3. januar 2009
Der er masser af blogstof relateret til den igangværende konflikt, og man må sige medierne i store og hele følger det sædvanlige mønster. På TV blev det i dag problematiseret, at der var flere palæstinensiske ofre end israelske. Hvordan det kan være et problem, at demokratiske Israel er stærkere end islamistiske Hamas, kan jeg ikke rigtigt forstå. Hvis det omvendte var tilfældet ville Israel hurtigt blive forvandlet til en gold slagmark ala Sudan.
Politikens Michael Jarlner dyrker ligeledes pseudo-argumentationen. Da Hamas gemmer sig i civilbefolkningen er de svære at ramme, og hvis israelerne går efter dem medfører det civile dødsfald, og radikaliserer palæstinenserne. Havde der været lidt konsekvens i analysen, så ville den ende med Israels udslettelse.
‘Frygten for radikalisering’ var også fikspunktet for Birgitte Vestermark i Orientering på P1, der så et paradoks i Israels angreb, idet det ville styrke Hamas blandt palæstinenserne. Det er et kunstigt paradoks. Israels mål er at at stoppe raketregnen og sikre grænserne. Alt andet er detaljer.
Birgitte Vestergaard kunne også fortælle at vi havde at gøre med “uforsonlige partere”, underforstået – de er lige gode om det. Det er absurd at sætte det sådan op. A vil udslette B – B vil ikke acceptere A’s målsætning.
Mediernes opbakning til palæstinenserne er total, og det er måske det, der får de mest rabiate frem. Fra DR1 igår…
Anonym palæstinenser: Han er en af de første i Danmark, der har vist en rigtig stor, stor, kæmpekæmpekæmpe – jamen, I skulle se igår, en stor fest vi lavede på grund af det. Jeg håber virkelig, vi allesammen vi støtter ham.

Nahi Abuo-Hantash, palæstinenser: … jeg er heller ikke enig i det der er sket, men et eller andet sted, så forstår jeg godt det der er sket. En ud af flere millioner palæstinensere bliver nødt til at reagere.

(Se indslaget her)
Når nu herboende palæstinensere kan bifalde et racistisk mordforsøg på TV, så kan det ikke overraske, at en journalist på TV2news sidst på eftermiddagen fredag (cirka 17.20), kunne berige sendefladen med dette spørgsmål – som han tydeligvis fortrød sekundet efter.
Journalist, TV2news: Nu havde israelerne jødestjerner på, så kan man ikke sige at de selv var ude om det?
Fredag var af Hamas udnævnt til “Vredens dag”, men selvom der er mange af dem i ‘fredens religion’, så blev der alligevel demonstreret flere steder i landet. Demonstrationen på Rådhuspladsen i Århus var arrangeret af Multikulturel Forening. APK er Arbejderpartiet Kommunisterne, stalinisternes sidste bastion.

(DR Update, 2/1-09 – Banner brændt i Århus)

(Hizbollah-flag, lige bag taleren der udtaler: “Døden den lokker.”)
Eyub Kekel, palæstinenser: Jeg kan ikke styre mit temperament, og et eller andet sted, så kunne jeg godt finde på, at gå amok et eller andet sted med israelere eller sådan noget. Jeg er ligeglad med det kommer i fjernsynet… Det kan ikke passe jeg hver eneste dag skal høre i aviserne, at der er en muslim der er død, for det går mig på – det går mig rigtigt meget på… Jeg er ikke farlig for nogen, men hvis jeg ville være farlig, så kunne jeg godt blive farlig. Det gælder for de israelere der.

I Odense blev der atter demonstreret i Flakhaven, men da atmosfæren var lidt for arabisk trak to af talerne sig i sidste øjeblik fra arrangementet. Tilbage var kun Enhedslistens to muslimer – Asmaa Abdol-Hamid og Anna Rytter. Som ved mandagens demonstration havde palæstinensere medbragt Hamas-flag.

(foto, mandagens demo: udsnit fra Fyens.dk, K. Rune)

(foto, mandagens demo: udsnit fra Fyens.dk, K. Rune)

(foto, fredagens demo: udsnit fra Fyn.dk, P. Crowes)
Opdate 3/1-09.
“At Shifa Hospital on Monday, armed Hamas militants in civilian clothes roved the halls. Asked their function, they said they were providing security. But there was internal bloodletting under way.
In the fourth floor orthopedic section, a woman in her late twenties asked a militant to let her see Saleh Hajoj, her 32-year-old husband. She was turned away and left the hospital. Fifteen minutes later, Hajoj was carried out of his room by young men pretending to transfer him to another hospital section. As he lay on the stretcher, he was shot in the left side of the head. A bit of brain emerged on the other side of his skull.
Hajoj, like five others who were killed at the hospital in this way in the previous 24 hours, was accused of collaboration with Israel… A crowd at the hospital showed no pity after the shooting, which was widely observed. A man in his thirties mocked a woman who expressed horror at the scene.”

(Mikael Wiehe med palæstinenensertørklæde, symbolet på Intifadaen)

(Plakat i baggrunden uden Israel)


TV2-journalist: Ved fredagsbønnen hos Det Islamiske Trossamfund i Odense er det i dag ikke muligt, at få nogle imamer i tale, og udenfor er der forskellige meninger om den mand der er anholdt for skyderiet mod de to israelere.
Azam Azam, muslim: Jeg forstår ham 100 procent. Han er min ven, jeg er vokset op sammen med ham.

(Se indslaget her)
“- Da vi blev båret ind i ambulancen, hørte jeg flere, der jublede over det, der var sket, fortæller han…
Da avisen ankommer til Odense Universitetshospital, er de to israeleres stue da også bevogtet af uniformerede betjente.
- Vi er blevet chikaneret flere gange af arabere, der har opsøgt os i grupper på 8-10 stykker ad gangen. De har aldrig slået os, men de har truet os, spyttet efter mig og råbt “dræb alle jøder” og “fuck Israel” og sådan nogle ting, siger Itai.
Da konflikten for alvor blussede op i Gaza, tog chikanerierne til.
- Før var det måske et par gange om måneden, men i de sidste dage op til og mellem jul og nytår, var det flere gange om ugen, fortæller Itai.
Et par dage før juleaften blev Itai og én af de i alt 15 israelere, der arbejdede som sælgere i centret, omringet af en håndfuld mænd.
- De råbte og skreg og svingede med et palæstinensisk flag. Vi løb ind i en restaurant i centret for at komme væk derfra, fortæller Itai.”
“Militser og civilister bebor det samme byrum. Såvel Gaza By som Rafa fører en dobbelttilværelse som kaserne. Krigere træner umiddelbart ved siden af skoler, og raketter bliver opbevaret i kælderen under flerfamilieshuse i flere etager. (…) Ingen militærstrateg i historien har nogensinde stået over for en tilsvarende sammenblanding af bevæbnede krigere og civile, ingen er før blevet konfronteret med en doktrin, som stiller børn foran kanoner og bruger babyer som barrikader. Teorien om den retfærdige krig foreskriver, at ikke-kombattanter ikke må skades. Men Hamas og dets militære fløj har, fuldt bevidste om verdensopinionens humanitære bekymring, med overlæg indrettet det sådan, at Israel rammer så mange civilister som muligt. (…) Selv de største modstandere af krigen må indrømme den elementære kendsgerning, at Hamas repræsenterer en dødelig trussel for Israel. Til skade for sit eget folk er Hamas-lederne Khaled Meschal og Ismail Hanja uvillige til fred og kompromis. Som deres ven, den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad, ønsker de Israel død. Så enkel er sagen.” (Fania Oz-Salzberger, historiker til Frankfurter Allgemeine Zeitung)
“… de fleste af Hamas-lederne er nu gået under jorden af frygt for mordforsøg.”

“Jeg har fået af vide, at de to har opført sig provokerende - også over for de andre handlende. De har blandt andet haft en kæmpe davidstjerne.“ (Fathi El-Abed, DanPal)
“Der blev kastet kanonslag og brændt israelske flag af, da op imod 2000 mennesker i dag demonstrerede i København mod Israels angreb på Gaza… Københavns Politi oplyser, at det primært var en lille gruppe unge, der lavede uorden, da de kastede med fyrværkeri mod politifolk og forbipasserende.”
“Udover de palæstinensiske flag var der også Hizbollas gule flag, ligesom der blev flaget med grønne flag, hvorpå der med gult stod den islamiske trosbekendelse på arabisk…
Mens politiken.dks udsendte talte med Najla Adlouni, lød der to kæmpe brag på Slotspladsen, sandsynligvis af kraftige kanonslag, hvorefter der blev sat ild til det israelske og amerikanske flag…
Ahmad Harby, der er medlem af medie- og politikudvalget i Islamisk Trossamfund, forstår dog godt, hvorfor flagene blev brændt af.
»Det glæder mig. De brænder vores børn, folk og liv«, sagde han… Han anerkender ikke Israel…”
Kai Selliken, Radioavisen: Det var som sagt demonstrationen i København. Og om lidt er der også fredsdemonstration i Tel Aviv, hvor en israelsk fredsbevægelse forsøger at bliver hørt.
DR-vært: Lørdag var der igen demonstrationer mod Israels angreb på Gazas befolkning.

(Hamas-flag til København-demonstrationen)
“Israelske fly kastede i morges flyveblade ud over det nordlige Gaza, med ordrer om at evakuere området.
‘På grund af angreb fra terrorister i det område, du bor i, rettet mod staten Israel, er de israelske forsvarsstyrker tvunget til at svare igen omgående. For din egen sikkerheds skyld beordres du til at forlade området øjeblikkeligt,’ står der på flyvebladene.”
“»De havde flere gange i ungerne forud dannet ring omkring os, og lige før, det skete, tog nogle af dem billeder af os med deres mobiltelefoner. De var hadefulde i blikket«, fortæller Itai om mødet.”
Mark Regev, talsmand: Landoperationen har til formål at øge presset på Hamas’ miltær, så civilbefolkningen i det sydlige Israel ikke længere er mål for Hamas-raketter.
[...]
Kurt Strand: Hvad vil du tro bliver reaktionen blandt palæstinenserne efter invasionen her?
Birgitte Rahbek, P1: Det første der vil ske er selvfølgelig at der bliver dræbt en masse mennesker, først og fremmest civile, så vil der formentligt ske det, at folk vil støtte mere og mere op bag Hamas, både i Gaza-striben, hvor der i forvejen også er nogle andre meget mere radikale grupper…
Kurt Strand: – Altså det du siger, det er, at resultatet af invasionen her kan være at den politiske støtte til Hamas den vokser istedet for, som man jo kan fornemme må være det israelske mål med invasionen - istedet for at falde.
Birgitte Rahbek: altså, bomberne skelner ikke jo ikke om du er Hamas eller ej…










