4. marts 2018

Lone Kühlmann, tidl. TV-Avisen: ‘Pæne og ordentlige mennesker’ kan kun stemme på ‘Enhedslisten’

Tidligere vært på TV-Avisen Lone Kühlmann, der blandt andet har været tilknyttet Dansk Journalistforbund, fortæller at anstændige menneske – af demokratiske grunde – kun kan stemme på kommunistiske Enhedslisten. Klumme set på B.dk – Pæne og ordentlige venstremænd for længst har opgivet, at forvente pæn og ordentlig opførsel af deres egne repræsentanter på tinge (kræver login).

“‘Nu er jeg jo ikke socialdemokrat,’ sagde min ven venstremanden. ‘Men hvordan kan socialdemokraterne gå med til det her?’

Ingen har nogensinde mistænkt ham for at være socialdemokrat. På hans nordjyske fødeegn er næsten alle venstremænd. Pæne og ordentlige venstremænd. De findes, selv om man skal se langt efter dem i det nuværende Folketing. Og ‘det her’, som han refererer til, er regeringens udspil om særlove, hvor kriminalitet straffes efter, hvor den begås.

Det slog mig, at pæne og ordentlige venstremænd for længst har opgivet, at forvente pæn og ordentlig opførsel af deres egne repræsentanter på tinge. Selv om de ikke kunne drømme om at stemme på en socialdemokrat har de – sikkert ubevidst – placeret deres tiltro til at demokratiet ville overleve hos socialdemokraterne. Men med den siddende socialdemokratiske folketingsgruppe kan man ikke længere føle sig sikker på det. Det har længe været til stor fortvivlelse hos pæne og ordentlige socialdemokrater. De findes også. Men også her skal man se langt efter dem i Folketinget.

Pæne og ordentlige mennesker, som mener, at grundloven skal overholdes, og som betragter lighed for loven som en grundpille i et demokrati, må i skrivende stund helt ud til Enhedslisten, før de kan finde nogen at læne deres hoved mod. Og det har de ikke lyst til af mange andre, også demokratiske, grunde.

… De behøver ikke at være dydsmønstre. Bare pæne og ordentlige.”

(Collage: Lone Kühlmann; Foto: Youtube)



31. januar 2010

Nu taler vi om ‘moderate talebanere’

Jeg har tidligere kritiseret forskere, for at kalde Hamas for moderat. I 19-Nyhederne på TV2 kunne man i torsdags høre TV2s Johannes Langkilde bruge vendingen ‘moderate talebanere’ to gange. Det værste var næsten, at det ikke var en journalistisk opstramning.

Lone Kühlmann i gårsdagens Politiken – Nu taler vi om moderate talebanere (ikke online).

“I forbindelse med Afghanistankonferencen i London torsdag lykkedes det præsident Karzai at få fjernet fem tidligere toptalebanere fra FN’s terrorliste, og hele listen skal nu revideres.

Altså kun for såkaldt moderate talebanere, for de ses nu som helt nødvendige for, at Afghanistan kan få en sammenhængende ledelse og de vestlige styrker kan komme hjem i forudsebar fremtid.

Forsoning er tidens slagord, og Nato’s nyudnævnte civile leder i Kabul, tidligere britisk ambassadør Mark Sedwill, siger, at selv om mange af de måske kommende forhandlingspartnere er »temmelig uspiselige personer«, så er det nødvendigt at få dem ind i folden, hvis man skal undgå fremtidige konflikter…

Pengene kommer ligesom pengene til den øvrige krigsførelse fra vestlige skatteborgere…

Afghanske kvindeorganisationer og kvindelige parlamentsmedlemmer er forståeligt nok meget bekymrede over udviklingen. Der er allerede mange områder, hvor piger risikerer at få smidt syre i hovedet på vej til skole, eller hvor skolerne er brændt ned over hovedet på dem. Ifølge FN kan kun 13 procent af den samlede kvindelige befolkning læse, og 87 procent er daglig udsat for vold.

Kvinderne bliver yderligere urolige, når de hører udtalelser som den fra FN’s særlige udsending [… om] at vise respekt for Afghanistans religion, kultur og traditioner. Det lyder naturligvis pænt og kultiveret, men nu er det jo faktisk sådan, at Afghanistans religion, kultur og traditioner går ud på at holde kvinder indespærret og uvidende uden kontakt til andre mænd end deres far, brødre, mænd og sønner.

Og var der ikke noget om, at vi ud over at bekæmpe terrorister skulle sikre tålelige forhold for afghanske kvinder? Vi har i hvert fald hørt temmelig meget om, hvor ædel en opgave det er at sikre, at små på piger kan komme i skole, så hvordan man lige får forklaret det til de moderate talebanere, hvis ideologi nærmest går ud på at forhindre den slags, bliver interessant at følge.”



23. marts 2009

Reimer Bo & Co (om snavs i sindet, affald i debatten, forurening af debatten og bodega-snak)

Det er sjældent jeg ser DR lørdag aften, men forrige lørdag så jeg talkshowet Reimers fra start det slut. Reimer Bo havde tre gæster i studiet, og da alle var enige om alt væsentligt, gik det i selvsving i en grad tekstnær gengivelse ikke helt kan yde retfærdighed. De kendte tydeligvis hinanden i forvejen, måske fra DR’s kantine – de er, eller har alle været på lønningslisten.

Setuppet var klassisk. Først taler de hyggeligt om apolitiske emner. For Lone Kühlmanns vedkommende var stikordet alder og det at blive gammel. Dernæst Uffe Ellemann-Jensen om udlandsrejser og børnebørn, og slutteligt Omar Marzouk om hans egyptiske aner.

Herunder delvis transkription. Reimer Bo drejer samtalen ind på Muhammedsagen…

Uffe Ellemann-Jensen: … jeg gav Jyllandsposten nogle velfortjente drag over nakken… jeg synes det er en rigtig dårlig ide at håne andre mennesker for deres religiøse opfattelse. Det har ikke en pind med ytringsfrihed at gøre. Frihed er altså noget der knytter sig til ansvar… Det jeg gjorde opmærksom på, det var for det første, at i en verden der er så usikker som den er, der skal man altså tænke sig rigtigt godt om, før man farer ud med provokationer, og hvis man gerne vil i dialog med andre mennesker, så starter man jo altså ikke med at sparke dem over skinnebenet. Og for det andet – det der med at sige at ytringsfriheden – ja hvad er det. Min gamle far, der også var både politiker og journalist. Han sagde altid at ytringsfrihed var at du har ret til at sige hvad du vil, men du har altså ikke pligt til at gøre det. Derfor, for mig som god liberal, der har det med frihedsrettigheder, det har altid noget med ansvar at gøre. Hvis du bruger din ytringsfrihed, så har du også et ansvar for, hvad det kommer til at få med sig af konsekvense. Det var derfor jeg synes, at det med at absolut at demonstere, at vi har ret til at tegne nogle tegninger, som vi ved at andre bliver rigtigt sure over, – det er faktisk en dum ide. Og når man så bevæger sig rundt i verden, som jeg gudskelov stadigvæk gør, fordi det er altid sundt, at se på os selv lidt udefra. Så møder jeg jo også forbløffelse rundt omkring over, at så mange mennesker i Danmark åbenbart synes det er noget særligt fint, at demonstrere, at vi har lov til at håne andre… Det har noget at gøre med hvordan vi danskere skal opføre sig… Jeg gider ikke længere tage slagsmålene bare for slagsmålenes skyld.

Reimer Bo: Og nu til en anden familie som heller ikke kan lade være med at blande sig. De stammer fra Egypten – faderen han blandede sig så meget, at de var nødt til at flytte fra Egypten og komme til Danmark, og sønnen han har måtte oprette en særlig hjemmeside, hvor folk kan komme ind med trusler, ja endda mordtrusler, som de kommer med når han blander sig. Her kommer han – Omar Marzouk.

Reimer Bo: Forleden der blandede du dig i Israel-Palæstina konflikten, og tog en diskussion. Du er ikke israeler, du er ikke palæstinenser – hvad skal du have snuden ind i det for?

Omar Marzouk: Hmm fordi jeg kan se på fjernsyn, at der er mennesker der ved væsentligt – jeg ved ikke meget, altså jeg har ikke reel viden, jeg er bare en tosse der udtaler sig, men der er åbenbart større tosser end mig, som udtaler sig, og folk tager det for gode varer. Og så vil jeg gerne sige – næh det har I ikke ret i.

Reimer Bo: – Men det har så konsekvenser. Det tror jeg godt man kan tale åben om. Du modtager trusler, du har faktisk oprettet et link på din hjemmeside, hvor man kan gå ind og skrive trusler, og nogle af dem er temmelige alvorlige. Jeg kiggede lige på en af dem, her forleden – og det er jo sådan en dødstrussel kan man sige. Du skulle stenes offentligt, og ikke nok med det – jeg vil personligt sørge for at du bliver afvist i alle Ikea-butikker – Tag den!

Omar Marzouk: Ikea er syge i hovedet. Det er det jeg altid har sagt… Jeg får… jeg skriver også klummer engang imellem, og så får jeg, jeg ved hvad for nogle emner, efterhånden ved jeg også hvad for nogle klummer der giver dødstrusler, og hvad for nogle der ikke giver dødstrusler. Der er også de sjove – hvad er det for.. I muslimer er latterlige, og modbydeligt at I stener kvinder. Du burde stenes. [alle griner] Jeg blev så træt af det, at jeg lavede et system på min hjemmeside, for på et tidspunkt kom der rigtig mange af de der dødstrusler, og så havde vi fem forskellige henrettelsesmetoder, så man kunne vælge om det skulle være stening, eller om det skulle være hængning, der var også en om min bil skulle springe i luften. Og så kunne folk ligesom få afrea… så fik folk et nummer, så man vidste hvad nummer man var i rækken til at slå mig ihjel.

Reimer Bo: – Men det handler jo om, hvad er det for nogle klummer du ved som giver reaktioner…

Omar Marzouk: Ohh altså en god Pia Kjærsgaard-klumme er altid god for dødstrusler – den er rimelig sikker.

Reimer Bo: – Okay.

Lone Kühlmann: Hvad er en god Pia Kjærsgaard-klumme?

Omar Marzouk: En god Pia Kjærsgaard-klumme. Det er en hvor man pointere hvor fjollet hun egentligt er.

Lone Kühlmann: Okay. Hvor stor en tosse?

Omar Marzouk: Ehh tosse, så tror jeg de møder op personligt. Jeg holder mig til fjollet. Det kan godt være der er ekstremister i Mellemøsten, men det er der fand’me også i Dansk Folkeparti.

Reimer Bo: Så du holder det på hjemmeside-niveau. Ikke sådan nogle udtryk.

Omar Marzouk: Nej, det er der ikke.

Reimer Bo: Sidder du med de samme overvejelser som Uffe Ellemann, om at vi har ytringsfrihed, men hvordan skal jeg nu udtrykke det her bedst.

Omar Marzouk: Uh det er fjollet. Jeg skulle til Libanon og optræde i sådan et Hizbollah-område i april, og ehh – jeg har da tænkt mig at tænke mig om, hvad jeg siger der.

Lone Kühlmann: – Det er nok en meget god ide.

Uffe Ellemann-Jensen: En ting er hvad der sker i et Hizbollah-område, men det er faktisk en observation jeg også har gjort mig. Jeg skriver også blog, og alt det der. Det er at tonen og uforsonligheden i Danmark, den er altså vokset enormt de sidste par år. Det er så forfærdeligt. Og truslerne og synspunkter der ryger helt ud det ene sted eller det andet sted, der er sket et eller andet, det er som om en masse mennesker har fået ytringsfrihed på hjernen, og mener at ytringsfrihed altså fordrer at man absolut skal krænge ud med alt det snavs man har liggende inde i sit sinds inderste… kroge.

Omar Marzouk: Ehh (nikker samtykkende).

Reimer Bo: Hvad er det?

Omar Marzouk: Hån og spot er jo ikke svært. Det er ikke svært at håne folk…

Uffe Ellemann-Jensen: Men skal vi så ikke glæde os over at der er håb, for jeg så i avisen i dag, at der kommer en plakat-kampagne i København, som er lavet af Muslimernes Fællesråd og Mosaisk Trossamfund – hvor de i fællesskab kommer med nogle plakater nu, hvor de siger, at nu skal vi slippe for antisemitisme og islamofobi. At de to kan gå sammen om det, det burde altså få en masse urdanskere til også at tænke sig lidt mere om – ik’.

Omar Marzouk: Nej, det tror jeg ikke kommer til at ske.

Uffe Ellemann-Jensen: – Jamen det burde det.

Omar Marzouk: – Ja det burde det… Ja, men det kommer ikke til at ske. Jeg er ked af det.

Reimer Bo: Hvad skyldes den udvikling du snakker om Uffe. Hvad er det der gør, at vi ligesom er kommet ind i en tid, de er alt muligt affald der afleveres i debatten.

Uffe Ellemann-Jensen: Jeg tror det i høj grad bygger på frygt. At mange mennesker er bange… og så er det nu samtidigt blevet tilladt – i gåseøjne, ikke sandt, at sige en hel masse, som man ikke kunne drømme om at sige for fem, ti år siden. Og kombinationen af frygt, og det er der er givet los, for hvad man kan tillade sig at sige, det fører altså til den forurening af debatten… som vi har for øjeblikket.

Lone Kühlmann: – Det tror jeg faktisk du har ret i. Altså der er jo noget man kan sige i det offentlige rum, og noget man ikke kan sige i det offentlige rum… selvom man måske siger det nede på bodegaen.

Uffe Ellemann-Jensen: Det er i hvert fald ikke klogt.

Lone Kühlmann: – Men der vil jeg sige – netop når det drejer sig om hele debatten omkring muslimer og tegninger, og hvad ved jeg. Der har man flyttet rammerne for hvad man kan tillade sig at sige.

Omar Marzouk: Har det ikke også noget at gøre med, at kvaliteten af de mennesker som sidder i Folketinget, pånær Uffe selvfølgelig, så har den aldrig været fantastisk, men i dag er det blevet sådan, altså – det er jo tosser som mig der kommer i Folketinget…

Uffe Ellemann-Jensen: Folketingsmedlemmer er hverken bedre eller dårligere end de altid har været, men der er givet los, at slippe af med nogle ting på en måde det ikke har været før. Fordi… nu er jeg bange for at jeg kommer til at sige noget grimt om en partifælle… men altså, da man havde hele diskussionen om det her, der gik folketingets formand ud og sagde, ytringsfrihed – der ikke noget men. Ytringsfriheden er total. Det er noget sludder. For der er grænser for ytringsfrihed, og der er et ansvar der knytter sig til det. (Reimer Bo nikker samtykkende) Men når nogle af landets fremmeste altså er gået i spidsen og har sagt at der slet ikke gælder nogen grænser – ytringsfriheden er total, glem alt om ansvaret, så er der måske ikke noget at sige til, at svagere sjæle så er drønet derudad tangenten.

Omar Marzouk: Ved I hvad vi gør. Nu hvor Obama kommer til Danmark. Ham sørger vi for at håne, spotte og latterliggøre, når han kommer til det der klimamøde der ik’. Jeg forestiller mig en tegning… noget med en abe. Og så vil jeg gerne se vores statsminister forsvare den.



27. november 2008

Erhard Jakobsen om DRs programmer (1972): “… fuld af grov indoktrinering.”

DR2 sender for tiden dokumentarserien Monopolets helte, og selvom udsendelserne lader de ansvarlige for DRs venstreorientering skrive sit eget eftermæle, så er der masser af interessante klip fra arkiverne. Sjette afsnit blev sendt forrige søndag (16/11), og havde nyhedsudsendelserne som emne – gæsterne var Lone Kühlmann og Lasse Jensen.

Erhard Jakobsen (1972): … det hedder noget helt andet. Det hedder billeder, det hedder perspektiver, og det hedder det og det hedder det, men det er fuld af grov indoktrinering.

Med våde øjne, introducerende et Klaus Rifbjerg-digt til afdøde Oluf Palme…

(Georg Metz, Studievært og Redaktør på TV-avisen 1969-1988)

Frøslevlejren eller nyhedsredaktionen…

(Lasse Jensen, Chef for TVavisen 1983-1987, Souschef for TV2 Nyhederne 1993-1996)

(Ole Thisted, Redaktionschef TV-avisen, senere TV2 Nyhederne – gift med Karen Thisted)

Oploadet Kl. 14:30 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper