6. august 2019

Journalist om Dayton-drab: “Den amerikanske borgerkrig er begyndt. Få dage efter Trump sagde…”

Dagbladet Informations Niels Ivar Larsen er ikke den værste venstrefløjser, men han lider klart af ‘TDS’ (Trump derangement syndrome). Havde en markant højrefløjsdebattør associeret et nationalistisk massemord med Islam, så ville det været en del af debatten i flere uger. For balancens skyld, må denne her hjerneblødning være i det evige arkiv. Hermed gjort. Detaljer om Dayton-gerningsmanden i tidligere post.

(Niels Ivar Larsen på Facebook, 5. august 2019)

Oploadet Kl. 01:56 af Kim Møller — Direkte link38 kommentarer


27. februar 2017

Informations redaktionelle oversætter taget i citatfusk: Tilføjede ord til oversættelse, udelod sætning

For et par måneder siden bemærkede Dagbladet Informations redaktionelle oversætter Niels Ivar Larsen i forbindelse med en Breitbart/’fake news’-relateret debat, at der var behov for en liste over ‘dansksprogede propagandasites’, da – og jeg citerer – “… de kryb skal frem i lyset”.

Som oversætter går han ofte til grænsen, men oversættelsen i fredagens avis inkluderer decideret citatfusk. Han har indsat ‘evolutionslærebenægtende’ (om Mike Pence), og udelader samme afsnits ironiske afslutning. At opdigte citater kaldes fabrikation, og er indbegrebet af ‘fake news’.

“The guy has been in the White House barely four weeks, and the talk within the global opposition has passed from how he might be prevented from getting there to how he might legitimately be evicted. Article 4 of the 25th Amendment is enjoying a moment in the sun, providing as it does for the replacement of a president who is ‘unable to discharge the powers and duties of his office’. Enter (briefcase in hand) the sane, sensible, foreigner-friendly President Pence. We are all experts in the US constitution now. (Mary Dejrevsky i The Guardian, 21, februar 2017: Could Donald Trump’s ‘junta’ be his salvation?)

“Manden har kun siddet i Det Hvide Hus i en måned, men hans politiske modstandere verden over har allerede flyttet deres fokus fra, hvordan man kunne have forhindret ham i at havne dér, til, hvordan kan nu lovligt kan smides på porten igen. Artikel 4 i det 25. forfatningstillæg bliver gransket som aldrig før, for her angives de nøjere betingelser for, hvornår og hvordan en præsident kan afsættes, såfremt han skønnes ‘ude af stand til at varetage de beføjelser og forpligtelser, som følger med embedet’. Ind fra højre ville så træde med sin mappe i hånden den helt igennem retskafne og fornuftige, udlændingevenlige, evolutionslærebenægtende præsident Pence.” (Niels Ivar Larsens oversættelse i Dagbladet Information, 25. februar 2017, s. 19: Kan Donald Trumps ‘junta’ være hans redning?)

(Dagbladet Information, 25. februar 2015, s. 19)

Oploadet Kl. 01:12 af Kim Møller — Direkte link27 kommentarer


9. december 2016

Ph.d. Uffe Østergaard om mediestorm mod Kenneth K. Berth: “Vi kan ikke lide at høre sandheden.”

“Du må ikke sejle inden for denne her territorialgrænse, hvis du gør det, så bliver du enten beskudt, eller også bliver du vendt om og sejlet tilbage.” Således sagde DF’s EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth forleden i EuropaMagasinet på DK4, og det blev en større mediesag. Intet odiøst i at venstrefløjen rider sine kæpheste på de sociale medier, men det var aldrig blevet en veritabel mediestorm, hvis ikke mainstreampressen besluttede sig for, at der var en historie.

Dagbladet Information tematiserer i dag ‘fake news’, men ikke i forbindelse med egen historie om Kenneth Kristensen Berth. Avisens Niels Ivar Larsen (tilknyttet Dansk Pen og Fri Debat, kid u not) spørger samtidig, hvorvidt der findes en en liste over ‘dansksprogede propagandasites’, da – og jeg citerer “… de kryb skal frem i lyset”. Avisen får årligt mere end 20 mio. skattekroner i mediestøtte.

Uden en grænse der opretholdes med de nødvendige magtmidler er der ingen nationalstat, og det ved journalister naturligvis godt. EU’s grænseagentur Frontex skyder ofte mod både der krydser Middelhavet, og det handler mere om illegal indvandring end ‘bådflygtninge’. Professor Emeritus Uffe Østergaard rensede i går luften i et forrygende interview i Reporterne på Radio24syv. Se evt. tidligere post.

Uffe Østergaard, Ph.d.: Jeg er bange for at han er kommet til at begå den for en politiker, så ubehagelige ting, at sige sandheden. Han har selvfølgelig overdrevet lidt ved, og det har han rettet, ved at sige, at det ikke er folk man skal skyde på – men foran dem. Og det er ikke rart at høre på, men grænser kræver altså faktisk en magtanvendelse, eller i hvert fald en trussel om at anvende magt. Og det er jo sådan set det han kom til at sige. …

Det er svært at skelne mellem det ene og det andet, for det, som det handler om for ham, og det der ligger i grænsens natur, at skal den beskyttes, så skal den opretholdes, og det er ikke kun for at holde flygtninge ude, men også for at afskrække menneskesmuglerne. Og der er jeg bange for, at det simpelthen ligger i grænsens og grænsebevogtningens natur, at der skal man være villig til at anvende magt, og magt bliver jo let til vold.

… Der er magtanvendelse eller trussel om magtanvendelse i alle grænser, selv i den fredsommelige grænsekontrol mellem Danmark og Sverige i øjeblikket. Hvor trækker man så grænsen henne, jov, det gør man jo så et eller andet sted. Men naturen er, tænker man det til bunds, men det er jo bare det vi helst ikke vil se i øjnene, så er der en trussel om magtanvendelse på spil. Ellers går folk jo bare over grænsen, og så er den til grin.

… Altså, trusler er jo kun noget værd, hvis man faktisk virker overbevisende, om at man også vil anvende dem. Og jeg bliver mindet om fremgangsmåden i FN’s beskyttelsestropper – altså, jeg har set det i Bosnien, og der skelner man mellem tre niveauer. Først niveau hedder ‘Show presence’, vise tilstedeværelse, næste niveau er ‘Show force’, vise magt – den tredje er ‘Use force’, og der viste det sig jo klart i Bosnien, at der var de danske tropper nødt til at gå hele vejen. Men de satte sig da også i respekt. Jeg er bange for at det er fuldstændigt lige sådan med grænser. …

På et eller andet tidspunkt, så ender det med at man også skyder på dem, hvis de ikke vender om. Hvis de bliver ved og ved… Der er ingen garanti for at det virker, og det er ubehageligt, men det er altså det man logisk set siger, når man siger man vil have grænser og grænsebevogtninger.

… Så er det jo klart, at vi alle sammen er pæne mennesker, og han taler mest om den voldelige grænsebeskydning, men der er jo alle mulige andre foranstaltninger, der også hører med… Men når man fokuserer på grænsen, og det er jo det vi gør, altså, så er jeg bange for at han er kommet til at sige hvad det egentligt handler om.

Asger Juhl, Radio24syv: Hvorfor oplever vi så en fordømmelse af Berth?

Uffe Østergaard: Det ligger i vores almindelige offentlighed. Vi kan ikke lide at høre sandheden.

Asger Juhl: Kan det ikke være, at mange mener man skal stoppe flygtningene på en anden måde?

Uffe Østergaard: Jov, men så skal man jo komme op med et realistisk alternativ… Det er ingen gode valgmuligheder i den her situation. Valget står mellem dårlige muligheder, og der synes jeg lige så godt, tænke tingene til bunds, og anlægge en realistisk betragtning.

Asger Juhl: – Og det er faktisk det Kenneth Kristensen Berth, gør?

Uffe Østergaard: Det er jeg bange for.

Asger Juhl: I modsætning til mange andre.

Uffe Østergaard: Ja, ellers bliver det til hykleri.

(Frontex stopper illegale indvandrere, Middelhavet, 2015; Foto: Euractiv)



29. februar 2016

Redox afslører: Politisk interesserede arbejdskammerater er en del af folkefest, har mødt Niels Helveg

Nu har jeg nærlæst første Redox-artikel om de her farlige antimuslimske nationalkonservative, der hvert år mødes under åben himmel på en lokalitet ved Mossø. Er der et formål med artiklen, så må det være at namedroppe tidligere kolleger af undertegnede, hvortil flere er at regne blandt mine nære venner. At give dem et faneblad i det evige Redox-arkiv.

“Er der egentlig noget demokratisk odiøst i det, der foregår?” kommenterer Dagbladet Information-redaktør Niels Ivar Larsen retorisk på Facebook. Tværtimod.

Et citat der illustrerer niveauet. Vi har mødt Niels Helveg Petersen.

“Medarbejdergruppen, der iflg. Redox’ oplysninger ikke har noget navn, tæller 10-15 personer og har eksisteret i mere end 11 år. I dens levetid har medlemmerne f.eks. besøgt en lang række højreorienterede politikere, som Mogens Glistrup (og senere hans datter Anne Marie), Pia Kjærsgaard, Søren Krarup, Jesper Langballe og Morten Messerschmidt samt Den Korte Avis’ redaktører Ralf Pittelkow og Karen Jespersen. Listen over udflugtsmål tæller også de tidligere socialdemokratiske ministre Anker Jørgensen og Thorkild Simonsen samt Niels Helveg Petersen (R) og Poul Schlüter (K).”

Jeg ledte forgæves efter inkriminerende detaljer, men nej. Politiske møder med kendte politikere var det værste, altså udover tilstedeværelsen af ‘alkohol’. Artiklen inkluderer to billeder. Begge af undertegnede med en kollega. Det ene taget med telelinse fra en nærliggende spejderhytte under Mosbjerg Folkefest sidste år.

Det andet er tilbage fra 5. februar 2010, da jeg var på ‘fotojagt’ ved en ‘antifascistisk demonstration’. Jeg husker tydeligt dagen. Jeg plagede et par journalistvenner om at tage med, men det blev en kollega-ven der slog til. Få minutter efter Redox tog det viste foto, blev vi banket ned bagfra med flasker af et maskeret tæskehold. Vi røg begge på hospitalet, og han var sygemeldt flere uger.

(Collage: 5. februar 2010)

Måneden efter overfaldet valgte Politiets Efterretningstjeneste at ransage privatadresser for flere centrale Redox’ere, og beslaglagde blandt andet deres server med register over flere tusinde politiske modstandere. Det bringer mig frem til Politikens oprids af sagen mod kollektivet, året efter.

“… terrorsagen viser personsammenfald mellem Redox og den radikale venstrefløjsorganisation Antifascistisk Aktion, som flere gange har brugt vold for at forhindre eller forstyrre møder og demonstrationer på den yderste højrefløj.”

Historien kort: Demokrater drikker øl af gennemsigtige plastikkrus på en varm sommerdag. Selverklærede ‘antifascister’ på den yderste venstrefløj vil gerne slå dem i hovedet med glasflasker. ‘Make a Smash-hit, Kill a Fascist’, som Redox-redaktøren, skrev på Anarcho forum nogle år før han fik pressekort.



20. juni 2010

Dagbladet Information oversætter og opstrammer Guardian-artikel

For et par uger siden bragte engelske The Guardian en længere artikel med tilhørende video om English Defence League. Vinklen var selvfølgelig shamende og tendensiøs, og alt det man forventer af et venstreorienteret dagblad om tendenser på højrefløjen. Information bragte i tirsdags en oversættelse ved Niels Ivar Larsen, en mand jeg husker som ivrig venstreorienteret debattør på Politikens hedengangne debatforum for 10-12 år siden.

  • 28/5-10 The Guardian: English Defence League: new wave of extremists plotting summer of unrest.
  • 15/6-10 Information: Det ekstreme højres nye kulørte ansigt (oversat af Niels Ivar Larsen).
  • “”We want our country back. We want our country back … Muslim bombers off our streets.” The chants ring out as tables are thumped and plastic pint glasses are thrust into the air.”

    “»Vi kræver vores land tilbage, vi kræver vores land tilbage. Muslimske bombemænd væk fra gaderne!« råbes der, mens borde væltes, og plasticglas med fadøl bundes og kastes i vejret.”

    […]

    “The pub, a few hundred yards from Bolton railway station, is the latest gathering point for the most significant rightwing street movement the UK has seen since the heyday of the National Front in the 1970s.”

    “Pubben, som ligger få hundrede meter fra Boltons hovedbanegård, er det seneste samlingssted for den mest markante højreekstremistiske gadebevægelse, Storbritannien har oplevet siden National Fronts glansperiode i 1970’erne.”

    (The Guardian, 28. maj 2010: The English Defence League uncovered)

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper