17. august 2020

BT-eufemismer om diktator: Lidt af ‘en sovjetisk figur’, der stadig befinder sig i ’starten af 1990’erne’

Alexander Lukasjenko opnåede genvalg ved det nyligt afholdte præsidentvalg i Hviderusland, og nu hvor det er alment anerkendt, at valgene ikke var frie, undrer man sig over at medierne ikke per refleks associerede ham med højrefløjen. Han kaldes ‘autoritær’ og ‘diktator’, men Lukasjenko har tilsyneladende ingen ideologi.

Politiken er imod ham, og mener vi skal støtte ‘revolutionen’ og ‘frihedens vinde’ i Hviderusland, og ikke engang en to-siders portræt i BT, finder plads til et et par linjer om hans ideologiske udgangspunkt. Han er dog jf. en udsendt, lidt af en sovjetisk figur, der hænger fast i fortiden’. En mand der stadig befinder sig i ’starten af 1990’erne’…

Nærmere kommer vi ikke i MSM, men Wikipedia og Brittanica har det faktuelle på plads. I 1979, da han var 24-25 år, meldte han sig ind i Communist Part of Soviet Union (CPSU). På daværende tidspunkt var han leder af en lokalafdeling af All-Union Leninist Young Communist League (Komsomol), og i årene der fulgte gjorde han karriere i kolkhoz-systemet. Muren faldt, og i 1991 var Lukasjenko, som medlem af Communists for Democracy eneste parlamentsmedlem der stemte imod traktaten der opløste Sovjetunionen. I 1994 blev han valgt på en anti-korruptionsdagsorden, og siden har han konsolideret magten med socialistisk politik i den populistiske ende, blandt andet med modstand mod privatiseringer. Han er stadig kommunisternes foretrukne.

(Collage: Alexander Lukasjenko)

“Alexander Lukasjenko er i disse dage en forhadt mand mange steder i Hviderusland. B.T. tegner et portræt af den kontroversielle præsident. Han kaldes ‘Europas sidste diktator’, og i gaderne skriger folket på forandring og demokrati, mens knippelregnen hagler ned over dem.

… Men hvem er han, Hvideruslands brutale leder, som gennem 26 år har styret sit land med hård hånd? Som kalder det bedre at være diktator end bøsse…

Han er lidt af en sovjetisk figur, der hænger fast i fortiden og overhovedet ikke har føling med, at hans folk har udviklet sig. Han befinder sig stadig i starten af 1990’erne,’ lyder den overordnede vurdering fra DR’s ruslandkorrespondent, Matilde Kimer.

… Først i 1990, hvor Hviderusland var på vej til at blive en selvstændig nation, og han blev valgt ind i republikkens øverste råd, begyndte en politisk karriere at tegne sig for den 36-årige Lukasjenko. Takket være en ihærdig indsats mod korruption var hans popularitet i befolkningen så stor, at han løb med 80,1 pct. af stemmerne, da han valgte at stille op til landets første demokratiske valg i 1994. Et tal, der dengang ikke var grund til at betvivle. Modsat alle de efterfølgende valg. Inklusive det netop afholdte.

‘Men dén Lukasjenko, som de valgte i 1994, er ikke ham, de har i 2020. De fik en præsident, der lovede stabilitet og sikkerhed. Og det gav han. Men han sugede også enhver form for globalisme ud af det politiske system og centraliserede magten hos sig selv,’ siger Matilde Kimer om dén forvandling, som Alexander Lukasjenko har gennemgået i de 26 år, han har siddet benhårdt på magten.” (BT, 16. august 2020: Europas sidste diktator)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper