10. november 2018

Ole Bruun om DR-myter: “.. skabt af liberal-demokratiske politiske kræfter i en indenrigspolitisk kamp”

Macron fornærmer USA i forbindelse med 100-årsdagen for 1. Verdenskrigs afslutning. Medier kunne have fokuseret på Macrons utidige indenrigspolitiske stunt, men reelt kunne der kun være to vinkler. Enten at Macron ydmyger Trump, eller som DR.dk noterer: Trump ‘fornærmet’ over Macrons forslag om en fælles europæisk hær.

Antropolog Ole Bruun har begået en fantastisk kronik i Weekendavisen – Licensbetalt holdnings­påvirkning. Følg linket og læs det hele!

“Hvis man kun forlader sig på DRs USA-dækning, vil Donald Trumps præsidentskab fremstå ubegribeligt: som en forbitret ventetid, indtil han enten bliver afsat, eller hans præsidentskab udløber. Endnu værre, hvis han bliver genvalgt i 2020, vil DRs seere være fuldstændig tabt. Det må være russisk indblanding, storkapitalens magt, frygt for fremtiden eller udslag af, at hvide amerikanere er racister og fremmedhadere. DRs fremstillinger af Trumps præsidentskab er mange og kringlede, men undviger den mest åbenlyse: at i den givne kontekst var Trump for mange et rationelt valg…

Efter at have boet i USA og fulgt amerikansk politik i årevis bliver jeg harm over DRs USA-dækning. Den er selv kernen af problemet: frem for at tilvejebringe forståelse hviler den på en systematisk fordrejning af virkeligheden og bidrager kun til at promovere had mod Trumps vælgere og i sidste ende distance til USA. Ved at påtvinge danskerne en stillingtagen mod Trump afslører DR (endnu en gang) sin hang til venstrefløjspolitik og holdningspåvirkning. Fremfor at levere seriøs og uafhængig journalistik fungerer DRs dækning som et filter, hvor Trumps problemer styrer nyhedsvalget, og hans inden- og udenrigspolitiske sejre forbigås, og hvor historien er dresseret til at udelukke enhver sympati. …

Værst er det med DRs nuværende USA-korrespondent Steffen Kretz, der forekommer at være fuldstændig i lommen på CNN og New York Times. Manden griber ethvert strå og fletter det ind i en historie om Trumps snarlige fald eller rigsretssag. Med reportager og holdninger hentet direkte fra de liberale medier ser alt sort ud for Trump.

Andre reportager er groteske: som da en lille gruppe nynazister i foråret samledes i Georgia, tolkedes det som at nynazisterne rører på sig under dække af Trumps præsidentskab. Hvorimod moddemonstrationen bestående af hundredvis af medlemmer af Antifa, en af de mest intolerante bevægelser i USA, som har stået for stribevis af voldelige og hadefulde demonstrationer mod unge konservative og blokeret deres adgang til universiteter, forbigås. Eller efter at FBI blev sat til at undersøge beskyldningerne mod højesteretsdommer Brett Kavanaugh, hvor Kretz glemmer at gengive resultatet af undersøgelsen og i stedet fokuserer på ‘højredrejningen’ af højesteret. … Steffen Kretz er selv indbegrebet af det, som Trump benævner fake news: politisk motiveret og entydigt fordrejet nyhedsdækning. …

Andre dele af DRs USA-dækning gør ringe forskel: Jersilds hylekor med dets halve fortællinger og utilbørlige sprogbrug, Kim Bildsøe Lassens medfølende interview med Hillary Clinton og dokumentarserien om New York Times, der efter selv at have ført an i kampagnen mod Trump nu promoverer et budskab om, at ‘Trump fører krig mod de frie medier’. Alle gengiver de myter, som er skabt af liberal-demokratiske politiske kræfter i en indenrigspolitisk kamp, og som ofte har karakter af politisk teater.

DRs journalistik hviler på en række myter om det amerikanske samfund, som særligt trives på venstrefløjen. Myter om, at Republikanerne repræsenterer kapitalinteresser og derfor er utroværdige; at CNN og New York Times er neutrale og upartiske medier, hvorimod Fox News tilhører det yderste højre… På mediefronten viser en analyse af konsulentbureauet Brand Keys, at det ikke er CNN eller New York Times, der repræsenterer midten, men snarere Fox News. Faktisk er Fox News ifølge undersøgelsen nu den amerikanske nyhedskanal, der nyder størst troværdighed (efter engelske BBC).”

(Brand Keys, Media Trust Tracker, 2018; Foto: MediaPost)



23. marts 2017

Kim Bildsøe Lassen i Deadline om London-angrebet: “… en højreorienteret protest, det ved jeg ikke.”

Samuel P. Huntingtons tese om kulturenes sammenstød bliver dagligt bekræftet, og reaktionerne på gårsdagens terrorangreb illustrerer fint den overordnede problematik. Det handler ikke blot om fire døde, det smadrer ikke en civilisation – problemet er langt større end blod i gaderne. Vesten anerkender ikke konfliktens eksistens.

Hvor de vestlige politikere taler om sammenhold, så fortsætter præsident Erdogan stimen af slet skjulte trusler. I det perspektiv er Donald Trump et godt valg som den frie verdens leder, men det siger måske alt, at han internationalt set er forhadt som få.

I Deadline i aftes kunne man høre Kim Bildsøe Lassen gøre alle dummere. Terrorangrebet var ‘en protest’, og muligvis ‘en højreorienteret’ af slagsen. France 24 Arabic sendte live fra London via Facebook, og her kunne den jævne araber udtrykke sine følelser desangående. Man skal ikke overfortolke den slags, men når alt er lagt sammen, så står der en neonoplyst konklusion tilbage: Det er en religionskrig for dem, ikke for os.

(France 24 Arabic Live via Facebook fra London, 22. marts 2017)

If Europe continues this way, no European in any part of the world can walk safely on the streets. We, as Turkey, call on Europe to respect human rights and democracy.” (Recep Erdogan, Reuters, 22. marts 2017)

“Alt tyder på, at det er en person som har haft til hensigt, at gøre noget som var en protest, om det er en islamisk protest, en højreorienteret protest, det ved jeg ikke. (Kim Bildsøe Lassen, DR2, 22. marts 2017)



3. marts 2017

News problematiserer Dortheavej-ransagning: “Hvorfor var det så vigtigt for Jer at komme derind?”

Mediernes dækning af onsdagens jubilæumsoptøjer var lige efter bogen. P1 talte med René Karpantschof, og i Radioavisen kunne man blandt andet høre Erik Storrud, fortælle at politiet skabte konflikterne, og at ransagningen af Dortheavej var ‘en provokation’.

TV2 News sendte live fra gaden det meste af aftenen, men det blev også tid til studie-interviews. “Skal vi retsforfølge de her mennesker?”, spurgte Kim Bildsøe Lassen eksempelvis Lars Aslan Rasmussen, uden at tænke over videre over spørgsmålets absurditet.

Flere venstreradikale blev interviewet, herunder langskæggede Oskar Kristensen, talsmand Tau Guldmann Kristensen samt en ung fyr ved navn Rasmus Hjort. Sidstnævnte undsagde volden, men påpegede at Ungdomshuset også handlede om ‘politik-udvikling’, og tilføjede “… så “socialismen kunne komme bedre frem”. I et indslag på TV2.dk, forklarer han uddybende, at Ungdomshuset manifesterer “et alternativ – at socialismen ikke døde med murens fald”. Kommunalt finansieret kommunisme. Tak, men nej tak.

(Oskar Kristensen og Rasmus Hjort, Ungdomshus-demonstranter)

Værst var TV2 News’ Bjarke Kamstrup, der kort før midnat interviewede vicepolitikommissær ved Ungdomshuset på Dortheavej. Det er åbenbart yderst problematisk at håndhæve gældende lovgivning.

Bjarke Kamstrup, TV2 News: … I har været igang med en ransagning derinde.

Henrik Møller Jakobsen, Københavns Politi: Der var nogle kasteskyts og forskellige ting. Og ude på gaden kunne vi se at der var nogle pentanque-kugler, og det er det vi har villet efterforske på – om der er flere derinde, om der er flere petanque-kugler derinde, om der er mere kasteskyts. Om der er nogle ting der er tilvirket til at lave modstand mod politiet. … der er skudt med slangebøsser med møtrikker. Det er jo farligt, og det er derfor vi er nødt til at efterforske det grundigt, og finde ud af, hvor det har været. Er der mere af det, og er der andet tilvirket. Det er derfor vi er nødt til at være grundige. …

Bjarke Kamstrup: Det virker som om, når man taler med de unge inde i Ungdomshuset, at det ikke var det de gerne vil have. Hvorfor er det så vigtigt. Hvis det kunne have løst denne her konflikt på en hurtigere måde – I kunne have været taget hjem for et par timer siden, siger de inde i huset, hvis I ikke ville derind. Hvorfor var det så vigtigt for Jer at komme derind?

Henrik Møller Jakobsen, Københavns Politi: Det er jo politiets opgave at efterforske kriminalitet, og der er begået alvorligt kriminalitet. En stor styrke, som man også kan se på vejen af ting der er kastet ned, det skal vi selvfølgelig efterforske, det er vi ansat til, og det gør vi.

Bjarke Kamstrup: Men kunne man ikke have løst det på det sådan, jeg ved også fra Ungdomshusets repræsentanter derinde, han siger også, at de lidt har forhandlet med Jer om at få det gjort på den bedst mulige måde. Hvordan får vi lukket flere ude? Var det her virkelig den bedst mulige måde det foregik på?

Henrik Møller Jakobsen: Det kan man altid have en holdning til, men bliver der skudt mod politiet med slangebøsser med møtrikker, når der bliver kastet sten, når der bliver kastet petanque-kugler og flasker, så skal vi selvfølgelig ind og efterforske det. Så kan man ikke bare sige, at det er fint nok, I har kastet sten mod os, nu smutter vi. Sådan er det jo ikke i et dansk retssamfund. Der skal efterforskes. Vi skal have stillet nogen til ansvar for det der er foregået.

Reaktioner.

“Vi husker alting, intet er glemt, men for så vidt tilgivet, for vi er kommet videre. Nogen af de autonome har jo også fundet vej ind på vigtige positioner i samfundet. Jeg tror måske, at vi har nogle rundt omkring i huset her.” (Statsminister Lars Løkke Rasmussen, BT, 2. marts 2017)

“Hvis der er individuelle brugere af huset, der har været med til at planlægge det her, så skal de retsforfølges. Men det er jo ikke husets ansvar.” (Socialdemokraten Lars Weiss, DR, 2. marts 2017)

“Vi må også lige skille tingene ad. Der er en støtte til Ungdomshuset i Nordvest, som vi selvfølgelig skal blive ved med at støtte. Og så er der en politiopgave i at finde ud af de andre ting.” (Enhedslistens Anne Mette Omø Carlsen, DR, 2. marts 2017)



6. september 2010

“Løkke Rasmussen gav i dag en kold skulder til Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard…”

Lars Løkke Rasmussen blev søndag interviewet til TV2 News. DR fik en solohistorie..

Fra TV2 Online – Løkke: DF er “regeringsduelig”.

“Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) slår nu engang for alle fast, at Dansk Folkeparti er “regeringsdueligt”. Det sker efter, at Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, har krævet, at statsminister fjernede enhver tvivl om, at støttepartiets regeringsplaner er legitime.

Dansk Folkeparti kan komme i rege­ring, men det er ikke det samme som, at Dansk Folkeparti skal i regering, og jeg har ingen planer om at omdanne min regering,” siger Lars Løkke Rasmussen til TV2 News…

Statsministeren kritiserer samtidig Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, for at “dæmonisere” Dansk Folkeparti, efter at hun har efterlyste en afklaring på, om støttepartiet er velkommen i en regering efter det næste folketingsvalg.

(21 Søndag, 5. september 2010: Kold skulder til Pia Kjærsgaard)

Kim Bildsøe Lassen, DR: Statsminister Lars Løkke Rasmussen gav i dag en kold skulder til Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard…

Oploadet Kl. 05:56 af Kim Møller — Direkte link14 kommentarer
Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper