24. juni 2009

Nazi-Johnni har 130 venner på Facebook – ryd forsiden!

I onsdagens Metroxpress kunne man læse, at de danske nazisters formand Johnni Hansen har hele 130 venner på Facebook – godt halvdelen af en gennemsnitlig gymnasieelev – ring til (eks-autonome) René Karpantschof og kontakt (venstreradikale) Redox – ryd forsiden!

Torsdag gav medie-Danmark hele to nazihistorier. I Ekstra Bladet var det (venstreradikale) Torben Rask Laursen der problematiserede, det at DBU havde en fodboldtræner, der som aktiv i White Pride var dømt for vold. Fotos til det der også kunne serveres som en succeshistorie kom direkte fra (venstreradikale) Redox. BT havde ladet en praktikant skrive en historie, om to tidligere Dansk Front-medlemmers tilknytning til Hells Angels. Den ene havde bl.a. deltaget i en demonstration i 2006, hvor han var – jeg citerer “tæt på at blive involveret i slagsmål”.

  • 23/6-09 metroxpress – Nazisterne marcherer på Facebook(forside + s. 4).
  • 24/6-09 Ekstra Bladet – Nazi-bølle hyret som træner for børn (forside + s. 4-5; ikke online).
  • 24/6-09 BT – HA hverver racister og hooligans (forside mv.)
  • 

    4. maj 2009

    Ekstra Bladet om “det meningsløse drab” i Sabro

    Dagens mediehistorie må være selvtægtshistorien fra Sabro – en lille rolig by beliggende lidt for tæt på byens multikulturelle bebyggelser i vest. Ekstra Bladets gennemgang tager prisen – Dødelig selvtægt: Dræbt for at pille ved legebil (ved Torben Rask Laursen; ikke online).

    “En 35-årig familiefars vrede over at se en håndfuld tyveknægte på 15-17 år forsøge at stjæle hans firehjuls-crosser fik i går fatale konsekvenser. 35-årige H., der bor med sin familie i et nyt parcelhuskvarter i Århus-forstaden Sabro, var vågen, da fire-fem drenge tidligt i går morges angiveligt var i gang med et regulært tyvetogt på flere adresser i området.

    Togtet fik en brat ende, Da H. ved sekstiden så drengene i gang med at stjæle hans firehjuls-crosser. da H. råbte drengene an, stak de af over stok og sten. Det forhindrede dog ikke den ophidsede familiefar i at lede efter dem i sin bil…

    Få minutter senere – cirka 500 meter fra bopælen -fik h. igen færten af drengene På Vistoftvej. Han satte prompte efter dem, Og da de forsøgte at flygte via en 15-20 meter bred græsrabat mellem vejen og en række træer, snublede 16-årige hassan. Faldet blev skæbnesvangert, idet h. sekundet senere påkørte drengen, der blev fastklemt under bilen.

    – Den 35-årige mand kunne ikke nå at bremse, da drengen faldt, siger vagtchef ved Østjyllands Politi, Mikael Larsen. Da Politiet nåede frem få minutter senere, lå hassan stadig fastklemt, mens livet langsomt sivede ud af ham. Fire timer senere fik Hassans hårdt pressede familie- og venneflok, som var hastet til Århus Sygehus, den tragiske besked om drengens død.

    Solariebrun og iklædt en hvid dynejakke, Jeans og hvide tennissko blev den tætbyggede H. i går varetægtsfængslet i 14 dage ved et lukket grundlovsforhør. Inden dørene blev lukket, syntes H. ikke synderligt påvirket af situationen, da dommeren læste sigtelserne for uagtsomt manddrab og hensynsløs kørsel op i retten i Århus.”

    Spredte citater.

    “Jeg havde gjort nøjagtig det samme, hvis jeg havde opdaget dem…” (Martin Ribergaard, Sabro; Ekstra Bladet, 4/5-09)

    “Han gjorde det helt rigtige og er så meget, meget uheldig, da drengen snubler. Selv om sagen endte i en tragedie, så fortjener H. et stort skulderklap. Han og vi andre gider ikke finde os i at blive til grin, hver gang vi anmelder et indbrud. Politiet gør jo ingenting.” (anonym midaldrende håndværker, Sabro; Ekstra Bladet, 4/5-09)

    “Der må ligge racisme bag. Ellers gør man ikke noget så vanvittigt som at jagte en flok løbende drenge i en dødsensfarlig bil… Jeg vil vide, hvorfor den mand gjorde, som han gjorde. Han kan ikke have tænkt fornuftigt. Tankerne må have kortsluttet oppe i hans hoved… Jeg håber, han skal sidde bag tremmer resten af sit liv… Der er intet formildende i, hvis min søn var på tyvetogt. Det tror jeg ikke på… Jeg er sikker på, at der sad en racist bag rattet. (Aden Mohamud Jimale, afdødes fader; Ekstra Bladet, 4/5-09)

    “Den 17-årige mand, der bor i Gellerupparken, var nærmeste øjenvidne. Han forklarer, at han sammen med tre venner – blandt andre den 16-årige, som senere blev dræbt -var på tyvetogt i Sabro den pågældende morgen. Af samme årsag ønsker han at være anonym. Igen og igen taler han om hævn. Han er overbevist om, at den 35-årige mand påkørte og dræbte hans kammerat med vilje. »Det er blod for blod« , hvisler han

    Den 17-årige forklarer, at gruppen tidligt søndag morgen efter en fest tog til Sabro for at stjæle en fire hjulet motor crosser, som en af de fire nogle dage forinden havde set ved et hus. De forsøgte at trænge ind i husets garage for at få fat på den. »Men inden vi kunne nå at stjæle den, opdagede en mand i huset os. Han løb efter os råbte og skreg, og vi løb alt, hvad vi kunne. »Hvad råbte han?« »Han råbte: »Kom her i møgperkere! Jeg skal tage jer alle sammen« og alt sådan noget. Han råbte og skreg.« De fire tyveknægte løb fra manden…

    Derefter kommer han med to opsigtsvækkende påstande: Den første er, at der var to personer i bilen. Den anden er, at han er helt overbevist om, at manden påkørte hans kammerat med vilje. »Han faldt lige her« , siger han og peger på nogle overskårne småtræer, der stikker 10-15 centimeter op af græsset. »Så kørte manden over ham. Derefter prøvede min kammerat at rejse sig op. Så blev han kørt over igen…« (Århus Stiftstidende, 4/5-09)

    Opdate.

  • 5/5-09 Århus Stiftstidende – Dødsbilist tidligere dømt for vold (ikke online).
  • “Ifølge avisens oplysninger har den 35-årige familiefar flere lovbrud i bagagen. Han har adskillige gange overtrådt færdselsloven og har flere klip i kørekortet. Desuden er han to gange ved retten dømt for vold og har afsonet voldsstraf i fængsel, erfarer avisen.”

  • 5/5-09 TV2 Østjylland – Konflikt ulmer (somaliere er enige om racistisk motiv).
  • Loay Ikhtiar, ven til afdøde: Han skal få samme tur. Han tog vores vens sjæl. Vi tager også hans sjæl.

  • 6/5-09 Århus Stiftstidende – Trafikdrab uden racistisk motiv.
  • “Vi forstår udmærket, at man i en følelsesladet situation kan tænke i mange baner. Men absolut intet i vores efterforskning peger på racistiske undertoner i bilistens handlinger.” Peter Grove Munk, Østjyllands Politi)

  • 6/5-09 Århus Stiftstidende – Trafikdrab skaber frustration i Gellerup.
  • “Andre hævder hårdnakket, at den 35-årige ikke bare kørte over sit offer én gang eller to gange. Men hele tre gange.”

    Oploadet Kl. 14:59 af Kim Møller — Direkte link113 kommentarer
    

    5. oktober 2008

    PET-rapporten ignoreres, når venstreradikale Redox postulerer

    Det er ikke mere end et par måneder siden PET i sin årsrapport pointerede følgende…

    “Der har i de senere år været stadig flere episoder med konfrontationer mellem personer og grupperinger fra henholdsvis det højre- og det venstreekstremistiske miljø. I de fleste tilfælde har der været tale om aktioner, herunder af voldelig karakter, fra det venstreekstremistiske miljø rettet mod de arrangementer (demonstrationer, møder mv.), som personer og grupperinger fra det højreekstremistiske miljø har afholdt. (s. 51; Årsberetningen 2006-2007; 86 s., pdf).

    Siden har MetroXpress tematiseret Nynazisme i Danmark, med udgangspunkt i teen-nazisten Daniel Carlsen og postulater fra venstreradikale Redox. Idag er der mere i Søndagsavisen, Politiken og Ekstra Bladet – det virker næsten som en fetich.

  • 4/10-04 (22.04) Søndagsavisen – Interview med Jonni Hansen del 2.: Min barndomsgade ligner Beirut (Johnny Hansen-interview).
  • – København kunne da bestemt være interessant igen, hvis det blev etnisk renset… Nørrebrogade var i min barndom en forretningsgade, hvor familier gik søndagstur og kiggede på forretningernes udstillinger. Nu ligner det jo nærmest Beirut.”

      Arbejdsløse Jonni Hansen: Mine holdninger har en høj pris (Søndagsavisen 1/10-09; 1. del).
      18-årig nazist: Et racerent Danmark er muligt (Søndagsavisen 2/10-08; Daniel Carlsen).
      DNSB Fakta (En bevægelse i bevægelse): “Det er researchgruppen Redox, der har dokumenteret fremgangen.” (Faktaboks)
  • 4/9-08 (23.04) Politiken – Politiet: Rockerne spiller bevidst det etniske kort (Jørgen ‘Jønke’ Nielsen-interview).
  • «Danmark har gennem længere tid været tyranniseret af den type mennesker, der angreb mig«.

    Sådan beskriver den højtstående Hells Angels-rocker Jørgen ’Jønke’ Nielsen den 23-årige dansktyrker, der ifølge Jønke knivoverfaldt ham og hans kammerat tredje juledag sidste år.”

  • 5/10-09 (08.00) Ekstra Bladet – ’Vi slås for et racerent Danmark’ (interview med White Pride-leder).
  • ” – Vi er ikke kun fodboldbøller. Vi er også politiske. Højreorienterede. Racister…

    Ekstra Bladet er på besøg i hovedkvarteret for den stærkt racistiske og højreekstremistiske hooligan-gruppe White Pride…

    Politisk bekender WP sig til Dansk Folkeparti:

    – Der er jo ikke andre at stemme på. Jonni Hansens naziparti er lidt latterligt. De skræmmer folk væk med deres hagekors. Det er taktisk dumt…

    Læs hele serien om White Pride i Ekstra Bladet Søndag, Mandag og Tirsdag.”

    Ektremisme har alle dage været en god historie, men når nu medierne ikke problematiserer venstreekstremisme, og indvandrerbande anskues som et konsekvens af mislykket integration, så kan man ikke fornægte det ideologiske aspekt i mediernes overdrevne fokus på tilfældige højreloonier. Kan man associere kritik af det multikulturelle samfund med Johnny Hansen, Daniel Carlsen og den anonyme White Pride-leder, så vil den værdipolitiske venstrefløj kunne sætte dagsordenen uden kamp.

    (MetroXpress 29/9-08, Tema: Nynazisme i Danmark)

    Opdate. Enhedslistens reaktion.

    “Jeg vil ikke benægte, at folk fra den politiske venstrefløj vil gribe til at true eller måske endda slå i politisk kamp. Men langt de fleste og groveste angreb, vi har set i de seneste år, er kommet fra højrefløjen. Den har en interesse i, at det kommer til at fremstå, som om fløjene er lige slemme.” (Keld Hvalsø Nedergaard, Enhedslisten; MetroXpress 3/10-08: Ny politisk vold i Århus)

    

    6. september 2006

    Mere om Ekstra Bladets NoMus-historie – David Rehling evner ikke at læse en simpel tekst

    Forleden betegnede Ekstra Bladet tidsskriftet Nomos for NoMus, og postulerede det var en forkortelse for ‘No Muslims’. Jesper Rosenløv følger sagen til dørs på sitet. Det har vist sig at journalisten Torben Rask Laursen har den underlige forkortelse fra Sandy French (Københavner-redaktionen). Hun hævder hun har det fra anonym kilde, og her står det fast. Uriaslæsere vil huske Sandy French fra hendes tid på Information, blandt andet for sine smæde-artikler med Rasmus Lindboe som medforfatter om Søren Krarup og Henrik Gade Jensen. Førstnævnte kaldt antisemit, sidstnævnte associeret med nazismen og fyret fra sit job som Tove Fergos pr-rådgiver. (Gade Jensen vandt i retten).

    Som en udløber af Ekstra Bladets historie bragte Information i sidste uge et par artikler, den ene værre end den anden. David Rehling skrev eksempelvis til fredagens avis – Samhørighed: Karen hopper i høet.

    “Han [Adam Wagner] kan udfolde sig på det af Langballe omtalte netsted Nomos, der kalder sig selv “et inspirationsnetværk”, og ligger på www.nomos-dk/dk. Her kan man læse lovprisning af “selvopretholdelsesdriften og den uhæmmede egoisme” som erkendelsesgrundlag. Nomos‘ trosbekendelse fortsætter: “Denne realistiske erkendelse bør ses i modsætning til tidens moralisme, vulgær-humanistiske naivitet og til den humanisme, der som åndelig bevægelse vel næppe fortjener det navn, den smykker sig med, men nærmere må betragtes som ’sentimentalitet’ og ‘idioti’.” Man kan også læse en masse højrefløjs-sniksnak, der minder om den, som Dansk Forum dyrkede – og fik Skaarup-udsmidning for.”

    Jesper Rosenløv fik igår optaget følgende læserbrev, der fint hudfletter Rehlings journalistiske uartighed.

    Månedens bommert
    I sin artikel Ugens bommert: “Karen hopper i høet” (den 1. september) får David Rehling da godt og grundigt kludret (?) i det. Rehling begår for det første en stribe fejl mht. det faktuelle i sagen omkring Dansk Samling, Dansk Forum og Dansk Folkeparti. Men som redaktør af netstedet www.nomos-dk.dk vil jeg dog holde mig til hans fordrejede karakteristik af dette. På en eller anden måde kommer Rehling til den konklusion, at man på Nomos‘ hjemmeside “kan læse en lovprisning af ’selvopretholdelsesdriften og den uhæmmede egoisme'” Kære, David Rehling – der står jo det stik modsatte! Læs det igen. På Nomos fremsættes det synspunkt, at mennesket har en mørkere egoistisk side, som vi må være realister og erkende altid er der. Alt andet er naivisme. Men denne mørkere side må så sandelig forsøges tøjlet vha. opdragelse, normer, tradition og kultur. Altså vha. nomos (af græsk; lov, tradition, normer etc.). Den uhæmmede egoisme lovprises altså ikke. Tværtimod advares der jo imod den. I øvrigt en god gammel konservativ indstilling (som man jo så kan være uenig i). Nomos er nemlig ikke et liberalistisk inspirationsnetværk, men netop et konservativt. Rehlings tolkning svarer jo til, at man ville beskylde kristne for at lovprise synden, eftersom de hævder, at mennesket er syndigt. Helt forrykt. Han får fuldstændig fordrejet sagens rette sammenhæng for at sætte Nomos i det værst tænkelige lys.

    

    29. august 2006

    Ekstra Bladets Torben Rask Laursen fisker efter Cavlingprisen…

    Ekstra Bladets nazi-jagt fortsætter, og journalist Torben Rask Laursen kunne i gårsdagens avis levere en beretning fra Dansk Samlings årsmøde på Hvidsten Kro. (Dansk Samling blev grundlagt i 1930erne, deltog aktivt i modstandskampen under krigen, og Hvidsten Kro var stedet hvorfra flere sabotage-aktioner blev planlagt). Flere fra det nuværende Dansk Samling blev som medlemmer af Dansk Forum smidt ud af Dansk Folkeparti i 1999 – en gruppe der vistnok har fostret et ledende medlem af Dansk Front, og så var det jo bare at klø på med associationerne – ikke mindst når Dansk Folkepartis Jesper Langballe var hovedtaler.

    Der var tilsyneladende ikke meget at komme efter, og derfor måtte journalisten ty til genbrug – hvad fremgår af under-overskriften: Kuk i talentplejen: Langballe blåstempler partikolleger, der blev smidt ud som nazisympatisører.

    Nu skal jeg ikke her kritisere journalisten personligt, det indbringer ham bare en Cavlingpris – men hvis man kan skrive sådan noget her, så burde man altså ikke arbejde på en avis.

    “Jesper Langballe fremhæver Adam Wagners ’store talent for at ytre sig i flere forskellige sammenhænge’. Han henviser bl.a. til bladet Nomus (forkortelse af No muslims, red.), hvor Adam Wagner er redaktør.”

    Nomos er græsk for lov eller hævdvundne rettigheder, og bruges ofte betydningen skel. Derfor havde Tidsskriftet Nomos meget naturligt et stendige på forsiden af første nummer (april 2003).

    Heraf ordet nomistisk…

    “En lille arabisk Ravnekrogsreligion fra Kulturens alleryderste Grænser, der havde laant sit religiøse og moralske Tankeindhold fra de ældre Trossamfund og som ved sin nomistiske Karakter havde bundet sig med uløselige Baand til sit Hjemsteds lokale Forhold og ganske uudviklede sociale Tilstande…” (Buhl, Frants: Muhammedanismen som Verdensreligion, 1914. S. 5)

    Ingen undrer sig over at 17 ud af 18 tidligere Dansk Forum-medlemmer ikke har meldt sig ind i DNSB eller lignede, ingen undrer sig over at Tidsskriftet Nomos slet ikke fokuserer på islam eller muslimer, men tværtom giver tunge præsentationer af eksempelvis Edmund Burke og Søren Kierkegaard. Det er ikke vigtigt at skrive om…

    Opdate.

    9/2-01 BT – Pia tabte i byretten.

    – Pia Kjærsgaard og to andre frontfigurer i Dansk Folkeparti, DF, gik langt over stregen, da 19 yngre medlemmer af partiet blev kylet ud og stemplet som en slags kampberedte nazister. Efter udrensningen, der især ramte medlemmer af den omstridte højreorienterede forening Dansk Forum, føg det med anklager som »en flok skinheads«, »sympati for voldelige aktioner«, »nazistiske tilbøjeligheder«, »parate til politisk vold« og lignende mod de ekskluderede… De voldsomme udfald kom især fra Pia Kjærsgaard samt Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl, men i går viste det sig, at DF-toppen slet ikke kan føre bevis for deres udfald. Københavns Byret afviste derfor nazi-anklagerne som »ubeføjede« i den sag, som flere Dansk Forum medlemmer har ført mod DF-lederne.

    Opdate 30/8-06. Man tror næsten det er løgn… Fra Journalisten 1999/20.

    “Cavling-komiteen har besluttet at nominere syv personer eller grupper til årets pris… Lars Jørgensen og Torben Rask Laursen, Ekstra Bladet, for deres massive og grundige afdækning af dopingproblemerne i international cykelsport, der har sat nye standarder for sportsjournalistik.”

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper