … Respect to your courage” (Abbas S. Mroueh, Katrine Dirckinck-Holmfelds mand, Facebook, 13. november 2020)

(Negerkongen Uwe Max foran Kunstakademiet, 12. november 2020; Fotos: Facebook)

“Det Kongelige Danske Kunstakademi, der har til huse i Charlottenborg på Kongens Nytorv, fik i dag besøg af en negerkonge. Det brød de studerende og deres lærer sig ikke om. Efter at være udsat for hærværk og chikane måtte Negerkongen fortrække fra Charlottenborgs gård til Kongens Nytorv, hvor han fortsatte sin happening, inden han afslutningsvis hoppede i vandet i Nyhavn. Det var studerende fra kunstakademiet, der for en uge side ødelagde en buste af Frederik V ved at sænke den i Københavns Havn. … Efter mit besøg på kunstakademiet har de studerende været i det kreative hjørne og fremstillet et banner med ordlyden Nej til nazisme, der er hængt op på facaden. (Uwe Max Jensen, Facebook, 12. november 2020)

(- studerendes reaktion)



13. februar 2004

Poul Pilgaard Johnsen i rammende kommentar til Informations Lindboe/French

Poul Pilgaard Johnsen leverer i Weekendavisen [2004/7] en barsk kommentar til de Information’ske journalister Rasmus Lindboe og Sandy Frenchs seneste hadekampagne. Her kommenterer han et af de mere grotiske eksempler fra dette overdrev:

Efter en årelang, indædt kamp mod medierne har det højreekstremistiske miljø omkring præsten Søren Krarup i dag forgrenet sig til aviser og tv. Danmarks Radio, Berlingske Tidende, TV2, Jyllands-Posten, Weekendavisen. På alle ovennævnte medier optræder i dag personer med forbindelser til det det højreekstremistiske miljø, samlet omkring Dansk Folkepartis toppolitiker, Søren Krarup. (Citerer Lindboe/French, og skriver:)

“Her på bladet gør vi – trods inficeret med den højreradikale smitte – altid reverens for den afslørende journalistik og kunne derfor ikke drømme om så meget som at antyde, at der i stedet for konspiration og bevidst placering af nøglepersoner i pressen kunne være tale om at nogle af de meninger om indvandring, som Søren Krarups støtter engang fremførte, nu er blevet mainstream og almindeligt udbredte. Også i pressen.

“Nej, tværtimod, skal Information fremhæves for at have opfundet, henholdsvis gen-introduceret helt nye former for journalistik. Lad os benævne dem henholdsvis den tidløse journalistik og blod-journalistikken.”

Afslutningsvis illustrerer Pilgaard Johnsen med et ironisk afsnit – hvordan Lindboe/French bedriver journalistik:

“Vi bøjer hovedet i respekt for Informations afdækning af højreekstremismen i den danske presse og folder hænderne pænt over dynen uden at skænke det en tanke, hvad det mon kan betyde, at blodhunden Rasmus Lindboe har valgt at lade sig føde som søn af forfatteren Ole Lindboe, der er kendt for sin store interesse for og samling af pornografiske film og billeder.

Oploadet Kl. 10:14 af Anonym Københavner — Direkte linkSkriv!
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper