1. august 2017

“En facebookgruppe for norske indvandringsmodstandere blev helt til grin”, skrev Berlingske…

Der er ikke noget der hedder væsentlighedskriterium i de danske medier i dag, og det overrasker ikke tilfældige kommentarer skrevet i norsk Facebookgruppe, pludselig dukker op som en artikel hos Berlingske. Umiddelbart skulle man tro Jesper Larsen var en ung journaliststuderende, der clickbaiter i praktikperioden, men journalisten bag har en flot karriere bag sig, blandt andet på Jyllands-Postens Christiansborgredaktion, og Deadline på DR2.

Lige et par detaljer. Sindre (Fossum) Beyer, der nævnes i artiklen, er ikke en tilfældig nordmand. Han er tidligere politiker for Arbeiderpartiet, hvor han også har fungeret som informationschef, og han har sågar været politisk rådgiver for statsminister Jens Stoltenberg. Facebookgruppen ‘for norske indvandringsmodstandere’ hedder ‘Fedrelandets vigtigst’, og har i skrivende stund 12.877 medlemmer.

Når det er sagt: Sæderne ligner burkaer, og det er vel nærmest en pointe i sig selv.

Berlingske kunne have skrevet om kvinder fra Raqqa i det nordlige Syrien, der forleden fejrede Islamisk Stats militære deroute, med at brænde deres påtvungne burkaer. Avisen valgte i stedet at fokusere på kommentarer i det ophavet kalder en ‘brungrumsete gruppe på Facebook’.

En historie planket af Berlingske – Facebook-gruppe blev til grin: Raser over bussæder – ‘burde være forbudt’.

En facebookgruppe for norske indvandringsmodstandere blev helt til grin, da et medlem delte et billede af tomme sæder i bussen.

Norske Sindre Beyer havde længe havde længe fulgt en indvandringskritisk gruppe på Facebook, men selvom han havde været vant til at se lidt af hvert, så var han alligevel ved at falde ned af stolen, da han så reaktionerne på et billede af nogle tomme sæder i en bus.

Medlemmerne af gruppen så nemlig noget helt andet, end det der var på billedet. Kort efter billede blev lagt op, begyndte det nemlig at vælte ind med vrede kommentarer – mod burkaer. …

– Hadet som kom mod de tomme bussæder viste i sandhed, at fordomme trodser klogskab, siger Sindre Beyer til Nettavisen.”

Oploadet Kl. 14:13 af Kim Møller — Direkte link28 kommentarer


4. februar 2009

Lykketoft, Partou Mach og Irving Jensen i DR Debatten

Debatten på DR2 havde for nogle uger siden Gaza-konflikten som emne, og Søren Espersen og Martin Krasnik havde en nem opgave mod Mogens Lykketoft, Trine Partou Mach og Michael Irving Jensen.

  • 15/1-09 Debatten – Krigen i Gaza.
  • Spredte citater med fokus på den værste Hamas-apologi.

    Mogens Lykketoft: jeg vil gerne advare imod den dæmonisering af Hamas som kører nu… Hvis man nogensinde vil skabe fred i det her område, så bliver man altså nødt til… også at forhandle med dem vi i dag kalder terrorister.

    (“… islamistisk oprørshær, der ikke anerkender Israel”)

    Jesper Larsen, DR-vært: Ja, Michael Irving. Hvem kommer styrket ud af sådan en konflikt her? – andet end ekstremisterne på begge sider.

    Michael Irving Jensen, forsker: Jamen du har da evig ret, og det er jo det, der er det paradoksale i det her. Hamas bliver styrket af det her… Det man skal forstå med Hamas-bevægelsen, det er, at det er en meget flertydig størrelse, og at de faktisk vandt et demokratisk valg… Hvis man har fulgt med i den udvikling Hamas har gennemlevet, så vil man vide, at Hamas defacto er klar, rede og indstillet til at se i øjnene, at Israel er en realitet…

    Martin Krasnik, journalist: Hvis Hamas bare var gode gamle palæstinensiske nationalister med skæg og en religiøs retorik (afbrydes).

    Michael Irving Jensen: – Det er lige præcis det de er.

    […]

    Trine Partou Mach, Mellemfolkeligt Samvirke: Man kan sagtens opnå en våbenhvile, det skal nok lykkes. Men det er bare ikke det der er løsningen. Det der er løsningen, det er at israel ophører med sin besættelse, for så er der ikke en besat part der hele tiden gør modstand… det er ikke en diskussion om at holde med Hamas, der er religiøse galning der styrer det her, på begge sider af den her konflikt. Både i Israel og i Palæstina.

    Mogens Lykketoft: … er der noget levende rationelt tænkende menneske, der tror at mulighed for at kaste kløften til mellem den arabisk-muslimske verden og andre, bliver forbedret af den her konflikt? Det er det jeg er optaget af… Er der overhovedet politisk omtanke i det.

    Mogens Lykketoft: … det er ikke så entydigt, at de (Hamas) systematisk har modarbejdet en fredsproces. Der er forskellige meninger i Hamas. Der er også forskellige meninger i den israelske regering.

    […]

    Mogens Lykketoft: Man skal selvfølgelig bekæmpe enhver form for vold og terrorisme, men man skal ikke lade det forstyrre den politiske proces…

    Mere.

  • 7/1-07 BirgitteRahbek.dk – Birgitte Rahbek & Mogens Lykketoft: Kronik, Jyllandsposten.
  • “… Og det er åbenbart at man med det hidtidige reaktionsmønster over for Hamas-regeringen ikke har tjent hverken fredens eller palæstinensernes sag… Hvorfor overlader vi til Iran at støtte palæstinenserne…”

  • 15/1-09 Weekendavisen – Klaus Wivel: Ingen nedre grænse (ikke online).
  • Krigen fra operationsstuer, klasseværelser og bederum virker, fordi Hamas for længst har gennemskuet, at der ikke nogen nedre grænse for, hvilke metoder der kan bruges. Ligegyldigt hvad vil det internationale samfund altid kræve, at der er israelerne, der viser mådehold. Det er kun, fordi militsen bryder konventionerne på alle leder og kanter, at den overhovedet er i stand til at føre krig mod den klart stærkere israelske hær.

    Om Israels angreb er proportionsløst, kan man først vurdere, når krigen er forbi. Lykkes det Israel at få Hamas til at holde op med sine raketangreb, har det åbenbart desværre været de proportioner, der skulle til. Lykkes det ikke, må hele det internationale samfund erkende, at ikke engang disse proportioner var voldsomme nok, og at Hamas-ledelsen først lader sin befolkning lide den eftertragtede martyrdød, før den selv gør det. Det bør ikke kun være Israels problem.”

    

    13. april 2008

    Asmaa Abdol-Hamid anbefaler: Jørgen Bæk Simonsen

    Debatten på DR2 havde i sidste uge det islamiske tørklæde som emne, og hvis man ser bort fra ufrivillige perler, så var det reelt spild af tid.

  • 9/4-08 Debatten, DR2 – Tilladelse til tørklæde.
  • Jesper Larsen, DR2: “… det er det foreløbige punktum i en tilsyneladende evig føljeton om kvindelig tilsløring, og ikke mindst dette stykke tekstil.”

    […]

    Asmaa Abdol-Hamid, Enhedslisten: “Nu har jeg hørt ordet islamisme gentagne gange, og jeg simpelthen besluttet mig for – jeg er ikke sur på dig Pia, slet ikke, derimod har jeg købt en gave til dig som jeg gerne vil give dig – Det er en bog om ‘hvad er islam?’, skrevet af Jørgen Bæk Simonsen. Jeg håber at du efter at have læst den bog, vil få et helt andet udgangspunkt at tale om islam og så næste gang vi mødes, så kan vi måske enes lidt mere, så den får du. Den købte jeg lige før jeg kom ind…”

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper