7. januar 2019

Politikens anmelder: “Slott-Møller mente det her. For hende var det nationalistiske projekt virkelighed”

Lørdagens tur til ARoS i Århus, blev præget af den ideologiske propaganda, men jeg så også en masse, der ikke er værd at kommentere, eksempelvis udstillingen med Julian Schnabel. Apolitisk klatmalerier i storformat, og kunsten må have været at overbevise kuratoren, om at dette er udstillingsværdig kunst.

Bedst var Agnes Slott-Møllers (1862-1937) symbolistiske malerier fra starten af 1900-tallet, der blev udstillet under overskriften ‘Helte og heltinder’. Hendes søgen efter at ‘genfinde en stærk dansk identitet i en urolig samtid, minder om minder om nutidens ’søgen efter nationale symboler’, som der står i den officielle pressmeddelse. Ikke alt faldt i min smag, men hvis jeg nogensinde skulle få en Middelalderborg, og bruge riddersalen som center for bloggossfærisk aktivitet, så var der da et par fine skilderier til væggene.

(Agnes Slott-Møllers Kong Valdemar med sin Søn ved Jagtmåltidet på Lyø i Maj 1233, ARoS, 2019)

Politikens anmelder Mathias Kryger fangede også Agnes Slott-Møllers manglende had til rødderne. Fra Politiken.dk – To hjerter: Anmelder fik kvalme midt under symbolistisk udstilling på ARoS (21. oktober 2018).

Halvvejs igennem udstillingen får jeg kvalme. Indtil da har jeg gået fra værk til værk og fra vægtekst til vægtekst og egentlig undret mig over, at jeg har længtes efter denne her udstilling. …

Agnes Slott-Møller tilhørte sammen med ægtemanden, Harald, en kreds af symbolistiske malere omkring århundredskiftet. De plæderede for, at kunsten skulle være opbyggelig i sin åndfuldhed og ikke igennem det mere virkelighedsnære og samfundskritisk optagede projekt, som modstanderne, naturalisterne, gennemførte på samme tidspunkt. …

Det første værk på udstillingen er hendes store maleri af Niels Ebbesen, som rider ind fra højre i billedet i et goldt landskab med tøende sne på en smuk og stærk hest… Videre til et maleri af en lige så blond og karikeret dronning Margrethe I med almoderlig og stålsat mine, som forener af Sverige, Danmark og Norge i Kalmarunionen. Der er Dannebrog vajende i vinden på skibenes master uden for vinduet.

… Hvis det nu havde været gjort med et glimt i øjet, eller hvis projektet var udtalt bevidst om det humoristiske i sit tidskollaps à la postmodernismen, så havde det været übercool. Men Agnes Slott-Møller mente det her. For hende var det nationalistiske projekt virkelighed, og billederne var, mente hun, med til at bygge en stærk følelse af samhørighed med historien om nationen midt i en periode med modernisering og industrialisering.

Men den flirten, som symbolismen havde med det, som også blomstrer på dette tidspunkt i historien, med nationalsocialismen, ligger som en uudtalt understrøm i udstillingen, og jeg undrer mig over, at udstillingen ikke direkte problematiserer denne forbindelse.

Ikke mindst at der ikke tales om, hvad det vil sige at vise et så gennemsyret nationalistisk projekt i vores samtid. … Udstillingen svigter de dybe kunsthistoriske undersøgelser, som handler om æstetik, men også i høj grad om ideologi.”

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper