1. december 2010

Snak om Trotylbande-fortid, nej: “Til gengæld vil han gerne pege på et yndlings tv-program.”

Sidste tirsdag bragte Århus Stiftstidende et 519-ord langt interview med chefen for TV2 Østjylland, Peter Kramer. Den konkrete anledning var hans 60 års fødselsdag, og det gav en samtale om hans liv og levned. Fra Tv-boss med hang til The Beatles.

“Peter Kramer , som fylder 60 år i morgen, afløste i maj 2000 Erling Bundgaard som direktør på tv-stationen i Skejby. Før det var han redaktionschef på TV2 Nyhederne -og endnu længere tilbage i tiden var han blandt andet journalist på Ekstra Bladet samt med til at lancere Det Fri Aktuelt…

Hans bedre halvdel gennem snart 30 år hedder Kirsten Vestergaard; hun er tidligere chef på DR Østjylland og redaktionschef på Århus Stiftstidende.

[…]

»Heldigvis spænder mine interesser vidt -det er helt vanvittigt«, slår han fast.

Ét område synes dog alligevel at være noget nær altoverskyggende: Musik. Især The Beatles optager direktøren, der er født og opvokset i Århus. Da et stort anlagt boks-sæt udkom i september sidste år, holdt han og en flok venner et privat release-party.

Håret frem i panden »Det var jo kæmpestor begivenhed. Det var første gang, vi fik The Beatles ‘ samlede værker i remasterede udgaver. Musikken har fulgt mig lige siden, jeg var ung. Jeg forsøgte at skubbe håret frem i panden for at ligne dem…«

Ungt i al sin vildskab er også historier af ældre dato om, at Peter Kramer i sin tid var medlem af den revolutionerende gruppe Trotylbanden. De 40 år gamle historier gider fødselaren dog ikke at tale om. Til gengæld vil han gerne pege på et yndlings tv-program…

Mere.

  • 2009 RUC – Lars Gottschau Malm: Ungdomsoprør og beatmusik (om Jan Michaelsen, s. 51ff).
  • 28/2-10 Uriasposten – Trotylbanden… fire årtier senere.
  • Citat.

    “… de pågældende havde anskaffet sig trotylet og en række andre remedier til fremstilling af bomber. Det står tilsvarende klart, at trotskister tidligere havde anvendt bombesprængninger og uro som del af den politiske kamp.” (PET-Kommisionen, bd. 9, s. 82; pdf)

    Oploadet Kl. 14:29 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer
    

    28. februar 2010

    Trotylbanden… fire årtier senere

    For et par uger siden refererede jeg her på siden, en samtale jeg havde med en mand fra TV2 Østjylland, der nægtede at lade mig bruge et screencap fra en TV2-udsendelse. Jeg talte med Peter Kramer, administrerende direktør for TV2 Østjylland.

    Her lidt fra en artikel i Berlingske Tidende om hetzen mod Lars Willemoes, journalisten der optrævlede Blekingegadebanden – Den forhadte budbringer (17/3-07).

    “På Det Fri Aktuelt lod chefredaktør Lisbeth Knudsen i 1990 sin journalist Peter Kramer føre an i en kampagne rettet mod Villemoes’ journalistiske hæderlighed. Kramer, der i dag er chef for TV2 Øst, var tidligere dømt som medlem af den såkaldte Trotylbande, der planlagde voldshandlinger i slutningen af 1960erne for at fremme revolutionen. Nu forsøgte han i Aktuelt at mistænkeliggøre hele sagen mod Blekingegadebanden og hænge Lars Villemoes ud som en fordækt person, der fungerede som politistikker og Israel-agent.”

    Fra PET-kommissionens rapport bind 9, omhandlende PET’s overvågning af den antiimperialistiske venstrefløj 1945-1989, under overskriften Trotyl-sagen, s. 78ff.

    “I oktober 1969 modtog PET fra to af hinanden uafhængige kilder oplysninger om, at danske trotskister forberedte voldelige aktioner mod to virksomheder, hvis produktion blev aftaget af blandt andet USA og anvendt i Vietnamkrigen. Det handlede om en aktion med ”hårde” midler mod firmaet Therma samt en militant aktion mod virksomheden DISA (Dansk Industri Syndikat A/S). Ifølge en af de to kilder havde to SUF’ere, der blev nævnt ved navn, kontakt til en tredje person med ansættelse i forsvaret. Denne havde efter forlydende givet tilsagn om at skaffe fem kilo trotyl.

    Det var med udgangspunkt i disse oplysninger, at politiet omkring månedsskiftet oktober-november 1969 anholdt otte personer på mellem 19 og 24 år. Flere af de anholdte var medlemmer af den århusianske afdeling af SUF, heraf tilhørte fire den ovenfor nævnte fraktion RRS. En person kom fra København…

    Hvad angik politiets efterforskning, blev det dokumenteret, at de anholdte var i besiddelse af en række remedier til produktion af røgbomber og bomber, herunder fem kilo trotyl samt en række detonatorer, der var stjålet fra et militærdepot i Viborg af en person med ansættelse i forsvaret…

    Når det angik spørgsmålet om, hvorfor de anholdte var i besiddelse heraf, havde tre af de anholdte erklæret, at det skulle gemmes til ”en revolutionær situation, hvor der i givet fald kunne findes anvendelse for det.”

    Illustration fra Det Fri Aktuelt, 18. september 1988. Peter Kramer: Gæst hos fascismen.

    Oploadet Kl. 19:02 af Kim Møller — Direkte link31 kommentarer
    

    14. januar 2008

    Lars Villemoes: “Man fik aldrig gjort op med voldsfilosofien på venstrefløjen…”

    Der skrives meget om Blekingegadesagen i disse dage, men meget sigende for det politiske klima herhjemme, så handler debatten meget lidt om det faktuelle – hvem myrdede hvem og hvorfor. Nyhedsavisen er en undtagelse.

  • 14/1-08 Nyhedsavisen – Kun to kan have skudt Jesper Egtved Hansen.
  • 14/1-08 Nyhedsavisen – Hvem slog Jesper Egtved ihjel?.
  • Vil man vide mere om stemningen på den yderste venstrefløj, da Lars Villemoes skrev de omtalte artikler i Dagbladet Information, så er hans interview med Berlingske Tidendes Bent Blüdnikow stadig uomgængelig. Fra Den forhadte budbringer (10/3-07).

    “En forårsdag i maj 1994 passerede flere hundrede råbende autonome venstrefløjsaktivister gennem gaden neden for journalist Lars Villemoes’ lejlighed i København.

    De råbte »Villemoes, din svindler – du hænger snart og dingler«. Nogle af aktivisterne graffitimalede »Nazi Dø!« på hans gadedør og forsøgte at sparke døren ind. Lars kiggede ud ad sit vindue og tænkte sit.

    Han havde lige siden sin afdækning af Blekingegadebanden flere år tidligere været en hadefigur for den yderste venstrefløj og var blevet kaldt Mossad-agent og politistikker. Førende talsmænd fra venstrefløjen havde svinet ham til, og i en grundbog for studerende på journalisthøjskolen var han fremhævet som skrækeksempel på, hvad man ikke måtte som journalist. Ja selv journalisternes eget fagblad »Journalisten« havde advaret imod ham og en kollegas afdækning af banden.

    […]

    Da banden blev afsløret i 1989, ramte det venstrefløjen som en tordenkile. Kommunismen var på vej til sammenbrud, og nu blev den voldelige del af den danske venstrefløj afsløret gennem arrestationen af Blekingegadebandens medlemmer…

    På Information sad rockanmelderen og journalisten Lars Villemoes, der havde bedre indsigt i bandens baggrund end de fleste. Han havde som gymnasieelev i årene 1970-74 været en del af det miljø omkring Kommunistisk Arbejdskreds (KAK), der organiserede tøjindsamling til Afrika. Han var ikke blevet hvervet til gruppen, men havde godt kendskab til de aktivister, der senere skulle blive centrale medlemmer af Blekingegadebanden:

    »Jeg kendte flere medlemmer godt, og havde omgang med Holger Jensen, som var superaktivisten, der allerede på det tidspunkt havde tæt kontakt med PFLP. Men jeg tog opgøret med ham og gruppen, fordi jeg fornemmede, hvor det bar hen. Viljen til vold var allerede klart formuleret, og jeg tog derfor en beslutning om at distancere mig«.

    Mange år senere fandt Informations chefredaktion, som bestod af Lars Hede­­gaard og Peter Wivel, at han var den rigtige til at grave videre i sagen… på Information var det af afgørende betydning, at den gamle trotskist Lars Hedegaard valgte at lade Lars Villemoes køre sagen:

    »Der var en inderlig modvilje mod afdækningen i store dele af redaktionen. En ret bred del af venstrefløjen havde efter manien i 60erne med Che Guevara fattet kærlighed til den ekstremt voldelige organisation PFLP, og i stedet for Che var det i 70erne plakater med flykapreren Leila Khaled, hvor hun kælede for en maskinpistol, der var kommet op på væggen i studereværelserne. Flirteriet og beundringen for voldsaktioner var fortsat udbredt i dele af den unge venstrefløj i slutningen af 80erne, og tanken om, at kriminalitet i stor stil på venstrefløjen gennem mange år nu blev afsløret, var så uvelkommen hos både unge og ældre, at vi fik mange og meget stærke reaktioner. Oppositionen på redaktionen var mærkbar…«

    Foruden almindelige venstrefløjssympatisører var alle de gamle frontkæmpere med i hylekoret mod Informations afsløringer. Folk som historikeren Morten Thing, juraprofessor Ole Krarup, forfatterne Ulrich Horst Petersen og Erik Nørgaard, litteraten Jørgen Knudsen, VSeren Per Bregengaard samt mange mange andre.

    […]

    En autonom gruppe hængte plakater op i byen, hvor Lars Hedegaard og Lars Villemoes blev hængt ud som »politistikkere«. Læserbrevssiden fyldtes med rasende indlæg, og Lars Villemoes mødte personligt vreden og bitterheden ude i byen.

    Bladets opposition blev yderligere styrket, da venstrefløjens tre juridiske koryfæer Preben Vilhjelm, Flemming Balvig og Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet skrev en kronik i Information. Deres argumentation var på det formelle plan en juridisk kritik af, at Lars Villemoes overhovedet skrev om bandens baggrund og historie, før de var blevet dømt. Reelt var det et forsøg på en total nedgørelse af Villemoes’ artikler, der blev betegnet som »fiktion og ondsindet sladder«. Alle senere afsløringer og Peter Øvig Knudsens bog har vist, at hvert et ord i Villemoes’ artikler var sande, men denne sandhed var ubærlig i 1989.

    »Det lykkedes takket være Lars Hede­gaards indsats at få trykt en række artikler om banden og dens oprindelse på venstrefløjen«, fortæller Lars Villemoes, men situationen skærpedes hele tiden. På Det Fri Aktuelt lod chefredaktør Lisbeth Knudsen i 1990 sin journalist Peter Kramer føre an i en kampagne rettet mod Villemoes’ journalistiske hæderlighed. Kramer, der i dag er chef for TV2 Øst, var tidligere dømt som medlem af den såkaldte Trotylbande, der planlagde voldshandlinger i slutningen af 1960erne for at fremme revolutionen. Nu forsøgte han i Aktuelt at mistænkeliggøre hele sagen mod Blekingegadebanden og hænge Lars Villemoes ud som en fordækt person, der fungerede som politistikker og Israel-agent.

    Villemoes fortæller:

    »Situationen blev stadig mere usikker. Ved årsskiftet 1989/90 gik Lars Hedegaard og Peter Wivel af som chefredaktører og blev erstattet af journalist Lasse Ellegaard, der tidligere havde haft job på netop Det Fri Aktuelt. Efter at have krævet og fået trykt berigtigelser og truet med sagsanlæg mod Peter Kramer og Det Fri Aktuelt indgik Ellegaard alligevel på mine vegne, men uden overhovedet at orientere mig, et lunkent forlig i stedet for at stå fast på det hele.«

    Lasse Ellegaards svigtende mod i mødet med Det Fri Aktuelt, den redaktionelle opposition og læsernes vrede viste sig nu ved, at Lars Villemoes blev sat af sagen og en ung praktikant blev sat til at følge retsmøderne mod bandens medlemmer.

    […]

    På Information tog man aldrig et opgør om avisens holdning i sagen, og så sent som i sidste uge ved Peter Øvig Knudsens bogudgivelse undlod man at omtale avisens egen rolle i sagsforløbet. Efterspillet blev bittert, siger Lars Villemoes:

    »Banden fik meget milde domme, blev ikke dømt for flere meget alvorlige forhold og blev hurtigt løsladt. Nævningene var udvalgt blandt hovedsagelig medlemmer af venstrefløjspartier på Københavns Rådhus. Da dommen faldt, gik nogle af dem på værtshus og drak guldbajere og fejrede, at deres ideologiske venner var sluppet så billigt.«

    […]

    Mens bandens medlemmer og dens medløbere fik job og flotte karrierer blev Lars Villemoes længe udsat for hetz i journalistkredse og på venstrefløjen. Journalist Niels Rohleder, der havde ført an i hetzen mod Villemoes på Information, skrev en roman til en Gyldendal-konkurrence om den bedste ungdomsroman. Romanens grundtone var sympatisk over for »idealismen« hos de venstreradikale, og en fiktiv person med let genkendelige træk fra Lars Villemoes blev beskrevet som usympatisk. Rohleder vandt 1. prisen.

    Lars Villemoes siger i dag: »Man fik aldrig gjort op med voldsfilosofien på venstrefløjen, så voldsromantikken fortsatte. Hvis Information tidligere havde taget et reelt opgør med voldstænkningen, så var nogle af bandens beundrere måske faldet fra, men det turde avisen ikke, eller også overraskede det blot journalister og redaktører, at så mange af læserne ikke ville vide af det. Den dag i dag er det reelle opgør med brugen af vold og hærværk ikke taget på venstrefløjen, og det er en af årsagerne til, at f.eks. Ungdomshusets voldsudøvere og deres forældre ikke har forstået den afgrund, de står ved.«”

    PS: Et godt eksempel på venstrefløjens apologi, leveres af Poul Solrart Sørensen (Enhedslisten) i en kommentar på Nyhedsavisen. Jeg citerer…

    “- Disse mennesker gjore det af misforstået idialisme… i nogen situtioner er de helte og i andre bliver der gået forlangt og de bliver skurke, men vi kan ikke undvære mennekser der reagere på uretfædighed.”

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper