1. oktober 2021

Jacob Mollerup: ‘Den helt overvejende del af dansk presse bygger på et grundsyn, der ligger til højre’

Den tidligere Lytter- og seerredaktør for DR Jacob Moller var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti indtil Murens fald, og ideologi fyldte det meste af hans liv i de formative år. Han var eksempelvis kursuslærer på Marxistisk-Leninistisk Hochschule John Scherer i Rostock, DDR. Ideologi fylder stadig en del i hans liv, kan man forstå, når man læser hans mediekommentar i Politiken – Røde journaliststuderende er ikke et problem. Det er mediernes mangel på diversitet til gengæld (papir-titel: Det røde spøgelse; kræver login).

“Bekymringen over røde journaliststuderende dukker ofte op. Men dansk presse har stadig en solid borgerlig overvægt. …

Jævnlig læsning af ledende artikler underbygger den opfattelse, at den helt overvejende del af dansk presse bygger på et grundsyn, der ligger til højre i dansk politik. Det smitter ikke uden videre af på de enkelte redaktionelle nyhedsartikler, men det lægger en grundtone og en hovedvinkel. Det definerer de pågældende medier.

… spørgsmålet er, om vi ikke også har brug for en debat om mediernes konforme nyhedskriterier og avisernes grundfæstede borgerlighed. Ligesom der ikke skal laves politisk udvælgelse af de studerende, skal der heller ikke udøves sindelagskontrol mod bladejere. Men medierne vil have godt af at komme tættere på en bredere del af virkeligheden. Og det ville være befriende, hvis også avisernes politiske orientering kunne diskuteres. Bare helt frit og liberalt.”

Citater fra Journalisten.dk, Undersøgelse om røde studerende bekymrer ikke Lisbeth Knudsen.

“Vi har en skrap optagelsesprøve, som er lige for alle, og efterfølgende samtaler. Hvis det var sådan, at færdiguddannede journalister pludselig blev politiske evangelister, så ville jeg være bekymret. Men vi opdrager dem til at høre begge parter og arbejde tilstræbt objektivt. Ikke at missionere fra deres eget politiske synspunkt. … Der, hvor vi har en problemstilling, er med etniske minoriteter, som vi oplever ikke søger ind på uddannelsen. Vi har også flere fra Jylland, der søger ind på journalisthøjskolen i Aarhus. Det er de skæve områder, vi arbejder med – ikke politiske holdninger.” (Lisbeth Knudsen, Bestyrelsesformand DJMX)

“… jeg er enig i, at det betyder noget, at der er diversitet i journaliststanden. Det gælder på en lang række parametre som geografi, socioøkonomisk baggrund, politiske værdier og etnicitet. … Det er et problem, hvis det fører til en ensretning i den danske journaliststand, men det oplever jeg ikke.” (Henrik P. Berggreen, Uddannelseschef DJMX)

Oploadet Kl. 11:30 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer


26. september 2016

Et par ord om mediernes ekkokammer: I dansk journalistik kritiserer man kun fra venstre flanke…

Kun ‘journalister og den politiske opposition’, ser problemet med Nye Borgerliges politik, skrev en ung socialdemokrat i sidste uge. En anden ung socialdemokrat kærester med liberale Rasmus Brygger, og det forhold illustrerer den politiske tidsånd. Der er meget lidt forskel på socialister og liberalister, for alt er alligevel et spørgsmål om menneskesyn. Ideologiske skænderier om finansloven, omhandler tre procent af statsbudgettet, og må betragtes som ren fokusflytteri.

Journalistikken er en integreret del af problemet. Tidligere på måneden fik Jyllands-Posten ny ansvarshavende chefredaktør, og i et interview uddyber han avisens rolle fremover. Avisen skulle være ‘fordomsfrit kritiske’ overfor borgerlige, og værdistof relateret til Muhammeds religion, skulle indgå i lige konkurrence med ‘andre stofområder’. Emner såsom “samliv, forbrugsstof, eksistensstof, ting, der er tættere på danskernes liv”. Den fjerde statsmagt vil skrive mere på madopskrifter…

Ugen efter fik Berlingske ny debatredaktør, Anne Sophia Hermansen (kaldet ‘ASH’). Hun er tidligere kandidat for Liberal Alliance, og er vel en værdiliberal journalist af den slags der går tretten af på dusinet. Hun har antipati for Kongehuset og Folkekirken, og som Katrine Winkel Holm så rigtigt opridser, så afviser hun rituelt de få “afgørende kulturelle holdepunkter, vi danskere har tilbage.”

Sådanne emner behandles ikke i Presselogen, der kan være skarp nok, men altid er harmløs når emnet relaterer sig til de tre I’er (Islam, Indvandring, Integration). I gårsdagens udgave omhandlede debatten Nye Borgerliges indtog i dansk politik, og risikoen for at medierne brandede dem. Kid you not. Lisbeth Knudsen vil have ‘dybtgående spørgsmål’, men mon ikke den del kommer, når meningsmålinger viser at nazi-kortet ikke virker efter hensigten. De amerikanske medier lærte det på den hårde måde.

Ingen medier problematiserer integrationsparadigmet, som skiftende regeringer forfølger på trods af velkendt empiri. Der er ingen kritik af Lars Løkke-regeringen i den henseende, for venstrefløjen vil det samme, og i dansk journalistik kritiserer man kun fra venstre flanke.

God klumme af Kasper Støvring – Venstrefløjens lange march ind i Danmarks Radio.

“Berlingskes nu forhenværende debatredaktør, Jesper Beinov, har i et indlæg påpeget, at den borger­lige fløj ikke har vundet kampen om, hvordan virkeligheden italesættes. Borgerlige har dermed ikke vundet den afgørende præmis for debatten. F.eks. er forslag til slankning af velfærds­staten og stramning af udlændingeloven altid moralsk suspekte.

Mit bud er, at det skyldes, at borgerlig tænkning aldrig er blevet institutions­bærende. De fleste borgerlige har nemlig aldrig taget dannelse og kultur alvorligt. Det var derimod venstrefløjens genistreg. Venstrefløjens ideologi gennemsyrer de vigtigste institutioner lige fra grundskolen over gymnasiet til universitetet, og derfra glider den ind i medierne og embedsmandsværket. Og findes der indimellem enkelte politikere, der er borgerlige, måske endda ‘højreorienterede’ (gys og gru!), så fodres de 24 timer i døgnet med venstreorienteret ideologi.

For det er ideologi, der bestemmer: Den underliggende, ofte ubevidste måde at se på verden. Påvirkningen begynder i skolen, derfor har det mindste parti i den nyere danmarkshistorie – Det Radikale Venstre – også været det mest betydningsfulde parti.”



10. august 2012

Messerschmidt afviser Berlingske-vinkel: Jeg har aldrig talt om at lovgive om mediernes ekspertbrug

Når Dansk Folkeparti kritiserer politiske tiltag, så anvender medierne ofte etiketter der insinuerer overdreven følelsesmæssig engagement eller irrationalitet. I umiddelbar forlængelse kommer opstramninger med halve sandheder og hvide løgne. Fra Journalisten – Messerschmidt: Berlingske strammede rubrikken.

“Sagen tog sin begyndelse, da Berlingske, under overskriften “DF vil lovgive om eksperter” bragte Messerschmidts kritik af danske mediers brug af eksperter. Lisbeth Knudsen bloggede efterfølgende om urimeligheden i at foretage et lovmæssigt “indgreb i mediernes redigeringsret”, da det “lugter fælt af politisk censur og meningskontrol”.

Læser man artiklen, finder man dog ingen citater fra Messerschmidt om, at han ønskede et lovindgreb.

Og Morten Messerschmidt fastholder, at han aldrig har talt om lovgivning:

»Jeg vil ikke være dommer over journalisterne, og jeg vil ikke være dommer over eksperterne,« siger han.

»Det, jeg bare foreslår, er, at man i de presseetiske regler, som i forvejen administreres af Pressenævnet, indføjer et kapitel, der beskriver, hvad man forventer af en person, som udtaler sig i egenskab af at være ekspert,« siger han.”

(Berlingske Tidende, 2. august 2012: DF vil lovgive om eksperter i pressen)

“DF buldrer mod minister efter stikker-opfordring” (Randers Amtsavis via BNB, 29. juli 2012)

“DF raser: Lors Dukaev får ny kostbar benprotese for skattekroner” (BT, 7. august 2012)

“… tordner Ole Hyltoft, der er udpeget til DR-bestyrelsen af Dansk Folkeparti.” (Politiken, 10. august 2012)



7. juli 2008

“Kulturkampen i Danmark… har været en kamp om hegemoni, diskurs og begreber.”

Henrik Gade Jensen om DR i en klumme i 180 grader sidste torsdag (3/7-08) – Mediemafia eller journalistiske dovendyr.

“Tidligere nyhedsdirektør i Danmarks Radio Lisbeth Knudsen gav et længere interview i Berlingske Tidende den 21. juni 2008 om sin tid som chef i DR og om den beskydning eller kritik, som DR konstant var udsat for.

Lisbeth Knudsen afviser, at der i DR direkte blev arbejdet på at indoktrinere befolkningen. Der var ingen røde lejesvende. “Problemet var snarere den vanetænkning, som præger hele den journalistiske selvopfattelse. Det var ikke et problem med en bevidst og gennemført politisk slagside. Det var mere noget med inerti og behovet for at opdage de nye tendenser i tiden,” siger Lisbeth Knudsen i interviewet.

Det er for så vidt en præcis markering af, at der var politisk slagside, men den var ikke tilsigtet, bevidst eller intenderet. Den sad i tapeterne, hvor så meget anden gammel røg og dunst aflejrer sig…

Som med så meget andet her i tilværelsen er det vanskeligt at skelne det bevidst tilsigtede fra det ubevidst accepterede, god tro fra ond tro eller den aktive konspiration fra det stille, samtykkende medløberi.

Sådan er det også med Danmarks Radio. Utallige medarbejdere har utvivlsomt efter bedste evne tilstræbt en så fair, objektiv og neutral journalistik som mulig, men deres diskurs er lejret ind i en tidsånd og en vanetænkning, som måske kun den udenforstående har antenner til at opfatte som indforstået og partisk.

For sådan virker en dominerende diskurs også. Når du snakker dens sprog og omgivelserne også står midt i den, tager den sig så selvfølgelig ud, så en anden diskurs virker fremmed og truende og i hvert fald usaglig og partisk. Kulturkampen i Danmark siden 1968 og forstærket siden 2001 har været en kamp om hegemoni, diskurs og begreber.

Lisbeth Knudsen overser, at DR har virket som en kontrær bastion i opgøret med det totalitære tankegods, som har floreret i Danmark siden 1968…

Lisbeth Knudsen erkender i interviewet, at DR adopterede den socialdemokratiske samfundsmodel:

“Danmarks Radio har haft en tendens til at være systembevarende i forhold til den socialdemokratiske velfærdsmodel. Men man kan ikke sige, at der sad en venstresnoet mafia, som ønskede at dreje historier i en bestemt retning. […] Nyhedsjournalistikkens automatreaktion er jo at finde de kritiske. Det betyder så også, at når der kommer en borgerlig regering og et systemskifte som i 2001, så bliver journalistikken samfundsbevarende i gammeldags socialdemokratisk forstand.”

På mig virker det lidt som volapyk, at DR’s journaliststand, som samtidig forstår sig som offentlighedens vagthunde, skal reagere på VK-regeringen ved at blive systembevarende og socialdemokratisk. Men det er jo en korrekt beskrivelse, som Lisbeth Knudsen giver. Og skamfuldt at det kan registreres som et faktum uden større opstandelse.

  • 12/6-08 Berlingske Tidende – »DR var under angreb« (det omtalte interview).
  • Oploadet Kl. 08:54 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer
    

    2. marts 2008

    Når aggression besvares med underkastelse

    Ytringsfriheden er ikke truet – det virker bare sådan.

    To chefredaktører der tilfældigvis trykte Kurt Westergaards tegning samme dag. Fra gårsdagens Berlingske Tidende – Ellemann i modvind i tegningestrid.

    “… siger Tøger Seidenfaden, der ligesom Lisbeth Knudsen mener, at noget af vreden i den muslimske verden skyldes en misforståelse: Nemlig at alle de danske aviser, der valgte at bringe Kurt Westergaards tegning den samme dag, gjorde det som led i koordineret aktion.

    Kunstneren der ikke ville provokere. Fra Spiegel Online – Berlin Exhibition Closes after Muslim Threats.

    “‘It was a very explosive situation,’ Jan Egesborg, whose satirical art group Surrend created the Galerie Nord exhibition, told SPIEGEL ONLINE. ‘We don’t want to be part of the current Islamophobic tendency in Europe. We weren’t trying to provoke Muslims.‘”

    Oploadet Kl. 21:38 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer
    

    30. januar 2008

    David ‘Che er en helt’ Trads skifter til Berlingske (lige under Lisbeth Knudsen)

    Massefyringer i en gratisavis er mere overordnet ikke noget jeg skal begræde, men hvad nytter det når al redaktionelt stadig varetages af en indspist klike af folk med ‘de rigtige holdninger’. Politiken fortæller i dag at Nyhedsavisen fyrer 40 journalister, og i en supplerende artikel kan man læse at Nyhedsavisens chefredaktør skifter til Berlingske.

    “Samtidig med, at Nyhedsavisen skal fyre halvdelen af de redaktionelle medarbejdere, skal avisen også have ny chefredaktør.

    David Trads, der ellers har været med siden starten, har nemlig sagt sin stilling op, oplyser bestyrelsesformand Svenn Dam til politiken.dk.

    David Trads vil fremover være ansat i Det Berlingske Officin med titlen redaktionel projektleder.

    Han skal stå for tværgående redaktionelle projekter i officinet med direkte reference til koncernchef Lisbeth Knudsen.

    Lisbeth Knudsens forgænger Niels Lunde (der ikke var sin opgave voksen under Muhammedsagen), er i dag erhvervsjournalist på Politiken.

  • 22/9-05 Berlingske Tidende – David Trads: Che Guevara er en helt.
  • Oploadet Kl. 15:12 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
    

    3. januar 2007

    Hvis Clement Kjersgaard er DR’s mest højreorienterede, så står det skidt til…

    Hvorvidt DR er objektive eller ikke afhænger selvfølgelig af øjnene der ser, men det er da tankevækkende at venstrefløjen sjældent finder anledning til at kritisere DR. Et af de få eksempler jeg i skrivende stund kan komme i tanke om, er Henning Prins’ kommentar til DR2-værten Clement Kjersgaard.

    “Jeg er ikke i tvivl om, at den personlige stemme på nettet har en stor fremtid for sig. Læg bare mærke til, hvad det betød for vores nye medieidol Clement Kjersgaard, at han lavede webmagasinet Ræson. Det bragte ham lynhurtigt videre i verden, og selv om jeg ikke billiger hans brug af DR 2 som politisk talerør for Venstre, så er han da en personlig stemme, hvad der ikke kan siges om ret mange journalister.” (Hvad hjertet er fuldt af, Politiken 16/6-06)

    Ovenstående kritik relaterer til Clement Direkte. Clement Kjersgaard er for tiden vært på DR2’s lørdagsmagasin Chefredaktørernes klub, hvor fire tidligere eller nuværende chefredaktører diskuterer ugens største begivenheder. Sidste lørdag, d. 30. december var en speciel nytårsudgave, og de inviterede skulle således give deres fortolkning af de vigtigste begivenheder i 2006. [tip: AndreasBN, der nu skriver Biasedblog]

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper