15. april 2016

Jacob Scharf: Islamisk radikalisering har intet med Islam at gøre, politiske mål er efterrationaliseringer

Tidligere PET-chef Jacob Scharf var gæst i Deadline fredag i sidste uge, i egenskab af direktør for den sikkerhedspolitiske tænketank CERTA. Emnet var islamisk radikalisering, og udgangspunktet var en af Scharf udarbejdet rapport om samme. Rapporten handler hovedsageligt om islam, men der er også gjort plads til et kapitel om at bekæmpe ‘højreekstremisme’, der nævnes hele 39 gange på de 88 sider. Venstreekstremisme tematiseres ikke, og nævnes blot fire gange, alle i forbindelse med sætningen ‘højre- og venstreekstremisme’. Et faktum der sætter Jacob Scharfs herostratiske P1-optræden i relief.

(Certa, Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme, 2015; Trygfonden.dk)

Jacob Scharf sagde meget selvmodsigende vrøvl under den ti minutter lange interview, og det er som om apologeterne er ved at være slidt ned. Scharf hævder, at forskningen bakker ham op, men altså – forskningen er jo en integreret del af problemet. For Scharf handler terrorisme om mange forskellige ting, blot ikke om religion (læs: Islam). Afslutningsvis forklarede han, at islamiske terrorister heller ikke havde politiske mål, men at det i virkeligheden handlede om marginalisering, tilhørsforhold og en række andre pseudo-akademiske trylleord.

Enhver der kender lidt til Koranen, vil vide at Islam er en ideologi, og tager man Scharf på ordet, så vil enhver der forfølger ideologien militant, være et frustreret offer for samfundets marginalisering, ikke en proponent for en ideologi. Når kommunister i Brigate Rosse bombede for at skabe en ny revolutionær stat, så kan det heller ikke have noget med politik at gøre. Voldelige personer begår vold, og det udtrykte motiv er blot en bekvem ‘efterrationalisering’. Martin Krasnik gjorde det glimrende, men også på lidt billig baggrund.

Tænketanken Jacob Scharf tænkte ikke dybe tanker, om andet end egen karriere, og lød som en gennemsnitlige universitetsmarxist. Indslaget kan se på dr.dk.

Jacob Scharf, direktør, Certa: … der er relativ stor forvirring i den offentlige debat om radikalisering, og derfor er der brug for at vi kigger på hvad det er vi ved, om hvem der bliver radikaliseret og hvorfor. Og det vi kan se, er for det første, at der ikke er nogle klare årsagssammenhænge. Men der er en række baggrundsfaktorer, som spiller ind her. En række forhold, som virker som katalysatorer, og så er der selvfølgelig en række måder som radikaliseringen foregår. Hvis vi kigger på baggrundsfaktorene, så er det gennemgående, at dem der bliver radikaliseret, at de har en oplevelse af marginalisering, en følelse af, at de bliver behandlet uretfærdigt. Og som der også er hos de pågældende på det tidspunkt, hvor de søger en mere radikal retning, en sårbarhed, typisk på grund af nogle skift i deres liv.

Jacob Scharf: … ikke på alle faktorer, for der er nogle fællestræk, når vi kigger på de terrorsager vi har haft i Danmark, og også i udlandet. Vi kigger på – hvem er det der er blevet radikaliseret, hvad er det for en baggrund de har, og hvordan er det radikaliseringsprocessen er forløbet. Det man kan se, det er, at der jo ikke er tale om at man på grund af en bestemt etnicitet, på grund af en bestemt religiøs tilhørsforhold er disponeret for at blive radikaliseret. Det er i langt højere grad et spørgsmål om en følelse hos personen, en marginalisering, at stå udenfor… Der er forskning på området. Der er rent faktisk foretaget undersøgelser af de her ting. Det vi gør i rapporten, det er at kigge på – hvad er det for forskning, hvad er et for resultater man har, og så prøver vi også, at lave en samlet fremstilling af de forskningsresultater. Så der er forskning på området.

Jacob Scharf: … der er nogle baggrundsfaktorer, som har en central betydning her, og der er også nogle forhold som virker som katalysatorer. Hvorfor er det at nogle bliver radikaliseret, og ikke andre. Det handler i høj grad om, at der hos dem, der så bliver radikaliseret, når de går ind i et forløb, så handler det om en fascination af vold, en søgen efter spænding. Det handler også om en søgen efter et tilhørsforhold, og efter en gruppeidentitet.

(Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme, s. 20)

Martin Krasnik, DR2: Hvorfor nævner du ikke – nu sidder jeg og kigger på den her rapport, som både er kommet i en længere og en kortere version, og der står simpelthen intet om at religion er problemet. På trods af, at langt langt de fleste af de her mennesker bekender sig til en meget meget klar religion, dogmatik og holdninger i den forbindelse.

Jacob Scharf: Ja, og det er fordi, de undersøgelser, den forskning, der ligger på området – peger meget klart i retning af, at det her er ikke et spørgsmål om religion. ligeså lidt som…

Martin Krasnik: Men de er jo alle sammen fra samme religion?

Jacob Scharf: Lige så lidt som venstreekstremistisk terrorisme har haft noget med politik at gøre, eller højreekstremisme for den sags skyld, så har det her grundlæggende ikke noget med religion at gøre. Det vi kan se, det er at dem der bliver radikaliserede, og dem der begår terrorhandlinger, der fylder religion faktisk meget lidt. De er ikke særligt velbevandret i religion. Religionen er i de her processer en efterrationalisering, et spørgsmål om at bruge nogle religiøse argumenter til at forklare og retfærdiggøre voldelige handlinger.

Martin Krasnik: Er det ikke sådan en underlig psykologisering. Det kan da godt være det er en efterrationalisering, men vi taler om folk der på ret kort tid bliver radikaliseret. En af dem der blev tilbageholdt i går, anholdt i går, en af dem der har været i Syrien, han blev på meget få måneder radikaliserede, og arbejdede vistnok som pædagogmedhjælper eller et eller andet, var en del af det danske uddannelsessystem. Han bliver religiøs, det er det der er den afgørende faktor for ham, ligesom for mange af de andre.

Jacob Scharf: Nej, nej. Det er ikke rigtigt.

Martin Krasnik: Det er næsten umuligt at forestille sig, hvordan forskning kan udelade det åbenlyse logiske svar.

Jacob Scharf: Han bliver voldelig, og han bevæger sig i voldelige…

Martin Krasnik: – Han siger han bliver religiøs!

Jacob Scharf: – en voldelig ekstremistisk retning. Ja, og det er nogle argumenter. Det er de argumenter, den propaganda, som islamiske ekstremister bruger, og det er det som terrorister bruger for at forklare og retfærdiggøre hvorfor de begår vold. Så det er ikke et spørgsmål om religion, ligeså lidt som venstreekstremistsk terrorisme, højreekstremistisk terrorisme, er et spørgsmål om politik, selvom der bliver brugt politiske argumenter for at forsvare de voldelige handlinger.

Martin Krasnik: Det sætter jo simpelthen en pil igennem årtiers mantra om terror, at det er politik med andre midler. I stedet for at føre politikken i parlamenter eller ved at gå til demonstrationer, så fører man den ved at udøve vold. Og de her islamister, de siger det jo selv – de er uenige i den politik vi fører i Mellemøsten, det er en krig de fører mod os. Os mod muslimerne. Vesten mod Mellemøsten eller Islam. Altså, det er politisk-religiøse argumenter. Og så siger du, at det tror jeg bare ikke på, at de mener alvorligt – eller hvad?

Jacob Scharf: Nej, der er jo ingen tvivl om, at terror og formålet med terror, jo ikke bare er et spørgsmål om at slå ihjel, at slå så mange civile ihjel som overhovedet muligt. Der ligger nogle motiver, der ligger også i det, at man ønsker at tvinge eller true, at destabilisere samfund som man mener hviler på nogle forkerte værdier. Og det er derfor, at vi skal tage terrortruslen alvorligt, fordi de berører, og er rettet mod nogle grundlæggende værdier i vores samfund. Men det er væsentligt at holde fast i, for det er jo også afgørende for hvordan vi vælger at bekæmpe og forebygge terrorisme – er det væsentligt at holde fast i, at det her handler om nogle andre ting end religion. Der indgår nogle religiøse argumenter, men det handler grundlæggende om nogle andre ting.

Martin Krasnik: Det er simpelthen for ukomfortabelt for os at sige, at det handler om religion. Det forsøger politikere jo altid at sige, at det ikke handler om Islam, men noget andet, og så siger vi også samtidigt, at det jo nok heller ikke handler om politik, for hvis det gjorde det, så var det jo en politisk kamp, hvor vore politiske modstandere ikke anerkender vores politiske slagmark, men tyer til vold. Men terror har jo altid eksisteret som politisk våben. Det gør det også i dag, og så siger du – næh, det tror vi bare ikke rigtigt på, at de mener. Det er nogle helt andre motiver end dem de selv tror de har. Hvordan kan man undersøge sig frem til det?

Jacob Scharf: Det er jo rent faktisk fordi, at der er foretaget forskning i de her ting, og der er kigget på de terrorsager vi så har haft, både i Danmark og i udlandet, de gerningsmænd der har begået forfærdelige handlinger. Hvis vi spoler tilbage, og ser hvad det så er for nogle personer det handler om, hvad er det for en udvikling de har gennemgået, hvad er det der har motiveret dem, ja, så er det grundlæggende nogle andre ting end religion. Og religion det er først og fremmest en efterrationalisering. Det er religiøse argumenter der bliver brugt til at forklare og retfærdiggøre voldelige handlinger. Vel at mærke voldelige handlinger, som er rettet imod vestlige samfund, som er rettet imod nogle grundlæggende værdier i åbne demokratiske samfund.

Martin Krasnik: Det er jo det samme som at sige, at du mener ikke hvad du siger. Du mener i virkeligheden noget andet. Du sidder overfor en politiker, og siger – du har nogle helt andre motiver, end det du har, bare fordi vi ikke bryder sig om den måde du udtrykker dig på.

Jacob Scharf: Nej, men det tror jeg man vil se i mange sammenhænge, at der kan blive brugt nogle argumenter, nogle forklaringer, i virkeligheden i forhold til nogle handlinger, hvor det der ligger til grund for de pågældende handlinger er det andet.

Ekstern kommentar.

“Det blev om ikke andet klart, da han – naturligvis for ikke at lyde fuldstændig imbecil – indrømmede, at terror er et angreb på de vestlige værdier. For hvordan skulle en adfærd drevet udelukkende af behovet for spænding og fællesskab dog være et angreb på ‘værdier’? Var det ikke netop en del af efterrationaliseringen: at man påstod at agere i forhold til en værdikonflikt mellem islam og vesten, mens man i virkeligheden udlevede helt andre behov?

… hvis man nu ikke har alt for mange brikker at flytte rundt med, er det jo også en stor fordel at kunne forklare hele kulturhistorien med en lille håndfuld let lærte begreber – fx ‘frustration’, ‘traume’, ‘eksklusion’ og ‘fællesskab’ – i stedet for at skulle sætte sig ind i alle de sære tanker, som folk har udtrykt i vidt forskellige sprog og terminologier.

Scharfs betonfaste adskillelse imellem de psykologiske årsager til terror og de ideologiske efterrationaliseringer lugter langt væk af tankeløse menneskers leg med nogle begreber, de ikke kan overskue.” (Tankesite, 9. april 2016)



1. august 2015

Sea Shepherd-talsmand: Man bør ikke dræbe hvaler, der er jo også supermarkeder på Færøerne…

Deadline havde torsdag aften inviteret Valentina Crast fra miljøorganisationen Sea Shepherd i studiet til en debat om organisationens modstand mod færøernes årlige ‘grindedrab’. Sea Shepherd giver endnu mindre mening end Greenpeace, og havde det handlet om dyrevelfærd, så ville det jo nok give mere mening at kæmpe for de mere end 100 mio. fjerkræ, danske producenter halalslagter hvert år efter et kort liv i fangeskab.

Sea Shepherd er militante veganere fra overdrevet. Indslaget kan ses på DR.dk, men man kan med fordel nøjes med at læse Lars Tvedes debat-oprids. Bemærk: Nedenstående er således ikke ordrette citater.

Martin Krasnik, Deadline: I prøver at stoppe grindedrab fordi i siger, det er ulovligt, brutalt og sardistisk lystmord.

Valentina Crast, Sea Shepherd: Ja. jeg er styret af moral og etik samt medfølelse for medmennesker og dyr.

Martin Krasnik: Men grindedrab er ikke ulovligt, som i siger, for Førøerne og Grønland er ikke omfattede af den relevante lovkonvention.”

Valentina Crast: Vi har ret til at forhindre brud på internationale konventioner om dyrebeskyttelse. Det er ikke blevet retsligt efterprøvet, at Færøernes grindedrab ikke er et lovbrud.

Martin Krasnik: Der står sort på hvidt i den relevante konvention, at netop disse områder specifikt ikke er omfattet af den.

Valentina Crast: Ok, så det er ikke ulovligt, og vi ved, at det vi selv gør, er potentielt ulovligt. Men grindedrab er stadig umoralsk, og vi vil derfor gå før politikere og bryde loven.

Martin Krasnik: Ok, så i medgiver, at grindedrab ikke er ulovligt og at i derimod selv bryder loven. Men hvorfor er grindedrab så særlig barbarisk? Vi dræber milliarder af forskellige dyr for at spise dem. Hvad gør grindedrab værre end drab på andre dyr?

Valentina Crast: Fordi det er underholding. Og de spiser det ikke.

Martin Krasnik: Jo, de spiser faktisk alt kødet.

Valentina Crast: Ok de spiser det, men der er supermarkeder på Færøerne, hvor man kan købe anden mad, så hvorfor dræbe hvalerne?

Martin Krasnik: Hvis man spiser grindehvaler, behøver man ikke spise de andre døde dyr, der sælges i supermarkederne. Hvorfor er det værre at dræbe grindehvaler end at spise dræbte får, høns og svin?

Valentina Crast: Ok, grindedrab er ikke særlig barbarisk, men det er unødvendigt.

Martin Krasnik: Er det ikke bedre, at Førøerne lever af det naturlige omgivende økosystem end af dyr, der er bragt kunstigt, der til? Grinder lever jo der naturligt og er jo ikke truede?

Valentina Crast: Nej, vi siger heller ikke, at de er truede. Men skal vi vente på, at de bliver truede?

Martin Krasnik: Så du er enig i, at det ikke er ulovligt, det ikke er mere barbarisk end slagtning af andre dyr, at det ikke er unødvendigt og at grindehvalerne ikke er truede. Så hvorfor kører i denne store kampagne?

Valentina Crast: Fordi vi er moralske.

Martin Krasnik: Du deler citater fra jeres stifter, der beskriver grindedrab som sardistiske lystmord. Er du enig i den beskivelse.

Valentina Crast: Ja, for de viser billeder af det.

(Sea Shepherd-sympatisør blandt angribende venstreradikale, København, 10. maj 2014; Uriasposten)

Oploadet Kl. 14:29 af Kim Møller — Direkte link35 kommentarer


12. juli 2015

Virkeligheden kontra ‘Krasniks forskning’: Karaktermord på Inger Støjberg på fejlagtigt grundlag…

I 19-Nyhederne på TV2 torsdag aften interviewede Uffe Dreesen en gruppe afghanske og syriske flygtninge. På spørgsmålet om hvorfor de søgte mod Danmark eller Sverige, svarede afghanske Hamitullah ærligt at det blandt andet var “fordi de var arbejdsløse”, og at der i øvrigt var mange forskellige grunde. “Alle håber de bare på et bedre liv”, som det blev introduceret. Det er ikke første gang flygtninge har været ærlige på på nationalt tv, men heller ikke denne gang gav det ikke anledning til politisk debat. Intet er sandt før det har stået i Politiken.

(Afghansk flygtning der vil til Danmark eller Sverige, nævner ‘arbejdsløshed’ som flygtningegrund)

Tre dage tidligere var integrationsminister Inger Støjberg gæst i Deadline, og fik her den store tur af Martin Krasnik. Der var, ifølge Krasnik, intet forskningsmæssig belæg for at hævde, at flygtninge havde økonomiske incitamenter til at vælge Danmark. Krasnik tror næppe på det selv, men rød blok gik til valg på løgnen, og således blev det også denne gang det mediemæssige udgangspunkt.

God lang kommentar af ‘Allez’, der har set nærmere på ‘Krasniks forskning’ og fremlagt sine fund på 180 Grader – Martins Krasniks kritik af Støjberg bygger på rapport med forkert konklusion (let ændret opsætning).

“Efter programmet var der en mindre ’shit-storm’ på mit Facebook feed, hvor Støjberg blev kritiseret for at bedrive politik på mavefornemmelse, og i strid mod videnskabelig fakta. Også den erklæret borgerlig-liberale politiske kommentator Jarl Cordua, kritiserer Støjberg…

I hele første halvdel af interviewet betvivler Krasnik stærkt, at ydelsernes niveau skulle have nogen betydning, og siger (14:25): ‘Skal vi ikke holde os til de undersøgelser der er lavet på spørgsmålet. Der er faktisk lavet undersøgelser I Europa. Der specifikt spørger, hvad betyder det når man sætter ydelsen ned eller op, for beslutningen om at tage til det ene land, fremfor det andet. I Storbritannien lavede man i 2010 en stor undersøgelse, og der konkluderer man simpelthen knivskarpt: (14:43 her vises citatet på skærmen) ‘Der er intet statistisk signifikant forhold mellem niveauet af sociale og velfærdsydelser og asylansøgninger’

Dette citat er helt centralt, da det er en stor del af præmissen for Krasniks kritik gennem resten af interviewet. Og citat vises på skærmen, sammen med henvisning til den rapport det kommer fra, som er: ‘Refugee Council Chance or choice? Understanding why asylum seekers come to the UK’. Der er skrevet af en professor Heaven Crawley og som kan findes her

Omvendt argumenterer Støjberg flere gange i løbet af 25 minutter lange interview for, at det er hendes klare overbevisning, at ydelsernes niveau har betydning, men det naturligvis ikke er den eneste bevæggrund for asylansøgerne. …

Det er min påstand. At selve rapportens konklusion er forkert. At Krasnik enten ikke har læst eller forstået rapporten, og at Krasnik dermed bestemt ikke var godt forberedt. Af rapporten som Krasnik citerer fra, fremgår på side 4 under overskriften: ‘Methodology’: ‘The report is based on evidence gathered through a review of the existing literature and semi-structured interviews with 43 refugees and asylum seekers living in the UK. Ten of the respondents arrived as separated children. Focus group discussions were also held with 25 people.’

Allerede her tager Krasnik fejl, da 43 interviews og en fokus gruppe, næppe kan betegnes som en ’stor undersøgelse’.

Derudover ved enhver med en smule statistikkundskaber, at man ikke kan konkludere om noget er statistisk signifikant på baggrund af nogle ’semi-strukturerede’ – hvad det så end er – interviews og nogle fokusgrupper, hvorfor man allerede her bør blive en smule skeptisk. Ikke desto mindre stammer det centrale citat fra denne rapport, hvor der på side 17 i første spalte, andet afsnit står: ‘Studies have identified that there is no statistically significant relationship between the level of social and welfare benefits and asylum applications’.

Citatet kommer dermed reelt på baggrund af ‘review of the existing literature’, og Heaven Crawley henviser også ganske loyalt til konklusionens ophav umiddelbart derefter, som er to andre rapporter:

Asylum Destination Choice What Makes Some West European Countries More Attractive Than Others?‘ – Eric Neumayer

og

Does Policy Matter? On Governments’ Attempts to Control Unwanted Migration‘ – Eiko R. Thielemann

Begge rapporter er i sig selv ganske interessante og underholdende. Da begge rapporter på baggrund af noget forskelligt datamateriale, opstiller en statistisk model, hvor et givet lands relative antal af asylansøgere ift. den samlede befolkningsstørrelse, forsøges forklaret statistisk ud fra nogle forskellige parametre.

Blandt de mere ‘underholdende’ forklarende parametre, finder Neumayer at stemmeandelen til ‘højre populistiske partier’ (fx Front Nationale i Frankrig og Vlaams Block i Belgien), er statistisk signifikant som forklarende variabel for antallet af asylansøgere, med det forventede fortegn. Mao. jo større stemmeandel til de højre populistiske partier, desto færre asylansøgere.

Hvad der dog er vigtigst i relation til Krasnik, Støjberg og interviewet i Deadline er dog, at det citat som Krasnik fremhæver, IKKE fremgår af nogen af de to ovenstående artikler.

Når man læser artiklerne, er der næppe tvivl om, at Heaven Crawley (og Krasniks) ‘citat’: ‘Studies have identified that there is no statistically significant relationship between the level of social and welfare benefits and asylum applications’. Er skrevet på baggrund af artiklen af Neumayer.

Som en af de forklarende variable, bruger Neumayer ‘Socialwelfare’, som er insignifikant ift. antallet af asylansøgere. Neumayer skriver konkluderende på side 174. ‘It seems that the level of social and welfare benefits as a share of GDP is not a statistically significant determinant of destination choice. One caveat is that this variable refers to the general generosity of welfare programmes rather than to the generosity of social and welfare benefits specific to asylum seekers

Udover Neumayers korrekte forbehold, at den generelle velfærd, ikke nødvendigvis siger noget om velfærdsydelser til asylansøgere. Er der det store problem med Neumayers variabel for social velfærd, at den intet har med niveauet at gøre, men er et mål for velfærdsudgifter i forhold til BNP.

Han skriver på side 169. ‘Unfortunately, I have no measure of the generosity of welfare benefits specific to asylum seekers. In its absence I resort to a variable measuring general social and welfare expenditures relative to GDP (%SOCIALWELFARE), with data taken from IMF (various years). Of course, this is not a totally satisfactory proxy variable since countries with more generous general social and welfare benefit systems do not ecessarily extend this greater generosity to asylum seekers.’

Med andre ord, ville den korrekte konklusion være: ‘Der er intet statistisk signifikant forhold mellem det relative niveau af sociale og velfærdsydelser i forhold til BNP og asylansøgninger’

Men som det er velkendt fra den generelle fattigdomsdebat, er der stor forskel niveauet af sociale ydelser og det relative niveau af sociale ydelser. Uden at have opstillet en statistisk model derfor, kan man ved selvsyn konstatere at der er stor forskel på det relative og faktiske niveau for velstandsydelser, ved at besøge OECD’s statistik derom her

Med andre ord, er et højt/lavt relativt socialt udgiftsniveau, ikke ensbetydende med et højt/lavt absolut udgiftsniveau.

Tilbage står at Heaven Crawleys og Krasniks konklusion, ikke er korrekt på baggrund af de kilder og data, som ligger til grund derfor. At Krasnik ikke kan have læst Crawleys rapport tilstrækkeligt kritisk, og at han derfor ikke var specielt godt forberedt. (Måske på andet end, et forsøg på karaktermord på Støjberg)



4. februar 2015

“… vi lever i det post-faktuelle samfund.. Derfor er Mogens Lykketoft stadig ekspert i det arabiske forår”

Den altid velskrivende Niels Lillelund nævnte nærværende blog i søndagens Jyllands-Posten – Monday morning quarterbacks (kræver login). Han helgarderer lidt i forhold til den politiske korrekthed, og det er fint med mig. Jeg er ikke på valg.

“De er monday morning quarterbacks, som man siger i det amerikanske. De kan se alt det indlysende bagefter… I den snakkende klasse findes dusinvis af snakkere med overraskende, ja, komplette indsigter. De kan ikke bare kan se klart bagud, de kan se alting, simpelthen; de ser over lange afstande og langt ud i fremtiden, de hører, ja, føler folks følelser på pladser langt herfra… Som enfoldig borger og ydmyg licensbetaler forbløffes man dagligt over de dybder af visdom, det klarsyn, der strømmer ud ad alle tænkelige kanaler.

Lad os tage et eksempel. Det arabiske forår. Som det hed. Det er faktisk et rigtigt godt eksempel, hvad et afsnit af Debatten på DR2 fra februar 2011 kan tjene til at illustrere. Selve transskriptionen har jeg fundet på den stærk apokryfe hjemmeside Uriasposten (og hvis De klikker derind, så er det virkelig på eget ansvar). Men selve debatten, komplet med levende billeder af overbærende skuldertræk og skråsikre smil, ligger skam stadig online, i hvert fald ind til Statsradiofonien vælger at tage det ned for at give plads til nye statsautoriserede skråsikkerheder, og se den, det er kosteligt, det er som at gense Otto Leisner bare uden charmen.

Gensyn med Fjernsyn, hør bare, thi det er tværpolitisk vrøvl, alle vil være med, og ligesom alle er enige om, at man skal støtte de demokratiske kræfter, så ved de også alle sammen alting. Det må siges hviskende, næsten uhørligt, men misantropen Messerschmidt står sig bedst ved gensynet fire år efter, han fik ret, som misantroper oftest får det:

‘Martin Krasnik, journalist: Vi har bedt, tryglet og håbet på demokrati i årtier i Mellemøsten. Nu kommer det. …

Lene Espersen (K): Jeg tror faktisk på, at der er den rigtige vej, nemlig demokratiets vej. …

Mogens Lykketoft (S): Vestens politik har været dirigeret af de neuroser som Messerschmidt og Kholghi har fremlagt her i dag. Nemlig at hvis man lod folket bestemme, så ville de sikkert blive islamistiske fundamentalister og alt muligt andet. … Der er ved at opstå en ny verdensorden i Mellemøsten. Det er ikke de skæggede gutter, der går på gaden. Det er unge mennesker, det er veluddannede mennesker, som kan bruge Facebook, som kan bruge Twitter, som gerne vil have demokrati. …

Trine Pertou Mach (SF): Morten (Messerschmidt), nu er du jo ikke tynget af visdom om den arabiske verden, kan man godt høre. Jeg har boet i Egypten i to år og beskæftiget mig med Mellemøsten professionelt i 10 år, så jeg ved faktisk en del om hvad det er der foregår.’

Ja, nemlig, ja. Som Kaare siger det i Drengene fra Angora. Som i det mindste var sjove. Disse profeter og sandsigersker er mere bare til grin, for det sagde de sgu, ordret, alt dette vrøvl om det arabiske forår… Fordelen ved at være ekspert er, at man aldrig bliver stillet til ansvar. Man er derfor usårlig, urørlig, stedse parat til nye ekspertudtalelser, for vi lever i det post-faktuelle samfund, i år og næste år. Derfor er Mogens Lykketoft stadig ekspert i det arabiske forår…

(Jyllands-Posten, 1.februar 2015, Indblik, s. 17; Se evt. Uriasposten, DR2)



11. december 2014

Martin Krasnik, ‘Fucking jøde’ (2014): “På Snaphanen, en af de mest rabiate højrefløjssider blev jeg…”

Martin Krasnik gengiver i sin bog ‘Fucking jøde’ (2014) en række kommentarer fra Snaphanen og Uriasposten, taget direkte fra Klaus Wivels artikel om samme sidste år. Den citerede her fra siden er en ‘Albert Olsen’, som efterfølgende kommenterede sagen her. Alle journalister laver fejl, men Wivels udpegning af Snaphanen som værende et antisemitisk epicenter, burde Martin Krasnik selvfølgelig ikke gentage. Krasnik er ikke et lallende tåbe, så det må handle om positionering. Som jeg skrev sidste år, da sagen var oppe at vende.

“… siger… meget om massemedierne, at Snaphanen for anden gang i denne uge shames med baggrund i kommentarer, på en debat han i modsætning til undertegnede forsøger at moderere. Det var et svært valg jeg traf i tidernes morgen, og bevares, jeg gør vel en dyd ud af nødvendigheden, men lige netop nedenciterede artikel illustrerer hvorfor det efter min mening ikke giver mening at satse på fair play i MSM.”

(Martin Krasnik, Fucking jøde, 2014. S. 168f)



24. november 2014

DR-skurke er altid højreorienterede – Ingolf Gabold: Vi skal gøre danskerne til bedre borgere…

En Snaphanen-læser har transskriberet dele af Martin Krasniks interview med DR’s tidligere Dramachef Ingolf Gabold, sendt i Deadline på DR2, lørdag den 1. november. Gabold formulerer sig klogere end tidligere generaldirektør Christian S. Nissen gjorde i 1997, men reelt siger de helt det samme. Udgangspunktet for debatten er dramatiseringer såsom 1864, Borgen, Krøniken og Matador.

Martin Krasnik, Deadline: Er det ikke et meget klart forløb, der går igennem alle de her serier, at sympatien ligger hos de kulturradikale, de radikale, de moderate kræfter på midten. Det er det gennemgående, der går igennem alle de her eksempler tilbage til 1979.

Ingolf Gabold, Dramachef: Og det hænger sammen med én ting, nemlig det at være afbalanceret. Jeg kunne have forestillet mig, hvad der ville være sket i forhold til Borgen, hvis vi havde haft en fra yderfløjen som statsminister, så havde helvede været løs.

Martin Krasnik: Det er jo ikke det, men det er persontegningen, så vi har lederen af det højreorienterede Frihedsparti, som jo er DF’s leder. Det er jo en lille usympatisk gnom fyldt med fordomme og firkantede racistiske holdninger.

Ingolf Gabold: Ja, det har vi her, men på en eller anden måde er han da også et menneske.

Martin Krasnik: Men han er jo ikke et sympatisk menneske, han har jo dybt usympatiske holdninger.

Ingolf Gabold: Ja, men du får jo også forklaringen, hvorfor han har det. Hans datter drukner for ham 14 år gammel. Du får forklaringen, hvorfor han har det.

Martin Krasnik: Ja, men der sagde du det jo selv. Det mener du, Ingolf Gabold, der ligesom er createur for alle disse serier, at det er usympatiske holdninger.

Ingolf Gabold: Ja, det ved jeg ikke om det er, det er holdninger, der er. Vi er så at sige ganske almindelige mennesker, der har vores holdninger på den ene side eller på den anden side.

Martin Krasnik: Men du sagde, de var usympatiske.

Ingolf Gabold: Ja, men jeg synes ikke de er sympatiske. Det synes jeg da ikke.

[…]

Martin Krasnik: De moralsk anløbne karakterer har vi bare på højrefløjen. Og det er helt tilbage til Matador og helt frem til Borgen og 1864. Er det ikke rigtigt?

Ingolf Gabold: Nej det er ikke rigtigt, det er for unuanceret. Jeg forstår godt, hvad du siger, det er til at forstå det sprog, du har, og jeg forstår det godt, men det er for unuanceret, hvis du ikke går ind og kigger på de enkelte handlinger, de enkelte scener, så går du glip af noget. Man skal passe på, man ikke falder i søvn, selvfølgelig.

[…]

Martin Krasnik: Kunne det være, at Borgen og andre serier hjælper det politiske centrum, venstre, midten, at de mennesker, der er sympatiske i DR’s serier simpelt hen befinder sig dér på den politiske skala?

Ingolf Gabold: Det er muligt, det skal jeg ikke kunne udtale mig om.

Martin Krasnik: Men hvis det er rigtigt eller bare sandsynligt, så er det politisk propaganda.

Ingolf Gabold: Og hvad ville det være, hvis vi skrællede det her af og sagde, vi ville ikke på nogen måde vise midterfløjen eller de røde som sympatiske mennesker, vi ville simpelt hen kun vise de andre som sympatiske?

Martin Krasnik: Der er jo ikke nogle, der beder dig om at være unuanceret den anden vej, men om at fordele sympatien lige.

Ingolf Gabold: Jeg synes, vi har fordelt det, det må jeg altså sige.

Martin Krasnik: Da du gik af, sagde du i Berlingske Tidende, at DR skal opdrage og være moralsk. Hvordan skal DR opdrage os?

Ingolf Gabold: … Jeg vil så gerne have, at vi i public service sørger for, at vore seere får lidt mere med en det, der er på skærmen. Får en eller anden eftertanke, som gør, at du og jeg kan føre den her samtale. Den debat, du og jeg har her, synes jeg, er meget, meget væsentlig.

Martin Krasnik: Det gør ikke noget, vi bliver bedre borgere af at se fjernsyn?

Ingolf Gabold: Det ville være rigtigt, rigtigt, rigtigt dejligt.

Oploadet Kl. 05:42 af Kim Møller — Direkte link8 kommentarer
Arkiveret under:


20. november 2014

DR2-Debatten om ‘Det Arabiske Forår’, feb. 2011: Messerschmidt vs Krasnik, Lykketoft, Khader, P. Mach

Debatten om ‘Det Arabiske Forår’ anno 2011 er måske det bedste eksempel i mine levetid, på at politikere, forskere og meningsdannere i høj grad mangler den nødvendige forståelse af kulturens betydning. En venlig sjæl har transskriberet lidt fra Debatten på DR2, sendt 24. februar 2011. Morten Messerschmidt (og Farshad Kholghi), og havde det nemt overfor Martin Krasnik, Mogens Lykketoft, Naser Khader og Trine Pertou Mach der dumpede fælt. Debatten kan stadig ses online.

Martin Krasnik, journalist: Vi har bedt, tryglet og håbet på demokrati i årtier i Mellemøsten. Nu kommer det.

[…]

Morten Messerschmidt, DF: Jeg frygter meget, at det vi kommer til at opleve, ikke et Østeuropa i 1989, men Iran i 1979.

Søren Pind, Venstre: Det tror jeg ikke. Jeg tror nærmere vi taler om noget a la Tyrkiet. Eller noget i den retning.

[…]

Martin Krasnik (med et overbærende smil): Nogen bliver nødt til at stoppe Morten Messerschmidt, for du siger det samme som gamle trætte som Mubarak i virkeligheden hele tiden sagde: Efter mig er det syndfloden, der kommer. Det er islamisterne, der overtager. Iran i 1979.

[…]

Lene Espersen, K: Jeg tror faktisk på, at der er den rigtige vej, nemlig demokratiets vej.

[…]

Naser Khader, løsgænger: Jeg tror ikke de (Det Muslimske Broderskab) får flertal ved demokratiske valg.Dem der er ude på gaderne… Det er Facebook-generationen der går forrest… Det er folk der gerne vil demokrati. … De vil have kernen af frihedsværdierne.Egypterne er muslimske på samme måde som italienerne er katolske. De har det kun i munden.

[…]

Mogens Lykketoft, S: Vestens politik har været dirigeret af de neuroser som Messerschmidt og Kholghi har fremlagt her i dag. Nemlig at hvis man lod folket bestemme, så ville de sikkert blive islamistiske fundamentalister og alt muligt andet. … Der er ved at opstå en ny verdensorden i Mellemøsten. Det er ikke de skæggede gutter, der går på gaden. Det er unge mennesker, det er veluddannede mennesker, som kan bruge Facebook, som kan bruge Twitter, som gerne vil have demokrati.

Trine Pertou Mach, SF: Pointen er, at dele af opinionen i Danmark har sagt, at i arabiske lande, blandt muslimer, kan man ikke få demokrati… Det er verdenshistorie der skrives nu. De kræver demokrati og frihed!

Morten Messerschmidt: Der er ingen der aner, hvad der kommer til at foregå i de her lande. … Vi kan bare ikke bygge virkeligheden på en drømmeverden.

Trine Pertou Mach: Morten (Messerschmidt). Nu er du jo ikke tynget af visdom om den arabiske verden kan man godt høre. Jeg har boet i Egypten i to år og beskæftiget mig med Mellemøsten professionelt i 10 år, så jeg ved faktisk en del om hvad det er der foregår.



7. august 2014

‘Århus for Mangfoldighed’-organisator støtter pro-palæstinensisk kritik af danske medie-jø.. Zionister

Deadline på DR2 er i sin dækning af Israels kampagne mod Hamas, hverken bedre eller dårligere end alternativerne, og som sådan helt ubrugelige i forhold til at få et nogenlunde overblik over begivenhederne. I går var Christian Braad ‘Osama bin Laden er en frihedshelt’ Thomsen gæst i et beslægtet emne, og så sent som i lørdags fik Mads ‘Jeg støtter angrebet på USA’ Gilbert taletid. Kommunister fra det yderste overdrev.

Martin Krasnik gik hårdt til Mads Gilberts slet skjulte Hamas-apologi, og efterfølgende kritiserede pal-aktivisten Krasniks aggressive stil, der ifølge ham gjorde DR2 sammenlignelig med amerikanske Fox News.

I protest mod den postulerede Israel-venlig mediedækning har herboende palæstinensere lavet en underskriftindsamling for ‘Palæstina i de danske medier‘, som godt 3500 har underskrevet. Budskabet indikerer, at det for dem ikke handler om israelere, men zionister, for ikke at sige det direkte, ‘mediejøder’.

“Problematikken er dog den skævhed der er i dækningen, og om de danske medier har valgt side.

Det mener vi de har, specielt når flere af korrespondenterne, Steffen Jensen, Allan Sørensen, Hanne Foighel, Martin Krasnik med flere, enten er zionistiske, gift israelsk eller bosat og opvokset i Israel. … Dette i sig selv er ikke ensbetydende med at de er pro-israelske, men præger langt henad vejen deres dækning af konflikten. Dels ved at Israel på godt og ondt er ’særligt’ for de jøder som identificere sig som zionister, og dels ved at disse korrespondenters netværk hovedsagligt består af israelere, og at deres omgangskreds naturligt præger den dækning.” (Skrivunder.net)

De fleste der har underskrevet er i sagens natur herboende arabere, men der er også blodrøde danske bidrag. Herunder Enhedslistens Hans Jørgen Vad, som Urias-læsere vil huske som en af de venstreradikale bag ‘Århus for Mangfoldighed’ (2012). Fra BT – EL-medlemmer støtter angreb mod Krasnik, der citerer hans bortforklaring.

“Hans Jørgen Vad, som indtil for nylig sad i Hovedbestyrelsen i Enhedslisten, er en af dem, som har skrevet under.

– Min holdning er, at det ikke er folks baggrund, men vinklingen der er problemet. Jeg har selv klaget til TV2 over et klip, hvor det blandt andet blev sagt, at Hamas ikke vil acceptere en to-statsløsning, hvilket er forkert. Jeg har også klaget til DR over Martin Krasniks interview med Mads Gilbert, siger han. Men bør man så ikke skrive, at det er vinklingen?- Det går på balancen, og at et overvejende pro-zionistisk udgangspunkt gør dækningen farvet. Ikke at de er jøder. Teksten skal jo forstås som et opråb om, at der er bias (skævhed, red.) i dækningen, siger han til BT.”

(Hans Jørgen Vad med official-vest under ‘Århus for Mangfoldighed’, 31. marts 2012)

Apropos.

“Fordøm Israels angreb på civile i Gaza” (Gaza-korrespondent Nagieb Khaja, 2014)

“Jeg er jo ikke blevet journalist for at være den nye store muslimske mellemøstkorrespondent. Og hvad skulle min religion også betyde for min journalistik? Når jeg er journalist, stiller jeg kritiske spørgsmål til alle, lige meget hvilken religion de har.” (Gaza-korrespondent Simi Jan

“… mit mål at fortælle nogle historier fra Mellemøsten, som ellers aldrig bliver fortalt. … Min familie var ude og demonstrere i lørdags, og de spurgte ikke engang om jeg ville med. Det ved de godt, at jeg ikke vil, fordi jeg er journalist.” (Jounalist Abdel Aziz Mahmoud, 2009)

“Helt ærligt, jeg har hverken nogen jødiske eller palæstinensiske venner. Jeg har overhovedet ingen aktier i den konflikt.” (JournalistErkan Özden, 2009)



24. juli 2014

Irving Jensen om Gaza-krigens ‘rootcauses’: “.. det eneste du kan forstå det fra, er det jeg siger nu.”

En søgning i avisdatabasen Infomedia fortæller, at der de seneste 30 dage har været 61 artikler om Israels postulerede udslettelse af Gaza, men omvendt kun tre om Hamas’ (manifest-nedfældede) krav om Israels endeligt. Det ene var fra (det stalinistiske) Dagbladet Arbejderen, den anden fra en leder i Viborg Stifts Folkeblad, og den sidste fra en henvisning til TV2 om et interview med en ekspert fra Forsvarsakademiet. Mediernes ensidighed, kan næsten sættes på formel.

Phd. Michael Irving Jensen var gæst i tirsdagens sene Deadline, der i modsætning til sidste uges ensidige motivanalyse ved Lars Erslev Andersen, også var tiltænkt at rette fokus mod Hamas. Eller, det var hensigten, for Hamas-apologeten Michael Irving Jensen kunne sin Marx, og nægtede at forholde sig til Islam-ideologiske aspekter ved den ene part. Det handlede om socio-økonomiske ‘rootcauses’, og problemet var Israel.

Det lykkedes ikke Krasnik at få meningsfuld debat om emnet, heller ikke selvom han kunne dokumentere, at Israels bombninger af Hamas historisk set var en direkte konsekvens af Hamas’ gentagne angreb. Klimaks kom sidst i udsendelsen, da Irving Jensen pointerede at Hamas var moderat, og med til at holde mere ekstreme grupperinger i ave. At se Hamas som andet end en naturlig reaktion på israelsk ondskab, var helt forkert.

Delvis trasskription af Martin Krasniks interview med forskeraktivisten Michael Irving Jensen i Deadline – Våbenhvile i Gaza – hvad skal der til? (14 min).

Martin Krasnik, DR2: Du skriver i tidsskriftet Ræson, at Hamas vil stoppe kamphandlinger og raketangreb hvis de får en række krav opfyldt. Hvorfor tror du de vil det?

Michael Irving Jensen, Phd: Det tror jeg de vil, for det det handler om, for Hamas i øjeblikket, det er jo at man ikke skal tilbage til sådan som situationen var før den israelske aggression rettet mod Gaza-striben. Det de ønsker i lyset af mere end 600 dræbte, og store dele af Gaza lagt i ruiner, det er simpelthen at sikre og tilvejebringe, ligesom alle andre palæstinensere, det er ikke et krav Hamas har alene, det er et krav palæstinenserne har som helhed. Det som Gaza-befolkningen ønsker sig. … Det vigtigste er selvfølgelig, at man kommer ud af den situation, hvor Gazas befolkning kan leve et normalt liv, så at sige, hvor man kan brødføde sig selv, hvor man ikke skal være afhængige af FN og omverdenen i forhold til at klare sig for dagen af vejen.

Martin Krasnik: Logikken i det du siger er jo at raketterne er en konsekvens af Israels politik overfor Gaza, men lad os lige prøve at se på historien. I 2005 trak Israel sig jo unilateralt ud af Gaza-striben og overlod den til det palæstinensiske selvstyre. I 2006 vandt Hamas så valget over Fatah, og året efter smed Hamas så alle deres politiske modstandere ud af Gaza ved et voldeligt kup. Derefter begynder Gaza så at fyre raketter af mod Israel, som svarer igen ved at sanktionere adgangen af vare til Gaza. Israels kontrol… er altså en reaktion på raketter fra Hamas. I virkeligheden er det vel det omvendte af hvad du siger. Stopper raketterne, så stopper blokaden også.

Michael Irving Jensen: De er interessant det du siger. Og starter et vilkårligt sted i historien…

Martin Krasnik: – Jeg starter der hvor Hamas tager kontrollen i Gaza, ikke vilkårligt.

(IDFblog, Rocket attacks on Israel from the Gaza strib; Se også Red Alert-app)

Michael Irving Jensen: Det som der er udgangspunktetet for konflikten i Palæstina, det er en israelsk besættelse. … Det er en fuldstændig naturlig konsekvens, at der er modstand imod besættelsen. Og problemet er besættelsen.

Martin Krasnik: … men jeg spurgte dig til din egen påstand, om at Hamas vil stoppe kamphandlingerne, hvis de fik en række krav opfyldt, blandt andet en ophævelse af blokaden. Lad mig lige stille spørgsmålet – Men raketangrebene kom jo efter Hamas havde taget magten. … Men raketangrebene kom jo – og jeg må lige gentage det – efter Hamas havde taget magten i Gaza. Det er jo… Må jeg lige stillet spørgsmålet. Det er jo ikke et vilkårligt sted jeg starter det her, det er der hvor Hamas tager magten. Og der hvor Hamas tager magten begynder de at fyre raketter ind i Israel. Konsekvensen af den blokade. Så du har rækkefølgen omvendt.

Michael Irving Jensen: … det er ganske rigtigt, at det er sket i et højere omfang efter 2006, men det ændrer ikke ved… at det der er det afgørende problem det er ‘the rootcauses’, og ‘the rootcases’ er ikke Hamas. ‘The rootcauses’ er den israelske besættelse.

Martin Krasnik: Jamen Michael Irving, nu taler vi om din egen analyse, der siger at Hamas vil stoppe kamphandlinger og raketangreb, hvis de får en række krav opfyldt. I 2005 lavede Israel og palæstinenserne en aftale, der er meget bedre end det Hamas kan håbe på i dag. De lavede en aftale, det blev aldrig gennemført, men de lavede en aftale om en åben grænseovergang, om opførelsen af en lufthavn, opførelsen af en havn, en forbindelse mellem Gaza og Vestbredden. Hvorfor blev det ikke til noget? Fordi Hamas tog magten. Kuppede sig til den ved at smide de politiske fjender ud, og begyndte at angribe Israel. Derfor blev den aftale ikke til noget.

[…]

Martin Krasnik: Jeg prøver bare at problematisere din egen pointe…

Michael Irving Jensen: Jeg forstår ganske enkelt ikke dit argument, Martin.

Martin Krasnik: Lad os prøve at se på raketter fra Gaza. Ved de sidste tre krige, ’08, ’12 og ’14 kom som en reaktion – du kan selv se hvilke år de her angreb topper. En reaktion på palæstinensiske raketangreb på Israel. Den kronologi underminerer jo fuldstændigt dit argument om, at raketterne bare er en reaktion på den israelske besættelse.

Michael Irving Jensen: Jeg er bange for at du ikke helt har fanget alle pointer i det her palæstinensiske spil. Hver eneste gang der har været bare antydningen af, at der kunne ske forbedringer for befolkningen i Gaza, har det været sådan at Hamas faktisk, efter 2006, har lagt bånd på langt mere radikale islamistiske grupperinger i Gaza med henblik på at de netop ikke skal fyre raketter af mod Israel. Det gælder palæstinensisk Islamisk Jihad, og det gælder andre grupperinger. Hamas har, en islamistisk regering, slået ned på Al-Qaeda-affilierede islamistiske grupperinger, de har meget med i moskeer, de har slået dem ihjel i moskeer med henblik på at sikre at der fortsat ville være noget der bare mindede om en eller anden form for moderat stemme.

Martin Krasnik: – Moderate? Michael Irving, der blev affyret 80 raketter om dagen op imod den israelske reaktion her. Ifølge amerikanerne var det Hamas selv som stod bag… de der moderate fyre du taler om. Det er Hamas.

Michael Irving Jensen: Jeg siger… i kraft af den manglende lys der er for enden af tunnelen, er det sådan at Gazas befolkning desværre er radikaliseret, dag for dag. Og du ser en situation, hvor langt mere end radikale kræfter end hamas, de faktisk kommer til at blomstre op.

Martin Krasnik: Det du gør, det du altid gør Michael Irving Jensen. Det du gør, det er at du siger: Israel har selvfølgelig ret til at forsvare sig. Du siger også at det er for galt med de raketter som Hams fyrer af… og så siger du så ikke mere om det, ligesom du ikke har sagt et kuk om alle de mange tusinder af raketter som Hamas har fyret af mod civile, direkte mod civile i Israel i årene. Jeg har ikke set nogle artikler eller analyser fra din hånd om det. Nu reagerer du udelukkende med forklaring om, at det er Israels besættelse, der er kernen i at forklare, at Hamas bliver ved med at fyre raketter af.

Michael Irving Jensen: Ja, og det fastholder jeg da.

Martin Krasnik: Det er ufattelig ensidigt.

Michael Irving Jensen: … det er ufatteligt ensidigt, hvis man aldrig nogensinde tager hensyn til at hvad det er, som er ‘the rootcauses’ i den her konflikt.

Martin Krasnik: Alle taler om ‘the rootcauses’, alle taler om den besættelse.

Michael Irving Jensen: … det er påfaldende, at man ikke kan forstå, at det man faktisk skaber er et grundlag for radikalisering, og dermed også en situation hvor man vanskeliggør en fredelig løsning.

Martin Krasnik: Men kan du ikke se, at alle de argumenter du virkelig i substansen kommer med, fratager jo i realiteten Hamas for ansvar. Sagen er jo…

Michael Irving Jensen: Jeg siger da på ingen måde at Hamas ikke skal stå til ansvar.

Martin Krasnik: Jov, du har en god forklaring på det hele tiden.

Michael Irving Jensen: Naturligvis har jeg en forklaring. Man kan jo altid kontekstualisere og analysere med henblik på at skabe en forståelse for hvad det er for en situation vi er omgivet af. Det betyder ikke…

[…]

Martin Krasnik: … forhold dig lige til den tese?

Michael Irving Jensen: Nej, for det eneste du kan forstå det ud fra, er det jeg siger nu. … Problemet er jo at den israelske regering, siden 1994 faktisk, ikke har vist den nødvendige vilje til at afgive territorium.

Martin Krasnik: Lad os lige prøve at lave et eksperiment. Prøv at se det fra Israels side. Netanyahu sagde forleden i et sjældent ærligt interview, at han aldrig kan forestille sig at man trækker sig helt tilbage fra Vestbredden. Han sagde ‘hvis vi trækker os tilbage fra Vestbredden, et område der er tyve gange større end Gaza-striben. Hvem kan så garantere os, at vi ikke får et område der er tyve gange så stor som Gaza, med tyve gange så mange tunneler, og tyve gange så mange raketter ned i hovedet på os fra det er område. Hvem kan garantere det? Kan du garantere det Michael Irving?

Michael Irving Jensen: … Det er jo ikke fordi Israel ligefrem er på randen af destruktion. … Israel har endnu ikke taget nogen chance, det er jo det der er hele problemet. Jo længere tid de venter med at tage chancen, jo mindre taler der for en tostatsløsning. Den forsvinder stort set imellem hænderne på os.



13. april 2014

Martin Krasnik angriber liberal mellemvare-konservativ: I minder mig om Generation Identitaire…

Hvis man vil forstå baggrunden for nutidens halv-relativistiske konservative, så kan man passende se lørdagens 18-20 minutter lange Krasnik-interview i Deadline med den nyvalgte KU-formand Mikkel Ballegaard Pedersen. Først associeres Konservativ Ungdom med franske Generation Identitaire, herefter med 30’ernes Tyskland. Alt sammen fordi en gruppe KU’ere fornyligt ødelagde et marxistisk debatmøde om Lenins fortræffeligheder. Indslaget kan ses her.

Martin Krasnik, DR2-vært: Hvis man læser jeres program om Danmark og resten af Verden, så får man en fornemmelse af, at i faktisk mener de danske værdier grundlæggende er truet udefra. Hvordan er de det?

Mikkel Ballegaard Pedersen, KU-formand: Det synes jeg faktisk ikke de er… de er ikke truet…

[… klip fra Generation Identitaires ‘Declaration of War’ …]

Martin Krasnik: Det er næsten som at høre jer tale der.

Mikkel Ballegaard Pedersen: Det synes jeg ikke. Jeg synes der en forskel…

I et interview med Altinget forklarer Mikkel Ballegaard Pedersen, at hans mærkesager er ‘frihed og ansvar’ og afskaffelse af velfærdsydelser, og det nærmeste man kommer emner som indvandring og Islam er traditionel DF-bashing, ja, og så lige støtte til Facebook-gruppen ‘Rune Kristensen i Folketinget’. Manden læser historie med ’sidefag i arabisk og islamstudie’, og burde som sådan jo egentlig danne front mod Islam.

Når selv en liberal mellemvare-konservativ associeres med kulturkrigeriske Generation Identitaire og 30’er-totalitarisme, så står det virkelig galt til. Det ændrer sig ikke før konservative forstår, at kampen ikke kan vindes på kulturmarxistiske præmisser.

(Mikkel Ballegaard Pedersen på Facebook, 26. januar 2014)

“Godt, at vi i KU lige følger op på Zieglers udmelding – for vi skal holde os langt væk fra at gå med i en kommende regering! Specielt hvis DF er med…” (Mikkel Ballegaard Pedersen på Facebook, 5. januar 2014)

Oploadet Kl. 01:50 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

« Forrige sideNæste side »



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper