6. marts 2019

Etik: Mediejurist kritiserer TV2 for et konfrontatorisk interview med Jamilla Hayat på privatadressen…

Onsdag i forrige uge konfronterede TV2 Nyhederne Jamilla Hayat på privatadressen i Hvidovre, i forsøget på at få en kommentar til nye dokumenter, der påviste at at hun har fået et større millionbeløb fra sin svindelsigtede mor Britta Nielsen. Jamilla og hendes søster er sigtet for ‘groft hæleri’, i en sag om svindel for op imod 120 mio. kr.

(TV2 Nyhederne konfronterer hæleri-sigtede Jamilla Hayat, 27. februar 2019; Foto: Redigeret)

Interviewet var høfligt, men konfrontatorisk, og i indslaget ser man blot en mørk (talende) skygge. I seneste udgave af Q & A på Radio24syv forsvarede TV2-redaktør Jacob Kwon metoden, omend han blev hårdt kritiseret af mediejurist Vibeke Borberg, der pointerede at det ikke var i ‘overenstemmelse med god presseskik’: “Det er bestemt ikke i orden…”

Det får mig til at tænke på ‘Nethaderne’, sendt på TV3 tilbage i 2015. Her blev flere danskere hængt ud for problematisk online-ageren, herunder en folkepensionist, der havde skrevet ‘hadefulde kommentarer’ til Zenia Stampe. Hun blev ufrivilligt interviewet i døråbningen, og i det omfang udsendelsensrækken gav debat, så var det om problemet med… nethaderne.

Kvinden blev i øvrigt anholdt her til formiddag, angiveligt fordi hun havde delt den marokkanske halshugningsvideo.

Jeg blev anholdt klokken 9 i morges og løsladt igen 11:30..Politiet konfiskerede min stationære, den bærbare og min mobil..Jeg fik taget foto, fingeraftryk og målt min højde .. så nu kommer jeg vel i forbryderalbummet..Min forseelse er, at jeg har delt islams grusomheder … videoen af de to nordiske kvinder, der fik skåret hovederne af i Allahs navn i Marokko … Jeg må jo være meget farlig, siden politiet har tid og resurser til mig … Måske vælger jeg at tage det som en ære i kampen mod islam … Jeg var heldig at få min mobil igen, da jeg blev løsladt, den var åbenbart hurtig at tjekke for afsløringer af islams grusomheder … det hårde arbejde står min computer for i det daglige … Der kan gå måneder før, jeg får mine to computere igen … Men mon ikke Elgiganten kan hjælpe … Til sidst vil jeg lige tilføje, at der muligvis kan være nogle fra min venneliste, der nu er skræmt fra vid og sans, nu jeg er havnet i forbryderalbummet … men det klarer I nok selv” (Maj-Britt Krittenstein, 6. marts 2019)

(TV3’s Vincent Hendricks konfronterer Maj-Britt Krittenstein på privatadressen, 2015)



8. oktober 2018

TV2-nyhedschef frikender islam: Det Tavakoli skriver er ‘forkert’, “.. groft fornærmende over for islam”

Presselogen på TV2 News er ofte spild af tid. Højtbetalte redaktører navigerer indenfor karrierefremmende normer, og har de nogensinde haft analytiske evner eller integritet, så har de det ikke mere. Nyhedschef for TV2 Jacob Kwon ved intet om shia-islamisk teologi og hvad der er ‘mainstream islam’, men han ved til gengæld en hel del om hvordan man positionerer sig i ‘mainstream media’.

En historie fra TV2.dk – Blogger kæder islam og pædofili sammen: – Det er groft fornærmende.

“I indlægget skriver bloggeren Jaleh Tavakoli:

– Når babysex er tilladt i mainstream islam, når en kvindes samtykke aldrig er nødvendig, og når det at blive voldtaget er en forbrydelse, har det betydning for muslimske mænds syn på kvinder.

Den holdning er ifølge TV 2s nyhedschef Jacob Kwon så generaliserende, at han mener, at Jyllands-Posten skulle have undlagt at bringe blogindlægget.

– Jeg synes, det her indlæg er groft generaliserende. Jeg synes, det er groft fornærmende over for islam. Vi taler om en religion, der omfatter to milliarder mennesker. Der, synes jeg, at vi som udgivere har et ansvar for, at det, der udkommer på vores platforme, lever op til nogle standarder. Det synes jeg ikke, det her indlæg gør, siger han i programmet Presselogen på TV 2 NEWS og fortsætter:

– Jeg er med på, at vi er i et holdningsunivers, men jeg synes, at man som udgiver skal have et minimum af sandhed i de indlæg, man lægger platform til. Det, hun skriver her, er jo forkert. Det er ikke mainstream.

(Jaleh Tavakoli på JP.dk, 3. oktober 2018: Selv babysex er mainstream islam)

“Khomeini, der er grundlæggeren af præstestyret i Iran, har i sin berygtede bog ‘Tahrir Ul-Vasileh’ beskrevet, hvordan berøring, kram, kys og lårsex er tilladt med selv en babypige, også med en baby, der stadig bliver ammet. Denne teologiske udlægning er mainstream islamisk. Der findes nemlig ingen nedre aldersgrænse i et mainstream islamisk ægteskab. (Tahrir Ul-Vasileh, bind 2, s. 258…” (Jaleh Tavakoli)



1. maj 2017

Presselogens panel: Fænomenet er relevant – “… skal ikke nødvendigvis dokumentere at det er sket”

Historien startede i sidste uge, da den 22-årige socialdemokrat Sonja Marie Jensen skrev om egne erfaringer med sexchikane på Netavisen Pio. Senere blev hun interviewet til flere medier, hvor hun blandt andet påpegede at hun var blevet klappet i røven af mandlige politikere fra begge fløje. Hun ville ikke sætte navn på de pågældende, og undlod på alle måder at blive konkret.

Sagen blev diskuteret i seneste udgave af Presselogen på TV2 News, hvor (den yndige) studievært Astrid Berg bad panelet redegøre for deres journalistiske betragtninger desangående. Et mandligt byrådsmedlem fra Venstre kritiserede Sonja Marie Jensens ukonkrete beskyldninger, og her tog debatten form.

Når du læser citaterne herunder, så prøv at anlægge et ‘fake news’-perspektiv. De tre siger næsten i kor: Fænomenet er vigtigt, ikke dokumentationen.

Jacob Kwon: Det er jo ikke interessant for at os at vide konkret, hvem det er. Det, der er interessant for os, det er jo fænomenet. Det er jo, at du som ung kvindelig politiker tilsyneladende skal finde dig i nogle ting, som mandlige, ældre politikere ikke skal.

Astrid Berg, Presselogen: – Og det er ikke relevant at vide, hvem det er, der har udsat hende for det, eller hvor meget, i hvilket omfang?

Anne-Marie Dohm, DR: Nej, det er det faktisk ikke. Den information, hun bringer frem her, den er ualmindelig relevant. Det er en rigtig relevant diskussion. Og hun stikker jo fingeren direkte ind i noget, som tilsyneladende er relativt omfangsrigt. … Hun skal have lov at komme frem med den her information uden at hun skal udpege, eller nødvendigvis dokumentere at det er sket. … Det er utroligt svært at dokumentere, og derfor er det nødvendigt at nogle står frem og fortæller om det.

(Sonja Marie Jensen, 2013: Foto: Youtube)

Rune Lykkeberg: Det her er jo en kulturkritik, hun kommer med. Kan du komme med en kritik af en politisk kultur, som holder en kvinde på 22 tilbage fra at kunne være med til at udøve indflydelse i det fællesskab, hvor hun er? Kan du komme med en kritik af det uden at skulle pege på konkrete, og uden at det skal blive til en eller anden form for straffesag? Ja, selvfølgelig kan du det! Og jeg synes, det er utroligt, at man sidder som mand i den kultur og får den besked, og det første man siger er: ‘Det kan man fandme ikke tillade sig at sige, og det er i hvert fald ikke mig’.

I stedet for at drage ansvar for at sige: ‘Hvad Søren kan vi gøre for at gøre op med den kultur?’. Du kan faktisk sige, at svaret dér fordobler relevansen af hendes kritik. Hvis det er noget, man kan fremdrage, og så det bliver benægtet bagefter, så bliver det en dobbelt relevant historie. Og netop fordi det her handler om nogle lidt blødere ting, så skal man kunne fortælle om sine erfaringer uden at pege på konkrete gerningsmænd.

Oploadet Kl. 10:09 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


4. marts 2017

DR Nyheders Ulrik Haagerup bliver leder af nyetablerede ‘Center for konstruktiv Journalistik’

“Det første man lærer i nazi-miljøet er mistroen til de etablerede medier”, berettede Niels Frid i et indslag på P1 om ‘Nazitøsen’ Anna-Lena Joners Larsson i går, hvad viste sig at være en genudsendelse. Det var egentligt ikke en bloghistorie, men når nu jeg kom til at overhøre Mennesker og Medier på samme kanal i dag, så udgør det en passende introduktion. Det skal være lidt suspekt, ikke at betragte journalister som objektive orakler.

DR Nyheders Ulrik Haagerup var i studiet for at fortælle om begrebet konstruktive nyheder, og sit kommende job som leder af det nyetablerede ‘Center for konstruktiv journalistik’ i Århus. Han forklarede, at han havde gjort konstruktivitet til en integreret del af TV-avisen, og påpegede at TV2 Nyhedernes ‘19 Inspiration‘ var et eksempel på hvorledes nyhedshistorier får en mere løsningsorienteret karakter.

DR bragte på samme måde “hver aften 1-2-3 historier som bygger ovenpå afdækningen af et problem”, lød det. På spørgsmålet om hvad der skulle væk for at gøre plads til konstruktive nyheder, forklarede Haagerup, at man havde neddroslet kriminalstoffet.

“… der er jo masser der skal fjernes, vi har jo i DR de seneste år skåret ned på vores dækning af banal kriminalitet, som bare handler om udrykninger, ulykker eller et eller andet, som i virkelighed ikke rigtigt er væsentligt for os alle sammen – det er en enkeltstående begivenhed…” (Ulrik Haagerup, 3. marts 2017)

Tidligere i samme udsendelse kunne man høre Laura Na Blankholm fra foreningen ‘Ansvarlig Presse’, og selvom Ulrik Haagerup med privatadresse ved Mossøs bred givetvis er mindre radikal end en tidligere Modkraft-redaktør, så handler det tydeligvis om at bevare centrum/venstres definitionsmagt – på trods af virkeligheden. Fra TV2 Online – Derfor forlader Ulrik Haagerup DR.

Han begrunder selv jobskiftet med, at verden har brug for mere af det, som han selv kalder konstruktiv journalistik.

– Vores problem er, at den måde vi vinkler på, den måde vi ser tingene på, det vi synes er gode historier, kommer til at skævvride virkeligheden, så folk tror, at verden er meget værre, end den i virkeligheden er. Og det er da ikke vores (mediernes, red.) opgave, siger han TV 2.

Han forlader derfor chefjobbet i DR for at være med til at præge journalistikken i en mere konstruktiv retning med større fokus på løsninger frem for historier om død og ødelæggelse.

Han mener, at der sjældent har været et større behov for ‘ordentlig journalistik’ end nu. Som eksempler nævner han udbredelsen af falske nyheder, valget af Donald Trump som præsident i USA og en generel mangel på tillid til politikere, medier og andre autoriteter.

(Collage: ‘En konstruktiv nyhed’, Ulrik Haagerup og udsigten fra Mossøs bred)



9. november 2015

TV2-redaktør om muslimers knivdrab på 17-årige Mads: “… en kriminalsag uden de store perspektiver”

Jeg har navnene på de tre der torsdag deltog i drabet på 17-årige Mads Skjoldsøge, ikke bare tjetjenske Yusub, men også arabiske H. og den hovedmistænkte østafrikanske Abdi I. Jeg mangler dog nagelfast dokumentation for araberens identitet, men kan dog godt afsløre at han har slettet sin Facebook-profil i kølvandet på drabet. Det forstår man godt. Han betragter sig selv som ‘Soldier of Islam’, poserer gerne med skydevåben, og blotlægger slet skjulte henvisninger til indvandrerbanden Loyal To Family: “… loyalty makes you family”.

Alle tre anholdte skilter på sociale medier åbent med deres muslimske tro, og to af de tre mener ligefrem at medierne giver et forkert billede af Islam. Meget apropos, så blev knivdrabet diskuteret i søndagens udgave af Presselogen, hvor TV2 Nyhedernes chefredaktør Jacob Kwon (tidl. DR) blev bedt om at forklare hvorfor TV2 Nyhederne oprindeligt valgte at ignorere mordet på 17-årige Mads. Svaret var lige efter bogen, og meget symptomatisk for MSM, så inkluderede debatten ikke en eneste henvisning til kulturforskelle, etnisk ophav eller gerningsmændenes tro.

Jacob Kwon, chefredaktør, TV2 Nyhederne: … Indledningsvis kunne jeg godt tænke mig at planke Presselogen, for jeg synes egentligt det er lidt mærkeligt disciplin den her, at vi skal have stå ved, forsvare og forholde os til noget vi ikke har sendt. I stedet for at forholde os og forsvare det vi har sendt. Fordi i det her tilfælde. Jeg forstår jo godt, hvis vi havde misset en meget stor samfundsmæssig historie, nyhed, og vi ikke har behandlet den ordenligt, men i det her tilfælde synes jeg ikke at vi er i den kategori. Og derfor synes jeg egentligt det er en lidt mærkelig disciplin at jeg skal sidde her og forsvare det vi så har valgt ikke at sende om torsdagen.

… indtil de anholdelser sker, og man får en fornemmelse for omstændighederne ved det her drab, så fremstår det som en meget meget ulykkelig hændelse, men dog en kriminalsag uden de store perspektiver, og derfor vælger vi i TV2 at bringe den på TV2.dk, men ikke på News og i Nyhederne. Da Nyhederne kører over klokken 19, så kendte vi ikke perspektiverne i den her sag. Vi ved ikke på det tidspunkt omstændighederne, og derfor har man redaktionelt valgt ikke at bringe den på det tidspunkt. … Vi er nødt til at redigere rimeligt hårdt, vi har ikke alverdens plads til rådighed. I den her redaktionelle proces er man altså nødt til at udelade nogle nyheder, hver eneste dag. I det her tilfælde, der valgte man så at sige – den her historie ser ikke ud til at være supervæsentlig, derfor vælger vi ikke at omtale den på daværende tidspunkt. … overordnet set, så synes jeg ikke det er den store undladelsessynd vi er ude i.

(Abdi I. på Facebook, 2015)

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper