2. maj 2018

Ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle: “Ganske tørt gendriver Lindholm Lau denne påstand…”

Knud Lindholm Lau har været intern underviser i DR, men har i lighed med Paula Larrain også en fortid som journalist for ‘hele Danmarks Radio’. Det kunne selvfølgelig være interessant at læse, hvad han skriver om den nationalkonservative bloggosfære, men for min skyld kan han trække racismekortet herfra og til Eid. Fri debat og meningsudveksling er et grundvilkår, og hverken Larrain eller Lindholm Lau har i den henseende ideologisk vetoret.

Paula Larrain anmelder en ny bog af Knud Lindholm Lau på Altinget.dk – Paula Larrain: Nødvendig bog gør op med sproget i udlændingedebatten.

“Bogens titel ‘Bare fordi at’ refererer til den ofte udbredte påstand om, at man altså ikke er racist, bare fordi man ikke kan lide islam eller er imod indvandrere. I første del af bogen forholder han sig behørigt kritisk over for de mange postulater om udlændinges negative adfærd. …

Noget af det mest almindelige i den danske debat er påstanden om, at man som ikke-vestlig indvandrer er mere kriminel og har flere kriminelle tilbøjeligheder. Det siger statistikken jo. Og de nøgne tal lyver ikke, eller hvad? …

Ganske tørt gendriver Lindholm Lau denne påstand ved at sætte et perspektiv ind. Set fra Norge, er danskere nemlig højkriminelle. Danskere i Norge er 10 procent mere kriminelle end den ikke-indvandrede befolkning og hele 92 procent mere kriminelle end de hollandske indvandrere.

[…]

Det samme i forhold til begrebet homogenitet og den såkaldte danskhed. Lindholm Lau analyserer begreberne, som de bliver brugt på højrefløjen, hvor det her står klart, at danskhed kun er noget, man kan blive født ind i… Andre argumenterer slet og ret genetisk og evolutionsbiologisk, og så kan man med god grund trække det udskældte racismekort.

Især et par af de mest kendte nationalkonservative bloggere bliver udstillet som tyndbenede i dette afsnit.

(Knud Lindholm Lau, Bare fordi at – Sprog og forestillinger i udlændingedebatten, 2018)



31. oktober 2017

USA: Hillary-fløj betalte for rapport, der ‘berettede om Trumps skandaler og samarbejde med russerne’

‘Leoparddrengen’, der har 21.000 følgere på Twitter, rettede søndag et angreb mod Berlingske, på grund af avisens bloggosfæriske ‘bataljon af hadspredende galninge’. Identiteten fik støtte fra Paula Larrain, tidligere vært på TV-avisen, der mente redaktør Tom Jensen burde ‘tage kritikken’ til efterretning. Hun var aktiv hos De Konservative for blot to valgperioder siden.

Jeg gætter på, at Larrain & Co. også er bekymret over Bent Blüdnikow-klummen ‘USA set med borgerlige briller’. Fra B.dk – Amerikanske journalister er i chok.

“I sidste uge kom en afsløring, der rystede journalisterne i den etablerede presse. Washington Post skrev tirsdag, at Hillary Clintons kampagnestab og Det demokratiske Partis organisation sammen havde betalt for den rapport om Donald Trump, der berettede om Trumps skandaler og samarbejde med russerne. Det var denne rapport, udarbejdet af den britiske fhv. efterretningsmand Christopher Steele, der berettede, at Trump havde været sammen med russiske ludere på et hotel og at de havde tisset i den seng, hvor præsident Obama og hans hustru tidligere havde sovet. Saftige sager hvoraf intet indtil nu er dokumenteret, men som blev gentaget og gentaget i amerikansk og europæisk presse.

Clinton-staben og Det demokratiske Partis organisation kanaliserede pengene hemmeligt gennem et advokatfirma ved navn Perkins Coie, som betalte et selskab ved navn Fusion GPS, der så igen havde fået fat i Cristopher Steele. Det vil sige, at Clinton-staben og demokraterne samlede smuds med baggrund i russiske kilder for at sværte en præsidentkandidat til. Clinton-folkene og demokraterne tav om deres aktive andel i kampagnen og løj systematisk over for journalisterne. Journalisterne var lette ofre, for de var så forhippede på at få noget skidt på Trump og hans stab, at de blindt troede på alle oplysninger. …

Sagen rejser spørgsmål om FBIs ageren generelt og endnu en sag ryster FBI, fordi det nu er kommet frem, at russerne betalte store beløb til Clinton-parrets fond i 2009-2010, samtidig med at russerne erhvervede rettigheder til forekomster af uran i USA. Det skete i den periode, hvor FBIs leder var Robert Mueller – ja, den samme Robert Mueller, som er sat til at undersøge om Trump-staben intrigerede med russerne. …

Wall Street Journals kommentator Kimberley A. Strassel skriver: ‘Hvis Steele-rapporten endte hos det demokratiske partis organisation og Clintons politiske medarbejdere, så kan du bande på, at den også havnede i Obamas Hvide Hus. Dette forklarer måske, hvorfor Obamas politiske aktører begyndte at aflytte Trump-staben. De ledte efter noget afslørende, noget der kunne diskvalificere Trumps kandidatur. …’

En af de interessante aspekter af de sensationelle nye afsløringer er, at journalisterne fra de etablerede medier, som har brugt store ressourcer for at finde noget snavs om Trump, nu er i chok.”



9. februar 2017

Om medie-overfokus på Ry-sag: “‘Hurra! Nu er der endelig etniske danskere, der begår noget brutalt!'”

Der findes ikke to identiske sager, men knivdrabet på 17-årige Mads Skjoldsøge sidste vinter er nok det tætteste man kommer på Ry-sagen. Offeret kom op at skændes med sin senere drabsmand på Facebook, aftalte at mødes, og blev stukket ihjel i en gangtunnel i Hillerød. Jeg var aldrig i tvivl, men har lige tjekket: Intet dansk medie headlinede med etniciteten på gerningsmanden. BT der tirsdag clickbaitede med ‘Fire danske drenge anholdt: Ville brænde afghansk dreng levende’, var anderledes upræcis tilbage i 2015: ‘Anklaget for drabet på Mads: 16-årig gik med kniv på skolen’.

God blogpost af Kasper Støvring der revser Paula Larrain, tidligere nyhedsvært på DR – Larrains misvisende fremstilling af brandoverfaldet.

“Sagen har imidlertid fremkaldt reaktioner, der bringer en bunke fejlslutninger frem. Hovedsynspunkterne har dels været, at havde det været gerningsmænd med ikke-vestlig baggrund, så var forargelsen blevet meget større, og dels at etniciteten på offer og gerningsmænd søges skjult.

Jeg vil tage fat i journalisten Paul Larrain, der skrev en symptomatisk artikel i Altinget, en artikel, der, for nu at sige det ligeud, er ret elendig. I disse fake news-tider må man gå i rette med den. Den er nemlig delt og læst mange gange. Hvor skal man begynde med alle de fejlagtige og misvisende synspunkter? Lad os tage en håndfuld:

Larrain påstår, at sagen har været underprioriteret. Sandheden er, at der derimod har været massiv dækning, også af gerningsmændenes og offerets baggrund. Larrain påstår, at der har manglet de sædvanlige vredesudbrud. Sandheden er, at der har været masser af dem, ikke mindst på sociale medier…

Lad os tage den generelle indvending, som deles af mange andre end Paula Larrain, bl.a. Radio24Syvs Simon Andersen, JP’s David Trads og Deadlines Niels Krause-Kjær, nemlig, at havde det været gerningsmænd med ikke-vestlig baggrund, så var forargelsen blevet meget større, og at etniciteten skjules i visse medier.

(BT.dk om drabet på Mads S., 7. november 2015 & drabsforsøg mod Ali A., 7. februar 2017)

Ud over, at det synes helt forkert, givet de seneste dages massive omtale, går synspunktet glip af en stribe afgørende pointer:

1) At langt de fleste af de ugentlige overgreb begået af udlændinge (indvandrere og efterkommere) overhovedet ikke når frem til mainstreammedierne. Der er altså et rungende fravær af omtale og forargelse.

2) At der allerede foregår masser af etnisk filtrering, hvor gerningsmændenes udlændingebaggrund ikke nævnes, i modsætning til den nærværende sag, hvor jeg endda har set, at den etnisk danske baggrund blæses op i selve overskriften. …

Igen: Der foregår så mange brutale overfald i dagens Danmark, som man kun kan læse som en notits i lokalaviserne. Hvorfor? En del af svaret ligger i en slags mæthed. … Der er ganske enkelt…. alt for mange historier, måske er det også derfor, de sjældent når frem til mainstreammedierne. Men det gjorde den bemeldte sag da i høj grad, og tør man gisne om nogles motiver for at omtale den? ‘Hurra! Nu er der endelig etniske danskere, der begår noget brutalt!’



4. september 2008

Paula Larrain: Hvorfor mon borgerlige DR-journalister vælger nye græsgange?

God klumme af Paula Larrain i gårsdagens Ekstra Bladet – DR til højre eller venstre?

“På det seneste er debatten om DR’s eventuelle politiske slagside igen fundet frem til avisernes spalter. Denne gang er anledningen, at nok en studievært har besluttet at kaste sig ind i politik for et borgerligt parti.

Med dette som bevis hævder venstrefløjen, at alle angreb mod DR’s påståede venstredrejning nu definitivt at slået i jorden. Men det er noget sludder. Sandheden er lidt mere kompleks og kan ikke læses ud fra enkelte journalisters personlige valg…

Journalister, der brænder for samfundet og deres fag, har naturligvis også politiske meninger. Af disse er de allerdygtigste dem, der kan sætte sig ud over egne holdninger og behandle alle fair ud fra så neutrale præmisser som muligt.

Derfor er det kun et kompliment for en journalist, der bliver politiker, at folk bliver overrasket over vedkommendes politiske ståsted. Desværre er ikke alle journalister og redaktører lige gode til at se bort fra egne holdninger. Derfor er det slet ikke sjældent, at journalistik bliver ensidig…

Da rigtig mange journalister i deres ungdom har raset over verdens uretfærdigheder, og som sagt siden kun har været udsat for sparsom uddannelse, så hænger de ofte fast i traditionelle venstrefløjsdogmer præget af tidens socialdemokratiske tabuisering.

Der er bare nogle ting, som ikke engang er til diskussion. Så som: Det er altid synd for dem i Afrika, USA er et grimt land med mange fattige og onde, rige mennesker, babysæler er bedre dyr end køer… cyklen er god, og alle på overførelsesindkomst har fortjent hver en krone…

Hvis man så forestiller sig, at alle disse dogmer bliver lagt ned over den journalistiske vinkling af de daglige nyheder hver dag, ja, så kan man godt tænke sig til, at journalistikken kommer til at se lidt venstredrejet ud.

Og tro mig, dette gælder ikke kun for DR’s journalister, men også f.eks. Berlingskes, der bestemt ikke er mere borgerlige end Politikens. Borgerlige journalister er sjældne, og det mærker man da så tydeligt, når man selv er borgerlig og arbejder på et nyhedsmedie.

Har nogen måske spurgt til, hvorfor alle disse borgerlige journalister fra DR vælger nye græsgange?

Oploadet Kl. 12:29 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer


31. oktober 2007

Paula Larrain: “Nu skal vi rykke, mens jernet er varmt. Og belære den stakkels lille kulturminister…”

Fra TV2 Online – Larrain: “Stakkels lille kulturminister”.

“En stakkels lille kulturminister, der er for lille til sin plads. Sådan betegnede Paula Larrain (K) i maj 2007 Brian Mikkelsen (K), oplyser TV2 News.

Bemærkningen faldt i en mailkorrespondance på Paula Larrains tidligere arbejdsplads DR.

I mailen skrev hun “Nu skal vi rykke, mens jernet er varmt. Og belære den stakkels lille kulturminister, der er for lille til sin plads.”

Paula Larrain forklarer til TV2 News, at hun på daværende tidspunkt var meget berørt af situationen i DR og, at hun har formuleret sig lidt for skarpt. Hun beklager situationen.”

Oploadet Kl. 13:19 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer


30. oktober 2007

Paula Larrain fandt lige et andet parti

Connie Hedegaard gør sig i disse dage umage for at lyde som en konservativ – partiet var lige sluppet af med Gitte Seeberg, og så skete dette her. Man græmmes.

  • 29/10-07 Ekstra Bladet – Paula Larrain opstiller til valget for K.
  • 30/10-07 BT- Paula Larrain fik nej fra Khader.
  • Ifølge B.T.s oplysninger kontaktede Paula Larrain Ny Alliance for omkring halvanden måned siden for at tilbyde sig som folketingskandidat.

    Hun havde dog ifølge B.T.s kilder et enkelt forbehold. I tilfælde af at hun gik videre i det populære TV-show, Vild Med Dans, kunne det blive et problem at stille op, hvis valget blev udskrevet samtidig, lod hun forstå.”

  • 30/10-07 Ekstra Bladet – Paula: – Khader var vild for at få mig.
  • “Det er Naser og Ny Alliance, der har været meget ivrige efter at få mig til at stille op hos dem. Ikke omvendt. Jeg sagde nej til Naser og Ny Alliance i sommeren, og jeg sagde endeligt nej til dem midt i sidste uge. Jeg sidder her med en SMS, hvor jeg til Naser skriver ‘glem det’. Så, sådan er den rette sammenhæng altså.”

  • 30/10-07 Berlingske Tidende – Thomas Larsen: Valgkampens første forsøg på karaktermord.
  • “… det angreb, som partiet netop har indledt på de Konservatives nye trumfkort i København – den tidligere TV-A vært Paula Larrain – er en klassisk negativ kampagne, hvor man med alle midler forsøger at skade en modstander mest muligt.

    Det er således anonyme kilder i Ny Alliance, som har lækket en historie om, at Paula Larrain indtil for få dage siden flirtede med Ny Alliance, og det er anonyme kilder, som siger, at Ny Alliance til sidst blev trætte af Paula Larrain, fordi hun øjensynligt var mere optaget af at deltage i konkurrencen “Vild med Dans” end af at komme i gang med en ny tilværelse som politiker.

    Oploadet Kl. 12:57 af Kim Møller — Direkte link19 kommentarer
    

    13. februar 2007

    Paula Larrain til Frank Aaen: “… du har også været med… under tilblivelsen af den her film”

    Nyhedsavisen kunne for et par uger siden fremlægge dokumentation for at Enhedslistens Frank Aaen samarbejdede med Christoffer Guldbrandsen (og hermed DR), hvad Aaen selvfølgelig benægtede efter bedste evne.

    I kommentarene her på siden har flere henvist til et interview Paula Larrain havde med Frank Aaen i 21-TVavisen d. 1. december sidste år, hvor førstnævnte mere end antydede et samarbejde. Hvad har givet Paula Larrain det indtryk otte uger før Nyhedsavisen optrævlede hele affæren, kan man kun gisne om, men mon ikke der har været snak i kulissen. I samme nyhedsudsendelse præsenterer TVavisens Kristian Sloth sagen skulder mod skulder med Christoffer Guldbrandsen.

    Paula Larrain, TVavisen: … jamen nu er det jo sådan at vi er allierede med amerikanerne, og du har også været med på sidelinien under tilblivelsen af den her film, kan du ikke forstå at det kan give noget mistanke om at filmen er en politisk dokumentar og ikke kun dokumentaristisk.

    Frank Aaen, Enhedslisten: Jeg har ikke været med til at lave den her film. Jeg har heller ikke set filmen, jeg har set det der har været i fjernsynet og det jeg har kunne læse i aviser.

    [kopier: bubblare; screencap]

    Fra Simon Andersens kommentar på Anna Rossman Thejsens blog.

    “Nogle eksempler på hvordan Enhedslisten har deltaget i Guldbrandsens kampagne – og omvendt.

    1) De to journalister bag programmet, Christoffer Guldbrandsen og Niels Giveren, har ifølge en journaloversigt forsøgt at få aktindsigt i det direktiv, der handlede om de udsendte danske soldaters mulighed for at bruge magt. Det skete senest 3. april 2006. Forsvarsministeriet svarede den 5. maj 2006 – samme dag blev der via Folketingets forsvarsudvalg stillet spørgsmål om udlevering af direktiver for specialstyrkerne i Afghanistan i 2001-2002. Frank Aaen stillede den 17. oktober 2006 yderligere fire spørgsmål – S274, S275, S276 og S277.

    2) Danmarks Radio bad i 2005 om at få aktindsigt i rapporterne fra de to operationer hvor der blev tilbageholdt fanger. Det fik journalisterne i overstreget form. Den 14. september 2005 bad Frank Aaen (S3664) om at få de samme situationsrapporter.

    3) Nu bliver det lidt kompliceret. I sin gennemførte iscenesættelse af filmen, plantede Christoffer Guldbrandsens nogle af filmens centrale påstande i store aviser.

    Torsdag den 30. november 2006 viste Guldbrandsen klip fra filmen til journalist Mathias Seidelin fra Politiken. Det drejer sig om de klip, der vedrørte danske soldaters overlevering af 31 fanger. Historien blev bragt fredag den 1. december 2006.

    Det interessante er at Guldbrandsen samme dag, den 30. november 2006, viste andre klip til journalist Anders Langballe fra Jyllands-Posten i håb om at også Jyllands-Posten ville bringe en historie og skabe størst mulig opmærksomhed om filmen. Klippet handler om en jurists krav om at der blev indledt rigsretssag mod forsvarsministeren fordi han undlod at fortælle Folketinget at han – ifølge påstandene – var orienteret om at USA ikke ville overholde konventionerne.

    Jyllands-Posten valgte ikke at bringe historien – men den 1. december, dagen efter Langballe blev præsenteret for klippene, stillede Frank Aaen følgende spørgsmål i Folketinget: ”Var statsministeren orienteret om, at den amerikanske regering ikke ville overholde Geneve-konventionen i Afghanistan, da danske soldater i foråret 2002 overlod krigsfanger i amerikansk varetægt?” – det ser unægtelig ud som om (men jeg kan ikke bevise det) at Frank Aaen var fuldt vidende om at Christoffer Guldbrandsen havde vist disse klip til Jyllands-Posten og at begge troede at det ville blive den store sag i Jyllands-Posten, samme dag spørgsmålet blev stillet. Og at Aaen i det hele taget var orienteret om de centrale pointer i filmen. Meget tyder på at Frank Aaen var fuldt ud informeret.

    4) Den Hemmelige Krig skulle have været vist i oktober 2006, men blev senere udskudt.

    I oktober – den 5. – anmeldte Enhedslisten to beslutningsforslag, hvoraf det ene detaljeret spiller på det samme som Christoffer Guldbrandsen senere gør i sin film, nemlig at fanger, danske soldater måtte have taget under krigsindsats, risikerer en ukendt skæbne.

    Filmen bliver dog udskudt til november og senere til december. Danmarks Radio oplyser, vist i slutningen af november, at filmen skal bringes den 11. december.

    Enhedslistens beslutningsforslag skal til afstemning den 5. december 2006. Partiet beder nu i en mail den 28. november 2006 om at behandlingen af forslaget flyttes. (Senere bliver filmens tv-premiere rykket igen og filmen vises den 7. december). Det afviser Folketinget og forslaget trækkes derfor tilbage. Enhedslisten selv oplyser at forslaget ikke blev trukket tilbage, fordi filmpremieren blev rykket, men alene fordi forslaget på grund af travlhed ville blive behandlet meget sent.

    Vi ved altså:

    At Enhedslisten flere gange har stillet de spørgsmål, Danmarks Radio ikke kunne få svar på.

    • At Enhedslisten den 1. december 2006 stillede et spørgsmål i Folketinget, der præcist fulgte op på indholdet i en artikel, Christoffer Guldbrandsen dagen før forsøgte at plante i Jyllands-Posten – men som Jyllands-Posten i sidste øjeblik besluttede ikke at bringe. Enhedslisten kan kun fra Christoffer Guldbrandsen være vidende om hvad der skulle have stået i Jyllands-Posten.

    • Enhedslisten fremsatte den 5. oktober – det var på det tidspunkt planen at filmen skulle bringes i oktober – to beslutningsforslag, hvoraf det ene helt præcist berører nøjagtigt det samme spørgsmål, Guldbrandsen rejser i sin film: Spørgsmålet om behandling af fanger, der under krigsaktioner overlades til USA.

    Danmarks Radio beslutter at bringe filmen, først i november, siden den 11. december. Enhedslistens beslutningsforslag er programsat til at komme til debat i Folketinget den 5. december 2006, altså før filmen skal bringes på DR2. Enhedslisten beder om at debatten flyttes, men det afviser Folketinget. Derfor aflyses den.”

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper